Lovforslagets § 1, stk. 1, beskriver formålet med specialpædagogisk støtte i henhold til forslaget.

Lovforslaget har til formål at sikre studerende med funktionsnedsættelse, der er optaget på en videregående uddannelse inden for lovens område, muligheder for at gennemføre uddannelsen på lige fod med andre studerende.

Om afgrænsningen af de videregående uddannelser henvises der til bemærkningerne til § 4.

Det foreslås i stk. 2, at ordningen administreres af styrelsen.

Til § 2

Til stk. 1

Bestemmelsen afgrænser de studerende, der kan få specialpædagogisk støtte.

Som det fremgår af § 2 og de heri nævnte bestemmelser, er der i vidt omfang foreslået de samme betingelser som for SU med hensyn til uddannelsesvalg og støttebetingelser.

Bestemmelsen begrænser ikke støtteberettigede studerende til studerende, der faktisk får SU. SU-betingelserne udelukker studerende fra at få støtte, fordi de ikke er fyldt 18 år eller får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, f.eks. revalideringsydelse, orlovsydelse eller social pension. Også disse studerende kan få specialpædagogisk støtte.

Støtte ydes efter ansøgning på baggrund af en vurdering af, om lovens betingelser er opfyldt, og under hensyn til, at de samlede udgifter til støtte holdes inden for den bevilling, der er afsat på Finansloven, jf. bemærkningerne til § 3, stk. 2, nr. 2.

Til nr. 1, 4 og 5

Der henvises til bemærkningerne om de bestemmelser, som der henvises til i lovteksten.

Til nr. 3

Bestemmelsen afgrænser de støtteberettigede studerende med hensyn til statsborgerskab.

Bestemmelsen vil blive administreret i overensstemmelse med EU-retten.

SU kan gives til studerende, som er danske statsborgerere eller efter international overenskomst har ret til SU på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende af undervisningsministeren er ligestillet med danske statsborgere. SU-reglerne fastsætter en række betingelser, f.eks. med hensyn til længde af ophold og arbejde her i landet.

Reglerne om ligestilling med danske statsborgere i relation til specialpædagogisk støtte vil tage udgangspunkt i SU-betingelserne, men vil tage højde for, at handicappede udlændinge kan have vanskeligt ved at opfylde betingelser om arbejde her i landet.

Til stk. 2

Det er en betingelse for også fortsat at modtage støtte, at betingelserne om støtteramme, støttetid og studieaktivitet er overholdt. Der henvises til bemærkningerne til de bestemmelser, som der henvises til i lovteksten.

Til § 3

Til stk. 1

Bestemmelsen afgrænser støttebehov og støttemuligheder.

Til nr. 1

Bestemmelsen foreslår, at der alene kan gives støtte, der er nødvendig for at kompensere et fysisk eller psykisk handicap i forbindelse med gennemførelse af selve uddannelsen.

Støtte ydes således ikke i form af bygningsmæssige foranstaltninger, herunder trappelifts, eller i form af befordring eller dækning af befordringsudgifter m.v.

Støtte ydes heller ikke i form af dækning af udgifter til anskaffelse af bøger og andet undervisningsmateriale, som ikke tager sigte på at kompensere det pågældende handicap, men som også anskaffes af studerende uden handicap.

Det er ikke enhver funktionsnedsættelse, der nødvendiggør støtte. Kompensation for funktionsnedsættelsen skal være relevant i forhold til gennemførelse af uddannelsen. En bevægelseshandicappet studerende vil således ikke nødvendigvis have behov for støtte i forhold til en teoretisk uddannelse, mens dette i videre omfang vil være tilfældet i forhold til en uddannelse, hvori der indgår praktiske øvelser.

Til nr. 2

Bestemmelsen er ikke udtryk for et nyt dobbelt optag. Der er ikke tale om en vurdering af, om den studerende gennem uddannelsen sættes i stand til at klare sig selv økonomisk, men en vurdering af, om den studerende vil være i stand til uanset funktionsnedsættelsen at gennemføre uddannelsen. Bestemmelsen er en konsekvens af lovens formål og af bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 1.

Der vil være tilfælde, hvor støtte ikke kan kompensere for den studerendes funktionsnedsættelse, så vedkommende bliver i stand til at gennemføre f. eks. praktiske øvelser.

Til nr. 3

I nogle tilfælde vil det ikke være praktisk muligt at tilvejebringe den nødvendige støtte, f.eks. kan det næppe være muligt i alle sprog at skaffe tegnsprogstolk i forbindelse med sprogundervisning. Hvis ingen tolk kan skaffes, er det ikke praktisk muligt at yde støtten.

Til stk. 2, nr. 1

Som eksempler på støtteformer kan nævnes:

Til blinde studerende:lydbånd, handicassette materiale på punktskrift, discman, materiale på CD/CD-ROM, logtext, pc med talesyntese, punktprinter, sekretærhjælp, pc med blindskrift, undervisning i brug af hjælpemidler og undervisningsmaterialer, instruktion af undervisere.

Til svagsynede studerende: CCTV-anlæg, koldlyslamper, specielle tavler/specialkridt, opfotograferede tekster, lydbånd/CD/CD-ROM, handicassette, discman, pc med talesyntese, zoom-tekst, storskærm, sekretærhjælp.

Til døve studerende:tegnsprogstolk, skrivetolk, sekretærhjælp, bærbar pc til kommunikation, instruktion af undervisere.

Til studerende med nedsat hørelse: FM-anlæg (som sender lydbølger som en teleslynge), sekretærhjælp, instruktion af undervisere og medstuderende, rådgivning om organisering af undervisning, pc.

Til studerende med bevægelsesvanskeligheder: Rådgivning om organisering af undervisningen, hjælper, sekretærhjælp, pc med diverse tilpasninger og modificeringer, f.eks. særligt tastatur og joystick, stemmestyring m.v., justerbare borde og læseklapper, specielt konstruerede stole.

