Ægtefælleskifteloven § 15

Bestemmelsen angår vejlednings- og forligsmødet. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse i andre boer end ægtefællers fællesbo, jf. lovforslagets § 1, stk. 3.

Bestemmelsen svarer med en redaktionel ændring til Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast i betænkningen, idet der dog endvidere i bestemmelsens stk. 3 – som følge af medtagelsen af et nyt § 11, stk. 2, i forhold til udvalgets lovudkast – er tilføjet en henvisning til lovforslagets § 11, stk. 2.

Vejlednings- og forligsmødet holdes for lukkede døre, jf. lovforslagets § 68, stk. 1. En ægtefælle kan møde sammen med sin advokat og kan i givet fald møde sammen med sin værge, men i øvrigt kræver det retsformandens tilladelse, hvis andre (eksempelvis en ægtefælles revisor, nye samlever, søskende mv.) skal have adgang til at overvære mødet, jf. retsplejelovens § 29 e.

Det foreslås i stk. 1, at skifteretten på det indledende vejlednings- og forligsmøde med ægtefællerne skal afklare, om de nødvendige oplysninger om ægtefællernes aktiver og passiver foreligger, samt hvilke spørgsmål ægtefællerne er uenige om.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 12 om, at ægtefæller forud for mødet skal indsende nødvendige oplysninger til brug for skiftet, og om, at skifteretten i mangel heraf kan indhente oplysninger fra offentlige myndigheder (i praksis navnlig SKAT og Ægtepagtregistret).

Er de oplysninger, der herefter foreligger på vejlednings- og forligsmødet, mangelfulde, vil skifteretten kunne vejlede om, hvilke yderligere oplysninger ægtefællerne bør gå i gang med at indhente. I en sådan situation vil sagen typisk i givet fald efter anmodning skulle henvises til bobehandler, da skifteretten vil kunne have vanskeligt ved på det foreliggende – mangelfulde – grundlag at medvirke til, at der indgås aftale om delingen af boet. Bestemmelsen skal således også ses i sammenhæng med lovforslagets § 22, hvorefter bobehandleren som en af sine første opgaver skal sikre sig, at der foreligger de nødvendige oplysninger for at kunne dele boet, og i nødvendigt omfang gå i gang med at få dem indhentet.

Det foreslås i stk. 2, at skifteretten i nødvendigt omfang vejleder ægtefællerne om reglerne for bodelingen. Vejledningen bør i hvert fald omfatte de nødvendige oplysninger om ægtefællernes retsstilling, hvilket svarer til, hvad der gælder for dødsboskifter, jf. dødsboskiftelovens § 7, stk. 3.

Det foreslås endvidere, at skifteretten bistår ægtefællerne med at udfærdige en aftale om bodelingen, hvis det findes ubetænkeligt. Kan der ikke opnås et fuldstændigt forlig, som ender med en bodelingsaftale, vil meget være vundet ved, at der i hvert fald konstateres eller opnås enighed om flest mulige punkter, så bobehandlingen kan begrænses til at angå en del af boet, jf. lovforslagets § 1, stk. 2.

Skifterettens vejlednings- og forligsbestræbelser bør begrænses til det mere grundlæggende, da den egentlige sagsbehandling i givet fald som udgangspunkt bør foretages af bobehandleren. Forligsmæglingen bør således ikke angå komplicerede forhold, som f.eks. aktiver behæftet med latente skattebyrder eller lignede, da vejledning herom bør overlades til de specialiserede bobehandlere, som har mulighed for en nøjere granskning af ægtefællernes økonomiske forhold.

Det er ægtefællernes behov for vejledning, der er udgangspunktet, når skifteretten skal vurdere, hvor meget det er nødvendigt at vejlede ægtefællerne om reglerne. Vejledningen vil således f.eks. kunne afpasses efter, om ægtefællerne har bistand af egen advokat.

Ægtefællerne bør orienteres om muligheden for retsmægling, jf. retsplejelovens kapitel 27, og om muligheden for at få fri proces. Dette gælder, selv om retten allerede har orienteret herom i selve indkaldelse til mødet.

Ægtefællerne bør endvidere i givet fald orienteres om, hvilke omkostninger der kan forventes at være forbundet med en behandling ved bobehandler. Skifteretten bør i den forbindelse også orientere ægtefællerne om, inden for hvor mange timer bobehandleren som udgangspunkt bør kunne behandle boet. Skifterettens oplysning herom forudsættes at være baseret på samme vurdering, som skifteretten foretager, når en part har fri proces, jf. lovforslagets § 40, stk. 2, og bemærkningerne hertil. Hvis boet henvises til bobehandler, bør skifteretten i den forbindelse skriftligt orientere bobehandleren og ægtefællerne om det forventede maksimale timetal, som skifteretten har oplyst ægtefællerne om på vejlednings- og forligsmødet.

Det foreslås i stk. 3, at skifteretten undtagelsesvis kan afholde et eller flere yderligere møder med ægtefællerne. Yderligere møder, inden den egentlige bobehandling ved bobehandler i givet fald går i gang, vil f.eks. kunne afholdes, hvis der fremskaffes yderligere oplysninger, herunder eventuelt oplysninger, som vil kræve en forklaring under strafansvar. Afholdelse af et yderligere møde vil også kunne være indiceret, hvis der kun mangler lidt på det første møde i relation til at få en sag forligt.

Skifterettens afgørelse om at afholde et yderligere møde eller om ikke at afholde et yderligere møde kan kæres til landsretten, jf. lovforslagets § 79.

Det foreslås, at lovforslagets § 11, stk. 2, om pligt til at møde personligt og § 13 om udeblivelse skal finde tilsvarende anvendelse på yderligere møder, jf. 2. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.