Ægtefælleskifteloven § 23

Bestemmelsen angår beskikkelse af advokat for en ægtefælle. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse i andre boer end ægtefællers fællesbo, jf. lovforslagets § 1, stk. 3.

Bestemmelsen svarer til Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast i betænkningen.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at skifteretten efter anmodning fra en ægtefælle eller efter indstilling fra bobehandleren kan beskikke en advokat for en ægtefælle, hvis det ikke findes forsvarligt at behandle boet, uden at den pågældende har advokatbistand.

Bestemmelsen sigter navnlig på den situation, at en ægtefælle på grund af sygdom eller manglende indsigt ikke er i stand til selv at varetage sine interesser. Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes, hvis en ægtefælle – f.eks. på grund af stor styrkeforskel mellem parterne – har et særligt behov for bistand af egen advokat til at tage stilling til, om et forligsforslag skal accepteres.

Anmodning om beskikkelse af advokat kan fremsættes både af den ægtefælle, som der er spørgsmål om at beskikke en advokat for, og af den anden ægtefælle. Endvidere kan bobehandleren indstille til skifteretten, at der beskikkes en advokat for en ægtefælle. Hvis den ægtefælle, som der er spørgsmål om at beskikke en advokat for, ligefrem protesterer mod advokatbeskikkelse (og ikke blot f.eks. forholder sig passiv), bør skifteretten dog være tilbageholdende med at beskikke en advokat, hvis den pågældende ægtefælle ikke har fri proces. Hvis ægtefællen ikke har fri proces, skal ægtefællen nemlig selv betale advokatens vederlag, jf. nedenfor om det foreslåede stk. 2. Det er dog ikke udelukket at tvangsbeskikke en advokat for en ægtefælle, der ikke har fri proces, hvis der helt åbenbart er et klart behov for advokatbistand.

Bestemmelsen har sammenhæng med de foreslåede regler om fri proces, jf. lovforslagets § 81, stk. 2-5. Efter forslaget til retsplejelovens § 331, stk. 3, nr. 2 (lovforslagets § 81, nr. 5), omfatter fri proces således kun udgifter til advokatbistand, når der beskikkes en advokat i medfør af den foreslåede § 23.

Bestemmelsen fastsætter ikke særskilte retsvirkninger for beskikkelsen, idet retsplejelovens almindelige regler herom, herunder navnlig retsplejelovens §§ 333 og 334 finder anvendelse. F.eks. fastsættes salæret af den ret, der har foretaget beskikkelsen, og statskassen udreder i første omgang salæret til advokaten.

En advokatbeskikkelse efter den foreslåede § 23 omfatter bobehandlingen. Beskikkelsen kan endvidere af skifteretten begrænses til en bestemt opgave eller et bestemt antal timer, jf. stk. 1, 2. pkt.

En advokatbeskikkelse efter den foreslåede § 23 kan også omfatte rådgivning om, hvorvidt en ægtefælle bør anlægge retssag om en enkelttvist, der er opstået under bobehandlingen, jf. lovforslagets § 2, stk. 1. En advokatbeskikkelse efter den foreslåede § 23 omfatter imidlertid ikke et eventuelt sagsanlæg om en enkelttvist, idet retsplejelovens almindelige regler om fri proces og advokatbeskikkelse finder anvendelse i sådanne sager. Der er dog naturligvis ikke noget til hinder for, at den samme advokat beskikkes under en retssag om en enkelttvist, hvis ægtefællen har fået bevilget fri proces til retssagen.

Det foreslås i stk. 2, at den ægtefælle, der har fået beskikket en advokat, skal erstatte statskassens udgifter i forbindelse med beskikkelsen, medmindre ægtefællen har fri proces.

Skifterettens afgørelser vedrørende advokatbeskikkelse, herunder afslag på advokatbeskikkelse, kan kæres til landsretten, jf. lovforslagets § 79.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.