Command Palette

Search for a command to run...

Urimelig anvisning ved fitnessabonnement giver ret til ophævelse

Dato

25. marts 2009

Nævn

Forbrugerklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

Abonnement-, service- og tjenesteydelser

Højdepunkt

Ophævelse af fitnesskontrakt Det var en urimelig og usaglig anvisning, at den erhvervsdrivende

Lovreferencer

En forbruger indgik et uopsigeligt 12-måneders abonnement til træning i et fitnesscenter. Forbrugeren havde tidligere arbejdet for centrets tidligere ejer og bar derfor en T-shirt med det tidligere logo.

Forløb og uenighed

Efter cirka 2½ måneds træning blev forbrugeren under en træningstime informeret af den erhvervsdrivende om, at hun ikke længere måtte vise sig i centret iført T-shirten med det tidligere logo. Det blev desuden meddelt, at hun ville blive bortvist, hvis hun alligevel gjorde det. Forbrugeren havde tidligere modtaget kommentarer vedrørende T-shirten og ønskede ikke at fortsætte træningen i centret efter denne episode.

Forbrugeren opsagde skriftligt sit abonnement cirka 14 dage efter hændelsen. Den erhvervsdrivende fastholdt imidlertid, at forbrugeren var bundet af kontrakten og skulle betale for den resterende abonnementsperiode. Dette blev begrundet med, at kontrakten var uopsigelig, og at personalets anvisninger til enhver tid skulle følges. Sagen blev herefter indbragt for Forbrugerklagenævnet.

Forbrugerklagenævnet lagde til grund, at den erhvervsdrivende den 31. marts 2008 havde oplyst forbrugeren om, at hun ville blive bortvist fra fitnesscentret, hvis hun fortsat trænede i T-shirten med den tidligere ejers logo.

Nævnets vurdering af anvisningen

Nævnet vurderede, at den givne anvisning var usaglig og urimelig. På baggrund heraf fandt nævnet, at den erhvervsdrivende havde misligholdt kontrakten. Dette berettigede forbrugeren til at hæve kontrakten med virkning fra den 1. april 2008.

Kontraktvilkårs urimelighed

Nævnet bemærkede desuden, at det omhandlede kontraktvilkår, som krævede ubetinget følgelse af personalets anvisninger og muliggjorde bortvisning, potentielt kunne være et urimeligt kontraktvilkår. Et sådant vilkår ville eventuelt kunne tilsidesættes i medfør af Aftaleloven § 38 c. Nævnet tilføjede, at en bortvisning ikke nødvendigvis medfører, at forbrugeren fortsat skal betale for medlemskabet.

Den erhvervsdrivende blev pålagt at forrente forbrugerens krav og betale sagsomkostninger til Forbrugerstyrelsen.

Lignende afgørelser