Til studerende med læsevanskeligheder: lydbånd/CD, Daisy (CD-ROM produkt, der kombinerer lyd og billede via pc), handicassette, discman, pc med talesyntese, scanner/læsepen, vejledning af undervisere om alternative undervisningsprogrammer.

Til studerende med psykiske problemer: vejledning af institutionen.

Til alle studerende, uanset funktionsnedsættelsens art, vil vejledning i fornødent omfang kunne indgå som en relevant støtteform.

Oplistningen er ikke udtømmende, og der sker en løbende og hurtig udvikling på området. Reglerne om støtteformer vil løbende blive tilpasset denne udvikling.

Til stk. 2, nr. 2

Det foreslås, at undervisningsministeren får hjemmel til at begrænse støtten under hensyn til overholdelse af den rammestyrede finanslovsbevilling til specialpædagogisk støtte.

Til stk. 2, nr. 3

Det foreslås, at undervisningsministeren får hjemmel til at begrænse støtte til bestemte støtteformer i forbindelse med studierejser og praktikperioder i udlandet, hvor der i øvrigt er tale om en uddannelse i Danmark. Bemyndigelsen giver tillige mulighed for at begrænse støtte til uddannelse i udlandet svarende til niveauet for støtte i Danmark for den pågældende studerende.

Til § 4

Til stk. 1.

Forslaget afgrænser de uddannelser, som der kan ydes støtte til deltagelse i.

Til nr. 1 og 2

Uddannelser i Danmark afgrænses til offentligt anerkendte SU-berettigende videregående uddannelser indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad samt sidefagssupplering. Herudover omfatter lovforslaget teoretisk og praktisk pædagogikum. Kun uddannelser, som hører under Undervisningsministeriet, er omfattet, men den foreslåede bestemmelse i stk. 2 åbner mulighed for at uddannelser, der hører andre ministerier, kan henføres til loven.

For uddannelser indtil kandidatgrad og magisterkonferensgrad, er der tale om de ordinære korte, mellemlange og lange videregående uddannelser, uanset om de udbydes af uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet, af universitetslovsinstitutioner under Forskningsministeriet eller af amtskommunale uddannelsesinstitutioner, f.eks. sygeplejeskoler.

Obligatoriske praktikperioder samt studierejser i ind- og udland er omfattet.

Omfattet er ikke

private SU-berettigende uddannelser, f.eks. forskellige design- og beklædningsuddannelser, som ikke er offentligt anerkendte, uddannelser, der udbydes i henhold til lov om åben uddannelse, f.eks. diplomuddannelse og masteruddannelse, som ikke er SU-berettigende, og

videreuddannelse, f.eks. speciallæreruddannelsen, som ikke er SU-berettigende.

Støtte kan ydes i obligatoriske praktikperioder, selv om der ikke gives SU i de pågældende perioder, f. eks. det første år af skovbrugsuddannelsen.

Til nr. 3

Støtte kan ydes til uddannelse i udlandet, som af den danske uddannelsesinstitution er godkendt som et led i en støtteberettigende uddannelse i Danmark, som den studerende er i gang med. Dette er i overensstemmelse med SU-betingelserne.

Til nr. 4

Støtte kan ydes til deltagelse i de uddannelser i udlandet, som der kan gives SU til.

I henhold til SU-betingelserne kan den studerende på visse nærmere betingelser med hensyn til offentlig godkendelse og erhvervs- og uddannelsesmæssig kompetence få SU til uddannelse i et andet nordisk land eller i udlandet i øvrigt. I udlandet i øvrigt kan man få SU til hele forløbet til uddannelse, der varer under 4 år, og højst de sidste 4 år af uddannelse af mere end 4 års normeret uddannelsestid, dog hele den normerede uddannelsestid ved erhvervsrettet uddannelse, som skønnes at dække et særligt erhvervsbehov i Danmark, og hvis der ikke findes uddannelse med samme erhvervssigte her.

Til stk. 2

Alle ministerier er blevet hørt over udkast til lovforslaget og i den forbindelse anmodet om at give udtryk for, om de ønsker deres videregående uddannelser omfattet af lovforslaget. Erhvervsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet og Miljø- og Energiministeriet har i høringssvarene givet udtryk for ønske om, at uddannelserne omfattes af lovforslaget. Dette kan gennemføres efter denne bestemmelse.

Bestemmelsen giver undervisningsministeren mulighed for efter anmodning fra øvrige ministre at bestemme, at uddannelser, der ikke hører under Undervisningsministeriet, kan henføres til loven. I den forbindelse vil der skulle indgås aftaler mellem undervisningsministeren og vedkommende minister om de økonomiske betingelser for Undervisningsministeriets varetagelse af opgaver i forhold til de pågældende uddannelser.

Til § 5

SU til videregående uddannelser gives efter et klippekortsystem., hvor der bruges et klip, når der udbetales en stipendie-månedsrate. Til forskel herfra foreslås specialpædagogisk støtte ydet i en længste periode i alt og i en længste periode for den enkelte uddannelse.

Forslaget afgrænser den samlede periode, hvori der kan ydes støtte, til 70 måneder (støtterammen). Dette svarer til SU-rammen på 70 klip. Mulighederne for forlængelse af støtterammen svarer til SU-betingelserne.Muligheden for forlængelse ved deltagelse i pædagogikum indgår ikke i SU-reglerne, fordi der ikke gives SU til deltagelse i pædagogikum, da pædagogikum er lønnet.

I SU-rammen fratrækkes måneder, hvor den studerende har fået uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelse til uddannelse, revalideringsydelse eller uddannelsesydelse. Dette er ikke tilfældet mht. støtterammen for specialpædagogisk støtte, som ikke er en forsørgelsesydelse.

