Taxiloven § 6

Den gældende taxilov omfatter ikke bestemmelser om kørselskontorer i landdistrikter. Kommunalbestyrelser i kommuner, hvor der er udstedt færre end ti taxitilladelser, og som dermed ikke er omfattet af tilslutningspligten i henhold til § 10, stk. 1, i den gældende taxilov, kan med hjemmel i § 21 i taxibekendtgørelsen pålægge indehaverne af taxitilladelser i de pågældende kommuner at deltage i en af kommunen godkendt fælles telefonvagtordning, der skal tilrettelægges således, at bestilling på taxikørsel kan efterkommes på ethvert tidspunkt af døgnet.

Det foreslås i stk. 1, at ved ansøgninger fra et kørselskontor med et fast forretningssted i et landdistrikt, kan egenkapitalkravet i den foreslåede § 5, stk. 2, nr. 6, efter en konkret vurdering nedsættes til 40.000 kr. De øvrige krav for at få en tilladelse til at drive kørselskontor, jf. forslagets § 5, stk. 2, nr. 1- 5 og nr. 7, skal være opfyldt for at kunne få en tilladelse.

Der er tale om en ny bestemmelse, idet der ikke i den gældende lov stilles kapitalkrav til de nuværende bestillingskontorer.

Behandling af ansøgninger om nedsættelse af kapitalkravet finder sted på grundlag af en konkret vurdering af behovet for taxibetjening i det pågældende område. Det indebærer, at der ikke fastsættes særlige kriterier, som vil kunne danne grundlag for et retskrav om nedsættelse af egenkapitalkravet. Vurderingen skal blandt andet sikre, at der ikke sker en konkurrenceforvridning i forhold til de eksisterende udbydere af taxikørsel på tidspunktet for ansøgningens behandling.

Formålet med bestemmelsen er at tilskynde taxibetjeningen i områder, hvor det skønnes vanskeligt at etablere og drive kørselskontor på normale vilkår. Tilladelsen forventes givet til små vognmandsvirksomheder, der ønsker at køre taxikørsel inden for et landdistrikt, som en del af deres virksomhed. Vognmanden skal tillige have tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, jf. forslagets § 3, stk. 1, for selv at kunne udføre kørslen.

Vognmanden må samtidig gerne byde på kørsel, som offentlige myndigheder udbyder.

Bestemmelsen er begrundet i, at det skal være nemt at etablere et mindre kørselskontor i et landdistrikt med henblik på alene at betjene dette område. Såfremt en lokal vognmand kun ønsker at betjene det lokalområde, hvor virksomheden har til huse, og ikke har planer om at udvide forretningen til et større opland, kan vognmanden søge en tilladelse efter denne bestemmelse til at oprette eget kørselskontor.

Vognmanden skal leve op til de pligter, der gælder for kørselskontorer i henhold til lovforslagets § 20. Dog gælder dette krav først fra 3 år efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 43.

Det foreslås i stk. 2, at et kørselskontor, der drives på grundlag af en tilladelse efter stk. 1, kun må sælge taxikørsel inden for et nærmere geografisk afgrænset område og med maksimalt 3 biler. Kørsel må kun ske inden for dette definerede geografiske område, men kunder må gerne køres ud af området. Det vil i de konkrete tilladelser blive nærmere angivet, hvilket geografisk afgrænset område en tilladelse, i henhold til denne bestemmelse, vil omfatte. En tilladelse kan gives til et landdistrikt, som omfatter arealer i flere kommuner.

Det foreslås i stk. 3, at transport-, bygnings- og boligministeren til brug for vurderingen efter stk. 1, skal indhente en udtalelse fra den kommune, hvor ansøgeren har fast forretningssted.

Høringen af kommunen gennemføres for at afdække eventuelle konkurrenceforvridende effekter ved at imødekomme en ansøgning. Kommunen forventes således i sit høringssvar at redegøre for de kørselstilbud, som stilles til rådighed i det pågældende område, herunder muligheden for flextur, kommunens mobilitetspolitik samt hvilke målsætninger der er for taxibetjeningen af kommunen.

Såfremt det pågældende landdistrikt omfatter arealer i flere kommuner, vil samtlige berørte kommuner blive hørt. Bestemmelsen forventes kun anvendt, hvis den eller de kommuner, hvor kørselskontoret skal opererer, anbefaler dette.

Transport-, bygnings- og boligministeren træffer herefter ud fra en samlet vurdering afgørelse om, hvorvidt en ansøgning kan imødekommes. Ministeren vil i sin vurdering se på omfanget af den eksisterende taxibetjening i området. Dette vil først og fremmest ske gennem indhentning af oplysninger om taxikørsel fra de kørselskontorer, der allerede tilbyder kørsel i det område, som en ansøgning omfatter.

Det foreslås i stk. 4, at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsesområde for og administration af de udstedte tilladelser, jf. stk. 1.

Der vil bl.a. blive fastsat regler om, at en tilladelse i henhold til denne bestemmelse vil omfatte et kort, hvoraf det vil fremgå, i hvilket område tilladelsen gælder. Der vil ligeledes blive fastsat nærmere regler om geografisk begrænsning af de tilsluttede taxiers aktiviteter m.v., herunder fx om mulighed for afhentning af kunder uden for tilladelsesområdet.