Både GVU og videregående uddannelsesniveauer tænkes tilrettelagt sådan, at deltagerne har mulighed for at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet, medens de er under videreuddannelse. Uddannelserne tilrettelægges, så de voksne kan kombinere uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. I forhold til GVU tænkes på voksne over 25 år, jf. § 7. GVU kan tilrettelægges som deltidsuddannelse eller sådan, at de enkelte elementer kan tages mellem arbejdsperioder. Det kan være i form af en fuldtidsuddannelse mellem arbejdsperioder eller som opsplittet uddannelse, f.eks. undervisning én dag om ugen. På de videregående uddannelser tilrettelægges uddannelserne normalt som deltidsuddannelser, der kan følges i fritiden samtidig med erhvervsarbejde, men regulerede forløb kan tilrettelægges på heltid for en periode på op til 1 år, jf. lov om åben uddannelse.

Formålet med at etablere en GVU er at skabe rammer for fleksibel tilrettelæggelse af uddannelse for voksne, der giver en formel, erhvervsrettet og grundlæggende kompetence inden for et erhvervsområde. Inden for denne ramme kan uddannelseselementer, især fra arbejdsmarkedsuddannelserne, anerkendes og bidrage til at føre frem til en formel erhvervskompetence. Det samme gælder kompetence i øvrigt, herunder erhvervserfaring, der indgår i kompetencevurderingen.

Til stk. 1.

    På GVU-niveauet henvises der med hensyn til mål og niveau til uddannelsesreglerne for de enkelte erhvervsrettede ungdomsuddannelser, idet lovforslaget dækker både erhvervsuddannelserne, de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og landbrugsuddannelserne.

    Det vil sige, at den enkelte GVU har samme mål og gennemføres på samme niveau som den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse inden for det pågældende erhvervsområde, og at afgangsniveauet sikres ved, at GVU afsluttes med de samme prøver og med tilsvarende uddannelsesbevis som den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse. Dette indebærer, at f.eks. de faglige udvalg vil få pligt til at afholde svendeprøver, jf. erhvervsuddannelseslovens § 33, stk. 3 og 4, som afslutning på et GVU-forløb.

    Regler om tilrettelæggelse m.v. for de respektive erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal derimod ikke finde anvendelse, jf. også bemærkningerne til § 6 og § 7. Den voksne kan nå de uddannelsesmæssige mål på forskellige måder, og der skal være en stor fleksibilitet med hensyn til såvel merit som tilrettelæggelse, gennemførelse og varighed, afhængig af den voksnes uddannelses-, erhvervs- og livserfaring.

    Enkeltfag inden for erhvervsuddannelserne og landbrugsuddannelserne, som kan indgå i en GVU efter en uddannelsesplan, jf. § 8, stk. 1, er omfattet af bestemmelserne i lov om åben uddannelse med hensyn til tilrettelæggelse og udbud. AMU-uddannelse, der giver merit i en erhvervsuddannelse efter bestemmelserne herom, kan også indgå i en uddannelsesplan for en GVU. Enkeltfag inden for almen voksenuddannelse eller hf-enkeltfag, som udbydes på de amtskommunale VUC, kan efter uddannelsesplanen indgå i en grunduddannelse for voksne efter reglerne om merit i den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse.

    Med hensyn til social- og sundhedsuddannelserne henvises til de almindelige bemærkninger under afsnittet Social- og sundhedsuddannelserne.

    Der vil ikke kunne angives noget generelt om omfanget af den enkelte GVU, idet det vil afhænge af omfanget af ansøgerens praktiske og teoretiske kompetence. Det lægges til grund, at det GVU-forløb, der skal gennemføres efter den personlige uddannelsesplan, maksimalt vil svare til omfanget af skoleundervisning i den pågældende erhvervsrettede ungdomsuddannelse (fra 35 og op til 80 uger, i enkelte tilfælde mere, afhængigt af uddannelsen).

Til stk. 2.

    I en GVU vil man kunne vælge de muligheder for regulerede afstigningsmuligheder og individuelt tilrettelagt delkompetence, som blev indført ved lov nr. 234 af 21. april 1999 om ændring af lov om erhvervsuddannelser. På tilsvarende måde som i en erhvervsuddannelse skal det faglige udvalg, der er nedsat i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 37, godkende den individuelle uddannelsesplan, herunder slutmålene. Det vil endvidere være en forudsætning, at der er tale om deltagere, som ikke vil kunne gennnemføre et almindeligt forløb, herunder et reguleret afstigningsforløb. Eventuel praktisk uddannelse i et individuelt GVU-forløb vil kunne gennemføres uden uddannelsesaftale.

Til stk. 3

    GVU kan tilrettelægges på deltid, jf. bemærkningerne til § 1 og § 2.

Til stk. 1.

    GVU skal efter forslaget kunne udbydes på skoler og institutioner, herunder AMU-centre, der i forvejen udbyder den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse, eller på institutioner, som i øvrigt har den faglige kompetence inden for det pågældende område, herunder AMU-centre, som er godkendt til et bredt og relevant fagudbud inden for det konkrete faglige område, som man ønsker GVU-godkendelse til.

Til stk. 2.

    Efter det foreslåede stk. 2 kan undervisningsministeren efter indstilling fra det relevante rådgivende organ for den tilsvarende ungdomsuddannelse godkende skoler eller institutioner til at udbyde grunduddannelse for voksne. Undervisningsministeriets godkendelse efter stk. 2, omfatter alle fremtidige GVU-udbydere, dvs. at ingen på forhånd er godkendt til GVU. Der skal således inden lovens ikrafttræden gennemføres en generel GVU-godkendelsesrunde.

    Godkendelsen indebærer en godkendelse af, at skolen/institutionen skal kunne vurdere ansøgerens allerede erhvervede kompetence og på det grundlag udarbejde en personlig uddannelsesplan for GVU indeholdende de supplerende uddannelseselementer, der kan føre til erhvervskompetence, som er identisk med den tilsvarende ungdomsuddannelse og dermed svendebrev. Ifølge § 8, stk. 3, gælder den udarbejdede GVU-uddannelsesplan for deltagerens samlede uddannelsesforløb, uanset hvilken skole eller anden institution der optager deltageren under forløbet. Den enkelte institution er uddannelsesansvarlig for det uddannelseselement, der gennemføres på institutionen inden for de regler og rammer, der gælder for den pågældende uddannelsesinstitution og det pågældende uddannelseselement, herunder om eksamen/svendeprøve.

