Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en mor, hvis to børn oprindeligt var anbragt på institution med hendes samtykke siden sommeren 1994. Den 13. maj 1995 hjemtog moderen dog børnene uden de sociale myndigheders accept.
Kort efter, den 24. maj 1995, traf Børn og unge-udvalget afgørelse om, at børnene skulle anbringes uden for hjemmet uden moderens samtykke (tvangsanbringelse) i henhold til den daværende Bistandslov.
Børnene opholdt sig hos moderen uden samtykke frem til 4. august 1995, hvor de blev fundet og bragt tilbage til institutionen ved politiets hjælp. Moderen søgte om børnefamilieydelse for denne periode, hvor børnene fysisk opholdt sig hos hende.
Kommunen afslog ansøgningen. Foreningen, der repræsenterede moderen, anførte i klagen, at forvaltningen hele tiden havde været bekendt med moderens opholdssted, hvilket burde medføre ret til ydelsen.
Ankestyrelsen tiltrådte kommunens afslag og fandt, at ansøgeren ikke var berettiget til børnefamilieydelse for den periode, hvor børnene opholdt sig i hjemmet uden accept.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at den formelle afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, truffet af Børn og unge-udvalget, måtte anses for opretholdt, uanset hvor børnene fysisk befandt sig. Dette skyldtes, at forvaltningen aktivt opretholdt politieftersøgningen af børnene.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at den af Børn og unge-udvalget trufne afgørelse om anbringelse af børnene måtte anses for opretholdt, selv om forvaltningen eventuelt havde kendskab til ansøgers opholdssted i den omhandlede periode, idet forvaltningen opretholdt politieftersøgningen af børnene.
Betingelsen for udbetaling af børnefamilieydelse er, at barnet ikke er anbragt uden for hjemmet i henhold til social lovgivning den første dag i kvartalet, jf. Lov om en børnefamilieydelse § 2, stk. 1, nr. 4. Dette var ikke opfyldt.
I både april kvartal og juli kvartal var børnene formelt omfattet af afgørelsen om anbringelse uden for hjemmet, enten med samtykke eller uden samtykke. Dermed var betingelserne i lovens Lov om en børnefamilieydelse § 3 ikke opfyldt for den ansøgte periode.
Social- og BoligministerietNår en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises.
Social- og BoligministerietSocial- og BoligministerietDette lovforslag er et følgelovforslag til det samtidigt fremsatte forslag til 'barnets lov'. Formålet er at gennemføre de nødvendige ændringer i en lang række love som konsekvens af, at alle bestemmelser om hjælp og støtte til børn og unge under 18 år flyttes fra lov om social service (serviceloven) til den nye, selvstændige 'barnets lov'. Lovforslaget udmønter desuden en række nye initiativer fra den politiske aftale 'Børnene Først'.
Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises.
Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises
Den mest gennemgribende ændring er, at servicelovens anvendelsesområde indskrænkes til kun at omfatte personer, der er fyldt 18 år. Hele afsnit IV i serviceloven, som omhandler hjælp og støtte til børn og unge, ophæves. Indholdet af disse bestemmelser videreføres i stedet i 'barnets lov'.
Dette medfører en lang række tekniske, men nødvendige, konsekvensændringer i over 40 andre love. I disse love ændres henvisninger fra serviceloven til 'barnets lov' for at sikre, at retsstillingen for børn og unge er uændret, og at lovgivningen forbliver sammenhængende. Dette gælder bl.a. love inden for social-, beskæftigelses-, skatte-, rets-, sundheds- og undervisningsområdet.
Lovforslaget introducerer flere markante ændringer i adoptionsloven:
Adoption uden samtykke fra fødslen: Der indføres en ny mulighed i adoptionslovens § 9 for, at der i helt særlige tilfælde kan træffes afgørelse om adoption uden forældrenes samtykke, før barnet er født. Formålet er at skabe stabilitet og undgå skadelige skift for de allermest sårbare spædbørn, hvis forældre varigt er ude af stand til at varetage omsorgen. Dette vil kun gælde i ekstraordinære situationer, f.eks. hvor forældrene har svære, kroniske psykiske lidelser eller andre alvorlige problemstillinger.
Initiativret for adopterede børn: Med en ny § 25 f i adoptionsloven får børn, der er fyldt 12 år og er nationalt adopteret, ret til selv at tage initiativ til at få etableret kontakt med deres oprindelige slægtninge. Anmodningen skal sendes til Familieretshuset, som vil igangsætte en proces, der varetages af Børneenheden. Processen er baseret på frivillighed fra alle parter og skal sikre en skånsom håndtering af barnets ønske. Familieretshuset kan afslutte processen, hvis det vurderes at være bedst for barnet ikke at etablere kontakt.
Der indføres en ny bestemmelse, § 29 b, i forældreansvarsloven. Den fastslår, at når et barn opholder sig på et kvindekrisecenter (efter servicelovens § 109) eller et lignende botilbud (efter § 110) med den ene forælder, og det er godtgjort, at opholdet skyldes vold eller trusler om vold fra den anden forælder, skal der træffes en midlertidig afgørelse om, at barnet ikke skal have samvær eller anden kontakt med den voldelige forælder. Dette sker efter anmodning fra den forælder, barnet opholder sig hos.
Undtagelsen er, hvis det konkret vurderes at være bedst for barnet at have kontakt med den anden forælder. Reglen ændrer således udgangspunktet i disse sager for at styrke beskyttelsen af barnet.
Lovforslaget etablerer en ny fast-track-ordning i socialtilsynslovens § 5 b for godkendelse af plejefamilier. Ordningen indebærer, at en kommune under helt særlige omstændigheder kan anmode socialtilsynet om at behandle en ansøgning om godkendelse som plejefamilie med særlig hurtighed.
| Betingelse for Fast-Track | Beskrivelse |
|---|---|
| Akut anbringelse | Barnet skal være akut anbragt i en endnu ikke-godkendt plejefamilie. |
| Forventet varighed | Kommunen forventer, at anbringelsen skal vare ud over den akutte periode. |
| Andre muligheder afsøgt | Kommunen har forgæves forsøgt at finde en allerede godkendt plejefamilie eller en netværksplejefamilie. |
| Forventning om godkendelse | Kommunen vurderer, at familien kan blive godkendt, og at barnet forventes at blive boende der. |
Hvis socialtilsynet accepterer anmodningen, skal afgørelsen om godkendelse træffes inden for 6 uger.
Udover konsekvensændringer samles og præciseres reglerne om myndigheders udveksling af oplysninger i det forebyggende arbejde med udsatte børn og unge i retssikkerhedsloven (§§ 11 d, 11 e og 11 f). Dette skal understøtte det tværfaglige samarbejde mellem f.eks. skoler, sundhedspleje og sociale myndigheder. Desuden ændres navnet 'Børn og unge-udvalget' til 'Børne- og ungeudvalget' for at følge gældende retskrivning.
Loven træder i kraft den 1. oktober 2023. Der er enkelte undtagelser. For afgørelser, børnefaglige undersøgelser m.v., der er truffet eller iværksat før denne dato, vil de hidtil gældende regler fortsat finde anvendelse.
Lovforslaget har til formål at modernisere og skabe større ligestilling i udbetalingen af offentlige ydelser til børnefa...
Læs mereDette lovforslag fra Skatteministeriet introducerer en række ændringer på tværs af flere love med tre hovedformål: at ju...
Læs mere
Afslag på børnesammenføring efter udlændingeloven som følge af herboende forælders udrejse fra Danmark