Til § 6

Støtte til den enkelte uddannelse kan ifølge forslaget ydes i det antal måneder, der svarer til den normerede uddannelsestid med et tillæg på 12 måneder(støttetiden). Dette svarer til SU-betingelserne. Til forskel fra SU-betingelserne foreslås det i bestemmelsen, at støttetiden også omfatter perioder med obligatorisk praktik, dvs. også lønnede praktikperioder, hvortil der ikke ydes SU.

Til § 7 og § 8

Mulighederne for forlængelse af støtteramme og støttetid tager ifølge forslaget udgangspunkt i SU-reglerne.

Bestemmelserne om forlængelse af støttetiden skal ses i sammenhæng med forslagets § 10 om studieaktivitet, idet forlængelsen ikke medregnes i opgørelsen af, hvor mange måneder der er brugt til uddannelsen.

Som de tilsvarende SU-betingelser foreslås følgende:

Som tillæg til støtteramme og støttetid kan der gives indtil 12 ekstra måneder pga. forsinkelse, som skyldes deltagelse i institutionens styrelse eller arbejde i forbindelse med de uddannelsessøgendes sociale eller uddannelsesmæssige forhold. Der kan herudover gives ekstra klip pga. forsinkelse, som skyldes sygdom eller andre særlige forhold.

Der kan gives ekstra støtte som tillæg til rammen, hvis sygdom eller andre særlige forhold har medført, at den studerende ikke kan gennemføre en uddannelse og derfor skifter til en ny uddannelse.

Der kan gives ekstra støtte (moderen indtil 12 måneder og faderen indtil 6 måneder) i forbindelse med fødsel eller adoption.

Der foreslås en mulighed for forlængelse efter § 7, nr. 4, hvis uddannelsen vurderes at kunne afsluttes inden for 12 mdr., svarende til de almindelige muligheder for at opnå SU-slutlån.

Til § 9

Afgørelse om forlængelse af støtteramme og støttetid træffes efter forslaget af styrelsen på grundlag af ansøgning fra den studerende og indstilling fra uddannelsesinstitutionen.

Reglerne om, at forlængelse af støtteramme og støttetid gives efter en konkret vurdering, vil sikre, at der kan tages hensyn til en funktionsnedsættelse, men således at funktionsnedsættelsen ikke automatisk medfører en ubegrænset støtteperiode.

Der vil f.eks. kunne tages hensyn til forsinkelser, der skyldes problemer med at tilpasse et hjælpemiddel.

Til § 10

Bestemmelsen fastsætter betingelserne med hensyn til studieaktivitet.

Til stk. 1

Bestemmelsen gør støtte betinget af, at den studerende opfylder betingelser om studieaktivitet. Dette er i overensstemmelse med SU-betingelserne.

Til stk. 2 og 3

Den studerende betragtes som studieaktiv, indtil vedkommende er mere end 12 måneder forsinket i uddannelsen. Forlængelse af støttetiden medregnes ikke i opgørelsen af, hvor mange måneder der er brugt til uddannelsen.

Til stk. 4 og 5

Ved SU-berettigende uddannelser i Danmark, herunder obligatoriske praktikperioder der ikke er SU-berettigende, samt ved sidefagssupplering kontrollerer uddannelsesinstitutionen løbende den studerendes studieaktivitet.

Uddannelsesinstitutionerne varetager også kontrollen ved uddannelse i udlandet, som er led i den danske uddannelse, men den studerende skal sørge for, at den danske uddannelsesinstitution får meddelelse om studieaktiviteten. Uddannelsesinstitutionen foretager indberetning til styrelsen om studieaktiviteten. Ved teoretisk og praktisk pædagogikum varetages kontrol og indberetning af Undervisningsministeriets pædagogikumadministration.

Til stk. 6

Ved uddannelse i udlandet, jf. § 4, nr. 4, hvor ingen dansk uddannelsesinstitution er involveret, sørger den studerende for, at den udenlandske uddannelsesinstitution giver styrelsen meddelelse om studieaktiviteten. Dette svarer til SU-betingelserne.

Til § 11

Forslaget åbner mulighed for efter konkret vurdering at yde støtte, selv om den studerende ikke opfylder betingelserne i § 10 om studieaktivitet, men hvor den pågældendes fremgang i uddannelsesforløbet giver grund til at antage, at uddannelsen vil kunne afsluttes. Det forudsættes, at spørgsmålet om fortsat tildeling af støtte tages op efter en periode.

Til § 12

Forslaget vedrører støtte til uddannelse, hvor en dansk uddannelsesinstitution eller pædagogikumadministrationen er involveret, jf. § 4, nr. 1-3, herunder ved uddannelse i udlandet, som af den danske uddannelsesinstitution er godkendt som led i den danske uddannelse.

Ansøgning indgives af den studerende til uddannelsesinstitutionen eller pædagogikumadministrationen, som videresender den til styrelsen med sin indstilling. Uddannelsesinstitutionen eller pædagogikumadministrationen yder støtten til den studerende i overensstemmelse med styrelsens afgørelse herom og afholder udgifterne hertil. Styrelsen kompenserer institutionens eller pædagogikumadministrationens udgifter til støtte ydet i overensstemmelse med styrelsens afgørelse. Institutionen får således dækket alle udgifter til selve støtten.

Afhængig af styrelsens afgørelse kan der være tale om udgifter til leje eller køb af hjælpemidler, lønudgifter beregnet efter fastsatte satser m.v. Udgangspunktet er, at hjælpemidler m.v. stilles til rådighed for den studerende. Imidlertid vil hjælpemidler, der overgives til en studerende, ofte være uden større økonomisk værdi eller genbrugsværdi for andre, når uddannelsen er gennemført eller afbrudt, og der er derfor efter stk. 3 mulighed for styrelsen for at bestemme, at hjælpemidlet overdrages til den studerende til ejendom.