    Bestemmelsen sigter på at kunne give erhvervsskoler, der udbyder dele af en bestemt erhvervsuddannelse, AMU-centre m.v. mulighed for udbyde GVU og dermed vurdere ansøgerens allerede erhvervede kompetence og på det grundlag udarbejde en personlig uddannelsesplan, jf. ovenfor. Den skole eller institution, der udarbejder uddannelsesplanen, skal således have faglig baggrund for at vurdere, hvilken merit den enkelte kan opnå, og hvordan den enkelte kan opnå de kompetencer, der er nødvendige for at nå den givne uddannelses samlede mål, dvs. for såvel de almene fag og områdefag som for specialefag og valgfag.

    Kriterier for indstilling, dvs. hvilke forhold rådet bør lægge vægt på i forbindelse med indstillingen, fastsættes af undervisningsministeren i medfør af § 6, stk. 2, nr. 1.

    Det afgørende kriterium for godkendelsen vil være kvalitativt: Der vil blive lagt vægt på skolens eller institutionens faglige baggrund for at kunne vurdere allerede erhvervet kompetence i forhold til den tilsvarende ungdomsuddannelse, herunder dens grundlag for at kunne udarbejde en personlig uddannelsesplan med de supplerende uddannelseselementer, der kan føre til den ønskede erhvervskompetence (skolens uddannelseskompetence).

    Foruden hensyn til kvaliteten vil der ved fastsættelse af vurderingskriterier også kunne tages regionale hensyn.

    De skoler og andre institutioner, herunder AMU-centre, der i forvejen er godkendt til at udbyde den tilsvarende ungdomsuddannelse, vil uden videre kunne godkendes til at udbyde GVU.

    For institutioner, der ikke i forvejen er godkendt til at udbyde den tilsvarende ungdomsuddannelse, må der ved godkendelsen lægges vægt på den ansøgende skoles eller institutions faglige profil, dvs. de uddannelser eller kurser, herunder specielt AMU-forløb, som institutionen på anden vis er godkendt til at udbyde.

    Det forudsættes herved, at AMU-centre, som udbyder AMU-uddannelser, der vil være relevante for at opnå den faglige anerkendelse inden for et fagligt område, også vil få godkendelse til at udbyde GVU. Der lægges vægt på, at de AMU-uddannelser, centrene udbyder, er relevante i forhold til GVU'ens mål, herunder at uddannelserne indgår i en uddannelsesstruktur for AMU-uddannelser.

    For skoler eller institutioner, der alene udbyder dele af en given erhvervsuddannelse, eller institutioner, hvis faglige profil ikke er fuldt dækkende, vil et kriterium for at kunne godkendes til at udbyde GVU f.eks. kunne være, at skolen eller AMU-centret:

Dels har en samarbejdsaftale med en anden skole eller institution, som er godkendt til at udbyde den tilsvarende ungdomsuddannelse, og som har erfaringen med prøve/eksamen i den pågældende uddannelse, om udarbejdelse af uddannelsesplaner og afholdelse af eksamen (herunder svendeprøve).

Dels har skolesamarbejdspartnere, som gør, at de tilsammen dækker det samlede fagindhold.

    Selv om de ikke måtte blive godkendt til at udbyde GVU, kan alle udbydere, der er godkendt til at udbyde elementer, som kan indgå i en GVU - hvad enten der er tale om enkeltfag fra erhvervsrettede ungdomsuddannelser, AMU-uddannelser mv. - fortsat udbyde disse og dermed være leverandør af uddannelseselementer til GVU. Således kan f.eks. et AMU-center, der udbyder en række AMU-uddannelser inden for et konkret fagområde, udbyde elementer, der kan indgå i en GVU efter reglerne om merit i den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse, uanset at det ikke måtte være godkendt til at udbyde den pågældende erhvervsrettede ungdomsuddannelse eller godkendt til at udbyde GVU efter § 5, stk. 2.

Til stk. 3.

    En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for, at uddannelsen gennemføres af institutionen, eller hvis institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra ministeren om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold. Disse bestemmelser svarer til erhvervsuddannelseslovens § 18, stk. 3 og 4.

Til stk. 1.

    Selv om uddannelsen har samme mål og niveau som den erhvervsrettede ungdomsuddannelse, vil der være mulighed for fleksibilitet i tilrettelæggelse, indhold og gennemførelsestid af en GVU i forhold til den tilsvarende eksisterende uddannelse. Uddannelserne tilrettelægges normalt på deltid, de kan gennemføres inden for en ramme på 6 år, og uddannelsernes indhold tager udgangspunkt i de voksnes erhvervs- og livserfaring. På denne måde adskiller tilrettelæggelsen af GVU f.eks. inden for erhvervsuddannelsesområdet sig fra voksenerhvervsuddannelser (VEUD). En yderligere forskel fra voksenerhvervsuddannelserne er, at GVU gennemføres uden kontrakt med en arbejdsgiver.

    Der skal være synlige og fælles regler om vurdering og anerkendelse af kompetence, der bør være så fleksibel som muligt, så deltagerne får maksimal udnyttelse af forudgående uddannelse og erhvervserfaring (realkompetence). Der forudsættes derfor at være behov for at fastsætte særskilte regler om tilrettelæggelse af GVU i almindelighed. Reglerne fastsættes efter rådgivning fra Erhvervsuddannelsesrådet, Rådet for Social- og Sundhedsuddannelserne, Landbrugsuddannelsesrådet og Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne, hvor det er relevant. Om social- og sundhedsuddannelserne henvises til de almindelige bemærkninger under afsnittet Social- og sundhedsuddannelserne. De pågældende rådgivende organer har i relation til GVU alene rådgivningskompetence, uanset om de efter de respektive uddannelseslove måtte have kompetence til at træffe beslutninger om fastsættelse af regler. Det er ikke tanken, at der udarbejdes regler om den enkelte GVU.

Til stk. 2.

    Der henvises til bemærkningerne til § 5.

Til stk. 1.

    Adgang til en GVU er bl.a. betinget af, at ansøgeren har mindst to års relevant erhvervserfaring. Med relevant erhvervserfaring menes erfaring, som med hensyn til type og niveau, men ikke nødvendigvis med hensyn til et konkret erhvervsområde, kan danne grundlag for GVU.

    Det er tanken, at den voksne henvender sig på en skole, der er godkendt til at udbyde en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, eller som er godkendt til at udbyde GVU, jf. § 5, stk. 2. Skolen vurderer, om ansøgeren har forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau i de fag, som er relevante for den pågældende uddannelse. Det betyder, at skolen skal påse, om ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i Danmark, jf. lov om folkeskolen, eller om ansøgeren på anden vis har opnået forudsætninger svarende dertil i de relevante fag.

