Ægtefælleskifteloven § 28

Bestemmelsen angår bobehandlerens udkast til boopgørelse. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse i andre boer end ægtefællers fællesbo, jf. lovforslagets § 1, stk. 3. Bestemmelsen finder med de fornødne lempelser tilsvarende anvendelse på partielle boopgørelser, jf. lovforslagets § 27.

Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer af stk. 1, nr. 1 og 3, og stk. 3, til Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast i betænkningen.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at bobehandleren udfærdiger udkast til boopgørelse. Dette er en af bobehandlerens hovedopgaver og markerer afslutningen på bobehandlerens arbejde.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at udkastet til boopgørelse skal indeholde en redegørelse for alle væsentlige forhold af betydning for fællesboets deling og skiftets gennemførelse. I stk. 1, 2. pkt., nr. 1-6, angives mere detaljeret, hvad udkastet til boopgørelse skal indeholde.

Efter det foreslåede nr. 1 skal udkastet til boopgørelse indeholde en redegørelse for bobehandlingens forløb.

Hvis ægtefællerne efter henvisningen til bobehandler har aftalt at indskrænke den del af boet, som bobehandleren skal behandle, skal redegørelsen for bobehandlingens forløb i givet fald – af hensyn til beregningen af skifteafgiften – indeholde oplysning herom. Redegørelsen skal endvidere i givet fald angive den samlede nettoværdi af de aktiver og passiver, som efter henvisningen til bobehandler er udgået af bobehandlingen. Om tilfælde, hvor udkastet til boopgørelse alene angår en del af boet, henvises i øvrigt til det foreslåede stk. 3 og bemærkningerne hertil.

Efter det foreslåede nr. 2 skal udkastet til boopgørelse desuden indeholde en opgørelse over hver ægtefælles aktiver og passiver, herunder værdiansættelsen heraf, samt eventuelle indtægter og udgifter, der knytter sig hertil.

Ved skifte af ægtefællers fællesbo angår boopgørelsen som udgangspunkt ægtefællernes fælleseje. Ægtefællernes eventuelle særejer vil dog også skulle medtages i boopgørelsen, hvis det er nødvendigt af hensyn til et eventuelt vederlagskrav efter lov om ægteskabets retsvirkninger § 23 eller et eventuelt kompensationskrav efter lovforslagets § 67.

Efter det foreslåede nr. 3 skal udkastet til boopgørelse angive eventuelle indbyrdes krav. Det kan f.eks. være formueretlige godtgørelseskrav, erstatningskrav, lånekrav og regreskrav, men kan også angå lønkrav, hvis en af ægtefællerne har været ansat af den anden. Det kan endvidere være familieretlige vederlags-, godtgørelses- eller kompensationskrav, eksempelvis i medfør af lov om ægteskabets retsvirkninger §§ 16 d-16 f eller 23 eller i medfør af lovforslagets § 67.

Efter det foreslåede nr. 4 skal udkastet til boopgørelse angive udlæg af aktiverne og passiverne og vilkårene herfor. Er der foretaget udlæg af aktiver under skiftet, skal dette angives.

Efter de foreslåede nr. 5 og 6 skal udkastet til boopgørelse endelig indeholde en indstilling vedrørende størrelsen af bobehandlerens salær og fordelingen af boomkostningerne.

For så vidt angår bobehandlerens salær henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 21 og 40 og bemærkningerne hertil. Med hensyn til fordelingen af boomkostningerne henvises til lovforslagets § 42 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 2, at hvis ægtefællerne er enige om spørgsmål af betydning for boopgørelsen, lægges enigheden til grund, og i mangel heraf lægger bobehandleren sin egen vurdering til grund. Bestemmelsen udtrykker det grundlæggende princip, at ægtefællernes fælles indstilling til skiftespørgsmål skal lægges til grund. Ægtefællerne bevarer således rådigheden over deres aktiver og passiver og kan dermed frit aftale f.eks., hvad værdien af de forskellige aktiver skal ansættes til. Bobehandlerens opgave er i sådanne tilfælde alene at sikre, at enigheden er reel, og at de er vejledt fornødent om markedsværdi osv. Er ægtefællerne ikke enige, skal bobehandleren som nævnt lægge sin egen vurdering til grund.

Ægtefællernes aftalefrihed med hensyn til, hvilken værdi aktiverne og passiverne skal ansættes til, gælder kun i deres indbyrdes forhold. I forhold til statskassens krav på skifteafgift skal aktiverne og passiverne ansættes til værdien i handel og vandel. I tilfælde, hvor bobehandleren med henblik på bodelingen har lagt ægtefællernes enighed om værdiansættelsen til grund, men hvor værdiansættelsen åbenbart ligger væsentligt under værdien i handel og vandel, påhviler det bobehandleren – uanset ægtefællernes stilling til spørgsmålet – at oplyse herom i udkastet til boopgørelse og at oplyse om værdien af de pågældende aktiver og passiver i handel og vandel.

Det foreslås i stk. 3, at hvis udkastet til boopgørelse alene omfatter en del af fællesboet, skal dette fremgå af udkastet til boopgørelse.

Det foreslåede stk. 3 finder anvendelse i flere forskellige situationer. Der kan dels være tale om, at bobehandlingen ved bobehandler kun omfatter en del af boet, jf. lovforslagets § 1, stk. 2.

Der kan endvidere være tale om, at ægtefællerne er enige om, at boopgørelsen kun skal omfatte en del af boet, idet de f.eks. tilkendegiver over for bobehandleren, at denne ikke behøver specificere alle aktiver, f.eks. indbo, antikviteter mv., fordi det allerede er delt, at pensioner ikke behøver beskrives, da der er enighed om, at de ikke giver grundlag for indbyrdes krav, eller at indtægter og udgifter mv. vedrørende en solgt ejendom ikke behøver beskrives, idet provenuet er delt. En sådan enighed vil typisk være begrundet i et ønske om at formindske udgifterne til bobehandlerens arbejde.

I sidstnævnte tilfælde, hvor indskrænkningen først sker efter henvisningen til bobehandler, skal bobehandlerens redegørelse for bobehandlingens forløb, jf. stk. 1, nr. 1, imidlertid som nævnt i givet fald – af hensyn til beregningen af skifteafgiften – indeholde oplysning om den samlede nettoværdi af de aktiver og passiver, som efter henvisningen til bobehandler er udgået af bobehandlingen.

I begge tilfælde er der tale om en endelig boopgørelse, der afslutter bodelingen, og angivelsen af, at boopgørelsen kun omfatter en del af boet, og af begrundelsen herfor, vil f.eks. kunne have betydning af hensyn til, at bobehandleren ikke mødes med et erstatningskrav for at have overset relevante forhold, samt af hensyn til dokumentation for, at de udeladte elementer også er delt, således at hele boet kan anses for delt.

Endvidere kan en angivelse i medfør af det foreslåede stk. 3 af, at udkastet til boopgørelse alene omfatter en del af boet, simpelt hen være udtryk for, at der er tale om en partiel boopgørelse i medfør af lovforslagets § 27. I denne situation fortsætter bobehandlingen også efter en stadfæstelse af den partielle boopgørelse, og der vil som udgangspunkt senere komme en endelig boopgørelse, der afslutter bobehandlingen. Det vil dog også kunne forekomme, at et skifte, hvor der i første omgang er stadfæstet en partiel boopgørelse, senere afbrydes uden stadfæstelse af en endelig boopgørelse, jf. lovforslagets § 30.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.