Ægtefælleskifteloven § 72

Bestemmelsen angår anvendelse af vidnetvang over for en part. Bestemmelsen viderefører retsplejelovens § 660, stk. 2, med en præcisering af, at en part også kan pålægges at fremlægge dokumenter efter reglerne om editionspligt for tredjemand.

Bestemmelsen svarer med en redaktionel ændring til Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast i betænkningen med en præcisering af, at skifteretten kun efter anmodning kan pålægge en part vidne- eller editionspligt. Endvidere foreslås det, at bestemmelsen kun skal angå pålæg rettet mod parter, således at spørgsmål om pålæg rettet mod tredjemand i givet fald afgøres efter retsplejelovens regler, hvilket indholdsmæssigt svarer til Ægtefælleskifteudvalgets forslag.

Det foreslås, at skifteretten efter anmodning skal kunne pålægge en part at give møde, afgive forklaring og fremlægge dokumenter efter retsplejelovens regler om vidnepligt og editionspligt for tredjemand.

Behovet for anvendelse af tvangsmidler vil primært opstå i forbindelse med bobehandlerens sagsbehandling. Opstår der under bobehandlingen behov for f.eks. en forklaring fra en modvillig ægtefælle, kan bobehandleren indstille til skifteretten, at der skal anvendes et tvangsmiddel, herunder f.eks. pålæg om vidnepligt eller editionspligt (fremlæggelse af dokumenter) over for den pågældende ægtefælle. Både bobehandleren og skifteretten skal altid i det enkelte tilfælde foretage en vurdering af, om tvang er nødvendig, og i givet fald sørge for, at anvendelse af tvang i den enkelte sag ikke går videre, end hvad der er nødvendigt. Det bør herunder i hvert enkelt tilfælde overvejes, om ægtefællens undladelse af at efterkomme bobehandlerens krav skal tillægges processuel skadevirkning, eller om der skal anvendes tvangsmidler.

Ud over i bobehandlerboer kan bestemmelsen også anvendes under den indledende behandling i skifteretten efter lovforslagets kapitel 2 og under ægtefællers private skifte af deres fællesbo eller sameje om flere særejeaktiver, jf. lovforslagets § 65, stk. 1, nr. 1.

Bestemmelsen finder endvidere tilsvarende anvendelse i retssager om enkelttvister, der opstår under et skifte, og selvstændige retssager mellem ægtefæller om særejekompensationskrav eller bodelingsaftaler, jf. lovforslagets § 2, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.