Til stk. 2.

    Skolen skal endvidere foretage en individuel kompetencevurdering med henblik på at fastlægge ansøgerens realkompetence (indgangskompetence) i relation til et konkret påtænkt uddannelsesforløb. Det er således skolen, der har kompetencen, og det er ikke forudsat, at de faglige udvalg skal træffe konkrete afgørelser vedrørende praktisk oplæring eller praktisk-faglig uddannelse som efter lov om erhvervsuddannelser.

    Formålet med kompetencevurderingen er at vise, hvilket udgangspunkt den enkelte har i forhold til den ønskede uddannelse - herunder adgangsgivende forudsætninger - og dermed at klarlægge den enkeltes forudsætninger for at påbegynde uddannelsen.

    Kompetencevurderingen skal klarlægge, på hvilket niveau den enkelte kan påbegynde sin (videre) uddannelse. I den forbindelse skal det f.eks. afklares, om der er behov for at gennemføre almene fag og eventuelle praktisk-faglige forløb af begrænset omfang - eller om der kun resterer lidt i at have gennemført den valgte uddannelse, for at den pågældende er kvalificeret til at gennemføre og bestå den svendeprøve/eksamen, som uddannelsen afsluttes med. Vurderingen af såvel arbejdsmæssige erfaringer som kompetence, erhvervet ved kurser og andre formelle og uformelle uddannelsesforløb må tage højde for disse kompetencers overførselsværdi, dvs. den værdi erfaringer og uddannelse kan have i det påtænkte uddannelsesforløb, uanset om de pågældende erfaringer/kompetencer er erhvervet inden for den påtænkte uddannelse.

    Den individuelle kompetencevurdering skal for det første anerkende gennemførte uddannelseselementer og erhvervserfaring efter de almindelige regler om merit, hvorved der tages stilling til, hvilke specifikke elementer i den valgte uddannelse der kan afløses ved hjælp af allerede gennemførte elementer, f.eks. fra arbejdsmarkedsuddannelserne. Men den individuelle kompetencevurdering forudsættes for det andet også at tage udgangspunkt i, hvilken reel indgangskompetence den pågældende har, og derudfra fastlægge, hvad der på grundlag af målene for den valgte uddannelse resterer at gennemføre, for at den pågældende er kvalificeret til at få bevis for uddannelsen efter reglerne herom. Målet med realkompetencevurderingen er, at deltageren kan få godskrevet alle tidligere erhvervede kompetencer, der fortsat er relevante og tidssvarende i forhold til det påtænkte uddannelsesforløb, uanset hvor og hvornår disse er erhvervet, og uanset om de er erhvervet gennem uddannelse, kurser m.v. Der er således både tale om rettigheder, hvorefter meritgivende uddannelse og erhvervserfaring samlet over en årrække kan føre frem til anerkendte kompetencer, og samtidig tale om en ny tilgang til kompetencevurdering, nemlig set i forhold til målene for den valgte uddannelse med henblik på at sikre, at ansøgeren får maksimalt udbytte af formel og uformel forudgående uddannelse og erhvervserfaring. Det vil blive undersøgt, om der kan udvikles metoder til at udføre denne opgave på institutionerne.

    Det er hensigten, at de faglige udvalg inddrages med hensyn til at udarbejde kompetencebeskrivelser for de enkelte uddannelsers praktikdel. Kompetencebeskrivelserne kan evt. indføjes i forbindelse med udarbejdelsen af vejledninger til de nye uddannelsesbekendtgørelser om erhvervsuddannelserne. Disse kompetencebeskrivelser skal danne udgangspunkt for den enkelte skoles kompetencevurdering.

    Ved fastlæggelsen af, hvad der resterer at gennemføre, for at den pågældende er kvalificeret til at få bevis for uddannelsen, skal man dog være opmærksom på, at der kan være principielle hensyn at tage til, at man ikke kan fritage for hele uddannelsen eller for uddannelsens centrale dele i et sådant omfang, at uddannelsen eller den afsluttende prøve ikke kan anses for gennemført.

    Med udgangspunkt i kompetencevurderingen og på grundlag af målene for den valgte uddannelse sammensættes en personlig uddannelsesplan for den valgte uddannelse med angivelse af anerkendte kompetencer og beskrivelse af, hvilke uddannelseselementer den voksne skal gennemføre for at kunne afslutte uddannelsen, jf. bemærkningerne til § 8.

    Kompetencevurderingen vil også kunne resultere i, at den voksne skal foretage en supplering, før en GVU kan påbegyndes, jf. bemærkningerne til § 8.

    Til stk. 3.

    Kompetencevurderingen kan foretages på grundlag af en dokumentation, som ansøgeren selv medbringer, f.eks. i form af beviser/attester fra tidligere uddannelse/kurser m.v. samt udtalelser fra nuværende og tidligere arbejdsgivere om praktikerfaring, arbejdsområder m.v.

    Som led i kompetencevurderingen kan der evt. gennemføres et egentligt kompetenceafklarende forløb, som over en periode på mellem en halv dag og to uger kan omfatte værkstedsbaserede øvelser, screening, test, vejledningssamtaler m.v.

    Kompetenceafklarende forløb er et tilbud, der er fleksibelt både i indhold og varighed i overensstemmelse med den enkeltes forudsætninger, ønsker og behov.

Til stk. 1.

    Kompetencevurderingen giver, som nævnt i bemærkningerne til § 7, grundlag for udarbejdelse af en uddannelsesplan for den voksne, og den skole, der fastsætter uddannelsesplanen, skal stå inde for dens indhold, idet uddannelsesplanen bygger på den anerkendelse af praktisk og teoretisk kompetence, der er tildelt ved kompetenceafklaringen. Uddannelsesplanen udarbejdet af den modtagende skole skal således være grundlaget for deltagerens ret til at gennemføre GVU. Når en skole en gang har fastsat en uddannelsesplan, så gælder den for den pågældendes uddannelsesforløb, uanset hvilken skole der optager vedkommende under det samlede forløb, forudsat at uddannelsen gennemføres inden for rammen på 6 år. Andre skoler eller faglige udvalg kan altså ikke anfægte den foretagne vurdering og kræve yderligere uddannelseselementer gennemført.