Det forudsættes, at styrelsen indgår en række standardaftaler med leverandører m.v. for at sikre den bedste kvalitet, stordriftsfordele m.v. Når institutionerne skal anskaffe et hjælpemiddel m.v., vil de være henvist til at benytte sig af en sådan standardaftale med henblik på at skaffe det bedst mulige hjælpemiddel til den mest fordelagtige pris, således at bevillingen udnyttes bedst muligt.

Uddannelsesinstitutionen, henholdsvis pædagogikumadministrationen, kan kun yde støtte i henhold til denne lov i det omfang, styrelsen har truffet afgørelse herom.

Regler fastsat i henhold til stk. 6 vil for så vidt angår frister for ansøgning og indstilling herom muliggøre, at styrelsen samlet kan behandle de fleste ansøgninger om støtte for det kommende undervisningsår. Herved er der mulighed for en samlet prioritering i forbindelse med en eventuel begrænsning af støtte, jf. regler i henhold til § 3, stk. 2. Fristerne vil tillige give styrelsen mulighed for at færdigbehandle de fleste ansøgninger, så støtte i videst muligt omfang kan tilvejebringes ved undervisningsårets begyndelse.

For så vidt angår indstillinger fra institutionerne, henholdsvis pædagogikumadministrationen, vil reglerne forudsætte, at institutionen eller pædagogikumadministrationen skal indhente fornøden rådgivning og vejledning hos de handicapfaglige konsulenter tilknyttet ivu*Centrene, jf. bemærkningerne til § 14. Institutionerne skal angive deres vurdering af den studerendes støttebehov samt en vurdering af udgifterne hertil.

Regler om regnskabsaflæggelse og revision vil præcisere, hvordan regnskabsaflæggelse og revision skal foregå ved henholdsvis selvejende institutioner og statsinstitutioner.

Til § 13

Bestemmelsen vedrører støtte til uddannelse, hvor ingen dansk uddannelsesinstitution er involveret, jf. § 4, nr. 4.

Ansøgning indgives til styrelsen, som træffer afgørelse om støtte og yder støtte til den studerende.Der er således ikke tale om, at den udenlandske institution tilvejebringer og yder støtte eller har udgifter hertil.

Regler om ansøgning og ansøgningsfrister vil svare til regler i medfør af § 12, stk. 6.

Til § 14

På uddannelsesinstitutionerne findes der normalt ikke den handicapfaglige indsigt og erfaring samt viden om de optimale støttemuligheder, som er en betingelse for, at der kan foreligge et fyldestgørende beslutningsgrundlag for styrelsen i form af ansøgning fra den studerende og indstilling herom fra uddannelsesinstitutionen.

Det foreslås derfor, at styrelsen ansætter handicapfaglige konsulenter, der vil kunne rådgive studerende og uddannelsesinstitutioner. Konsulenterne vil blive placereret regionalt på de 4 centre for information om videregående uddannelser (ivu*Centre) i København, Århus, Aalborg og Odense. Konsulenterne vil kunne varetage undervisning af medarbejdere på uddannelsesinstitutioner og kunne besøge de uddannelsesinstitutioner, der har behov for rådgivning og vejledning om betingelserne for at kunne modtage støtte, hvilken støtte den studerende har behov for, hvad støtten vil koste, og hvorfra den kan tilvejebringes. På tilsvarende måde vil pædagogikumadministrationen kunne få rådgivning.

Det forudsættes, at de handicapfaglige konsulenter vil inddrage den eksisterende viden og ekspertise på området.

Til § 15

Styrelsen har ifølge forslaget adgang til at indhente oplysninger om studerende, der er nødvendige af hensyn til administrationen af specialpædagogisk støtte. Der kan indhentes oplysninger fra offentlige myndigheder og fra private institutioner, herunder private uddannelsesinstitutioner. Indhentning af oplysninger vil ske i overensstemmelse med forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt og i overensstemmelse med registerlovgivningen.

I forbindelse med udlægning af opgaver til institutionerne i medfør af § 16, stk. 1, vil uddannelsesinstitutionerne få behov for en række oplysninger om den studerende. Efter stk. 2 har styrelsen mulighed for at videregive disse oplysninger, jf. stk. 1.

Til § 16

Til stk. 1

I medfør af stk. 1 kan undervisningsministeren bestemme, at opgaver, der efter forslaget varetages af styrelsen, i stedet varetages af uddannelsesinstitutionerne, henholdsvis pædagogikumadministrationen. Denne mulighed tænkes bl.a. anvendt på opgaver i forbindelse med kontrol af studieaktivitet, jf. § 10.

Til stk. 2

Styrelsen kan efter klage eller på egen foranledning ændre afgørelser, der træffes af institutionen, herunder afgørelser, der træffes som led i udmøntningen af styrelsens afgørelser i henhold til § 12, stk. 4. Styrelsens afgørelse kan indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, jf. § 17.

Til stk. 3

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3, der svarer til § 12, stk. 4, 2. pkt., hvorefter forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder, når afgørelser efter loven træffes af uddannelsesinstitutioner, som ikke i forvejen er omfattet af disse love, sikres det, at de retsgarantier, der ligger i de to love, bevares uanset en decentralisering.

Til stk. 4

Efter forslaget kan undervisningsministeren fastsætte regler om institutionernes, henholdsvis pædagogikumadministrationens, varetagelse af opgaver, der udlægges fra styrelsen, og om, at der kan pålægges institutionerne udvidede registreringsopgaver og pligt til at overføre de oplysninger på individniveau til styrelsen, som viser sig nødvendige, for at styrelsen kan varetage sine overvågnings- og kontrolfunktioner.

Til § 17

Der er efter forslaget adgang til at klage til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten over afgørelser, der træffes af styrelsen. Ankenævnet tiltrædes af 1 særligt sagkyndigt medlem udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer. Afgørelser, der træffes af uddannelsesinstitutionerne, kan indbringes for styrelsen.

