Ægtefælleskifteloven § 20

Bestemmelsen indeholder bl.a. regler om møder mellem ægtefællerne og bobehandleren og dennes opfordring til sagsanlæg i tilfælde af uenighed mellem ægtefællerne, som ikke løses forligsmæssigt. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse i andre boer end ægtefællers fællesbo, jf. lovforslagets § 1, stk. 3.

Bestemmelsen svarer med en redaktionel ændring af stk. 2 til Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast i betænkningen.

Det foreslås i stk. 1, at bobehandleren løbende skal orientere ægtefællerne om bobehandlingens forløb og forventede afslutning. Det må afgøres ud fra en konkret vurdering, hvornår og hvor hyppigt der er behov for orientering. Orienteringen kan gives mundtligt på møder mellem ægtefællerne og bobehandleren eller skriftligt. Om indberetning til skifteretten, hvis bobehandlingen ikke er afsluttet inden et år henvises til lovforslagets § 47, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 2, at bobehandleren skal indkalde ægtefællerne til møde, når der er behov for det. Det kan være nødvendigt, for at ægtefællerne kan tage stilling til konkrete spørgsmål, eller med henblik på at orientere dem om sagsforløbet i medfør af det foreslåede stk. 1. Det er bobehandleren, der afgør, hvornår der skal indkaldes til møderne, men det vil være nærliggende at tage hensyn til opfordringer fra en eller begge ægtefæller.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at bobehandleren kan tillade, at andre end ægtefællerne deltager i mødet. En ægtefælle kan møde sammen med sin advokat og kan i givet fald møde sammen med sin værge, men i øvrigt kræver det bobehandlerens tilladelse, hvis andre (eksempelvis en ægtefælles revisor, nye samlever, søskende mv.) skal have adgang til at deltage i mødet. Et afslag eller en tilladelse fra bobehandleren vil kunne påklages til skifteretten, jf. lovforslagets § 49.

En ægtefælle vil efter aftale med bobehandleren kunne deltage i et møde ved anvendelse af telekommunikation.

Det foreslås i stk. 3, at bobehandleren skal udfærdige referater af møderne med ægtefællerne og af mundtlige tilkendegivelser fra ægtefællerne i øvrigt. Det skal fremgå, hvad ægtefællerne er enige og uenige om, og i tilfælde af uenighed anføres de forskellige holdninger. Bobehandleren afgør selv, hvordan referaterne skal udformes. Hvis det er praktisk muligt, kan det være hensigtsmæssigt, at referaterne bliver underskrevet af ægtefællerne ved afslutningen af mødet, navnlig hvis de indeholder aftaler eller forligspunkter.

Det foreslås i stk. 4, at i tilfælde af uenighed mellem ægtefællerne, der ikke løses forligsmæssigt, skal bobehandleren opfordre til sagsanlæg, jf. lovforslagets § 2, stk. 1. Hvis sag ikke anlægges, skal bobehandleren redegøre for sin vurdering af spørgsmålet, som vil blive lagt til grund under sagens videre behandling. Bobehandleren skal på ny opfordre til sagsanlæg, hvis en ægtefælle er uenig i bobehandlerens vurdering af det pågældende spørgsmål.

Det kan være praktisk, hvis bobehandlerens redegørelse for sin vurdering af et omtvistet spørgsmål gives, så snart de nødvendige oplysninger foreligger. Dette har sammenhæng med, at bobehandlerens vurdering af spørgsmål i givet fald skal lægges til grund i udkastet til boopgørelse, jf. lovforslagets § 28. Det er derfor hensigtsmæssigt, at en ægtefælle, der er uenig i bedømmelsen, får opfordringen til at anlægge sag efter § 2 tidligt under bobehandlingen. Det er imidlertid også vigtigt, at bobehandleren vejleder ægtefællerne om reglerne, således at unødige sagsanlæg kan undgås.

Et eventuelt sagsanlæg udsætter som udgangspunkt ikke bobehandlerens arbejde, idet arbejdet med de dele af boopgørelsen, der ikke er berørt af det omtvistede spørgsmål, bør fortsætte. Nogle spørgsmål vil dog være så grundlæggende, at de forhindrer bobehandleren i at videreføre sit arbejde, før retssagen om det omtvistede spørgsmål er afsluttet. Som eksempler kan nævnes spørgsmål om, hvorvidt der er særeje vedrørende samtlige ægtefællernes ejendele, eller om, hvilket lands lov der finder anvendelse ved bodelingen.

Hvis bobehandlerens vejledning ikke fører til enighed eller til, at en af ægtefællerne anlægger sag efter reglerne om enkelttvister, skal bobehandleren lægge sin vurdering af det omtvistede spørgsmål til grund for sagens videre behandling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.