    Uddannelsesplanen angiver ansøgerens anerkendte teoretiske og praktiske kompetence og beskriver i øvrigt ansøgerens samlede uddannelsesforløb, idet den angiver de uddannelseselementer, som den voksne skal gennemføre for at kunne afslutte den ønskede GVU, dvs. nå de uddannelsesmæssige mål, som gælder for den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse. Når uddannelsesplanen er gennemført, afsluttes uddannelsen efter de almindelige regler for den tilsvarende ungdomsuddannelse.

    Der kan i uddannelsesplanen indgå undervisningselementer på en anden uddannelsesinstitution, herunder et voksenuddannelsescenter (VUC) eller et AMU-center.

    I det omfang den voksne mangler erhvervserfaring for at nå de mål, der er fastsat for den erhvervsrettede grunduddannelses (erhvervsuddannelsens) praktikdel, kan der som supplement være tale om praktisk arbejde med et uddannelsesmæssigt sigte i en kortere periode på den voksnes arbejdsplads, eller hvis dette ikke kan lade sig gøre, intensiv værkstedstræning på skole eller i en anden virksomhed efter aftale med skolen. Sådan praktisk-faglig træning af begrænset omfang sker uden uddannelsesaftale med en arbejdsgiver.

    Uddannelsesplanen kan også angive, på hvilke skoler eller praktiksteder og hvornår etc. de enkelte uddannelseselementer finder sted. Der vil i givet fald være tale om en detaljeret uddannelsesplan, der angiver et bestemt forløb. Dette er dog ikke nødvendigt i alle tilfælde, da den voksne kan vælge at strække sin GVU over en længere periode, der ikke nødvendigvis kan forudsiges fra start. I givet fald vil uddannelsesplanen alene indeholde de uddannelseselementer, som skal gennemføres for at nå målet. Planen kan så danne grundlag for efterfølgende vejledning om valg af skoler m.v.

Til stk. 4.

    Hvis uddannelsen ikke gennemføres på 6 år, bortfalder uddannelsesplanen. Tidsfristen løber fra tidspunktet for uddannelsesplanens udarbejdelse. Tidsrammen forudsættes at kunne rumme mindre afbrydelser undervejs.

    Hvis uddannelsesplanen er bortfaldet, fastsætter skolen efter deltagerens ønske på grundlag af en revurdering af allerede gennemførte uddannelseselementer en ny uddannelsesplan i overensstemmelse med de aktuelle regler for den valgte erhvervsrettede ungdomsuddannelse, jf. stk. 5. Rettigheder, hvorefter meritgivende forudgående uddannelse har resulteret i anerkendt kompetence i overensstemmelse med stadig gældende uddannelsesregler, skal lægges til grund for en eventuel ny uddannelsesplan.

Til stk. 5.

    I § 8, stk. 5, foreslås indført en hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om justering af en uddannelsesplan, hvis målene for den tilsvarende ungdomsuddannelse bliver ændret, inden uddannelsen er gennemført. I den forbindelse kan der være tale om, at nye elementer indgår i stedet for elementer, som en deltager endnu ikke har gennemført. Derimod må det forudsættes, at de elementer, der i henhold til uddannelsesplanen er gennemført, fortsat opfylder planen, således at der ikke i forbindelse med en ændring af en ungdomsuddannelse kan stilles krav om en forlængelse af uddannelsen.

De skoler, der godkendes til at udbyde GVU efter § 5, stk. 2, vil alle i princippet skulle godkende en personlig uddannelsesplan for en ansøger, som gælder på alle skoler, der udbyder den pågældende uddannelse, jf. § 8, stk. 3.

    Der kan være behov for at samarbejde med andre skoler eller med uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelseselementer, som kan indgå i en GVU, f.eks. de amtskommunale voksenuddannelsescentre (VUC) og AMU-centre. Disse uddannelsesinstitutioner er i forvejen forpligtet til at samarbejde i et lokalt fællesskab. Samarbejdet har til formål at sikre, at uddannelsesstederne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet kan angå udbudet af uddannelser.

De videregående niveauer i videreuddannelsessystemet består af VVU, diplomuddannelse og masteruddannelse. For en sammenhængende beskrivelse af niveauerne, herunder sammenligneligheden med niveauerne for de ordinære uddannelser, henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2, Lovforslagets indhold.

Til stk. 2.

    Virkeliggørelsen af et fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem forudsætter øget institutionelt samarbejde om merit og fleksibilitet samt øget gennemskuelighed, og det er derfor hensigten at indføre det fælleseuropæiske pointsystem European Credit Transfer System (ECTS-systemet) på alle videregående uddannelser - såvel ordinære uddannelser som videregående voksenuddannelse, diplom- og masteruddannelser. En pointsætning efter samme princip for såvel alle ordinære videregående uddannelser som videreuddannelsesudbud i videruddannelsessystemet for voksne vil være et væsentligt redskab til at lette sammenligningerne mellem uddannelserne og dermed lette meritvurderinger, nationalt og internationalt. ECTS-point er en værdi, der tillægges kursusenheder med henblik på at beskrive den arbejdsindsats fra den studerendes side, som kræves for at gennemføre dem. ECTS-systemet er allerede indført på en række ordinære uddannelser.

Til stk. 3.

    Alle tre niveauer kan gennemføres som enten regulerede forløb, dvs. at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler, eller som fleksible forløb, dvs. en uddannelse, der tilrettelægges i form af en personlig uddannelsesplan inden for de rammer, som undervisningsministeren har fastsat herfor, jf. forslag til § 17 og bemærkningerne hertil.

Til stk. 4.

    De videregående uddannelser for voksne omfatter uddannelser under undervisningsministerens område, men undervisningsministeren kan godkende, at videregående uddannelser, som andre ministre har fastsat regler om og finansierer, indgår i videreuddannelsessystemet.

Vedrørende beskrivelsen af VVU, diplomuddannelsen og masteruddannelsen, herunder sammenligneligheden med niveauerne for de ordinære uddannelser, samt indpasningen af eksisterende voksenuddannelser i videreuddannelsessystemet henvises til de almindelige bemærkninger.

Til stk. 1.

    Med relevant adgangsgivende uddannelse menes, at ikke en hvilken som helst adgangsgivende uddannelse giver direkte adgang til en hvilken som helst uddannelse på højere niveau. Direkte adgang til et højere niveau forudsætter en vis faglig sammenhæng mellem den adgangsgivende uddannelse og den uddannelse, der søges optagelse på. Ellers kan der ikke ske en faglig progression. Uddannelsen på det højere niveau skal bygge videre på dels den adgangsgivende uddannelse dels erhvervserfaring opnået efter den adgangsgivende uddannelse. Den adgangsgivende uddannelses relevans bliver særlig udtalt, når det drejer sig om videreuddannelser, der indebærer specialisering i dybden, og mindre, når det drejer sig om videreuddannelser i bredden. Stk. 1 skal i øvrigt ses i sammenhæng med stk. 6, nr. 2, og der henvises til bemærkningerne hertil.

