Ægtefælleskifteloven § 4

Bestemmelsen omhandler danske skifteretters internationale kompetence i sager om behandling af et bo efter lovforslagets § 1.

Bestemmelsen udvider skifteretternes internationale kompetence i forhold til gældende ret samtidig med, at justitsministerens adgang til at henvise et bo til behandling ved en dansk skifteret ophæves. Bestemmelsen indeholder endvidere som noget nyt en særskilt regulering af den internationale kompetence i sager om behandling af en sammenslutnings bo.

Bestemmelsen bygger i et vist omfang på §§ 8, 66 og 67 i Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast, men adskiller sig herfra på en række punkter. Der foreslås således en videre kompetence for skifteretten, men til gengæld foreslås justitsministerens adgang til at henvise et bo til behandling ved en dansk skifteret ikke videreført. Desuden foreslås det at angive den internationale kompetence direkte og ikke gennem henvisning til reglerne om stedlig kompetence og at angive kompetencen i én samlet bestemmelse for alle boer, og der foreslås en mere udførlig bestemmelse om den internationale kompetence i sager om behandling af en sammenslutnings bo.

Det foreslås i stk. 1, at anmodning om skifte efter lovforslagets § 1 kan indgives til en dansk skifteret, hvis en af parterne har bopæl i Danmark.

I forhold til gældende ret er det nyt, at skifteretten obligatorisk har international kompetence, når blot en af parterne har bopæl i Danmark. Efter gældende ret har skifteretten kun obligatorisk international kompetence, hvis den part, mod hvem anmodningen om skifte er rettet, har bopæl i Danmark, eller hvis den part, der anmoder om skifte, har bopæl i Danmark i den retskreds, hvor parterne senest har haft fælles bopæl. I andre tilfælde er der efter gældende ret kun international kompetence i Danmark, hvis justitsministeren bestemmer det.

Med bopæl forstås processuel bopæl, jf. retsplejelovens § 235, stk. 2, dvs. den pågældendes varige hjem for sig selv og sin eventuelle husstand, hvor den pågældendes ejendele i almindelighed befinder sig, og hvor den pågældende opholder sig, når ikke særlige grunde – f.eks. ferie, studie- eller forretningsrejser, sygdom eller strafafsoning – medfører midlertidigt ophold et andet sted.

Det kræves således ikke, at den pågældende har domicil i Danmark i internationalprivatretlig forstand.

På den anden side er midlertidigt ophold i Danmark, f.eks. i studieøjemed, ikke tilstrækkeligt, når den pågældende har bevaret sin bopæl i udlandet.

Det foreslås i stk. 2, at hvis ingen af parterne har bopæl i Danmark, men mindst en af dem har tilknytning til Danmark, kan parterne, når tvisten er opstået, aftale, at en anmodning om skifte kan indgives her i landet. Bestemmelsen som sådan er ny, men justitsministeren har efter gældende ret mulighed for i sådanne tilfælde at henvise sagen til behandling ved en dansk skifteret. Efter forslaget får parterne imidlertid en direkte adgang til, når tvisten er opstået, at aftale, at anmodning om skifte kan indgives her i landet, og spørgsmålet vil ikke længere skulle forelægges for Justitsministeriet.

Modsætningsvis kan parterne ikke med retsvirkning indgå aftale om værneting i Danmark, før tvisten er opstået.

Det er en betingelse, at mindst en af parterne har tilknytning til Danmark. Tilknytningen til Danmark kan f.eks. bestå i en parts danske statsborgerskab, at retsforholdet mellem parterne (f.eks. formueforholdet mellem ægtefæller) er underlagt dansk ret, eller at der er betydelige aktiver i Danmark.

Det foreslåede stk. 2 giver ikke parterne mulighed for – heller ikke når tvisten er opstået – at aftale, at danske domstole ikke skal have kompetence til at behandle en anmodning om skifte. Hvis der er indgivet anmodning om skifte i udlandet på grundlag af en aftale mellem parterne om kompetence i det pågældende land, vil almindelige processuelle principper om litis pendens dog efter omstændighederne kunne være til hinder for skiftebehandling her i landet.

I stk. 3 foreslås en særlig regel om danske skifteretters internationale kompetence i sager om skifte efter lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 4, af en sammenslutnings bo. De foreslåede regler i stk. 1 og 2 om international kompetence i Danmark på grundlag af henholdsvis en parts bopæl og parternes aftale finder ikke anvendelse på skifte af sådanne boer.

Det foreslåede stk. 3 angår kun skifte af en sammenslutnings bo. Ved en sammenslutning forstås f.eks. et interessentskab. En sammenslutning skal ses i modsætning til tilfælde, hvor der blot består et sameje om flere aktiver, og den internationale kompetence ved skifte af et sameje om flere aktiver reguleres af stk. 1 og 2.

Det foreslås, at anmodning om skifte af en sammenslutnings bo kan indgives til en dansk skifteret, hvis sammenslutningen har hjemting her.

Det fremgår af retsplejelovens § 238, stk. 1, at en sammenslutning har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger, dvs. det faktiske hovedsæde, hvorfra sammenslutningen ledes. Det fremgår videre, at en sammenslutning, der ikke har noget hovedkontor, har hjemting i den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer har bopæl.

En anmodning om opløsning af en sammenslutning kan således for det første indbringes for en dansk skifteret, hvis sammenslutningens faktiske hovedsæde er i Danmark. En sådan anmodning kan endvidere indbringes for en dansk skifteret, hvis sammenslutningen ikke har noget hovedkontor noget sted i verden og mindst ét medlem af sammenslutningens bestyrelse eller direktion har bopæl i Danmark.

Det foreslås i stk. 4, at en anmodning om skifte af den del af et bo, der befinder sig her i landet, kan indgives til en dansk skifteret, hvis de pågældende aktiver ikke inddrages under en bobehandling i udlandet. Bestemmelsen som sådan er ny, men justitsministeren har efter gældende ret mulighed for i sådanne tilfælde at henvise sagen til behandling ved en dansk skifteret. Efter forslaget får en part imidlertid en direkte adgang til under de angivne betingelser at indgive anmodning om skifte her i landet, og spørgsmålet vil ikke længere skulle forelægges for Justitsministeriet. Det vil i givet fald påhvile den, der anmoder om skifte i Danmark, at sandsynliggøre, at aktiverne ikke vil blive inddraget under en bobehandling i udlandet.

Der foreslås ikke lovregler om litis pendens, og det vil være overladt til domstolene at træffe afgørelse herom ud fra almindelige processuelle principper.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.