Fradrag for forsvundne gener ved fastsættelse af méngodtgørelse for skade på anden legemsdel

Klageren var udsat for to ulykker i 2016, der begge involverede hans venstre skulder:

• 15. januar 2016: En arbejdsulykke, hvor klageren mistede balancen på en stige og støttede sig med venstre arm, hvilket resulterede i et smæld i skulderen.
• 12. september 2016: En fritidsulykke under en ferie, hvor klageren oplevede et nyt ledskred i venstre skulder ved udspring i en pool.

Begge ulykker er omfattet af klagerens heltidsulykkesforsikring hos ETU Forsikring A/S, som dækker varigt mén fra 5 procent og derover.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande:

• Klageren er berettiget til godtgørelse for varigt mén fra sin ulykkesforsikring.
• De to ulykker og deres følger skal vurderes samlet, da skaderne er sammenhængende og ikke kan adskilles tilstrækkeligt. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og Ankestyrelsen har vurderet klagerens samlede varige mén til 10 procent.
• Hændelsen den 15. januar 2016 var medicinsk egnet til at medføre personskade, og der var ingen forudbestående lidelser i skulderen.
• Kravet vedrørende ulykken den 12. september 2016 er ikke forældet, da selskabet har realitetsbehandlet sagen, og der er indgået en suspensionsaftale for forældelsesfristen.

Selskabets påstande:

• Selskabet har afvist udbetaling af godtgørelse for varigt mén.
• Ulykkerne den 15. januar 2016 og 12. september 2016 vurderes hver især ikke egnede til at medføre varig personskade, da der var tale om "beskedne påvirkninger" eller "dagligdags bevægelser".
• Selskabet mener, at ledskreddet i venstre skulder sandsynligvis skyldes forudbestående sygdom/lidelse.
• Kravet for ulykken den 12. september 2016 er forældet, da klageren ikke indsendte en ulykkesanmeldelse inden for den 3-årige forældelsesfrist, og suspensionsaftalen kun omhandlede arbejdsulykken fra 15. januar 2016. Selskabet henviser til Forældelsesloven § 2, stk. 4 og Forældelsesloven § 3, stk. 1.
• Skadesfølgerne kan og skal adskilles, og en samlet vurdering af varigt mén er ikke i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne.

Relevante forhold og dokumentation

• Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES): Anerkendte ulykken den 15. januar 2016 som en arbejdsskade, men vurderede det varige mén fra denne specifikke hændelse til under 5 procent. AES vurderede dog, at hændelsen var egnet til at medføre vedvarende gener.
• Ankestyrelsen: Stadfæstede AES's afgørelse vedrørende arbejdsulykken. Vurderede klagerens samlede varige mén til 10 procent, men anslog, at omkring 2/3 af dette skyldtes andre forhold end arbejdsulykken, primært traumet fra september 2016.
• Lægelige akter: Journalnotater beskriver smæld og fornemmelse af, at skulderen gik af led. Speciallægeerklæring angiver god årsagssammenhæng mellem hændelsen den 15. januar 2016 og de deraf følgende gener, og at klageren ikke havde forudbestående smerter i skulderen. Operationsfund viste en komplet glenolabral afrivning, der passede med et 1-årigt gammelt traume.