Til stk. 2.

    I forslaget til stk. 2 angives det, at et fleksibelt forløb efter den modtagende institutions konkrete vurdering kan give adgang til en uddannelse på det følgende niveau i videreuddannelsessystemet. Selv om niveauet for et fleksibelt forløb ligger fast, er sammensætningen af et fleksibelt forløb ikke på forhånd fastsat og kendt, som det er tilfældet for regulerede forløb, der i forvejen er defineret i en uddannelsesbekendtgørelse. De enkelte fleksible forløb kan således variere betydeligt i fagligt indhold, og den enkelte voksnes mulighed for videreuddannelse på næste niveau i videreuddannelsessystemet på baggrund af et fleksibelt forløb vil derfor afhænge af den modtagende uddannelsesinstitutions vurdering af uddannelsens faglige relevans for videreuddannelsen.

Til stk. 3.

    Mindst 2 års relevant erhvervserfaring skal være opnået efter gennemført adgangsgivende uddannelse for at kunne være en del af adgangsbetingelserne til en videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet for voksne.

    Videreuddannelserne skal med udgangspunkt i deltagernes erhvervserfaring danne rammerne for et tæt samspil mellem teori og praksis. De voksnes erhvervs- og livserfaring skal spille en væsentlig rolle for den indholdsmæssige og pædagogiske tilrettelæggelse af videreuddannelserne. Det skal f.eks. være muligt at inddrage og perspektivere relevant erfaring i løbet af en videreuddannelse og især i forbindelse med en videreuddannelses afgangsprojekt. Derfor forudsættes det, at erhvervserfaringen baserer sig på de kvalifikationer, der er opnået gennem den adgangsgivende uddannelse. Denne mulighed for at inddrage erhvervs- og livserfaring i et samspil med uddannelsen er også en væsentlig forudsætning for, at uddannelserne kan tilrettelægges i så relativt komprimerede, kompetencegivende forløb.

Til stk. 4

    Der kan også tænkes individuelt fastsatte krav om fag som forudsætning for optagelse på uddannelsen efter den modtagende institutions vurdering. Her gælder der ikke på forhånd nogen begrænsning med hensyn til omfanget, jf. bemærkningerne til stk. 5.

Til stk. 5

    Mens forslaget i § 15, stk.1, angiver, hvilke uddannelser der er adgangsgivende til et angivet niveau i de videregående uddannelser for voksne, forudsat de er relevante, angiver forslaget i stk. 5, at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgang til de enkelte uddannelser, herunder hvilke konkrete uddannelser der giver adgang, samt evt. krav til indhold/niveau af visse fag.

    Hvis der ikke er direkte faglig sammenhæng mellem den adgangsgivende uddannelse og den uddannelse, der søges optagelse på, kan der være behov for at fastsætte krav om bestemte fag som forudsætning for at kunne optages på uddannelsen.

    Hvis der ikke er fastsat regler om supplerende uddannelsesaktiviteter (suppleringsforløb), vil det være op til uddannelsesinstitutionen at vurdere ansøgerens kvalifikationer, jf. forslag til stk. 4.

    Visse eksisterende videreuddannelser (deltidsuddannelser under lov om åben uddannelse) vil ikke kunne give en af de tre kompetencer på videregående niveau i videreuddannelsessystemet. For nogle af disse uddannelser vil der være tale om, at deres afgangsniveau gør det meningsfuldt at gennemføre supplering op til et niveau i videreuddannelsessystemet for voksne, idet suppleringen forudsættes ikke at være af for stort et omfang i forhold til selve uddannelsens omfang (f.eks. ikke over 0,25 årsværk). Eventuelle regler om suppleringsforløb med henblik på at opfylde adgangsbetingelserne til en uddannelse på et højere niveau i videreuddannelsessystemet foreslås fastsat med hjemmel i lov om åben uddannelse, jf. det ændringslovforslag hertil, der fremsættes samtidig med dette lovforslag.

    Alternativt vil det kunne være hensigtsmæssigt at fastsætte regler om påbygningsforløb oven på den erhvervede uddannelse med henblik på, at de erhvervede kvalifikationer tilsammen giver en fuld uddannelse inden for videreuddannelsessystemet inkl. afgangsprojekt. Der henvises herom til bemærkningerne til § 19.

    Det kan også tænkes, at en ansøger med GVU eller en erhvervsuddannelse skal tage visse almene fag på C-niveau som forudsætning for at blive optaget, hvilket vil kunne ske på VUC (hf-enkeltfag). Hvis der bliver tale om suppleringsforløb til VVU på ungdomsuddannelsesniveau, vil de også kunne udbydes f.eks. som hf-enkeltfag på VUC.

    Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, vil HD 2. del udgøre en diplomuddannelse under videreuddannelsessystemet. HD 1. del vil i relation til videreuddannelsessystemet få status som et indgangsforløb til diplomuddannelsen, jf. forslag til stk. 1, nr. 2, som der fastsættes nærmere bestemmelser om med hjemmel i lov om åben uddannelse. Tilsvarende vil gælde for erhvervssproglig diplomuddannelse (ED).

Til stk. 6.

    I nr. 1 foreslås hjemmel til, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre uddannelser, herunder private, hvis der er behov for det, giver adgang til bestemte uddannelser i videreuddannelsessystemet. Af andre uddannelser kan f.eks. tænkes etatsuddannelser.

    I nr. 2 foreslås hjemmel til at fastsætte regler om, at kun visse uddannelser er adgangsgivende til en uddannelse i videreuddannelsessystemet, f.eks. at en masteruddannelse i særlige tilfælde forudsætter en kandidatuddannelse som adgangsgivende uddannelse, eller at en diplomuddannelse i særlige tilfælde forudsætter en mellemlang videregående uddannelse.