Til § 18

Til stk. 1

I aftalen om Finansloven for 2000, jf. de almindelige bemærkninger til forslaget, er det aftalt, at Undervisningsministeriet fra den 1. august 2000 skal overtage ansvaret for tildeling af specialpædagogiske støtte.

Det vil imidlertid ikke være administrativt muligt at yde støtte før fra den 1. januar 2001. Der skal forinden opbygges en administration i styrelsen og på institutionerne og ivu*Centrene, fastsættes regler om ydelse af støtten og udarbejdes informationsmateriale m.v. Herudover skal styrelsen behandle ansøgninger og træffe afgørelser, således at støtte kan ydes fra den 1. januar 2001.

I overensstemmelse hermed foreslås det, at loven træder i kraft den 1. august 2000, men således at loven først får virkning for ydelse af støtte fra den 1. januar 2001.

Bestemmelsen indebærer, at samtlige udgifter til støtte omfattet af loven påhviler Undervisningsministeriet fra den 1. januar 2001.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at de studerende mærker mindst muligt til den ændrede administration, idet de udover den 1. januar 2001 fortsat vil kunne modtage den specialpædagogiske støtte, som de har fået tilsagn om før den 1. januar 2001. Fortsat støtte kan kun ydes i den periode, der er givet tilsagn om. Derefter vil den studerende skulle ansøge styrelsen om støtte.

Til stk. 3

Regler i henhold til den foreslåede bemyndigelse vil sikre, at støtte i henhold til stk. 2 kun omfatter støtte, der er omfattet af denne lov, dvs. f.eks. ikke støtte til befordring og opholdsudgifter.

Reglerne vil herudover præcisere, at administrationen af den fortsatte støtte ikke varetages af kommunerne, og at § 63 i lov om aktiv socialpolitik ikke er gældende for den fortsatte støtte.

Til stk. 4

Den foreslåede bestemmelse sikrer den bedste udnyttelse af ressourcerne, idet styrelsen overtager de hjælpemidler m.v., som ejes af kommunerne, således at disse fortsat kan stilles til rådighed for de pågældende studerende, jf. stk. 2.

Til stk. 1

    Bestemmelsen afgrænser de studerende, der kan få specialpædagogisk støtte.

    Som det fremgår af § 2 og de heri nævnte bestemmelser, er der i vidt omfang foreslået de samme betingelser som for SU med hensyn til uddannelsesvalg og støttebetingelser.

    Bestemmelsen begrænser ikke støtteberettigede studerende til studerende, der faktisk får SU. SU-betingelserne udelukker studerende fra at få støtte, fordi de ikke er fyldt 18 år eller får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, f.eks. revalideringsydelse, orlovsydelse eller social pension. Også disse studerende kan få specialpædagogisk støtte.

    Støtte ydes efter ansøgning på baggrund af en vurdering af, om lovens betingelser er opfyldt, og under hensyn til, at de samlede udgifter til støtte holdes inden for den bevilling, der er afsat på Finansloven, jf. bemærkningerne til § 3, stk. 2, nr. 2.

Til nr. 1, 4 og 5

    Der henvises til bemærkningerne om de bestemmelser, som der henvises til i lovteksten.

Til nr. 3

    Bestemmelsen afgrænser de støtteberettigede studerende med hensyn til statsborgerskab.

    Bestemmelsen vil blive administreret i overensstemmelse med EU-retten.

    SU kan gives til studerende, som er danske statsborgerere eller efter international overenskomst har ret til SU på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende af undervisningsministeren er ligestillet med danske statsborgere. SU-reglerne fastsætter en række betingelser, f.eks. med hensyn til længde af ophold og arbejde her i landet.

    Reglerne om ligestilling med danske statsborgere i relation til specialpædagogisk støtte vil tage udgangspunkt i SU-betingelserne, men vil tage højde for, at handicappede udlændinge kan have vanskeligt ved at opfylde betingelser om arbejde her i landet.

Til stk. 2

    Det er en betingelse for også fortsat at modtage støtte, at betingelserne om støtteramme, støttetid og studieaktivitet er overholdt. Der henvises til bemærkningerne til de bestemmelser, som der henvises til i lovteksten.

Til stk. 1

    Bestemmelsen afgrænser støttebehov og støttemuligheder.

Til nr. 1

    Bestemmelsen foreslår, at der alene kan gives støtte, der er nødvendig for at kompensere et fysisk eller psykisk handicap i forbindelse med gennemførelse af selve uddannelsen.

    Støtte ydes således ikke i form af bygningsmæssige foranstaltninger, herunder trappelifts, eller i form af befordring eller dækning af befordringsudgifter m.v.

    Støtte ydes heller ikke i form af dækning af udgifter til anskaffelse af bøger og andet undervisningsmateriale, som ikke tager sigte på at kompensere det pågældende handicap, men som også anskaffes af studerende uden handicap.

    Det er ikke enhver funktionsnedsættelse, der nødvendiggør støtte. Kompensation for funktionsnedsættelsen skal være relevant i forhold til gennemførelse af uddannelsen. En bevægelseshandicappet studerende vil således ikke nødvendigvis have behov for støtte i forhold til en teoretisk uddannelse, mens dette i videre omfang vil være tilfældet i forhold til en uddannelse, hvori der indgår praktiske øvelser.

Til nr. 2

    Bestemmelsen er ikke udtryk for et nyt dobbelt optag. Der er ikke tale om en vurdering af, om den studerende gennem uddannelsen sættes i stand til at klare sig selv økonomisk, men en vurdering af, om den studerende vil være i stand til uanset funktionsnedsættelsen at gennemføre uddannelsen. Bestemmelsen er en konsekvens af lovens formål og af bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 1.

