Ægtefælleskifteloven § 13

Bestemmelsen angår en ægtefælles udeblivelse fra vejlednings- og forligsmødet. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse i andre boer end ægtefællers fællesbo, jf. lovforslagets § 1, stk. 3. Bestemmelsen finder endvidere tilsvarende anvendelse på eventuelle senere møder under skifterettens indledende behandling af en anmodning om skifte, jf. lovforslagets § 15, stk. 3.

Bestemmelsens stk. 1 og 2 svarer med en redaktionel ændring af stk. 1 til stk. 1 og 3 i Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast i betænkningen. Bestemmelsens stk. 3 er ny i forhold til Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast, og stk. 2 i Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast er ikke medtaget i lovforslaget.

Det foreslås i stk. 1, at skifteretten som udgangspunkt skal afvise sagen, hvis den ægtefælle, der har anmodet om bistand til skifte, udebliver fra mødet, medmindre den anden ægtefælle er mødt og ønsker sagen fremmet.

Det foreslås i stk. 2, at skifteretten som udgangspunkt hæver sagen, hvis begge ægtefæller udebliver.

De foreslåede stk. 1 og 2 går grundlæggende ud på, at hvis begge ægtefæller udebliver, eller hvis én af ægtefællerne udebliver og den mødte ægtefælle ikke ønsker sagen fremmet, afslutter skifteretten som udgangspunkt sagen. Når blot én ægtefælle er mødt og ønsker sagen fremmet, skal skifteretten derimod altid fortsætte behandlingen af sagen.

Ægtefællerne har som udgangspunkt pligt til at møde personligt, jf. lovforslagets § 11, stk. 2. En ægtefælle, der ikke personligt er mødt, anses således som udeblevet, selv om ægtefællen giver møde ved en advokat eller anden mødeberettiget rettergangsfuldmægtig, jf. retsplejelovens § 260.

Hvis skifteretten i medfør af § 11, stk. 2, fritager en ægtefælle for at møde personligt, er en ægtefælle dog kun udeblevet, hvis ægtefællen hverken møder personligt eller ved en advokat eller anden mødeberettiget rettergangsfuldmægtig, jf. retsplejelovens § 260. Skifteretten kan også på selve vejlednings- og forligsmødet i medfør af § 11, stk. 2, fritage en ægtefælle for personligt møde.

En ægtefælle kan med skifterettens tilladelse deltage i vejlednings- og forligsmødet ved anvendelse af telekommunikation, jf. lovforslagets § 69. Ægtefællen anses i givet fald som deltager i mødet på samme måde som ved fremmøde i retten, jf. retsplejelovens § 32 c, og er således i givet fald ikke udeblevet.

Det foreslås i stk. 3, at skifteretten undtagelsesvis kan undlade at tillægge en ægtefælles udeblivelse virkning efter den foreslåede bestemmelse. Der tages herved navnlig hensyn til, om udeblivelsen må antages at skyldes lovligt forfald, eller om der i øvrigt må antages at foreligge undskyldende omstændigheder.

I de tilfælde, hvor skifteretten trods en eller begge ægtefællers udeblivelse fortsætter behandlingen af sagen, skal skifteretten indkalde til et nyt vejlednings- og forligsmøde med begge ægtefæller, medmindre skifteretten nu anser et sådant møde for upåkrævet, jf. lovforslagets § 11, stk. 1.

I de tilfælde, hvor én ægtefælle er mødt og ønsker sagen fremmet, mens den anden ægtefælle er udeblevet, kan skifteretten i givet fald efter anmodning fra den mødte ægtefælle pålægge den udeblevne ægtefælle at møde til det nye vejlednings- og forligsmøde efter retsplejelovens regler om vidnepligt for tredjemand, jf. lovforslagets § 72. Hvis ægtefællen trods et sådant pålæg udebliver fra det nye vejlednings- og forligsmøde, kan skifteretten anvende samme tvangsmidler over for ægtefællen som over for vidner, jf. retsplejelovens § 178.

Skifterettens afgørelser efter den foreslåede § 13, hvad enten de går ud på afvisning, ophævelse eller fortsættelse af sagen, kan kæres til landsretten, jf. lovforslagets § 79.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.