    Nr. 3: Efter forslaget i § 15, stk. 3, skal mindst 2 års relevant erhvervserfaring være opnået efter gennemført adgangsgivende uddannelse for at kunne være en del af adgangsbetingelserne til en videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet for voksne. Det kan dog ikke udelukkes, at en adgangsgivende uddannelse vil kunne færdiggøres samtidig med optjeningen af erhvervserfaringen. F.eks. kan det tænkes, at et sådant uddannelses- og videreuddannelsesforløb på nogle uddannelses- og beskæftigelsesområder ikke er usædvanligt f.eks. som et led i en uddannelsesplan i virksomheden for den pågældende, hvorved tilknytningen til arbejdet fastholdes under videreuddannelsesforløbet, og erhvervserfaringen er på et så kvalificeret niveau, at den vil kunne udgøre grundlaget for den uddannelse, der søges optagelse på. Det kan også tænkes, at ansøgeren gennemfører supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på at opfylde adgangskravene efter stk. 1, efter eller samtidig med optjening af erhvervserfaring. Det foreslås derfor i stk. 6, nr. 1, at undervisningsministeren, når det er begrundet i særlige forhold, kan fastsætte regler om fravigelse af bestemmelsen om, at erhvervserfaring skal være opnået, efter at den adgangsgivende uddannelse er gennemført.

    Kravet om 2 års erhvervserfaring er et mindstekrav. Det betyder, at der i forbindelse med godkendelse af den enkelte uddannelse kan fastsættes et højere erhvervserfaringskrav, jf. stk. 6, nr. 2.

    Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under afsnittet Indpasning af eksisterende voksenuddannelser på de videregående niveauer i videreuddannelsessystemet, herunder godkendelse af uddannelser uden for Undervisningsministeriets område.

    Der henvises i øvrigt til det samtidigt fremsatte forslag til lov om åben uddannelse.

De videregående uddannelser for voksne er for så vidt angår regulerede forløb omfattet af reglerne i lov om åben uddannelse med hensyn til tilrettelæggelse og udbud, herunder godkendelse af uddannelsesinstitutioner til at udbyde regulerede forløb, om selvstuderende og om tilskud og deltagerbetaling. De relevante bestemmelser i lov om åben uddannelse, jf. det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om åben uddannelse, er § 2, stk. 3, 1.-3. pkt., § 2, stk. 4, 1. pkt., § 2, stk. 7, 2. pkt., § 2, stk. 8, 1. pkt., § 3, stk. 2, 5, 7 og 9, § 5, § 10, § 11, stk. 1-3, § 13 og §§ 15-18.

    Den foreslåede henvisning til lov om åben uddannelse, der finder anvendelse på de videregående uddannelser for voksne, indebærer, at uddannelsesbekendtgørelser kan udstedes alene med hjemmel i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Til stk. 1.

    Institutioner, der tilrettelægger et fleksibelt forløb, skal i forvejen udbyde videregående uddannelse på samme niveau og inden for det fagområde, hvor afgangsprojektet ønskes gennemført. Det forudsættes, at den udbydende institution skal sikre, at deltagerne får mulighed for at gennemføre alle elementer i det godkendte forløb. Kravet kan opfyldes gennem et på forhånd aftalt samarbejde med en eller flere uddannelsesinstitutioner.

    Muligheden for fleksible forløb bygger på en forudsætning om, at voksne med mindst 2 års erhvervserfaring, med livserfaring og med en forudgående uddannelse i samarbejde med en uddannelsesinstitution er i stand til at vælge og tilrettelægge sit eget uddannelsesforløb inden for nærmere fastlagte rammer.

    Der skal imidlertid også stilles krav til sammensætningen og tilrettelæggelsen af de fleksible forløb for at give uddannelserne en klar faglig profil, et sikkert kompetenceniveau, indre sammenhæng og faglig progression.

Dels skal uddannelserne sammensættes af enkeltfag på et tilstrækkeligt kompetenceniveau, og sammensætningen skal være udtryk for en indholdsmæssig progression i uddannelsen.

Dels skal uddannelsens mål, sammensætning og faglige profil eller hovedfaglighed godkendes på forhånd i en personlig uddannelsesplan fastsat af den uddannelsesinstitution, der også skal godkende uddannelsens afsluttende afgangsprojekt inden uddannelsens påbegyndelse. Afgangsprojektet gennemføres og bedømmes ved den institution, der har udarbejdet uddannelsesplanen.

Til stk. 2.

    Der skal være mulighed for at gennemføre afgangsprojektet på heltid eller deltid. Afgangsprojektet finansieres efter lov om åben uddannelse, men da dette særlige uddannelseselement i fleksible forløb ikke er udtrykkeligt nævnt under lov om åben uddannelses bestemmelser om område og tilrettelæggelse, vil den ikke være omfattet af lovens bestemmelse om udbud på deltid. Derfor er der foreslået indføjet en hjemmel hertil i dette lovforslag.

Til stk. 4.

    Hvis uddannelsen ikke gennemføres på 6 år, bortfalder uddannelsesplanen. Tidsfristen løber fra tidspunktet for uddannelsesplanens udarbejdelse. Tidsrammen forudsættes at kunne rumme mindre afbrydelser undervejs.

    Hvis uddannelsesplanen er bortfaldet, fastsætter skolen efter deltagerens ønske på grundlag af en revurdering af allerede gennemførte uddannelseselementer en ny uddannelsesplan i overensstemmelse med de aktuelle regler for de uddannelseselementer, der indgår i uddannelsesplanen.

Til stk. 5.

    Der henvises til bemærkningerne til stk. 1, hvor det bl.a. anføres, at uddannelsens mål, sammensætning og faglige profil eller hovedfaglighed godkendes på forhånd i en personlig uddannelsesplan fastsat af den uddannelsesinstitution, der også skal godkende uddannelsens afsluttende afgangsprojekt inden uddannelsens påbegyndelse.

Til stk. 1 og 2.

    Der vil ikke være noget formelt til hinder for, at en person med en uddannelse, der ikke umiddelbart kan indpasses i videreuddannelsessystemet, kan søge en uddannelsesinstitution om at få i hvert fald elementer af uddannelsen godkendt som led i en uddannelsesplan for en fleksibel uddannelse i videreuddannelsessystemet. Men det vil være op til den godkendende uddannelsesinstitution i samarbejde med den uddannelsessøgende at udarbejde og godkende en personlig uddannelsesplan for og uddannelseselementer i det pågældende forløb samt afgangsprojekt. Der stilles krav til sammensætningen og tilrettelæggelsen af det fleksible forløb for at give uddannelsen en klar faglig profil, et sikkert kompetenceniveau, indre sammenhæng og faglig progression.

