Ægtefælleskifteloven § 45

Bestemmelsen angår autorisationsordningen for bobehandlere af ægtefælleskifter mv.

Bestemmelsen svarer med nogle præciseringer af stk. 2 til Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast i betænkningen.

Det foreslås i stk. 1, at justitsministeren for hver retskreds skal autorisere et passende antal advokater til som bobehandlere at forestå behandlingen af ægtefælleskifter mv., dvs. i skiftesager som nævnt i lovforslagets § 1. Bestemmelsen svarer til dødsboskiftelovens § 11, stk. 1, om autorisation af bobestyrere til at behandle dødsboer.

En autoriseret bobehandler skal være advokat, og en autorisation skal tilbagekaldes, hvis en autoriseret bobehandlers ret til at udøve advokatvirksomhed ophører.

Der er ikke noget til hinder for, at en advokat autoriseres både som bobehandler efter den foreslåede bestemmelse og som bobestyrer efter dødsboskiftelovens § 11, stk. 1, hvis den pågældende opfylder betingelserne for begge autorisa- tioner.

Bobehandlere skal autoriseres lokalt for hver retskreds, således at det sikres, at bobehandleren har et vist lokalkendskab, og at rejseudgifter mv. begrænses. Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 18 er der imidlertid ikke noget til hinder for, at en autoriseret bobehandler, hvis begge ægtefæller og bobehandleren er enige herom, beskikkes til at behandle et bo ved skifteretten i en anden retskreds end den, bobehandleren er autoriseret i.

Når antallet af autorisationer skal fastlægges, bør der tages hensyn til, at antallet af bobehandlere bør være så tilpas lavt, at det er muligt for de enkelte bobehandlere at oparbejde og bevare en høj grad af erfaring og rutine med behandlingen af de spørgsmål, der kan opstå i sådanne sager, set i lyset af det aktuelle og forventede sagsantal.

Autorisationen forudsættes at skulle finde sted efter opslag fra byretspræsidenten, der foretager indstilling til vedkommende landsretspræsident, som derefter med sine bemærkninger indsender sagen til Justitsministeriet, der beskikker den enkelte bobehandler.

Autorisationen forudsættes gjort tidsbegrænset, f.eks. til 10 år, men med mulighed for genautorisation.

Om udpegning af bobehandler i den enkelte sag henvises til lovforslagets § 18 og bemærkningerne hertil.

Det foreslåede stk. 2 indeholder en bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte regler for bobehandleres autorisation, herunder om tidsbegrænsning af autorisationer, om deres virksomhed og salær og om skifterettens tilsyn. Det foreslås endvidere, at der i regler, der udstedes i medfør af den foreslåede bestemmelse, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Dødsboskiftelovens § 11, stk. 3 og 4, indeholder en nogenlunde tilsvarende bemyndigelse til at fastsætte regler for bobestyreres autorisation.

Hvis lovforslaget vedtages, agter Justitsministeriet med hjemmel i den foreslåede bestemmelse at udstede en bekendtgørelse med regler om bobobehandleres autorisation. Reglerne vil f.eks. kunne indeholde krav om efteruddannelse, særlige forsikringsforhold mv.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.