    Der vil være tilfælde, hvor støtte ikke kan kompensere for den studerendes funktionsnedsættelse, så vedkommende bliver i stand til at gennemføre f. eks. praktiske øvelser.

Til nr. 3

    I nogle tilfælde vil det ikke være praktisk muligt at tilvejebringe den nødvendige støtte, f.eks. kan det næppe være muligt i alle sprog at skaffe tegnsprogstolk i forbindelse med sprogundervisning. Hvis ingen tolk kan skaffes, er det ikke praktisk muligt at yde støtten.

Til stk. 2, nr. 1

    Som eksempler på støtteformer kan nævnes:

Til blinde studerende

: lydbånd, handicassette materiale på punktskrift, discman, materiale på CD/CD-ROM, logtext, pc med talesyntese, punktprinter, sekretærhjælp, pc med blindskrift, undervisning i brug af hjælpemidler og undervisningsmaterialer, instruktion af undervisere.

Til svagsynede studerende

: CCTV-anlæg, koldlyslamper, specielle tavler/specialkridt, opfotograferede tekster, lydbånd/CD/CD-ROM, handicassette, discman, pc med talesyntese, zoom-tekst, storskærm, sekretærhjælp.

Til døve studerende

: tegnsprogstolk, skrivetolk, sekretærhjælp, bærbar pc til kommunikation, instruktion af undervisere.

Til studerende med nedsat hørelse

: FM-anlæg (som sender lydbølger som en teleslynge), sekretærhjælp, instruktion af undervisere og medstuderende, rådgivning om organisering af undervisning, pc.

Til studerende med bevægelsesvanskeligheder

: Rådgivning om organisering af undervisningen, hjælper, sekretærhjælp, pc med diverse tilpasninger og modificeringer, f.eks. særligt tastatur og joystick, stemmestyring m.v., justerbare borde og læseklapper, specielt konstruerede stole.

Til studerende med læsevanskeligheder

: lydbånd/CD, Daisy (CD-ROM produkt, der kombinerer lyd og billede via pc), handicassette, discman, pc med talesyntese, scanner/læsepen, vejledning af undervisere om alternative undervisningsprogrammer.

Til studerende med psykiske problemer:

vejledning af institutionen.

    Til alle studerende, uanset funktionsnedsættelsens art, vil vejledning i fornødent omfang kunne indgå som en relevant støtteform.

    Oplistningen er ikke udtømmende, og der sker en løbende og hurtig udvikling på området. Reglerne om støtteformer vil løbende blive tilpasset denne udvikling.

Til stk. 2, nr. 2

    Det foreslås, at undervisningsministeren får hjemmel til at begrænse støtten under hensyn til overholdelse af den rammestyrede finanslovsbevilling til specialpædagogisk støtte.

Til stk. 2, nr. 3

    Det foreslås, at undervisningsministeren får hjemmel til at begrænse støtte til bestemte støtteformer i forbindelse med studierejser og praktikperioder i udlandet, hvor der i øvrigt er tale om en uddannelse i Danmark. Bemyndigelsen giver tillige mulighed for at begrænse støtte til uddannelse i udlandet svarende til niveauet for støtte i Danmark for den pågældende studerende.

Til stk. 1.

    Forslaget afgrænser de uddannelser, som der kan ydes støtte til deltagelse i.

Til nr. 1 og 2

    Uddannelser i Danmark afgrænses til offentligt anerkendte SU-berettigende videregående uddannelser indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad samt sidefagssupplering. Herudover omfatter lovforslaget teoretisk og praktisk pædagogikum. Kun uddannelser, som hører under Undervisningsministeriet, er omfattet, men den foreslåede bestemmelse i stk. 2 åbner mulighed for at uddannelser, der hører andre ministerier, kan henføres til loven.

    For uddannelser indtil kandidatgrad og magisterkonferensgrad, er der tale om de ordinære korte, mellemlange og lange videregående uddannelser, uanset om de udbydes af uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet, af universitetslovsinstitutioner under Forskningsministeriet eller af amtskommunale uddannelsesinstitutioner, f.eks. sygeplejeskoler.

    Obligatoriske praktikperioder samt studierejser i ind- og udland er omfattet.

    Omfattet er ikke

private SU-berettigende uddannelser, f.eks. forskellige design- og beklædningsuddannelser, som ikke er offentligt anerkendte,

uddannelser, der udbydes i henhold til lov om åben uddannelse, f.eks. diplomuddannelse og masteruddannelse, som ikke er SU-berettigende, og

videreuddannelse, f.eks. speciallæreruddannelsen, som ikke er SU-berettigende.

    Støtte kan ydes i obligatoriske praktikperioder, selv om der ikke gives SU i de pågældende perioder, f. eks. det første år af skovbrugsuddannelsen.

Til nr. 3

    Støtte kan ydes til uddannelse i udlandet, som af den danske uddannelsesinstitution er godkendt som et led i en støtteberettigende uddannelse i Danmark, som den studerende er i gang med. Dette er i overensstemmelse med SU-betingelserne.

Til nr. 4

    Støtte kan ydes til deltagelse i de uddannelser i udlandet, som der kan gives SU til.

    I henhold til SU-betingelserne kan den studerende på visse nærmere betingelser med hensyn til offentlig godkendelse og erhvervs- og uddannelsesmæssig kompetence få SU til uddannelse i et andet nordisk land eller i udlandet i øvrigt. I udlandet i øvrigt kan man få SU til hele forløbet til uddannelse, der varer under 4 år, og højst de sidste 4 år af uddannelse af mere end 4 års normeret uddannelsestid, dog hele den normerede uddannelsestid ved erhvervsrettet uddannelse, som skønnes at dække et særligt erhvervsbehov i Danmark, og hvis der ikke findes uddannelse med samme erhvervssigte her.

