Ægtefælleskifteloven § 49

Bestemmelsen angår klage til skifteretten over en bobehandlers behandling af boet.

Bestemmelsen svarer til Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast i betænkningen.

Det foreslås i bestemmelsen, at klager over bobehandlerens behandling af boet, herunder over, at denne ikke fremmer behandlingen tilstrækkeligt, skal indgives skriftligt til skifteretten. Bestemmelsen giver ægtefæller eller andre parter adgang til at klage over bobehandleren, hvis der er utilfredshed med den måde, denne arbejder på.

Hvis skifteretten modtager en mundtlig klage over en bobehandler, skal skifteretten vejlede klageren om, at klager skal indgives skriftligt.

At klage over bobehandlerens behandling af boet er noget andet end at fremsætte indsigelse mod udkastet til boopgørelsen, herunder bobehandlerens indstilling om salær og fordeling af boomkostningerne, jf. lovforslagets § 29, stk. 2, og § 30, stk. 3. Hvis en ægtefælle er uenig i bobehandlerens vurdering af et konkret spørgsmål, må ægtefællen således gå frem efter reglerne om indsigelser og i givet fald om sager om enkelttvister. Hvis en ægtefælle er uenig i bobehandlerens indstilling om salær og fordeling af boomkostningerne, er det tilsvarende reglerne om indsigelse herimod (herunder indsigelsesfristen på 4 uger fra modtagelsen af indstillingen), der finder anvendelse. Skifteretten kan ikke efter den foreslåede § 49 om klage over en bobehandlers behandling af boet tage stilling til sådanne spørgsmål.

Der foreslås ikke nogen frist for indgivelse af en klage efter den foreslåede § 49. Bobehandleren er efter lovforslaget ikke tillagt afgørelseskompetence, og en klage efter den foreslåede § 49 kan således alene angå den måde, sagen behandles på.

Før skifteretten træffer afgørelse i anledning af en klage, skal bobehandleren have lejlighed til at udtale sig. Hvis klagen er åbenbart grundløs, kan skifteretten dog træffe afgørelse uden at høre bobehandleren, men skifteretten skal orientere bobehandleren om klagen og om skifterettens afvisning af den.

Ved gentagne, grundløse klager, som bobehandleren har måttet afgive redegørelser til skifteretten i anledning af, vil klageren kunne pålægges en forholdsmæssig større del af boomkostningerne, jf. lovforslagets § 42, 2. pkt.

Bestemmelsen tillægger ikke skifteretten kompetence til at behandle egentlige adfærdsklager over bobehandleren. Klager over en bobehandlers adfærd må i stedet indgives til Advokatnævnet efter de almindelige regler herom, jf. retsplejelovens § 147 b. Her gælder en 1-årsfrist.

Skifterettens tilsyn med bobehandleren er i øvrigt reguleret i lovforslagets §§ 47 og 48, der således også angiver skifterettens reaktionsmuligheder i anledning af en klage, dvs. pålæg til bobehandleren eller – i yderste konsekvens – tilbagekaldelse af udpegningen. Herudover vil skifteretten kunne udtale kritik af bobehandleren.

Hvis skifteretten udtaler kritik af en bobehandler, der er autoriseret i en anden retskreds, bør skifteretten orientere den skifteret, hvor bobehandleren er autoriseret, herom.

Skifterettens afgørelser i anledning af en klage, herunder om, at en klage ikke tages til følge, kan kæres til landsretten, jf. lovforslagets § 79.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til kapitel 7

(Regler for fællesbodelingen)

Kapitel 7 indeholder regler om delingen af ægtefællers fællesbo. Reglerne finder ikke anvendelse i andre boer end ægtefællers fællesbo. Reglerne gælder, hvad enten fællesboet skiftes privat eller ved bobehandler efter lovforslagets kapitel 3 og 4. Reglen i § 51, stk. 5, om, at skifteretten efter indstilling fra bobehandleren kan fastsætte ophørsdagen for formuefællesskabet, og § 64, 3. pkt., om afdragsvis betaling ved udlæg af aktiver ud over boslodden, kan dog kun anvendes, når boet skiftes ved bobehandler, og reglerne i § 54 om rådighedsfratagelse kan kun anvendes, når der er indgivet anmodning om offentligt skifte.

§§ 50-52 angår tidspunktet for formuefællesskabets ophør og tidspunktet for værdiansættelsen af aktiver og passiver. I forhold til gældende ret foreslås det at fremrykke tidspunktet for formuefællesskabets ophør og at lovfæste tidspunktet for værdiansættelsen af aktiver og passiver.

§§ 53-64 angår opgørelsen af fællesboet, rådigheden under skiftet, fælles gæld, ligedeling, udtagelse af genstande til personligt brug eller til børnenes brug, deling ved omstødelse af ægteskab eller kortvarigt ægteskab, skævdeling med henblik på udtagelse af bohave mv. og udlæg af ejendele efter vurdering. Disse bestemmelser viderefører med visse mindre justeringer de gældende regler i fællesboskifteloven om delingen af ægtefællers fællesbo.

Eventuel uenighed mellem ægtefællerne om anvendelsen af kapitlets regler vil i de fleste tilfælde i givet fald skulle afgøres under en retssag om en enkelttvist efter lovforslagets § 2, stk. 1. For så vidt angår reglerne i § 51, stk. 5 (om skifterettens fastsættelse af ophørsdagen), og § 64, 3. pkt. (om afdragsvis betaling ved udlæg af aktiver ud over boslodden), gælder dog, at skifteretten i givet fald træffer afgørelse som led i bobehandlingen.