4. Den generelle samarbejdsmodel

4.1. Indledning

Den generelle samarbejdsmodel finder anvendelse i forhold til samarbejdet mellem politikredsene og de regionale statsadvokater. Retningslinjerne for samarbejdssager mellem National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK) er nærmere beskrevet i pkt. 7.

Den generelle samarbejdsmodel mellem politikredse og statsadvokater indebærer, at der samarbejdes om udførelsen af visse konkrete straffesager og sagsområder i 1. instans, der kompetencemæssigt hører under politikredsene.

Samarbejdsmodellen skal også ses i sammenhæng med, at statsadvokaterne skal være den naturlige faglige sparringspartner for politikredsene.

4.2. Anvendelsesområdet

Det er navnlig relevant at overveje den generelle samarbejdsmodel på følgende sager eller sagstyper (jf. betænkning nr. 1523/2010, s. 62 f.):

• Sager eller sagstyper, der rejser særligt vanskelige eller principielle spørgsmål inden for strafferettens almindelige del om nødværge, medvirken, sanktionsvalg eller strafudmåling mv., eller i sager, der rejser særligt vanskelige spørgsmål uden for strafferettens almindelige område, f.eks. ”tværgående” spørgsmål vedrørende EU-ret, menneskerettigheder eller forfatnings- eller forvaltningsret.
• Særligt ”profilerede” sager, hvor det må anses for sandsynligt, at sagen til sin tid vil komme for landsretten, og hvor det er særlig vigtigt, at bevistemaer mv. allerede fra begyndelsen tilrettelægges optimalt i forhold til også den videre behandling af sagen.
• Sager på områder, der af anklagemyndigheden er udpeget som særlige indsats- eller fokusområder.
• Sager eller sagstyper på visse specialiserede områder, herunder eksempelvis visse særlovsområder, som både kan give anledning til vanskeligheder i anklagemyndighedens sagsbehandling i politikredsene og i forhold til de pågældende særmyndigheder.

Den generelle samarbejdsmodel kan også anvendes i forbindelse med politikredsenes udførelse af nævningesager i 1. instans.

4.3. Initiativ mv.

Statsadvokaterne og politikredsene skal løbende være opmærksomme på sager, hvor der kan være anledning til at anvende den generelle samarbejdsmodel.

Statsadvokaterne skal som led i deres løbende kontakt og samarbejde med politikredsene generelt have fokus på, om der er konkrete sager eller sagsområder, hvor den generelle samarbejdsmodel kan anvendes. Derudover vil der kunne være anledning for statsadvokaterne til at tage initiativ til et samarbejde om en konkret straffesag eller en sagstype, når statsadvokaten forholder sig til tiltalespørgsmålet, jf. retsplejelovens § 719, stk. 2 og 3.

Politikredsene skal tage initiativ til et samarbejde om en konkret straffesag eller en sagstype, hvis politikredsen vurderer, at sagen i særlig grad nødvendiggør faglig sparring og koordinering, eller at det i øvrigt vil være hensigtsmæssigt at gøre brug af statsadvokaternes kompetencer.

Såvel statsadvokaterne som politikredsene skal i fornødent omfang fastlægge procedurer og tiltag mv. med henblik på at kunne identificere konkrete sager og sagsområder, hvor den generelle samarbejdsmodel bør anvendes. Der henvises til pkt. 5.

4.4. Ordningens praktiske administration

Når statsadvokaten og politikredsen har besluttet at anvende den generelle samarbejdsmodel i en konkret sag eller på et sagsområde, tilrettelægger statsadvokaten og politikredsen det nærmere indhold af samarbejdet og det videre forløb.

Samarbejdet kan f.eks. bestå i, at statsadvokaten rådgiver politikredsen om de særlige problemstillinger, som den konkrete sag rejser, herunder om hvordan disse spørgsmål efter statsadvokatens opfattelse bør håndteres i retten. Der vil også kunne være tale om, at statsadvokaten medvirker ved forberedelsen af sagen og/eller ved selve udførelsen af sagen i byretten.

Omfanget af samarbejdet og ansvarsfordelingen mellem statsadvokaten og politikredsen i de enkelte sager eller sagstyper aftales mellem statsadvokaten og politikredsen fra sag til sag eller fra sagstype til sagstype.