Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en borger, der siden 1998 havde haft ophold på en amtslig institution og var blevet opkrævet betaling for personaleudgifter i forbindelse med madfremstilling. Amtskommunen gav borgeren fritagelse for denne betaling med virkning fra 1. september 2001.
Amtskommunen afslog dog borgerens krav om tilbagebetaling af de beløb, der var opkrævet og betalt før 1. september 2001. Afslaget blev begrundet med, at Ankestyrelsen pr. denne dato havde ændret praksis, jf. offentliggørelsen af SM C-46-01.
Borgeren argumenterede for, at den tidligere praksis beroede på en retsvildfarelse, hvilket burde give ret til efterregulering. Borgeren gjorde også krav på forrentning af det eventuelle krav om tilbagebetaling.
Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse, idet de lagde vægt på, at SM C-46-01 var udtryk for en praksisændring og derfor kun havde virkning fra tidspunktet for offentliggørelsen.
Sagen blev behandlet i Ankestyrelsen for at afklare, om SM C-46-01 skulle forstås som en afklaring af et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål (hvilket medfører fremadrettet virkning) eller om den hidtidige praksis beroede på en retsvildfarelse (hvilket potentielt kunne medføre retroaktiv virkning). Samtidig skulle Ankestyrelsen vurdere, om der var hjemmel i Serviceloven § 161, stk. 3 til at forrente et eventuelt krav på tilbagebetaling af personaleudgifter.
Ankestyrelsen fastslog, at modtageren af hjælp ikke havde ret til tilbagebetaling af de beløb, der var opkrævet for personaleudgifter ved madfremstilling i perioden før offentliggørelsen af SM C-46-01.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at amtskommunens tidligere retsanvendelse ikke kunne anses for at være udtryk for en egentlig retsvildfarelse.
Det var derimod Ankestyrelsens opfattelse, at styrelsen ved afgørelsen, der blev offentliggjort som SM C-46-01, havde afklaret et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål.
Dette skyldtes, at begrebet madserviceordning ikke var klart afgrænset i lovens formulering eller forarbejderne til bestemmelsen.
Da der var tale om afklaring af et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål, havde borgeren først ret til at få omberegnet hjælpen i henhold til , fra det tidspunkt, hvor fortolkningsspørgsmålet kunne anses for afklaret, og hvor myndighederne måtte antages at være orienteret herom. Dette tidspunkt var .
| Problemstilling | Ankestyrelsens konklusion | Juridisk begrundelse | Virkningstidspunkt |
|---|---|---|---|
| Tilbagebetaling før 2001 | Afslag | Afklaring af tvivlsomt fortolkningsspørgsmål, ikke retsvildfarelse | Fremadrettet fra 1. september 2001 |
| Forrentning af krav | Afslag | Forrentning sker først ved indledt retsforfølgning | Ikke relevant i denne sag |
Ankestyrelsen fastslog dermed, at principielle afgørelser, der afklarer tvivlsomme fortolkningsspørgsmål, har virkning fra tidspunktet for offentliggørelsen.
Konkurrencerådet har truffet en afgørelse af betydning for fremtidens ældrepleje. Afgørelsen kan gøre det mere attraktivt at drive private plejehjem, fordi den skaber mere klarhed om reglerne og dermed kommuners afregningspriser til de private leverandører. Afgørelsen vedrører Frederikssund Kommune, men er principiel og har betydning for hele landet.

Dette udkast til en ny bekendtgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har til formål at opdatere og tilpasse reglerne for, hvordan kommuner og Udbetaling Danmark opkræver tilbagebetalingspligtige sociale ydelser. Ændringerne er en nødvendig konsekvens af den omfattende reform af kontanthjælpssystemet, som blev vedtaget med lov nr. 1655 af 30. december 2024.
Bekendtgørelsen implementerer de administrative ændringer, der følger af kontanthjælpsreformen. Reformen medfører en forenkling af ydelsessystemet, hvor flere tidligere selvstændige ydelser fra 1. juli 2025 bliver slået sammen under den fælles betegnelse . Denne bekendtgørelse sikrer, at reglerne for opkrævning af gæld afspejler denne nye terminologi.
Styrelsen for Patientklager udtaler kritik af både udskrivelsessygeplejen og hjemmeplejen i en sag om mangelfuld opfølgning på en 92-årig kvindes tilstand efter et hoftebrud.
Ankestyrelsen ophæver principmeddelelse 4-24 om kompressionsprodukter. Det sker på baggrund af en vejledende udtalelse fra Social- og Boligministeriet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bidraget til udtalelsen. Det betyder, at vi ændrer praksis i sager om produkter, der både kan være et hjælpemiddel og behandlingsredskab.
Den mest centrale ændring i bekendtgørelsen er en opdatering af sprogbrugen for at sikre overensstemmelse med den nye lovgivning. Konkret betyder det, at reglerne for henstand (udsættelse af betaling) nu vil gælde for alle modtagere af 'kontanthjælp', hvilket erstatter de tidligere, separate betegnelser.
| Tidligere ydelsesbetegnelse | Ny samlet betegnelse fra 1. juli 2025 |
|---|---|
| Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse | Kontanthjælp |
| Overgangsydelse | Kontanthjælp |
| Uddannelseshjælp | Kontanthjælp |
Derudover ophæver denne nye bekendtgørelse den hidtil gældende bekendtgørelse nr. 1712 af 30. december 2024 om samme emne.
Reglerne gælder for opkrævning af tilbagebetalingskrav på tværs af en række love, herunder:
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. juli 2025, samtidig med at de centrale dele af kontanthjælpsreformen træder i kraft.
Dette lovforslag har til formål at justere reglerne for huslejetilskud til borgere i udslusningsboliger. Ændringen skal ...
Læs mereDette høringsbrev fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering omhandler en række udkast til bekendtgørelser, der er ...
Læs mere
Klage over Energitilsynets afgørelse om efterregulering for årene 2004-2006 vedrørende NGF Gazelle Forsyning A/S