Anerkendelse af karpaltunnelsyndrom som erhvervssygdom: Krav til belastning og tidsmæssig udstrækning ved rengøringsarbejde

For Sag 1, 2 og 3 fandt Ankestyrelsen, at selvom opgaverne potentielt var relevante, var den faktiske tidsmæssige udstrækning for udsættelsen ikke tilstrækkelig til at opfylde kravene i fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Ankestyrelsen fastslog i de principielle sager, at rengøringsarbejde med mange og varierende opgaver generelt ikke indebærer den tilstrækkeligt hurtigt gentagne eller kraftfulde belastning, der kræves for anerkendelse af KTS efter erhvervssygdomsfortegnelsens punkt C. 2.b. Dette gælder, medmindre belastningen er særligt intens.

Dog vurderede Ankestyrelsen, at specifikke opgaver godt kan være relevante:

Ankestyrelsen vurderer, at arbejde med gulvvask med moppesystemer samt arbejde med afkalkning af fliser under anvendelse af kraftfulde arbejdsbevægelser kunne indebære hurtigt gentagne, kraftfulde og/eller akavede arbejdsbevægelser i bekendtgørelsens forstand.

I Sag 4 (Principafgørelse 157-09) hjemviste Ankestyrelsen sagen til fornyet behandling hos Arbejdsskadestyrelsen, da der manglede afgørende information om arbejdets omfang. Der skulle skaffes en bedre belysning af, hvor længe borgeren dagligt brugte på de potentielt belastende opgaver, samt hvordan arbejdet med vådmoppen konkret var foregået. Først når disse oplysninger var indhentet, kunne der træffes en ny afgørelse om anerkendelse efter Lov om arbejdsskadesikring § 5 og Lov om arbejdsskadesikring § 7.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke i sagen var oplysninger om den daglige tidsmæssige udstrækning af de beskrevne rengøringsopgaver samt at det skulle beskrives nærmere hvorledes arbejdet med vådmoppe var foregået.

Parternes argumenter

• Klageren anfører, at hun ikke kan bruge sin højre hånd/arm uden at det forårsager smerter. Hun har problemer med nattesøvn og konstante smerter i fingre og arm. Hun kan ikke udføre mange almindelige dagligdags aktiviteter uden pauser. Klageren forstår ikke, hvorfor Nordea Pension vurderer hendes situation anderledes end andre instanser.
• Nordea Pension fastholder, at klagerens generelle erhvervsevne ikke er nedsat med mindst halvdelen. Selskabet henviser til, at de objektive fund er sparsomme og ikke begrunder et tilstrækkeligt erhvervsevnetab. De mener, at klagerens tilstand er forenelig med et ikke-fysisk belastende arbejde med en indsats på mere end halvdelen af normal arbejdstid. Selskabet fremhæver, at kommunens afgørelse om førtidspension ikke er afgørende for deres vurdering, da kommunen vurderer arbejdsevnen ud fra en bredere ressourceprofil end blot det helbredsmæssige aspekt.

Dokumentation

• Lægeerklæringer beskriver klagerens tilstand, herunder tennisalbue, cervikal diskusprolaps og kroniske smerter.
• En arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring fra april 2011 konkluderer, at klageren har en højresidig lateral epikondylitis og har været udsat for repetitive og kraftfulde muskelbelastninger.
• En afsluttende udtalelse fra Revacenter beskriver et afklaringsforløb, hvor klageren har deltaget i skånsomme pakke- og montageopgaver, men har haft svært ved at klare opgaverne på grund af sin dårlige arm og har haft behov for øget smertestillende medicin.