    I modsætning til den foreslåede bestemmelse i § 20 om godskrivning (merit), hvor institutionen kan godkende, at allerede gennemførte uddannelseselementer kan erstatte dele af et reguleret forløb, er der her ikke tale om at erstatte dele af et forløb. Der er tale om, at institutionen godkender, at allerede godkendte uddannelseselementer indgår i et fleksibelt forløb efter en personlig uddannelsesplan. Derfor anvendes ordet »merit« ikke i denne forbindelse.

Til stk. 3.

    Det foreslåede bestemmelse indebærer, at der for hvert uddannelseselement i et fleksibelt forløb henvises til de regler, der gælder for uddannelseselementer eller den uddannelse, som den oprindelig indgår i, inkl. regler om prøver, klager mv.

Til stk. 4.

    Uddannelseselementer, der ikke indeholder prøver, eller hvor prøverne ikke er gennemført, og uddannelseselementer gennemført på en privat uddannelsesinstitution foreslås højst at kunne indgå med 1/10 årsværk i fleksible forløb.

Om regulerede forløb fastsættes uddannelsesbekendtgørelser om de enkelte uddannelser, herunder generelle regler for uddannelserne og evt. fælles regler for grupper af uddannelser. Et reguleret forløb vil også kunne bestå af en allerede erhvervet uddannelse og et påbygningsforløb, der tilsammen giver en fuld uddannelse.

    For visse eksisterende videreuddannelser (deltidsuddannelser under lov om åben uddannelse), der ikke giver en kompetence på videregående niveau i videreuddannelsessystemet, vil det kunne være hensigtsmæssigt at fastsætte regler om påbygningsforløb oven på den erhvervede uddannelse med henblik på, at de erhvervede kvalifikationer tilsammen giver en fuld uddannelse på et kompetenceniveau inden for videreuddannelsessystemet inkl. afgangsprojekt. En sådan uddannelse vil være adgangsgivende til det højere niveau inden for videreuddannelsessystemet efter reglerne herom.

    Om fleksible forløb forudsættes fastsat fælles regler om f.eks. kravene til afgangsprojekter, herunder regler om eksamen, og til sammensætningen af uddannelseselementer i de fleksible forløb, jf. bemærkningerne til §§ 17-18.

Formålet med at etablere et videreuddannelsessystem for voksne er at skabe rammer for fleksibel tilrettelæggelse af livslang læring og kompetenceudvikling tilrettelagt med udgangspunkt i voksnes erhvervs- og livserfaring. Rammerne for fleksibel tilrettelæggelse skal sikre, at den enkelte voksne opnår en bedre udnyttelse af sine erhvervsmæssige kvalifikationer og sin tidligere uddannelse (merit). Et vigtigt element i realiseringen af et sammenhængende videreuddannelessystem er, at der kan ske en så fleksibel meritgivning som muligt i uddannelsesinstitutionernes regi.

    Man skal dog være opmærksom på, at uddannelserne i videreuddannelsessystemet for voksne er korte forløb. Derfor bør anvendelse af merit fra uddannelserne i det ordinære uddannelsessystem ses i lyset af nødvendigheden af progression i uddannelserne.

    Der er behov for, at uddannelsesinstitutionerne samarbejder om meritvurderingen, jf. også ministerens anbefalinger i Redegørelse til Folketinget af februar 1999 om merit og fleksibilitet i de videregående uddannelser. Bemyndigelsen til ministeren tænkes udnyttet til bl.a. at kunne fastsætte regler om merit.

Der er brug for, at eksamens- eller uddannelsesbeviserne indeholder tilstrækkelig megen information om uddannelsernes fag og faglige indhold, så at de ud over den formelle dokumentation med henblik på arbejdsmarkedet også kan danne grundlag for vurdering i forbindelse med optagelse på andre videreuddannelser på højere kompetenceniveauer i Danmark eller i udlandet. Den foreslåede bemyndigelse til ministeren i stk. 2 tænkes udnyttet hertil.

De uddannelsesinstitutioner, der tilrettelægger fleksible forløb i en videregående uddannelse for voksne, skal alle godkende en personlig uddannelsesplan for en ansøger, som også vil kunne omfatte andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder en videregående uddannelse for voksne, jf. § 18. Der vil derfor være behov for, at institutionerne samarbejder om at udveksle information om deres uddannelser og andre spørgsmål.

    Der vil også være behov for samarbejde om at udveksle information om praksis vedrørende merit i de regulerede forløb, jf. også bemærkningerne til § 20. Der kan derfor tænkes at være behov for, at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler, der giver rammer og retningslinjer for et samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område. I forbindelse hermed bør uddannelsesinstitutioner, der udbyder ens eller sammenlignelige uddannelser, samarbejde om uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse, herunder koordinere studieordninger og etablere fælles censorkorps.

Til stk. 1.

    Ifølge forslaget finansieres enkeltfag fra erhvervsuddannelserne, social- og sundhedsuddannelserne samt landbrugsuddannelserne, der udbydes som led i en uddannelsesplan for en grunduddannelse for voksne, efter lov om åben uddannelse både med hensyn til fuld eller delvis dækning af undervisningsudgifter inkl. prøver og anden bedømmelse samt udgifter til administration, ledelse og bygningsdrift.

    Det samme gælder afsluttende svendeprøve, hvis et grunduddannelsesforløb afsluttes hermed, og som afholdes efter de regler, der gælder for de tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelser, herunder udgifter til materiale m.v. i forbindelse med svendeprøve og undervisningsforløb i øvrigt, dvs. eventuelle praktisk-faglige forløb, jf. § 8, stk. 1.

    Med hensyn til social- og sundhedsuddannelserne henvises til de almindelige bemærkninger under afsnittet Social- og sundhedsuddannelserne.

Til stk. 2.

    Ved de uddannelsesaktiviteter, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering (enkeltfag fra erhvervsuddannelserne som og fra landbrugsuddannelserne), forudsættes der ikke opkrævet deltagerbetaling efter lov om åben uddannelse, og der vil således ikke være tale om deltagerbetaling for GVU inden for erhvervsuddannelser eller landbrugsuddannelser.

Til stk. 3.

    Den institution, der er godkendt til at udbyde GVU efter § 5, stk. 2, modtager tilskud efter lov om åben uddannelse for kompetencevurdering, herunder eventuelt kompetenceafklarende forløb, samt vejledning og udarbejdelse af uddannelsesplan for et GVU-forløb. Også f.eks. et AMU-center, der er godkendt efter § 5, stk. 2, til at udbyde GVU, men som ikke er godkendt til at udbyde erhvervsrettede ungdomsuddannelser og derfor ikke kan udbyde enkeltfag herfra under lov om åben uddannelse, kan efter lov om åben uddannelse modtage tilskud til kompetencevurdering, vejledning og udarbejdelse af uddannelsesplan for et GVU-forløb.

