LBK nr 275 af 12/03/2025
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Sundhedsloven § 221a
Denne ændring er tilføjet fra: Lov om ændring af sundhedsloven, lov om apoteksvirksomhed og lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter (Opfølgning på vision for strategisk samarbejde for bedre brug af sundhedsdata, videregivelse af oplysninger om demensdiagnoser, styrket beskyttelse af medarbejdere i sundhedsvæsenet i sager om aktindsigt m.v.) d. 21/06/2025
Sundhedsdatastyrelsen videregiver til Styrelsen for Patientsikkerhed oplysninger om demensdiagnoser med henblik på Styrelsen for Patientsikkerheds overvågning af lægers ordinationer af antipsykotiske lægemidler til patienter med demens.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om videregivelsen efter stk. 1, herunder om, hvilke oplysninger der kan videregives.