Taxiloven § 20

Et bestillingskontor skal i henhold til § 18, stk. 5, i taxibekendtgørelsen efter kommunalbestyrelsens forlangende indsende regnskab og budget til kommunalbestyrelsens godkendelse samt dokumentere omfanget af kontorets aktiviteter ved indsendelse af ordresedler og døgnrapporter for den seneste måned. Derudover skal kontoret årligt indsende en liste over tilsluttede tilladelsesindehavere.

I henhold til § 13 i udstyrsbekendtgørelsen skal der i en taxi findes en trafikbog, der på forlangende skal forevises og om fornødent udlånes til kontrolmyndigheden.

Det foreslås i stk. 1, at et kørselskontor løbende og digitalt skal indsamle og opbevare oplysninger om den taxikørsel, der sælges af kontoret. Der skal for hver kørselsopgave indsamles oplysning om bilens registreringsnummer, chaufførkortnummer, dato for kørslen, kørslens begyndelses- og sluttidspunkt, antal kørte kilometer, betalingen, start- og slutpunkt angivet med GPS-koordinater og øvrige GPS-koordinater.

Oplysningerne om de kørte ture skal indsamles og opbevares for at kunne sikre tilsyn og kontrol med kørselskontorernes virksomhed, herunder kørselskontorenes omsætning.

Oplysninger om betalingen skal både omfatte prisen for den pågældende tur, betaling for bro- eller færgetakster m.v. og betaling for eventulle tillægsydelser.

Datoen for taxikørslen angives som den dato, hvor en kørsel starter, fx hvis en kørsel starter kl. 23.55 og den først slutter kl. 00.15 den følgende dag, i det tilfælde angives kørslen som værende foregået på den dag, hvor kørslen startede.

Start- og slutpunkt for en kørt tur angivet med GPS-koordinater samt øvrige GPS-koordinater for den kørte tur skal gøre det muligt efterfølgende at se den kørte rute på et kort.

Et yderligere formål med at indsamle oplysningerne er at sikre en høj grad af forbrugerbeskyttelse, således at oplysningerne om en kørt tur efterfølgende kan dokumenteres. Fx hvis en kunde efterfølgende klager over en tur, fordi kunden er af den opfattelse, at chaufføren kørte en omvej for at tage sig bedre betalt for turen. I en sådan sag vil de indhentede data om henholdsvis start - og slutpunkt sammenholdt med de øvrige GPS-koordinater kunne afgøre, om der er kørt en omvej eller ej og dermed danne baggrund for, om kunden får medhold i sin klage eller ej.

Et kørselskontor kan i forbindelse med indsamling og opbevaring af oplysninger indgå en aftale med en tredjepart om, at tredjeparten står for indsamlingen og opbevaringen af de pågældende oplysninger, men det juridiske ansvar, for at der sker indsamling, påhviler uanset en sådan aftale det enkelte kørselskontor.

Indsamling af oplysninger om chaufførkortnummer er en personoplysning. Efter en konkret vurdering vil samtlige af de indsamlede oplysninger kunne være personoplysninger, som er omfattet af persondataloven. Der henvises til en nærmere beskrivelse af forholdet til persondataloven i afsnit 2.12.3. i de almindelige bemærkninger.

De i bestemmelsen nævnte oplysninger skal indsamles og opbevares for at kunne sikre kontrol med kørselskontorers omsætning og dermed muligheden for en korrekt indberetning til myndighederne. Det vurderes, at indsamlingen af oplysninger er relevant og tilstrækkelig til opnåelse af ovennævnte formål. Alle oplysningerne er nødvendige for opnåelse af formålet. Det vil blive fastsat i en bekendtgørelse, at oplysningerne skal opbevares i 5 år plus det indeværende år, jf. det foreslåede stk. 10. Opbevaringsperiodens længde er nødvendigt af hensyn til sikring af skattebetalingen, jf. bogføringslovens § 10, jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006. Bestemmelsen afløser § 18, stk. 5, i taxibekendtgørelsen.