Til stk. 2

    Alle ministerier er blevet hørt over udkast til lovforslaget og i den forbindelse anmodet om at give udtryk for, om de ønsker deres videregående uddannelser omfattet af lovforslaget. Erhvervsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet og Miljø- og Energiministeriet har i høringssvarene givet udtryk for ønske om, at uddannelserne omfattes af lovforslaget. Dette kan gennemføres efter denne bestemmelse.

    Bestemmelsen giver undervisningsministeren mulighed for efter anmodning fra øvrige ministre at bestemme, at uddannelser, der ikke hører under Undervisningsministeriet, kan henføres til loven. I den forbindelse vil der skulle indgås aftaler mellem undervisningsministeren og vedkommende minister om de økonomiske betingelser for Undervisningsministeriets varetagelse af opgaver i forhold til de pågældende uddannelser.

SU til videregående uddannelser gives efter et klippekortsystem., hvor der bruges et klip, når der udbetales en stipendie-månedsrate. Til forskel herfra foreslås specialpædagogisk støtte ydet i en længste periode i alt og i en længste periode for den enkelte uddannelse.

    Forslaget afgrænser den samlede periode, hvori der kan ydes støtte, til 70 måneder (støtterammen). Dette svarer til SU-rammen på 70 klip. Mulighederne for forlængelse af støtterammen svarer til SU-betingelserne. Muligheden for forlængelse ved deltagelse i pædagogikum indgår ikke i SU-reglerne, fordi der ikke gives SU til deltagelse i pædagogikum, da pædagogikum er lønnet.

    I SU-rammen fratrækkes måneder, hvor den studerende har fået uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelse til uddannelse, revalideringsydelse eller uddannelsesydelse. Dette er ikke tilfældet mht. støtterammen for specialpædagogisk støtte, som ikke er en forsørgelsesydelse.

Støtte til den enkelte uddannelse kan ifølge forslaget ydes i det antal måneder, der svarer til den normerede uddannelsestid med et tillæg på 12 måneder (støttetiden). Dette svarer til SU-betingelserne. Til forskel fra SU-betingelserne foreslås det i bestemmelsen, at støttetiden også omfatter perioder med obligatorisk praktik, dvs. også lønnede praktikperioder, hvortil der ikke ydes SU.

Mulighederne for forlængelse af støtteramme og støttetid tager ifølge forslaget udgangspunkt i SU-reglerne.

    Bestemmelserne om forlængelse af støttetiden skal ses i sammenhæng med forslagets § 10 om studieaktivitet, idet forlængelsen ikke medregnes i opgørelsen af, hvor mange måneder der er brugt til uddannelsen.

    Som de tilsvarende SU-betingelser foreslås følgende:

    Som tillæg til støtteramme og støttetid kan der gives indtil 12 ekstra måneder pga. forsinkelse, som skyldes deltagelse i institutionens styrelse eller arbejde i forbindelse med de uddannelsessøgendes sociale eller uddannelsesmæssige forhold. Der kan herudover gives ekstra klip pga. forsinkelse, som skyldes sygdom eller andre særlige forhold.

    Der kan gives ekstra støtte som tillæg til rammen, hvis sygdom eller andre særlige forhold har medført, at den studerende ikke kan gennemføre en uddannelse og derfor skifter til en ny uddannelse.

    Der kan gives ekstra støtte (moderen indtil 12 måneder og faderen indtil 6 måneder) i forbindelse med fødsel eller adoption.

    Der foreslås en mulighed for forlængelse efter § 7, nr. 4, hvis uddannelsen vurderes at kunne afsluttes inden for 12 mdr., svarende til de almindelige muligheder for at opnå SU-slutlån.

Afgørelse om forlængelse af støtteramme og støttetid træffes efter forslaget af styrelsen på grundlag af ansøgning fra den studerende og indstilling fra uddannelsesinstitutionen.

    Reglerne om, at forlængelse af støtteramme og støttetid gives efter en konkret vurdering, vil sikre, at der kan tages hensyn til en funktionsnedsættelse, men således at funktionsnedsættelsen ikke automatisk medfører en ubegrænset støtteperiode.

    Der vil f.eks. kunne tages hensyn til forsinkelser, der skyldes problemer med at tilpasse et hjælpemiddel.

Bestemmelsen fastsætter betingelserne med hensyn til studieaktivitet.

Til stk. 1

    Bestemmelsen gør støtte betinget af, at den studerende opfylder betingelser om studieaktivitet. Dette er i overensstemmelse med SU-betingelserne.

Til stk. 2 og 3

    Den studerende betragtes som studieaktiv, indtil vedkommende er mere end 12 måneder forsinket i uddannelsen. Forlængelse af støttetiden medregnes ikke i opgørelsen af, hvor mange måneder der er brugt til uddannelsen.

Til stk. 4 og 5

    Ved SU-berettigende uddannelser i Danmark, herunder obligatoriske praktikperioder der ikke er SU-berettigende, samt ved sidefagssupplering kontrollerer uddannelsesinstitutionen løbende den studerendes studieaktivitet.

    Uddannelsesinstitutionerne varetager også kontrollen ved uddannelse i udlandet, som er led i den danske uddannelse, men den studerende skal sørge for, at den danske uddannelsesinstitution får meddelelse om studieaktiviteten. Uddannelsesinstitutionen foretager indberetning til styrelsen om studieaktiviteten. Ved teoretisk og praktisk pædagogikum varetages kontrol og indberetning af Undervisningsministeriets pædagogikumadministration.

Til stk. 6

    Ved uddannelse i udlandet, jf. § 4, nr. 4, hvor ingen dansk uddannelsesinstitution er involveret, sørger den studerende for, at den udenlandske uddannelsesinstitution giver styrelsen meddelelse om studieaktiviteten. Dette svarer til SU-betingelserne.

