Ægtefælleskifteloven § 6

Bestemmelsen angår skifterettens stedlige kompetence i sager om behandling af et bo efter lovforslagets § 1 i tilfælde, hvor parterne ikke har aftalt noget om værnetinget.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til gældende ret, jf. fællesboskiftelovens § 64 a. Dog foreslås justitsministerens adgang til at bestemme, hvilken skifteret der skal behandle sagen, hvis ingen af parterne har bopæl i Danmark, ikke videreført. I stedet foreslås det, at sagen i sådanne tilfælde skal indbringes for Københavns Byret (medmindre parterne aftaler andet, jf. herom lovforslagets § 7).

Bestemmelsen bygger på §§ 5, 66 og 67 i Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast i betænkningen, men er opbygget anderledes end disse bestemmelser, idet det foreslås at angive den stedlig kompetence i én samlet regel for alle boer, og idet der foreslås en mere udførlig bestemmelse om den stedlige kompetence i sager om behandling af en sammenslutnings bo. Endvidere er forslaget om, at justitsministeren i tilfælde, hvor ingen af parterne har bopæl i Danmark, skal træffe afgørelse om den stedlige kompetence, ikke medtaget.

Bestemmelsen kan fraviges ved aftale, når tvisten er opstået, jf. lovforslagets § 7 og bemærkningerne hertil.

Bestemmelsen angår som nævnt sager om behandling af et bo efter lovforslagets § 1. Bestemmelsen bliver dermed indirekte også afgørende for værnetinget for sager om enkelttvister, der opstår under skifterettens behandling af et bo, eftersom sådanne sager skal anlægges ved den skifteret, hvor boet behandles, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

Hvad angår den stedlige kompetence i sager om enkelttvister, der opstår under privat skifte af ægtefællers fællesbo eller sameje om flere særejeaktiver, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, og selvstændige sager omfattet af lovforslagets § 2, stk. 2, anvendes retsplejelovens almindelige værnetingsregler. Dette indebærer navnlig, at sagen kan anlægges ved sagsøgtes hjemting, jf. retsplejelovens § 235, eller et aftalt værneting, jf. retsplejelovens § 245. Hvis sagsøgte ikke har hjemting i Danmark og parterne ikke har aftalt noget om værnetinget, kan sagen anlægges ved sagsøgerens hjemting eller, hvis sagsøgeren heller ikke har hjemting i Danmark, ved Københavns Byret, jf. princippet i retsplejelovens § 247, stk. 2.

Det foreslåede stk. 1 angår tilfælde, hvor parterne har eller tidligere har haft fælles bopæl i Danmark, og hvor mindst en af parterne fortsat har bopæl i samme retskreds. Det foreslås, at en anmodning om skifte efter lovforslagets § 1 i sådanne tilfælde skal indgives til skifteretten på dette sted.

Det er uden betydning, hvor lang tid der er forløbet, siden parterne havde fælles bopæl i den pågældende retskreds, når blot de ikke siden har haft fælles bopæl et andet sted. Sagsanlæg efter stk. 1 kan således kun ske i den retskreds, hvor parterne senest har haft fælles bopæl (eller fortsat har fælles bopæl).

Det er ligeledes uden betydning, om begge parter i en mellemliggende periode har været fraflyttet retskredsen, når blot mindst en af parterne på tidspunktet for indgivelsen af anmodningen til skifteretten har bopæl i den pågældende retskreds.

Med hensyn til, hvad der forstås ved bopæl, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 1.

Det foreslåede stk. 2 angår tilfælde, hvor parterne aldrig har haft fælles bopæl i Danmark, eller hvor ingen af dem længere bor i den retskreds i Danmark, hvor de senest har haft fælles bopæl. Det foreslås, at en anmodning om skifte efter lovforslagets § 1 i sådanne tilfælde skal indgives til skifteretten på det sted, hvor den, anmodning er rettet mod, har bopæl, eller, hvis denne ikke har bopæl i Danmark, på det sted, hvor den, der indgiver anmodningen har bopæl. Hvis ingen af parterne har bopæl i Danmark, skal anmodningen indgives til Københavns Byret.

I stk. 3 foreslås en særlig regel om skifterettens stedlige kompetence i sager om skifte efter lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 4, af en sammenslutnings bo. De foreslåede regler i stk. 1 og 2 om stedlig kompetence på grundlag af en parts bopæl mv. finder ikke anvendelse på skifte af sådanne boer.

Det foreslåede stk. 3 angår kun skifte af en sammenslutnings bo. Ved en sammenslutning forstås f.eks. et interessentskab. En sammenslutning skal ses i modsætning til tilfælde, hvor der blot består et sameje om flere aktiver, og den stedlige kompetence ved skifte af et sameje om flere aktiver reguleres af stk. 1 og 2.

Det foreslås, at anmodning om skifte af en sammenslutnings bo indgives til skifteretten på det sted, hvor sammenslutningen har hjemting.

Det fremgår af retsplejelovens § 238, stk. 1, at en sammenslutning har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger, dvs. det faktiske hovedsæde, hvorfra sammenslutningen ledes. Det fremgår videre, at en sammenslutning, der ikke har noget hovedkontor, har hjemting i den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer har bopæl.

En anmodning om opløsning af en sammenslutning kan således for det første indbringes for skifteretten på det sted, hvor sammenslutningens faktiske hovedsæde er beliggende. Hvis sammenslutningen ikke har noget hovedkontor, kan en sådan anmodning i stedet indbringes for skifteretten på det sted, hvor mindst ét medlem af sammenslutningens bestyrelse eller direktion har bopæl.

Om den stedligt kompetente skifterets adgang til at henvise sagen til behandling ved en anden skifteret henvises til lovforslagets § 8.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.