Det foreslås i stk. 2, at et kørselskontor digitalt for hver chaufførs vagt skal indsamle og opbevare oplysninger om bilens registreringsnummer, start- og sluttidspunkt, chaufførkortnummer og bilens kilometertællers visning ved vagtens start- og sluttidspunkt.

Ved en chaufførs vagt forstås det tidsrum, hvor en chauffør møder på arbejde og indtil chaufførens arbejdsdag slutter.

Bestemmelsen afløser sammen med det foreslåede stk. 1, § 13 i udstyrsbekendtgørelsen om trafikbøger og gør det nu til et krav, at indsamlingen af de krævede oplysninger skal ske digitalt. De registrerede oplysninger om den enkelte chaufførs vagt skal bruges til at kunne dokumentere anvendelsen af bilen til erhvervsmæssig persontransport.

Det foreslås i stk. 3, at et kørselskontor løbende og digitalt skal indsamle og opbevare data, der kan indgå i samordnede digitale trafikløsninger og til statistiske formål.

Det kunne fx være oplysninger om, hvor kørselskontorets biler fysisk befinder sig på et givent tidspunkt, om bilerne er ledige eller optagede osv. De samordnede digitale trafikløsninger skal udvide forbrugernes kendskab til de trafikale tilbud.

Til statistiske formål kunne det være oplysninger om, hvilke dele af landet det pågældende kørselskontor betjener, antallet af henholdsvis tilknyttede vognmænd og biler og lignende.

Det vil blive fastsat i en bekendtgørelse, hvilke oplysninger kørselskontorerne skal indsamle til samordnede digitale trafikløsninger og til statistiske formål.

Det foreslås i stk. 4, at et kørselskontors administrative systemer skal gennemgå en årlig systemrevision med henblik på at sikre datasikkerhed og datakvalitet. Der skal i den forbindelse udfærdiges en erklæring om den udførte systemrevision af en uafhængig revisor. Erklæringen skal indsendes til transport-, bygnings- og boligministeren.

Der skal ske en revision i forhold til kørselskontorets processer, systemer og interne kontroller, herunder kørselskontorets kontrol med kvaliteten af den løbende dataopsamling samt kontrol med det anvendte system.

Formålet med, at revisionserklæringen foretages af en uvildig 3. part, er at sikre, at de opsamlede data er tilgængelige og pålidelige, samt at data opbevares i overensstemmelse med de krav, der er pålagt kørselskontoret. Dette sikrer, at fuldstændige og nøjagtige data er tilgængelig på forespørgsel fra relevante myndigheder.

Det foreslås i stk. 5, at et kørselskontor skal sørge for, at en kunde efter en kørt tur kan få følgende oplysninger: Bilens registreringsnummer, chaufførkortnummer, dato for kørslen, kørslens begyndelses- og sluttidspunkt, antal kørte kilometer, betalingen, kørselskontorets navn og oplysning om klageadgang. Disse oplysninger skal gives til kunden enten ved en kvittering i papirformat eller i elektronisk format, fx via en app, sms eller mail. Kunden vil kunne klage over en manglende kvittering for en kørt tur, i første omgang til kørselskontoret og senere til det landsdækkende klagenævn, som taxibranchen skal oprette, jf. det foreslåede stk. 7.

I forbindelse med en taxitur indgår kunderne således en juridisk aftale med kørselskontoret og ikke med vognmandsvirksomheden eller chaufføren. Kvitteringen er kundens dokumentation for den kørte tur og kan efterfølgende bruges i forbindelse med en klage over den kørte tur.

Det bemærkes, at bestemmelsen er tiltænkt som en supplerende bestemmelse til persondatalovens § 31.

Det foreslås i stk. 6, at et kørselskontor efter anmodning fra myndighederne skal indsende de indsamlede oplysninger efter stk. 1-3 eller dele heraf i digital form. Denne mulighed vil primært blive brugt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som transport- bygnings- og boligministeren forventes at ville delegere sine kompetencer i denne lov til, men kan bruges af andre myndigheder fx SKAT, Datatilsynet og politiet. Formålet med videregivelsen er bl.a. at kunne sikre kontrol med kørselskontorers omsætning og dermed muligheden for en korrekt indberetning til myndighederne.

