Vejdirektoratet udtaler, at en tinglyst servitut om vejret kan være tilstrækkeligt grundlag for, at et areal betragtes som en privat fællesvej. Dette gælder, selvom arealet ikke er formelt udlagt som vej i matriklen. En privat fællesvej defineres i Privatvejslovens § 10, nr. 3 som et færdselsareal, der benyttes af andre ejendomme end den, vejen ligger på, når ejendommene har forskellige ejere.

En vejret kan etableres på flere måder, herunder ved:

• Privat aftale, som ofte dokumenteres ved en tinglyst servitut.
• Hævd.
• En afgørelse fra en myndighed, f.eks. i forbindelse med udstykning.

Uenighed om en vejs status som privat fællesvej er et privatretligt anliggende, der i sidste ende må afgøres af domstolene. Vejmyndigheden (kommunen) kan dog administrere vejen efter privatvejslovens regler, indtil en eventuel tvist er afgjort.

Regler for adgang til private fællesveje

Begrebet "adgang i overensstemmelse med vejlovgivningen" indebærer, at adgangen skal være lovligt etableret. Reglerne for etablering og ændret brug af adgange til private fællesveje findes i Privatvejslovens §§ 62 og § 63. Det er vigtigt at bemærke, at disse regler kun gælder i byzoner og sommerhusområder, jf. Privatvejslovens § 3, og ikke i landzoner.

Brevdato 2. juli 2025 - sagsnr. EMN-2025-31199

Udtalelse om tinglyste servitutter og lovlig adgang til privat fællesvej

Du har ved e-mail af 27. juni 2025 spurgt Vejdirektoratet om forståelsen af begrebet "adgang i overensstemmelse med vejlovgivningen" i relation til en tinglyst vejret.

Hvis en ejendom har tinglyst vejret over en nabomatrikel, der ikke er udlagt som vej i matriklen, men som fysisk kan benyttes til adgang, ønskes det oplyst:

- Om en sådan adgang via tinglyst vejret kan betragtes som adgang i overensstemmelse med vejlovgivningen?

- Om det er en forudsætning for, at der kan være tale om privat fællesvej, at arealet er udlagt som vej i matriklen? Kan en servitut om vejret kan være tilstrækkeligt, for at der kan være tale om privat fællesvej?

Rammerne for Vejdirektoratets generelle udtalelser

Indledningsvis vil vi gerne oplyse, at Vejdirektoratet, der administrerer statsvejene, både afgiver generelle udtalelser om fortolkningen af bestemmelserne i vejlovgivningenVejloven og privatvejsloven. og en række bestemmelser i færdselslovenFærdselsloven, lovbekendtgørelse nr. 1312 af 26. november 2024, som ændret ved lov nr. 440 af 6. maj 2025, lov nr. 566 af 27. maj 2025, lov nr. 567 af 27. maj 2025 og lov nr. 753 af 20. juni 2025., samt afgør konkrete klager over afgørelser truffet af kommunerne eller politiet efter disse bestemmelserTransportministeriets bekendtgørelse nr. 845 af 25. juni 2025 om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser..

Vores udtalelser skal være af generel karakter og med respekt for begrænsningerne i vores kompetence som klagemyndighed. Vi kan derfor ikke udtale os på en sådan måde, at vores udtalelse fremstår som en forhåndsgodkendelse af et konkret projekt.

Vejdirektoratets udtalelse

Indledningsvist vil vi pointere, at Vejdirektoratet ikke har set den omtalte tinglyste vejret. Det fremgår ikke af din henvendelse, om vejstykket ligger i byzone, landzone eller i sommerhusområde.

En tinglyst servitut kan være tilstrækkelig dokumentation for, at der kan være tale om privat fællesvej eller privat fællessti. Se f.eks. sag EMN-2025-02259Lovlig afgørelse om låge og skilt på privat fællessti til privat strand, som handlede om privat fællessti også uden for vejudlæg, hvor vejretten fremgik af tinglyst servitut.

Privatvejsloven finder anvendelse på private fællesveje og udlagte private fællesveje. Det fremgår af privatvejslovens § 2, stk. 1. Lovens regler om private fællesveje og udlagte private fællesveje finder tilsvarende anvendelse på private fællesstier og udlagte private fællesstier, jf. § 2, stk. 2.

Hvis vejmyndigheden ikke har grundlag for at administrere et areal som privat fællesvej eller privat fællessti, herunder udlagt vej eller sti, kan den som udgangspunkt ikke træffe afgørelser efter privatvejsloven.

Et areals vejretlige status fastlægges efter de relevante bestemmelser i vejlovgivningen.

Definitionen på en privat fællesvej er en vej, gade, bro eller plads, der ikke er en offentlig vej, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer. Det fremgår af privatvejslovens § 10, nr. 3.

Definitionen på en privat fællessti er et færdselsareal, der fortrinsvis er forbeholdt gående, cyklende eller ridende færdsel, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer. Det fremgår af privatvejslovens § 10, nr. 4.

Et vejudlæg er en reservation af et bestemt areal til fremtidig anvendelse som privat fællesvej eller privat fællessti, jf. privatvejslovens § 10, nr. 7.

En vejret er den ret, som den til enhver tid værende ejer af en ejendom har over en privat fællesvej til at benytte vejen som færdselsareal for ejendommen og den, der har en vejret, er vejberettiget. Det fremgår af privatvejslovens § 10, nr. 5 og 6.

