Ægtefælleskifteloven § 43

Bestemmelsen angår ægtefællernes eventuelle udgifter til advokatbistand i forbindelse med bobehandlingen. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse i andre boer end ægtefællers fællesbo, jf. lovforslagets § 1, stk. 3.

Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast i betænkningen.

Udgangspunktet er, at hvis en ægtefælle vælger at lade sig bistå af egen advokat i forbindelse med bobehandlingen, kan udgifterne hertil ikke forlanges dækket af den anden ægtefælle. Det samme gælder, når skifteretten har beskikket en advokat for en ægtefælle efter lovforslagets § 23.

Det foreslås dog, at hvis ganske særlige grunde tale for det, kan skifteretten efter anmodning pålægge en ægtefælle at erstatte den anden ægtefælles udgifter til advokatbistand. Bestemmelsen tager navnlig sigte på tilfælde, hvor den ene ægtefælles forhold har medført, at den anden ægtefælle er blevet nødt til at antage egen advokat. Hvis bestemmelsen bringes i anvendelse til fordel for en ægtefælle, der har fået beskikket en advokat i medfør af lovforslagets § 23, skal erstatningen for udgifter til advokatbistand betales til statskassen (medmindre den ægtefælle, der har fået beskikket advokat, allerede efter § 23, stk. 2, har erstattet statskassens dennes udgifter i forbindelse med beskikkelsen).

Skifterettens afgørelser om erstatning af udgifter til advokatbistand, herunder om ikke at bringe bestemmelsen i anvendelse, kan kæres til landsretten, jf. lovforslagets § 79.

Bestemmelsen angår advokatbistand til selve bobehandlingen.

Udgifter til advokatbistand til eventuelle retssager om enkelttvister, som i medfør af lovforslagets § 2, stk. 1, anlægges under en bobehandling, erstattes i givet fald efter de almindelige regler i retsplejelovens kapitel 30, og spørgsmål herom afgøres som led i afgørelsen af den pågældende enkelttvist.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.