Formålet er endvidere at føre kontrol med, at kørselskontorerne lever op til deres forpligtelser i denne lov ved at føre tilsyn fx i form af stikprøver af udvalgte data om et givent emne eller ved at anmode et kørselskontor om at indsende data fra en given periode.

Der vil dels være tale om de i stk. 1 nævnte oplysninger om den enkelte kørselsopgave, dels oplysninger om chaufførers vagtdata, jf. stk. 2, samt bl.a. oplysninger om tilsluttede vognmænd og anvendte biler og om oplysninger til samordnede digitale trafikløsninger og statistiske formål, jf. stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 7 indebærer, at et kørselskontor skal etablere en klageordning. Det enkelte kørselskontor skal således etablere en administrativ ordning, hvorefter det kan behandle og svare på de klager, som kontoret modtager.

Desuden pålægges kørselskontorerne at være tilsluttet et uafhængigt, landsdækkende klagenævn, som taxibranchen pålægges at oprette. Det private klagenævn skal behandle civilretlige tvister mellem et kørselskontor og en kunde. Kunderne skal først have rettet skriftlig henvendelse til kørselskontoret og forgæves have forsøgt få en tilfredsstillende løsning med kørselskontoret, inden kunden kan klage til klagenævnet. Det er forventningen, at klagenævnet ikke kun skal kunne behandle klager fra private forbrugere, men også skal have kompetence til at behandle klager fra ”forbrugende erhvervsdrivende”. Når en erhvervsdrivende køber taxiydelser, er der således ikke tale om en ydelse, som indgår i en erhvervsdrivendes produktion, men om en ydelse, som minder om et almindeligt forbrugerkøb.

Udgifterne til etablering og drift af klagenævnet vil skulle finansieres af taxibranchen. På den baggrund vil Transport-, Bygnings- og Boligministeriet som udgangspunkt lade det være op til branchen selv at stå for oprettelsen af klagenævnet, ligesom branchen i udgangspunktet selv tilrettelægger driften af nævnet, jf. dog det foreslåede stk. 12 nedenfor.

Taxibranchen kan imidlertid vælge at oprette klagenævnet som et privat tvistløsningsorgan godkendt efter forbrugerklagelovens § 6, således at de fælles procedureregler i forbrugerklagelovens kapitel 6 finder anvendelse. Såfremt taxibranchen vælger denne mulighed, skal erhvervsministeren i henhold til § 6 i forbrugerklageloven godkende oprettelsen af og vedtægterne for klagenævnet.

En mulighed kunne være, at det nye taxiklagenævn arbejder sammen eller sammenlægges med det eksisterende Ankenævn for bus, tog og metro. En sådan sammenlægning forudsætter, at parterne i de to nævn kan blive enige om en sådan løsning. En mulig løsning kunne også være et samarbejde mellem de to nævn, således at det nye taxiklagenævn køber ekspertise hos Ankenævnet for bus, tog og metro til udarbejdelse af vedtægter, forretningsorden m.v. og eventuelt deler sekretariat, administrative systemer, kontorhold osv. med Ankenævnet for bus, tog og metro.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.10.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 8, at et kørselskontor er ansvarlig for, at den kørsel, der sælges af kontoret, ikke udføres til en højere pris end det udmeldte landsdækkende prisloft, jf. den foreslåede § 21. Det følger af det foreslåede § 21, stk. 3, at et kørselskontors priser skal beregnes efter samme struktur, som det landsdækkende prisloft beregnes efter.

Det foreslås i stk. 9, at et kørselskontor er ansvarlig for, at de biler, der er knyttet til kørselskontoret, har en erhvervsansvarsforsikring, som bl.a. dækker skade på bagage og skader i forbindelse med, at en chauffør hjælper en kunde ud af bilen. Derudover skal bilerne have den lovpligtige ansvarsforsikring i henhold til færdselsloven.

