Ægtefælleskifteloven § 5

Bestemmelsen angår danske skifteretters internationale kompetence i sager efter lovforslagets § 2, stk. 1, om enkelttvister, der opstår under privat skifte af ægtefællers fællesbo eller sameje om flere særejeaktiver, og selvstændige sager mellem ægtefæller efter § 2, stk. 2, om særejekompensationskrav eller bodelingsaftaler.

I forhold til gældende ret udvider bestemmelsen skifterettens internationale kompetence i samme omfang som beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 4. Herudover sker der en udvidelse af den internationale kompetence med hensyn til nogle af de sager, som efter gældende ret hører under de almindelige domstole, men som efter lovforslaget hører under skifterettens kompetence, jf. lovforslagets § 2.

Bestemmelsen har ikke noget direkte modstykke i Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast i betænkningen, hvor det må antages at være forudsat, at den internationale kompetence i disse sager skulle afgøres efter retsplejelovens almindelige regler, jf. herved lovudkastets § 68, stk. 1.

Bestemmelsen omfatter sager efter lovforslagets § 2, stk. 1, der opstår under privat skifte af ægtefællers fællesbo eller sameje om flere særejeaktiver, samt selvstændige sager mellem ægtefæller efter lovforslagets § 2, stk. 2, om særejekompensationskrav eller bodelingsaftaler. Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af lovforslagets § 2, stk. 1, at sager om enkelttvister, der opstår under skifterettens behandling af et bo omfattet af lovforslagets § 1, i givet fald skal indbringes for den skifteret, der behandler boet.

Det foreslås i stk. 1, at en sådan sag kan anlægges ved en dansk skifteret, hvis en af ægtefællerne (sagsøgeren eller sagsøgte) har bopæl i Danmark. Med hensyn til, hvad der forstås ved bopæl, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at hvis ingen af ægtefællerne har bopæl i Danmark, men mindst en af dem har tilknytning til Danmark, kan ægtefællerne, når tvisten er opstået, aftale, at sagen kan anlægges her i landet. Modsætningsvis kan ægtefællerne ikke med retsvirkning indgå aftale om værneting i Danmark, før tvisten er opstået. Det er endvidere en betingelse, at mindst en af ægtefællerne har tilknytning til Danmark. Tilknytningen til Danmark kan f.eks. bestå i en ægtefælles danske statsborgerskab, at formueforholdet mellem ægtefællerne er underlagt dansk ret, eller at der er betydelige aktiver i Danmark.

I forhold til gældende ret, hvor sager omfattet af lovforslagets § 2, stk. 2, hører under de almindelige domstole, er der for disse sagers vedkommende i de fleste tilfælde tale om en vis udvidelse af den internationale kompetence. Det gælder sager om særejekompensationskrav og sager om anfægtelse af bodelingsaftaler indgået med henblik på separation eller skilsmisse, der i dag behandles som ægteskabssager, hvor den internationale kompetence fremgår af retsplejelovens § 448 c. I sager om anfægtelse af bodelingsaftaler i øvrigt, der i dag behandles som almindelige civile sager, er udvidelsen af den internationale kompetence noget større, idet der i sådanne sager efter gældende ret typisk kun vil være international kompetence i Danmark, hvis sagsøgte har hjemting i Danmark.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.