Virkningstidspunkt for principafgørelse: Efterregulering af betaling for personaleudgifter ved madfremstilling

Sagen omhandler en borger, der siden 1998 havde haft ophold på en amtslig institution og var blevet opkrævet betaling for personaleudgifter i forbindelse med madfremstilling. Amtskommunen gav borgeren fritagelse for denne betaling med virkning fra 1. september 2001.

Amtskommunen afslog dog borgerens krav om tilbagebetaling af de beløb, der var opkrævet og betalt før 1. september 2001. Afslaget blev begrundet med, at Ankestyrelsen pr. denne dato havde ændret praksis, jf. offentliggørelsen af SM C-46-01.

Borgeren argumenterede for, at den tidligere praksis beroede på en retsvildfarelse, hvilket burde give ret til efterregulering. Borgeren gjorde også krav på forrentning af det eventuelle krav om tilbagebetaling.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse, idet de lagde vægt på, at SM C-46-01 var udtryk for en praksisændring og derfor kun havde virkning fra tidspunktet for offentliggørelsen.

Den principielle problemstilling

Sagen blev behandlet i Ankestyrelsen for at afklare, om SM C-46-01 skulle forstås som en afklaring af et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål (hvilket medfører fremadrettet virkning) eller om den hidtidige praksis beroede på en retsvildfarelse (hvilket potentielt kunne medføre retroaktiv virkning). Samtidig skulle Ankestyrelsen vurdere, om der var hjemmel i Serviceloven § 161, stk. 3 til at forrente et eventuelt krav på tilbagebetaling af personaleudgifter.

Ankestyrelsen fastslog, at modtageren af hjælp ikke havde ret til tilbagebetaling af de beløb, der var opkrævet for personaleudgifter ved madfremstilling i perioden før offentliggørelsen af SM C-46-01.

Sondring mellem fortolkningsspørgsmål og retsvildfarelse

Ankestyrelsen lagde vægt på, at amtskommunens tidligere retsanvendelse ikke kunne anses for at være udtryk for en egentlig retsvildfarelse.

Det var derimod Ankestyrelsens opfattelse, at styrelsen ved afgørelsen, der blev offentliggjort som SM C-46-01, havde afklaret et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål.

Dette skyldtes, at begrebet madserviceordning ikke var klart afgrænset i lovens formulering eller forarbejderne til bestemmelsen.

Konsekvens for virkningstidspunktet

Da der var tale om afklaring af et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål, havde borgeren først ret til at få omberegnet hjælpen i henhold til , fra det tidspunkt, hvor fortolkningsspørgsmålet kunne anses for afklaret, og hvor myndighederne måtte antages at være orienteret herom. Dette tidspunkt var .