Efter det foreslåede stk. 10 fastsætter transport-, bygnings- og boligministeren nærmere regler om de oplysninger, som et kørselskontor skal indsamle, opbevare og indsende, jf. stk. de foreslåede 1-3 og 6. Der vil blive fastsat regler om, i hvilket format oplysningerne skal være, hvordan de skal opbevares og logges m.v.

I stk. 11 foreslås en bemyndigelseshjemmel, så transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og omfanget af den systemrevision, som et kørselskontor pålægges at udarbejde, herunder om de årlige revisorerklæringer.

Systemrevisionen skal foretages årligt og skal omfatte følgende elementer:

– Adgangskontrol: Kontroller til sikring imod uautoriseret adgang til systemer, kørselsdata og interne kontroller, procedurer for administration af adgang, opfølgning på tildelt adgang.

– Logning: Kontroller, der sikrer, at ændringer logges, samt at det ikke er muligt at tilgå loggen.

– Ændringshåndtering: Kontroller, der sikrer, at alle systemopdateringer og ændringer følger en autoriseret proces, der sikrer, at ændringerne er testet, dokumenteret og godkendt inden de implementeres.

– Dokumentation: Kontroller, der sikrer, at systemfunktionalitet, manuelle forretningsgange, processer og dataflow løbende opdateres og dokumenteres, herunder risici og interne kontroller.

– Opsamling af data: Kontroller, der sikrer, at data opsamles fuldstændigt og nøjagtigt samt løbende, og at de kommunikeres fra bil til kørselskontor (og evt. fra kørselskontor til myndighed).

– Opbevaring af data: Kontroller, der sikrer, at data opbevares på en sådan måde, at de ikke kan ændres af uautoriserede, og såfremt de ændres, at det er fuldstændigt sporbart.

– Rapportering af kørselsdata: Kontroller, der sikrer, at rapporterede kørselsdata er fuldstændige og nøjagtige og vedrører den korrekte periode/vognmand/bil/chauffør.

– Kontrol af kørselsdata: Kontroller, der sikrer, den løbende afstemning af kørselsdata, herunder at data leveres pr. chauffør, pr. bil, pr. vagt, og at disse data rapporteres pr. vognmand, pr. dag, og der etableres hensigtsmæssige kontroller (eksempelvis kørselsprocent, indkørt omsætning pr. dag etc.).

Kravene vil blive udformet i en IT-instruks om krav til systemrevision af administrative systemer for kørselskontorer. Det vil fremgå af instruksen, at den årlige revisionserklæring skal udarbejdes efter revisionsstandarden ISAE 3000.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan herefter foretage stikprøvevis tilsyn af kørselskontorer baseret på dataanalyse af de løbende indsamlede data og de indsendte revisionserklæringer. Revisionserklæringen er, som de øvrige krav i § 20, en betingelse for at opretholde tilladelsen til at være kørselskontor, jf. lovforslagets § 13, nr. 1, litra a, på samme måde som efterlevelse af de øvrige pligter i § 20.

Det foreslås i stk. 12, at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om klagenævnets virke, herunder regler om tilsyn med klagenævnet. Det er i første omgang Transport-, Bygnings- og Boligministeriets hensigt, at branchen på egen hånd skal stå for etableringen af klage-nævnet, herunder også fastsætte vedtægter for nævnets virke. Med bestemmelsen sikres det imidlertid, at ministeren ved en bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler om klagenævnets virke, hvis det skulle vise sig nødvendigt, fx hvis det må konstateres, at nævnet på visse områder ikke fungerer hensigtsmæssigt. Det er således forventningen, at branchen opretter et nævn, som lever op til sædvanlige standarder for sådanne nævn, fx at nævnet behandler sager upartisk og uvildigt.

Endvidere sikres mulighed for at kunne fastsætte regler om tilsyn med klagenævnet, hvilket potentielt kunne benyttes, såfremt det anses at være nødvendigt for at kunne følge med i, om klagenævnets behandling af sager fungerer hensigtsmæssigt.