2. Retsplejelovens § 729 a, stk. 3
2.1. Materiale omfattet af adgangen til aktindsigt
2.1.1. Forarbejderne
Ifølge retsplejelovens § 729 a, stk. 3, har forsvareren ret til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår.
Ifølge forarbejderne til bestemmelsen (Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, side 6719ff.) skal materialet anses for tilvejebragt, hvis den efterforskende politikreds selv har indsamlet materialet eller har modtaget det fra en anden dansk eller udenlandsk politimyndighed. Hermed omfattes bl.a. afhøringsrapporter, gerningsstedsbeskrivelser, tekniske rapporter m.v. Om efterforskningsoplæg se ”Vejledning til politikredsene om behandling af efterretninger om hvidvask”.
Oplysninger, der i anden sammenhæng er indsamlet af og opbevares hos eksempelvis en anden politikreds, Rigspolitiets nationale efterforskningscenter (NEC), eller Politiets Efterretningstjeneste (PET), kan derimod ikke anses for at være tilvejebragt i § 729 a’s forstand.
For at være omfattet af forsvarerens almindelige adgang til aktindsigt skal materialet endvidere være tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen eller tiltalen angår. Heri ligger ifølge forarbejderne et krav om, at materialet som udgangspunkt er tilvejebragt med henblik på efterforskningen af den konkrete sag.
I nogle tilfælde vil materiale, der ikke er tilvejebragt til brug for den konkrete sag, imidlertid også kunne være omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt. Som eksempler herpå nævnes i forarbejderne oplysninger om mistænkte personers aktiviteter i tilknytning til det forhold, som efterforskningen angår, f.eks. oplysninger om deres færden på gerningstidspunktet. Se endvidere afsnit 2.1.2. nedenfor.
Mere generelle baggrundsoplysninger om eksempelvis kriminalitetsmønstre eller persongruppers tilknytning til bestemte kriminelle netværk eller grupperinger kan ikke anses for tilvejebragt til brug for den konkrete sag. Det gælder uanset, om oplysningerne i anden sammenhæng er indsamlet af den efterforskende politikreds, eller de er indsamlet af en anden dansk eller udenlandsk politimyndighed, og overgivet til den efterforskende politikreds i forbindelse med den konkrete sag.
Oplysninger, der fremgår af politiets efterforskningsregistre mv., vil som udgangspunkt heller ikke kunne anses for tilvejebragt til brug for den konkrete sag.
Materiale, som anklagemyndigheden har til hensigt at fremlægge under hovedforhandlingen, vil dog altid være omfattet af forsvarerens aktindsigt.
I forarbejderne er det endvidere forudsat, at oplysninger om identiteten på en meddeler, som ønsker at være anonym, og hvis navn derfor er udeladt af politirapporten, ikke vil være omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt. Det samme gælder for andre kilder end meddelere, hvis kildens identitet på baggrund af et ønske om at være anonym, ikke fremgår af rapporten. Med hensyn til udformningen af politirapporter i de nævnte situationer, se i rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Meddelere og civile agenter.
2.1.2. Retspraksis
Højesteret har i flere sager taget stilling til sagsafgrænsningen i retsplejelovens § 729 a. Højesteret har udtalt, at efter forarbejderne til bestemmelsen sammenholdt med EMRK artikel 6 omfatter forsvarerens adgang til aktindsigt alt materiale, som er af betydning for sagen, uanset om det er tilvejebragt til brug for den pågældende sag.
Det følger således af disse afgørelser, at bestemmelsen i § 729 a, stk. 3, må fortolkes i lyset af det almindelige objektivitetsprincip, hvorefter anklagemyndigheden er forpligtet til at fremlægge alle oplysninger, der måtte have betydning for skyldspørgsmålet, jf. herved også EMRK art. 6.
Hvis politi eller anklagemyndighed således får kendskab til oplysninger, som ikke er tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen eller tiltalen angår, men som må antages at have betydning for tiltaltes forsvar, skal sådanne oplysninger inddrages i sagen, og forsvareren meddeles aktindsigt heri efter reglen i retsplejelovens § 729 a, stk. 3.
Konkrete oplysninger om politiets efterforskningsmetoder, som ikke fremgår af rapportmaterialet (f.eks. placeringen af aflytningsudstyr), er ikke omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt medmindre oplysningerne har betydning for skyldsspørgsmålet.
Der henvises til Højesterets afgørelser i U 2005.383H, U 2007.727H, U 2008.1587H, U 2016.183H samt U 2019.1858H.
2.1.3. O-rapporter
I forbindelse med en omfattende efterforskning i større drabssager og lignende anvendes i visse tilfælde en journalgruppe kaldet O-rapporter (oplysningsgruppen). Gruppen omfatter oplysninger om personer eller emner i relation til sagen, hvoraf nogle ikke umiddelbart skønnes at have nogen betydning for sagens opklaring, herunder resultatløse undersøgelser. Herudover omfatter gruppen oplysninger, der helt indlysende er uden hold i virkeligheden, og som derfor ikke indgår i den videre efterforskning.
Sådanne rapporter vil som udgangspunkt være tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen eller tiltalen angår og derfor være omfattet af forsvarerens almindelige adgang til aktindsigt.
I særegne tilfælde, hvor materiale skønnes åbenbart uden betydning for sagen, kan dette ved meddelelse af aktindsigt udelades af selve sagsakterne. I så fald skal forsvareren skriftligt gøres bekendt med, at der er udeladt materiale, som anses for at være uden betydning for sagen, ligesom forsvareren bør modtage en bilagsfortegnelse, der også omfatter sådant materiale. Det gælder, selv om rapporterne er omtalt i et sagsresumé.
Forsvareren har herefter som udgangspunkt krav på efter begæring at kunne gøre sig bekendt med det udeholdte materiale.
Kopi af skrivelsen til forsvareren om udskillelse opbevares sammen med sagens akter.