Til stk. 4.

    For svendeprøve, jf. erhvervsuddannelseslovens § 33, stk. 3 og 4, yder staten tilskud til de faglige udvalgs udgifter til prøve, jf. § 6 i lov om åben uddannelse.

Til stk. 2.

    Hvis det pågældende avu-enkeltfag eller hf-enkeltfag er omfattet af deltagerbetaling, afholder deltageren selv udgiften til deltagerbetalingen efter de vilkår, der gælder for det enkelte fag i henhold til den pågældende lov. I det forslag til lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), der fremsættes samtidig hermed, er det forudsat, at undervisningsministeren kan bestemme, at staten yder tilskud til hel eller delvis dækning af deltagerbetaling til uddannelsessøgende, der modtager uddannelsesstøtte for voksne til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse., og at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Ifølge lovforslaget finansieres regulerede forløb i videregående uddannelser i henhold til lov om åben uddannelse, både med hensyn til tilskud og deltagerbetaling. For uddannelseselementer i fleksible forløb i videregående uddannelser, der er omfattet af lov om åben uddannelse, samt for afgangsprojekt og vejledning modtager institutionen tilskud og opkræver betaling for deltagelse i undervisningen i henhold til bestemmelserne i lov om åben uddannelse.

    De videregående uddannelser inden for videreuddannelsessystemet for voksne er i øvrigt omfattet af reglerne i lov om åben uddannelse med hensyn til tilrettelæggelse og udbud, herunder godkendelse af uddannelsesinstitutioner til at udbyde regulerede forløb, og om selvstuderende.

Uddannelseselementer i fleksible forløb i videregående uddannelser, der gennemføres i henhold til anden lovgivning, finansieres efter reglerne i den pågældende lovgivning. Godkendte uddannelseselementer i fleksible forløb, der hører under og finansieres af amtskommuner, kommuner, eller private, og uddannelseselementer fra udenlandske uddannelsesinstitutioner finansieres efter de vilkår, som gælder for den enkelte uddannelse, herunder evt. vilkår om deltagerbetaling.

Uddannelseselementer i fleksible forløb i videregående uddannelser, der gennemføres i henhold til anden lovgivning, finansieres efter reglerne i den pågældende lovgivning. Godkendte uddannelseselementer i fleksible forløb, der hører under og finansieres af amtskommuner, kommuner, eller private, og uddannelseselementer fra udenlandske uddannelsesinstitutioner finansieres efter de vilkår, som gælder for den enkelte uddannelse, herunder evt. vilkår om deltagerbetaling.

De eksisterende råd, der efter den foreslåede bestemmelse skal rådgive undervisningsministeren om de enkelte uddannelsesniveauer i videreuddannelsessystemet for voksne, er følgende:

GVU-niveauet: Erhvervsuddannelsesrådet, Rådet for Social- og sundhedsuddannelserne, Landbrugsuddannelsesrådet og Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne.

VVU-niveauet: De fem uddannelsesråd for de videregående uddannelser, jf. nedenfor om Diplom og Master, for så vidt angår faglige spørgsmål, navnlig sammenhængen til de øvrige videregående uddannelser. Erhvervsakademirådet for så vidt angår tværgående spørgsmål om dette uddannelsesniveau.

Diplom- og Master-niveauet: De fem uddannelsesråd for de videregående uddannelser: Samfundsuddannelsesrådet, Teknisk Uddannelsesråd, Naturvidenskabeligt Uddannelsesråd, Humanistisk Uddannelsesråd, Sundhedsuddannelsesrådet og det påtænkte Råd for de mellemlange videregående uddannelser, der foreslås oprettet efter det fremsatte lovforslag om de mellemlange videregående uddannelser, for så vidt angår tværgående spørgsmål om dette uddannelsesniveau.

    Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under Rådgivning, hvor det nævnes, at der i et samtidig hermed fremsat lovforslag foreslås nedsat et Voksenuddannelsesråd, der bl.a. skal rådgive undervisningsministeren om tværgående spørgsmål om videreuddannelsessystemet for voksne og om åben uddannelse i øvrigt.

Til stk. 1.

    Den foreslåede klagebestemmelse tager hensyn til, at den skal omfatte både statslige og private selvejende institutioner, og at bestemmelsen skal omfatte både GVU-niveauet og de videregående uddannelsesniveau. Afgørelser truffet af statslige institutioner kan som udgangspunkt ankes til højere instans, medmindre ankeadgangen afskæres, medens der skal være særlig hjemmel for at afgørelser truffet af private institutioner kan påklages til højere instans. Den foreslåede formulering dækker begge områder.

    Efter forslagets stk. 1 er kun klager over retlige spørgsmål omfattet af klageadgangen til ministeren.

Til stk. 2.

    Efter forslaget til stk. 2 kan ministeren bestemme, at klageadgangen afskæres. Muligheden for at afskære klageadgangen vil ikke blive udnyttet til at afskære klageadgangen i forhold til private selvejende institutioner. Bestemmelsen i sidste del af stk. 2 gør det muligt at nedsætte et særligt ankenævn i overensstemmelse med, hvad der allerede er gældende for uddannelsessystemet i øvrigt på de videregående uddannelsesinstitutioner.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 svarer til § 3, stk. 7, i lov om åben uddannelse. Den giver undervisningsministeren hjemmel til at pålægge uddannelsesinstitutionerne, at de ligesom andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder voksenuddannelse, skal lægge deres udbud ind i VIDAR-databasen, der er et informationssystem for voksenuddannelse.

Den foreslåede bestemmelse indeholder hjemler til at fastsætte nærmere regler om kvalitetskontrol, herunder om censorinstitutionen, og disciplinære foranstaltninger over for deltagerne. Bestemmelsen er medtaget for at sikre, at uddannelser, der reguleres alene af bekendtgørelser udstedt med hjemmel i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, også kan omfattes af regler herom. Med disciplinære foranstaltninger over for deltagerne tænkes på advarsler, midlertidige og varige bortvisninger. Det vil være yderst sjældent, at bortvisning vil kunne finde sted. På universitetsområdet findes allerede en bestemmelse om adgang til at fastsætte regler om disciplinære foranstaltninger.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2001.

    Bekendtgørelser om diplom- og masteruddannelser, der er udstedt i medfør af lov om åben uddannelse, opretholdes, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne foreslås omfattet af lov om Danmarks Evalueringsinstitut.