Search for a command to run...
LBK nr 116 af 03/02/2025
Erhvervsministeriet
På grundlag af hvert enkelt projekts kvaliteter registrerer bedømmelseskomiteen projekternes rangfølge, komiteens bemærkninger og punkter, der eventuelt skal klarlægges, i en rapport, som medlemmerne underskriver.
Stk. 2. Ansøgerne kan om nødvendigt anmodes om at besvare spørgsmål, som bedømmelseskomiteen har anført i rapporten, for at klarlægge nogle aspekter af projekterne.
Det gældende direktivs artikel 74, stk. 3, fastsæter, at bedømmelseskomitéen på grundlag af hvert enkelt projekts kvaliteter, skal - registrere projekternes rangfølge og deres bemærkninger samt punkter, der eventuelt skal klarlægges, i en rapport, som medlemmerne underskriver. Det gældende direktivs artikel 74, stk. 5, fastslår, at ansøgerne om nødvendigt kan anmodes om at besvare spørgsmål, som bedømmelseskomitéen har anført i rapporten, for at klarlægge nogle aspekter af projekterne.
§ 91 gennemfører direktivets artikel 82, stk. 3 og 5, og er videreførelse af gældende ret.
Bedømmelseskomitéen skal efter stk. 1 registrere projekternes rangfølge og sine bemærkninger samt punkter, der eventuelt skal klarlægges i en rapport, som medlemmerne underskriver.
Bestemmelsen i stk. 2 , fastsætter, at ansøgerne kan om nødvendigt anmodes om at besvare spørgsmål, som bedømmelseskomitéen har anført i rapporten for at klarlægge nogle aspekter af projekterne. Der kan kun stilles spørgsmål med henblik på, at ansøgerne kan præcisere deres projektforslag, og der må ikke gives ansøgerne mulighed for at foretage ændringer heri.