Mand dømt for seksuelle overgreb mod børnebørn og oldebarn

Sagen omhandler en tiltalt mand, født i december 1934, der stod anklaget for gentagne seksuelle overgreb mod sine to barnebørn og et oldebarn over en årrække.

Anklager mod Tiltalte1

Anklagemyndigheden havde rejst tiltale mod Tiltalte1 for tre forhold:

• Forhold 1: Overtrædelse af Straffeloven § 210, stk. 3, jf. stk. 1, jf. Straffeloven § 225, jf. Straffeloven § 216, stk. 2 (voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje med barn under 12 år) og Straffeloven § 232 (blufærdighedskrænkelse) mod sit barnebarn Forurettede1 (født 1989) i perioden 1994-1999. Overgrebene omfattede blandt andet at tvinge Forurettede1 til at holde hans erigerede penis, gentagne gange at føre fingre op i hendes skede, udføre oralsex, berøre hendes kønsdele, presse hende mod sin erigerede penis, blotte sin penis og tungekysse hende.
• Forhold 2: Overtrædelse af samme lovhjemler som forhold 1 mod sit barnebarn Forurettede2 (født 1986) i perioden 1988-1998. Overgrebene inkluderede gentagne gange at føre fingre op i hendes skede, berøre og stimulere hendes klitoris, udføre oralsex, berøre hendes kønsdele, presse hende mod sin erigerede penis, samt berøre hendes baller og bryster og tungekysse hende.
• Forhold 3: Overtrædelse af Straffeloven § 232, stk. 2, jf. stk. 1 (blufærdighedskrænkelse) mod sit oldebarn Forurettede3 (født 2007) den 28. juli 2020. Dette omfattede gentagne befølinger på låret og i skridtet uden på tøjet.

Påstande

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf. Tiltalte nægtede sig skyldig i alle forhold.

Forurettede1 og Forurettede2 nedlagde påstand om erstatning med tillæg af rente efter Erstatningsansvarsloven § 16. Tiltalte bestred erstatningspligten og kravets størrelse.

Forurettede2 nedlagde påstand om erstatning på 428.518,26 kr.

Sagens Baggrund

Tiltalte er uddannet murer og har tidligere været selvstændig. Han er gift og har været det i 65 år. Han udtrykte villighed til at modtage sexologisk behandling.

Rettens Bevisvurdering og Skyldkendelse

Retten fandt tiltalte skyldig i alle tre forhold. Afgørende vægt blev lagt på de forurettedes detaljerede og troværdige forklaringer, som blev understøttet af vidneudsagn fra familiemedlemmer og venner, samt tiltaltes egen undskyldningsmail til familien og erkendelser over for politiet og sin søn.

Forhold 1 og 2 blev anset for at være begået i perioden 1995-1998 (Forurettede1, 6-9 år) og 1994-1998 (Forurettede2, 8-12 år). Forhold 3 blev bevist som sket den 28. juli 2020.

Forældelse

Retten fastslog, at forhold 1 og 2 ikke var forældet. Dette skyldtes ændringer i forældelsesreglerne for seksualforbrydelser mod børn. Med henvisning til Straffeloven § 93 b, stk. 2 indtræder der ikke forældelse for overtrædelser begået mod personer under 18 år, som omfattes af visse paragraffer, herunder de relevante i denne sag. Da lovændringen trådte i kraft, inden forældelse var indtrådt for forhold 1, var dette forhold ikke forældet. Forhold 2 blev anset for at være en fortsat forbrydelse med forhold 1, jf. Straffeloven § 93, stk. 4, og var derfor heller ikke forældet.

Straffastsættelse

Straffen blev fastsat til fængsel i 3 år. Retten lagde vægt på overgrebets karakter, det langvarige og kontinuerlige forløb (ugentligt, nogle gange flere gange ugentligt), ofrenes unge alder på gerningstidspunktet, og at tiltalte groft havde tilsidesat den tillid, de forurettede havde til ham som omsorgsperson. Tiltaltes alder og den forløbne tid fandtes ikke at give grundlag for en helt eller delvist betinget straf.

Besøgsforbud

Tiltalte blev pålagt et besøgsforbud, der forbyder ham at modtage besøg af børn under 18 år, der ikke er ledsaget af en voksen, jf. Straffeloven § 236, stk. 1, nr. 3, jf. Straffeloven § 236, stk. 3. Dette blev begrundet med risikoen for gentagelse af lignende lovovertrædelser, især da forhold 3 netop var begået under et besøg. Anklagemyndighedens påstand om boligforbud blev ikke taget til følge.

Erstatning og Godtgørelse

Retten tilkendte godtgørelse for tort til de forurettede:

De øvrige erstatningskrav vedrørende tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte for Forurettede1 og Forurettede2 blev henskudt til civilt søgsmål. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.