Ægtefælleskifteloven § 22

Bestemmelsen angår indhentelse af de oplysninger, der er nødvendige for at dele fællesboet. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse i andre boer end ægtefællers fællesbo, jf. lovforslagets § 1, stk. 3.

Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast i betænkningen.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at bobehandleren skal sikre sig, at de oplysninger, der er nødvendige for at dele fællesboet, foreligger. Dette er en af bobehandlerens vigtigste opgaver. Når oplysningerne foreligger, vil det oftest være enkelt at udfærdige et udkast til boopgørelse, jf. lovforslagets § 28.

Med udtrykket »nødvendige« sigtes bl.a. til, at ægtefællerne har mulighed for at tilkendegive, at deres pensionsforhold ikke kræver nærmere undersøgelser end dem, de selv har foretaget. De kan endvidere begrænse bobehandlerens opgaver til bestemte aktiver og passiver, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, eller selv under skiftet indgå aftale om delingen af bestemte aktiver og passiver. Bobehandlerens opgave vil i sådanne tilfælde være begrænset til en sikring af, at ægtefællerne er bekendt med deres retsstilling, således at aftalen ikke er indgået på et forkert grundlag.

I de tilfælde, hvor ægtefællerne ikke efter opfordring meddeler nødvendige oplysninger og ikke gør indsigelse mod, at oplysningerne indhentes, kan bobehandleren selv indhente dem fra offentlige myndigheder og private, herunder forsikringsselskaber og penge-, pensions- og realkreditinstitutter, jf. de foreslåede stk. 1, 2. og 3. pkt.

En ægtefælle vil kunne have anerkendelsesværdige grunde til at modsætte sig, at bobehandleren agerer. Det kan være tilfældet, hvis bobehandleren uden rimelig grund søger at indhente oplysninger i et omfang, der risikerer at forhale og fordyre bobehandlingen. Som eksempel kan nævnes, at bobehandleren går på »fisketur« og kontakter f.eks. et antal pensionsinstitutter, uden at der er noget grundlag for at antage, at en ægtefælle har midler der. Det kan også være tilfældet, hvis en ægtefælle ganske vist ikke har fået skaffet oplysningerne selv, men hvor dette skyldes, at ægtefællen behøver mere tid til at fremskaffe dem, f.eks. fra udlandet.

Modsætter en ægtefælle sig, at oplysningerne indhentes, skal bobehandleren forelægge spørgsmålet for skifteretten, som så træffer afgørelse i sagen.

Hvis det er nødvendigt at anvende tvangsmidler, er bobehandleren også henvist til at anmode skifteretten om at træffe afgørelse, jf. det foreslåede stk. 1, 4. pkt. Afgørelsen træffes i givet fald efter retsplejelovens regler om editionspligt for tredjemand, der også kan anvendes i forhold til en part, jf. lovforslagets § 72. En tredjemand skal i givet fald have lejlighed til at udtale sig, før afgørelsen træffes, jf. retsplejelovens § 300, stk. 2.

Bobehandleren får med de foreslåede regler i stk. 1 kompetence til i givet fald selv at indhente de nævnte oplysninger. Bobehandleren skal ikke medsende en fuldmagt fra en ægtefælle, idet samtykke fra ægtefællerne ikke er nødvendigt. Bobehandleren skal dog efter de foreslåede regler i første række opfordre ægtefællerne til selv at meddele oplysningerne, og kun hvis ægtefællerne ikke meddeler oplysningerne (og ikke protesterer mod, at bobehandleren selv indhenter oplysninger), kan bobehandleren indhente oplysninger på egen hånd. Hvis en ægtefælle protesterer, kan bobehandleren kun indhente oplysninger efter bemyndigelse fra skifteretten.

Der er ikke noget til hinder for, at ægtefællerne bemyndiger bobehandleren til selv at indhente oplysninger, uden at bobehandleren først skal opfordre ægtefællerne til at meddele dem.

