Ægtefælleskifteloven § 14

Bestemmelsen angår behandlingen af indsigelser mod skifterettens kompetence. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse i andre boer end ægtefællers fællesbo, jf. lovforslagets § 1, stk. 3.

Bestemmelsens 1. pkt. svarer med redaktionelle ændringer til Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast i betænkningen. Bestemmelsens 2. pkt. er nyt i forhold til Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast i betænkningen.

Bestemmelsen fastslår udtrykkeligt, at skifteretten er kompetent til at afgøre spørgsmål om indsigelser mod skifterettens kompetence, herunder når det gøres gældende, at boet er delt ved aftale eller på anden måde, jf. 1. pkt. Afgørelsen træffes ved kendelse, jf. 2. pkt.

En indsigelse kan f.eks. gå ud på, at hele boet allerede er delt ved aftale eller ved udenlandsk dom, der anerkendes her i landet, at der ikke er noget fællesbo, fordi der i ægteskabet var særeje omfattende samtlige ægtefællernes ejendele, at skifteretten ikke har stedlig eller international kompetence, eller at der på grund af passivitet ikke længere er noget krav på bodeling.

I nogle tilfælde vil indsigelsen umiddelbart kunne afvises som grundløs, f.eks. fordi den er helt udokumenteret. I andre tilfælde vil indsigelsens berettigelse forholdsvis let kunne dokumenteres. Undertiden vil det være nødvendigt med partsforklaringer.

Hvis indsigelsen angår, at boet er delt ved aftale, vil skifteretten efter omstændighederne kunne afvise sagen på det foreliggende grundlag og henvise den ægtefælle, der mener, at der er noget at dele, til at anlægge sag om fortolkning eller tilsidesættelse af den påberåbte bodelingsaftale, jf. lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 2. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor en ægtefælle kan fremvise en underskrevet bodelingsaftale, men hvor den anden ægtefælle hævder, at visse forhold ikke er medtaget, og at bodelingen dermed ikke er endelig.

Skifterettens afgørelse, hvad enten den går ud på afvisning, henvisning til rette værneting, eller at indsigelsen ikke tages til følge, kan kæres til landsretten, jf. lovforslagets § 79.

Skifteretten påser af egen drift, at den har saglig kompetence til at behandle sagen, jf. princippet i retsplejelovens § 232. Hvis den part, mod hvem der anmodes om skifte, ikke giver møde, påser skifteretten endvidere af egen drift, at den har international og stedlig kompetence til at behandle sagen, jf. princippet i retsplejelovens § 248.

Skifteretten kan således også i mangel af indsigelse afvise sagen eller henvise den til rette værneting. En sådan afgørelse træffes ligeledes ved kendelse og kan kæres til landsretten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.