Ægtefælleskifteloven § 24

Bestemmelsen angår udlæg af aktiver under skiftet. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse i andre boer end ægtefællers fællesbo, jf. lovforslagets § 1, stk. 3.

Bestemmelsen svarer til Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast i betænkningen.

Det foreslås, at bobehandleren snarest muligt skal søge afklaret, om en eller begge ægtefæller ønsker et aktiv udlagt efter vurdering.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at ægtefællerne på et tidligt tidspunkt udtager de aktiver og passiver, der ikke er tvist om. Hermed vil det kunne undgås, at indtægter og udgifter vedrørende aktiverne og passiverne skal indgå i boregnskabet, og efterfølgende værditab eller -stigning vil være boet uvedkommende.

En ægtefælle skal derfor tage stilling til, om denne fortsat ønsker at være ejer af egne aktiver, om denne ønsker at overtage nogle af den anden ægtefælles aktiver, eller om aktivet skal sælges, jf. om salg af aktiver lovforslagets § 25. Det vil således ikke være muligt gennem længere tid at »lurepasse« f.eks. for at se, om et bestemt aktiv senere under bobehandlingen stiger eller falder i værdi.

Fremgangsmåden bør i almindelighed være den, at et aktiv vurderes med henblik på, om en ægtefælle ønsker at udtage aktivet til vurderingsprisen. Når vurderingsresultatet foreligger, bør ægtefællen levnes en rimelig tid til at få et eventuelt finansieringsbehov klaret. Lykkes dette ikke, har ægtefællen ikke ret til at udtage aktivet, jf. lovforslagets § 63, stk. 1. Undtagelsesvis kan der dog være situationer, hvor en ægtefælle har gode grunde til at vente med en stillingtagen til udtagelsesretten, f.eks. indtil der foreligger en afklaring af andre forhold af væsentlig betydning for den pågældendes økonomiske situation. Opstår der tvist om, hvorvidt en ægtefælle kan bevare sin ret til udlæg, selv om ægtefællen ikke aktuelt kan eller vil gennemføre udlægget, eller om aktivet skal sælges, må spørgsmålet afgøres af skifteretten efter lovforslagets § 25, stk. 2.

Hvis begge ægtefæller ønsker samme aktiv udlagt, afgøres det i sager om ægtefællers fællesbo (men ikke i andre boer) efter lovforslagets § 63, hvem der skal have aktivet udlagt. Bobehandleren vil i den forbindelse skulle vejlede ægtefællerne om retsstillingen og om nødvendigt give udtryk for sin vurdering, jf. lovforslagets § 20, stk. 4, og bemærkningerne hertil. Hvis ægtefællerne stadig ikke kan enes om, hvem der skal have udlagt det pågældende aktiv, kan udlæg ikke ske, før der enten foreligger en stadfæstet boopgørelse, eller spørgsmålet er afgjort ved en retssag om en enkelttvist anlagt af en af ægtefællerne, jf. lovforslagets § 2, stk. 1.

Hvis ægtefællerne er enige om, hvem der skal have et aktiv udlagt, er det bobehandlerens opgave at bistå ægtefællerne med det nødvendige i forbindelse hermed. Der kan være tale om bistand til tinglysning af ejerskifte af en fast ejendom eller bistand til ændring af forsikringen af en bil. Der er dog naturligvis ikke noget til hinder for, at ægtefællerne f.eks. af omkostningsmæssige grunde vælger at varetage de praktiske opgaver eller nogle af dem selv.

Bobehandleren skal også bistå ægtefællerne med at få vurderet aktivet, medmindre de er enige om værdien heraf. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 22, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

For så vidt angår udlæg af aktiver, der overstiger ægtefællens lod i boet, henvises for så vidt angår ægtefællers fællesbo (men ikke andre boer) til lovforslagets § 64 og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.