Det kan f.eks. være praktisk, hvis bobehandleren ved standardanmodninger til f.eks. pengeinstitutter og forsikringsselskaber sikrer, at f.eks. konti mv. opgøres pr. den rette dato. Det kan efter omstændighederne også opleves som mest betryggende for en ægtefælle, at det er bobehandleren, der indhenter oplysningerne, hvis ægtefællen er bange for, at den anden ægtefælle måske vil søge at skjule relevante oplysninger. Endvidere kan hensynet til en hurtig sagsbehandling tilsige, at bobehandleren umiddelbart kan indhente manglende relevante oplysninger, når bobehandleren vurderer, at det er nødvendigt.

Det foreslås i stk. 2, at bobehandleren kan anmode skifteretten om at pålægge en ægtefælle eller enhver anden at give møde og afgive forklaring for skifteretten. Afgørelsen træffes i givet fald efter retsplejelovens regler om vidnepligt for tredjemand, der også kan anvendes i forhold til en part, jf. lovforslagets § 72.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at bobehandleren, i det omfang det er nødvendigt, skal lade aktiver og passiver vurdere.

Med udtrykket »nødvendigt« tilkendegives, at ægtefællerne har mulighed for at aftale, hvad værdien af et aktiv skal være, herunder for at spare udgiften til vurdering. Vurdering er især relevant, hvis der er tale om værdifulde aktiver som f.eks. erhvervsvirksomheder, faste ejendomme, biler, både og malerier mv., hvor værdien ikke kan fastslås med sikkerhed, og hvor ægtefællerne ikke er enige om værdiansættelsen. Der vil sjældent være anledning til at vurdere passiver.

I det omfang ægtefællerne er enige om værdien af et aktiv, lægges beløbet uprøvet til grund ved bodelingen. Bobehandleren kan dog i kraft af sin vejledningspligt, jf. lovforslagets § 19, have pligt til at gøre opmærksom på eventuelle misforhold mellem ægtefællernes aftale og en regelret værdiansættelse. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en eller begge ægtefæller urigtigt antager, at fast ejendom altid værdiansættes i overensstemmelse med den offentlige ejendomsvurdering.

Med hensyn til bobehandlerens pligt til – af hensyn til beregningen af skifteafgiften – at oplyse i udkastet til boopgørelse, hvis den værdiansættelse, som ægtefællerne har aftalt, åbenbart ligger væsentligt under værdien i handel og vandel, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 28.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at hvis en ægtefælle er uenig i den fremgangsmåde, som bobehandleren foreslår med hensyn til vurderingen, anmoder bobehandleren skifteretten om at træffe afgørelse. Hvis skiftereten kommer frem til, at et eller flere aktiver skal vurderes af en sagkyndig, udmelder skifteretten om nødvendigt en eller flere sagkyndige efter de nærmere regler i lovforslagets §§ 74-77.

Det foreslås i stk. 4, at bobehandleren kan antage sagkyndig bistand. Der kan f.eks. i særegne tilfælde tænkes at være behov for bistand af revisor. Er en ægtefælle ikke enig heri, skal bobehandleren anmode skifteretten om at træffe afgørelse. Bestemmelsen bør anvendes restriktivt, hvis en ægtefælle er uenig i bobehandlerens ønske om at antage sagkyndig bistand.

Om sagkyndig bistand (f.eks. af en ejendomsmægler) i forbindelse med salg af boets aktiver henvises til lovforslagets § 25 og bemærkningerne hertil. Om sagkyndig vurdering af boets aktiver henvises til lovforslagets §§ 74-77 og bemærkningerne hertil.

Skifterettens afgørelser om bobehandlerens indhentelse af oplysninger, jf. stk. 1, 3. pkt., eller om bobehandlerens antagelse af sagkyndig bistand, jf. stk. 4, kan kæres til landsretten, jf. lovforslagets § 79.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.