3. Call-in-ordningen

3.1. Indledning

Call-in-ordningen indebærer, at Rigsadvokaten kan bestemme, at statsadvokaterne inden for et nærmere afgrænset sagsområde indtil videre varetager udførelsen (og påtalen) af straffesager ved byretterne, jf. retsplejelovens § 101, stk. 1, 2. pkt.

3.2. Anvendelsesområdet

Det er navnlig relevant at overveje call-in-ordningen på følgende sagsområder (jf. betænkning nr. 1523/2010, s. 59 f.):

• Sagsområder, hvor der er et særligt behov for tæt styring og koordinering på landsplan, og hvor det derfor er hensigtsmæssigt, at sagerne i en periode samles hos statsadvokaterne. Det vil navnlig kunne være i forbindelse med implementering af ny lovgivning, hvor f.eks. karakteren af de tilknyttede forarbejder indebærer behov for særlig indgående koordinering i fortolkningen af regelsættet, eller på områder, hvor der i øvrigt er et særligt behov for samordning af praksis.
• Sagsområder, hvor der i øvrigt vurderes at være et særligt behov for tæt styring og koordinering, uden at baggrunden nødvendigvis er implementering af ny lovgivning eller et særligt ”retspolitisk fokus”. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der i Højesteret eller ved EU- eller Menneskerettighedsdomstolen træffes afgørelser, som i en periode nødvendiggør en særlig tæt styring af EU- eller menneskeretlige spørgsmål, f.eks. vedrørende udvisning eller lignende. Det kan også være tilfældet på områder, som for tiden er undergivet særlig retspolitisk opmærksomhed.
• Sagsområder, der i anklagemyndigheden er udpeget som særlige indsats- eller fokusområder.

3.3. Initiativ mv.

Det er som nævnt Rigsadvokaten, der kan beslutte at iværksætte en call-in-ordning, og Rigsadvokaten vil være opmærksom herpå i forbindelse med sagsområder med politisk fokus og ny lovgivning mv.

Statsadvokaterne skal – i samarbejde med politikredsene – have fokus på at identificere sagsområder, hvor det kan være relevant at anvende call-in-ordningen. Statsadvokaterne og politikredsene skal derfor i fornødent omfang fastlægge procedurer og tiltag mv. med henblik på at kunne identificere sagstyper, hvor call-in-ordningen kan tænkes anvendt. Der henvises i den forbindelse til pkt. 5.

3.4. Ordningens praktiske administration

Ved etableringen af en call-in-ordning vil Rigsadvokaten foretage en nærmere afgrænsning af de omfattede sager og af ordningens varighed. Rigsadvokaten fastsætter samtidig retningslinjer for statsadvokaternes orientering til Rigsadvokaten om ordningens forløb, jf. nærmere herom nedenfor i pkt. 6.

Ved etableringen af en call-in-ordning skal statsadvokaterne informere de relevante samarbejdspartnere – herunder navnlig domstolene og eventuelle særmyndigheder – om, at det er statsadvokaterne, der står for sagernes udførelse i byretten.

Politikredsene skal ved visitation af sager påse, om der er sager, der er omfattet af en call-in-ordning. Statsadvokaten underrettes om alle sager, der er omfattet af en call-in-ordning.

Statsadvokaten skal løbende inddrages i politiets efterforskning af sager, der er omfattet af en call-in-ordning, herunder hvis politiets efterforskere under efterforskningen har behov for at drøfte juridiske problemstillinger med anklagemyndigheden. Den nærmere tilrettelæggelse heraf sker i samarbejde mellem statsadvokaten og politikredsene i de enkelte tilfælde, herunder f.eks. således at der i komplekse sager også tilknyttes en anklager fra politikredsen.

Når efterforskningen af en sag, der er omfattet af en call-in-ordning, er afsluttet, sendes sagen til statsadvokaten.

Statsadvokaterne skal indbyrdes foretage en tæt koordinering af de pågældende sager for at sikre den fornødne koordinering på landsplan.