Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1507 af 07/12/2022

Uddannelses- og Forskningsministeriet

SPS-loven § 4

Specialpædagogisk støtte kan ydes til uddannelsessøgende, som er indskrevet på og gennemgår

  1. offentligt anerkendt videregående uddannelse indtil kandidatgrad, som hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet eller Børne- og Undervisningsministeriet, og som berettiger til statens uddannelsesstøtte, herunder obligatoriske praktikperioder i disse uddannelser, selv om de ikke berettiger til statens uddannelsesstøtte,

  2. teoretisk og praktisk pædagogikum,

  3. uddannelse i udlandet, som af en dansk uddannelsesinstitution er godkendt som led i en uddannelse, der er omfattet af nr. 1, og som den uddannelsessøgende er i gang med,

  4. uddannelse i udlandet, som ikke er omfattet af nr. 3, men som der kan ydes statens uddannelsesstøtte til, og

  5. adgangskurser til visse videregående uddannelser, jf. stk. 3.

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter anmodning fra en anden minister bestemme, at videregående uddannelser, der henhører under vedkommende minister, henføres til loven.

Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvilke adgangskurser der er omfattet af stk. 1, nr. 5.