Vejudlæg og tildeling af vejret foretages typisk af vejejeren på baggrund af en privat aftale mellem ejerne af de berørte ejendomme. Det følger af privatvejslovens § 11 og § 26, stk. 1. Vejret kan dog også erhverves ved hævd eller være tildelt af en myndighed efter bestemmelser i lovgiv­ningen, fx ved udlæg efter privatvejslovens § 26, stk. 2, eller ved ekspropriation.

Om en grundejer har vejret, er derfor som udgangspunkt et spørgsmål om fortolkning af skriftlige eller mundtlige aftaler og dermed oftest et privatretligt anliggende mellem vejejeren og den, som mener at have vejret. Dette kan i tilfælde af uenighed kun afgøres af domstolene.

Vejmyndigheden kan dog efter omstændighederne administrere en vej efter privatvejslovens regler, indtil en privatretlig uenighed er bilagt – eventuelt ved domstolene.

Dokumentation for vejret kan foreligge som en tinglyst servitut på den tje­nende (vejejerens) ejendom, ved vejejerens anerkendelse af vejretten, være fastslået i en dom eller fremgå af en myndighedsafgørelse om tildeling af vejretten.

Hvis ejeren af en ejendom, hvorpå der ligger en vej, som ikke er udlagt matrikulært på ejendommen, anfægter, at vejen er en privat fællesvej, og vejmyndigheden ikke har godkendt udlægget og heller ikke tidligere har truffet afgørelser om vejarealet efter privatvejslovens regler om private fællesveje, er det tvivlsomt, om vejmyndigheden imod arealejerens protest kan administrere vejen efter regler for private fællesveje. Spørgsmålet om vejens retlige status må i dette tilfælde afgøres af domstolene.

Begrebet "adgang i overensstemmelse med vejlovgivningen" skal formentlig forstås i lyset af, om adgangen er lovligt etableret og kan benyttes som adgangsvej til ejendommen.

I vejlovgivningen defineres "adgang" som en vejtilslutning eller en fysisk etableret adgang fra en ejendom til en vej eller sti til brug for færdsel. "Vejret" er i privatvejsloven defineret som den ret, som den til enhver tid værende ejer af en ejendom har over en privat fællesvej eller privat fællessti til at benytte den pågældende vej som færdselsareal for ejendommen.

Kommunerne skal kun tillade adgang fra privat ejendom til privat fællesvej i byzone og i sommerhusområder. Privatvejslovens §§ 62 og 63 finder ikke anvendelse i landzone jf. privatvejslovens § 3. Du kan slå op, om det omhandlede vejstykke ligger i byzone, landzone eller i sommerhusområde her: CVF - vis på kort

Nye adgange i byzone og sommerhusområder

Nye adgange eller udvidelse af eksisterende adgange fra tilgrænsende ejendomme eller fra andre private fællesveje og private fællesstier til en privat fællesvej må ikke etableres uden kommunalbestyrelsens godkendelse. Privatvejslovens §§ 62, stk. 1.

Ved etablering af adgang som nævnt i stk. 1 til en privat fællesvej nærmere end 50 m fra en statsvej skal godkendelse også indhentes fra Vejdirektoratet. Privatvejslovens § 62, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen og Vejdirektoratet kan som betingelse for godkendelse efter stk. 1 og 2 stille krav med hensyn til den nærmere placering, udformning og anvendelse af de adgange, der er nævnt i stk. 1, hvis det skønnes påkrævet af vejtekniske eller færdselsmæssige grunde. Kommunalbestyrelsen og Vejdirektoratet kan i den forbindelse stille krav om fri oversigt. Privatvejslovens § 62, stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan kræve selv at forestå udførelsen af de arbejder, der er nævnt i stk. 3, mod godtgørelse af udgifterne herved. Privatvejslovens § 62, stk. 4.

Benyttelse af bestående adgange i byzone og sommerhusområder

Eksisterende adgange til en privat fællesvej må ikke uden kommunalbestyrelsens godkendelse benyttes til adgang for andre ejendomme end dem, de er anlagt til brug for. Privatvejslovens § 63, stk. 1.

En adgang, der alene er anlagt til brug for den færdsel, der er nødvendig for jordens landbrugsmæssige drift (markoverkørsel), må ikke benyttes til anden færdsel uden kommunalbestyrelsens godkendelse. Privatvejslovens § 63, stk. 2.

En bestående adgang må ikke benyttes for ejendomme, der fremkommer eller ændres ved udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, uden kommunalbestyrelsens godkendelse. Privatvejslovens § 63, stk. 3.

Ind- og udkørsel uden for de tilladte adgange må ikke finde sted uden kommunalbestyrelsens godkendelse. Privatvejslovens § 63, stk. 4.

For at benytte en adgang som nævnt i stk. 1-4 til en privat fællesvej nærmere end 50 m fra en statsvej, skal godkendelse også indhentes fra Vejdirektoratet. Privatvejslovens § 63, stk. 5.

En godkendelse efter stk. 1-5 kan betinges som nævnt i § 62, stk. 3 og 4. Privatvejslovens § 63, stk. 6.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.

Offentliggørelse

Vi forbeholder os ret til at offentliggøre denne udtalelse på vores hjemmeside i anonymiseret form under iagttagelse af bestemmelserne i databeskyttelsesforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af dir 95/46/EF: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016R0679&from=DA og databeskyttelseslovenLovbekendtgørelse nr. 289 af 8. marts 2024 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger..