Ægtefælleskifteloven § 18

Bestemmelsen angår udpegning af bobehandleren. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse i andre boer end ægtefællers fællesbo, jf. lovforslagets § 1, stk. 3.

Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer samt en præcisering af stk. 4, 2. pkt., til Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast i betænkningen.

Når en sag henvises til bobehandler efter lovforslagets § 17, følger det af stk. 1, 1. pkt., at skifteretten samtidig udpeger en autoriseret bobehandler til at varetage bobehandling.

Statskassen hæfter som udgangspunkt ikke for betaling af bobehandlerens salær. Hvis en ægtefælle har fri proces, betaler statskassen dog denne ægtefælles andel af bobehandlerens salær inden for det maksimum, som skifteretten har fastsat, jf. lovforslagets § 40, stk. 2. Hvis begge ægtefæller har fri proces, betaler statskassen hele bobehandlerens salær inden for det maksimum, som skifteretten har fastsat. Hvis skifteretten har fritaget en ægtefælle for sikkerhedsstillelse for boomkostningerne, jf. lovforslagets § 37, stk. 2, hæfter statskassen endvidere for betaling af bobehandlerens salær, i det omfang ægtefællerne ikke efter påkrav betaler salæret.

Det følger herudover af 2. pkt., at et fælles ønske fra ægtefællerne om en bestemt autoriseret bobehandler i almindelighed skal følges. Dette gælder også, hvis den pågældende bobehandler er autoriseret i en anden retskreds, men i så fald forudsætter udpegning dog, at den pågældende er villig til at lade sig udpege, idet en autoriseret bobehandler kun har pligt til at lade sig udpege i boer, der behandles ved skifteretten i den retskreds, hvor bobehandleren er autoriseret.

Der kan dog være sager, hvor skifteretten udpeger en anden autoriseret bobehandler end den, som begge ægtefæller peger på. Det kan f.eks. være, hvis den pågældende bobehandler i forvejen har så mange boer under behandling, at det må anses for tvivlsomt, om skiftet kan blive behandlet med fornøden hurtighed. Det kunne også være, at skifteretten har kendskab til, at den pågældende står over for at ophøre med at udøve advokatvirksomhed, og det derfor er usandsynligt, at vedkommende vil kunne behandle skiftet færdigt.

Hvis ægtefællerne ikke ønsker nogen bestemt bobehandler, eller hvis de ikke ønsker den samme bobehandler, udpeger skifteretten en bobehandler i retskredsen.

Om autorisationen af bobehandlere henvises til lovforslagets § 45 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 2, at skifteretten kan tillade, at ægtefællerne i enighed vælger en bobehandler, der ikke er autoriseret, hvis særlige grunde taler for det. Der er tale om en undtagelsesbestemmelse, som kun finder anvendelse, hvis ægtefællerne er enige om at anmode om udpegning af en bestemt ikke-autoriseret bobehandler, og der er særlige grunde til, at ægtefællerne ønsker at vælge denne. Årsagerne til ønsket kan f.eks. være, at geografiske forhold taler for det, eller at skiftet kræver en særlig sagkundskab. Der kan f.eks. være tale om et skifte, hvor der opstår spørgsmål om overdragelse af virksomhed, som forudsætter et særligt branchekendskab for den pågældende bobehandler. Det er ikke en betingelse for skifterettens tilladelse af valg af en ikke-autoriseret bobehandler, at den pågældende er advokat.

Undtagelsesbestemmelsen tænkes kun anvendt i særlige tilfælde, således at de hensyn, der ligger bag autorisationsordningen, ikke udhules.

Det foreslås i stk. 3, at skifteretten udpeger en ny bobehandler efter stk. 1 og 2, hvis ægtefællerne under boets behandling i enighed anmoder om det, og forholdene taler for det. Der er tale om en konkret vurdering, men som udgangspunkt bør ægtefællernes fælles beslutning respekteres. Bestemmelsen kan bl.a. anvendes i tilfælde, hvor ægtefællerne ønsker en anden bobehandler efter at have modtaget prisoplysning fra den udpegede bobehandler. Som et eksempel på en situation, hvor enige ægtefællers beslutning ikke nødvendigvis bør respekteres, kan nævnes, at bobehandlingen er langt fremskreden, eller at ægtefællerne må antages ikke at kunne overskue konsekvenserne af et bobehandlerskift.

Det foreslås i stk. 4, at skifteretten udpeger en ny bobehandler efter stk. 1 og 2, hvis den udpegede bliver forhindret eller ikke længere opfylder betingelserne for at behandle boet. Udgangspunktet er, at den udpegede bobehandler fører boet til ende, men ved bobehandlerens død, sygdom eller inhabilitet, eller hvis vedkommende i øvrigt ikke længere opfylder betingelserne for at virke som bobehandler, må skifteretten udpege en ny. Bestemmelsen vil også kunne finde anvendelse, hvis bobehandleren på grund af stor uoverensstemmelse med en af ægtefællerne ikke ser sig i stand til kunne gennemføre bobehandlingen.

Efter stk. 4, 2. pkt., kan skifteretten, hvis forholdene ellers taler for det, bestemme, at en bobehandler, hvis autorisation udløber, kan fortsætte behandlingen af et påbegyndt skifte. Det forudsættes, at det er forbundet med visse ulemper, at den pågældende bobehandler ikke gør arbejdet færdigt, eksempelvis hvor et bo er tæt på at være færdigbehandlet på det tidspunkt, hvor bobehandlerens autorisation udløber.

Der henvises endvidere til lovforslagets § 48, hvorefter skifteretten tilbagekalder udpegningen af en bobehandler og udpeger en ny, hvis bobehandleren ikke varetager sine opgaver forsvarligt.

Skifterettens afgørelser med hensyn til udpegning af bobehandler kan kæres til landsretten, jf. lovforslagets § 79.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.