LBK nr 1808 af 03/09/2021
Justitsministeriet
Ægtefælleskifteloven § 17
Skifteretten henviser sagen til bobehandler, hvis en af ægtefællerne anmoder om det. I modsat fald hæver skifteretten sagen.
Stk. 2. Om sikkerhedsstillelse gælder § 37.
Forarbejder til Ægtefælleskifteloven § 17
RetsinformationBestemmelsen angår henvisning af sagen til bobehandler. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse i andre boer end ægtefællers fællesbo, jf. lovforslagets § 1, stk. 3.
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer af stk. 2 til Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast i betænkningen.
Det foreslås i stk. 1, at skifteretten henviser sagen til bobehandler, hvis en af ægtefællerne anmoder om det. I modsat fald hæves sagen.
Bestemmelsen er et udtryk for lovens hovedprincip, hvorefter al egentlig bobehandling under et offentligt skifte foretages af bobehandleren, jf. nærmere herom i lovforslagets kapitel 3.
Skifterettens henvisning til bobehandler vil i praksis være relevant i sager, hvor ægtefællerne ikke på et indledende vejlednings- og forligsmøde i skifteretten enes om at dele boet eller om at trække sagen tilbage. Der vil derimod i praksis ikke være behov for henvisning til bobehandler i de ukomplicerede sager, hvor oplysningsgrundlaget er tilstrækkelig klart, og hvor skifteretten umiddelbart kan afslutte skiftet allerede på et indledende møde i skifteretten.
Henvisning til bobehandler kræver anmodning fra en eller begge ægtefæller. Er ægtefællerne fortsat uenige om bodelingen, men anmoder ingen af dem om henvisning til bobehandler, kan skifteretten ikke henvise sagen til bobehandler af egen drift.
Henvisning af sagen til bobehandler udløser en skifteafgift på ½ pct. af bruttoaktiverne, dog højst 10.000 kr., jf. lovforslagets § 85, nr. 4 (forslag til retsafgiftslovens §§ 34 b, 34 c og 34 d). Afgiften skal først betales, når der stadfæstes en boopgørelse eller skiftet afbrydes, men afgiften indgår i de omkostninger, som der skal stilles sikkerhed for i forbindelse med henvisningen til bobehandler, jf. nedenfor om det foreslåede stk. 2.
Hvis en ægtefælle har fri proces, vil skifteretten skulle fastsætte et højeste timetal for den pågældende ægtefælles andel af bobehandlerens salær. Hvis begge ægtefæller har fri proces, vil skifteretten skulle fastsætte et højeste timetal for bobehandlerens samlede salær. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 40, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Hvis ingen af ægtefællerne har fri proces, bør skifteretten skriftligt orientere bobehandleren og ægtefællerne om, inden for hvor mange timer bobehandleren som udgangspunkt bør kunne behandle boet. Skifterettens oplysning herom forudsættes at være baseret på samme vurdering, som skifteretten foretager, når en part har fri proces. Skifterettens oplysning herom vil i givet fald ikke i sig selv have nogen retsvirkninger, men vil kunne tjene som vejledning for parternes vurdering af rimeligheden af bobehandlerens tidsforbrug. Behovet for en sådan vejledning skal bl.a. ses i lyset af, at de fleste ægtefæller må antages som udgangspunkt ikke at have nærmere kendskab til, hvad der vil kunne anses som et rimeligt tidsforbrug.
I stk. 2 foreslås af hensyn til overskueligheden en henvisning til lovforslagets § 37 om sikkerhedsstillelse.
Om dette spørgsmål, herunder om, at skifteretten skal afvise sagen, hvis en krævet sikkerhedsstillelse ikke stilles, henvises i øvrigt til lovforslagets § 37 og bemærkningerne hertil.
Hvis henvisningen til bobehandler angår en del af boet, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, bør skifteretten – af hensyn til beregningen af skifteafgiften – i afgørelsen om henvisning til bobehandler søge at afgrænse den henviste del af boet så præcist, at der ikke efterfølgende opstår tvivl om, hvilke aktiver og passiver der er henvist til bobehandling ved bobehandler. Da præcisionskravet skyldes hensynet til statskassens krav på betaling af skifteafgift, gælder det uanset parternes indstilling til spørgsmålet. Parterne kan til enhver tid, hvis de er enige herom, udvide eller indskrænke den del af boet, der skal behandles ved bobehandler, men skifteafgiften skal i givet fald beregnes ud fra bobeholdningen opgjort i forhold til den del af boet, som var omfattet af henvisningen til bobehandler på det tidspunkt, hvor den største del af boet var henvist til bobehandler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til kapitel 3
(Fællesboets behandling ved bobehandler)
Lovforslagets kapitel 3 fastsætter reglerne for behandling ved bobehandler, dvs. for perioden fra skifterettens henvisning til bobehandler til bobehandlerens afslutning af sagen ved fremsendelse af udkast til boopgørelse til skifteretten. Skifterettens behandling af udkastet til boopgørelse er behandlet i lovforslagets kapitel 4, mens lovforslagets kapitel 6 indeholder regler om autorisationsordningen for bobehandlere.
Kapitlets regler finder tilsvarende anvendelse i andre boer end ægtefællers fællesbo, jf. lovforslagets § 1, stk. 3.
De foreslåede regler knytter sig til den foreslåede nye ordning med behandling af ægtefælleskifter mv. ved en autoriseret bobehandler og er dermed alle nye.