Forslaget åbner mulighed for efter konkret vurdering at yde støtte, selv om den studerende ikke opfylder betingelserne i § 10 om studieaktivitet, men hvor den pågældendes fremgang i uddannelsesforløbet giver grund til at antage, at uddannelsen vil kunne afsluttes. Det forudsættes, at spørgsmålet om fortsat tildeling af støtte tages op efter en periode.

Forslaget vedrører støtte til uddannelse, hvor en dansk uddannelsesinstitution eller pædagogikumadministrationen er involveret, jf. § 4, nr. 1-3, herunder ved uddannelse i udlandet, som af den danske uddannelsesinstitution er godkendt som led i den danske uddannelse.

    Ansøgning indgives af den studerende til uddannelsesinstitutionen eller pædagogikumadministrationen, som videresender den til styrelsen med sin indstilling. Uddannelsesinstitutionen eller pædagogikumadministrationen yder støtten til den studerende i overensstemmelse med styrelsens afgørelse herom og afholder udgifterne hertil. Styrelsen kompenserer institutionens eller pædagogikumadministrationens udgifter til støtte ydet i overensstemmelse med styrelsens afgørelse. Institutionen får således dækket alle udgifter til selve støtten.

    Afhængig af styrelsens afgørelse kan der være tale om udgifter til leje eller køb af hjælpemidler, lønudgifter beregnet efter fastsatte satser m.v. Udgangspunktet er, at hjælpemidler m.v. stilles til rådighed for den studerende. Imidlertid vil hjælpemidler, der overgives til en studerende, ofte være uden større økonomisk værdi eller genbrugsværdi for andre, når uddannelsen er gennemført eller afbrudt, og der er derfor efter stk. 3 mulighed for styrelsen for at bestemme, at hjælpemidlet overdrages til den studerende til ejendom.

    Det forudsættes, at styrelsen indgår en række standardaftaler med leverandører m.v. for at sikre den bedste kvalitet, stordriftsfordele m.v. Når institutionerne skal anskaffe et hjælpemiddel m.v., vil de være henvist til at benytte sig af en sådan standardaftale med henblik på at skaffe det bedst mulige hjælpemiddel til den mest fordelagtige pris, således at bevillingen udnyttes bedst muligt.

    Uddannelsesinstitutionen, henholdsvis pædagogikumadministrationen, kan kun yde støtte i henhold til denne lov i det omfang, styrelsen har truffet afgørelse herom.

    Regler fastsat i henhold til stk. 6 vil for så vidt angår frister for ansøgning og indstilling herom muliggøre, at styrelsen samlet kan behandle de fleste ansøgninger om støtte for det kommende undervisningsår. Herved er der mulighed for en samlet prioritering i forbindelse med en eventuel begrænsning af støtte, jf. regler i henhold til § 3, stk. 2. Fristerne vil tillige give styrelsen mulighed for at færdigbehandle de fleste ansøgninger, så støtte i videst muligt omfang kan tilvejebringes ved undervisningsårets begyndelse.

    For så vidt angår indstillinger fra institutionerne, henholdsvis pædagogikumadministrationen, vil reglerne forudsætte, at institutionen eller pædagogikumadministrationen skal indhente fornøden rådgivning og vejledning hos de handicapfaglige konsulenter tilknyttet ivu*Centrene, jf. bemærkningerne til § 14. Institutionerne skal angive deres vurdering af den studerendes støttebehov samt en vurdering af udgifterne hertil.

    Regler om regnskabsaflæggelse og revision vil præcisere, hvordan regnskabsaflæggelse og revision skal foregå ved henholdsvis selvejende institutioner og statsinstitutioner.

Bestemmelsen vedrører støtte til uddannelse, hvor ingen dansk uddannelsesinstitution er involveret, jf. § 4, nr. 4.

    Ansøgning indgives til styrelsen, som træffer afgørelse om støtte og yder støtte til den studerende. Der er således ikke tale om, at den udenlandske institution tilvejebringer og yder støtte eller har udgifter hertil.

    Regler om ansøgning og ansøgningsfrister vil svare til regler i medfør af § 12, stk. 6.

På uddannelsesinstitutionerne findes der normalt ikke den handicapfaglige indsigt og erfaring samt viden om de optimale støttemuligheder, som er en betingelse for, at der kan foreligge et fyldestgørende beslutningsgrundlag for styrelsen i form af ansøgning fra den studerende og indstilling herom fra uddannelsesinstitutionen.

    Det foreslås derfor, at styrelsen ansætter handicapfaglige konsulenter, der vil kunne rådgive studerende og uddannelsesinstitutioner. Konsulenterne vil blive placereret regionalt på de 4 centre for information om videregående uddannelser (ivu*Centre) i København, Århus, Aalborg og Odense. Konsulenterne vil kunne varetage undervisning af medarbejdere på uddannelsesinstitutioner og kunne besøge de uddannelsesinstitutioner, der har behov for rådgivning og vejledning om betingelserne for at kunne modtage støtte, hvilken støtte den studerende har behov for, hvad støtten vil koste, og hvorfra den kan tilvejebringes. På tilsvarende måde vil pædagogikumadministrationen kunne få rådgivning.

    Det forudsættes, at de handicapfaglige konsulenter vil inddrage den eksisterende viden og ekspertise på området.

Styrelsen har ifølge forslaget adgang til at indhente oplysninger om studerende, der er nødvendige af hensyn til administrationen af specialpædagogisk støtte. Der kan indhentes oplysninger fra offentlige myndigheder og fra private institutioner, herunder private uddannelsesinstitutioner. Indhentning af oplysninger vil ske i overensstemmelse med forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt og i overensstemmelse med registerlovgivningen.

    I forbindelse med udlægning af opgaver til institutionerne i medfør af § 16, stk. 1, vil uddannelsesinstitutionerne få behov for en række oplysninger om den studerende. Efter stk. 2 har styrelsen mulighed for at videregive disse oplysninger, jf. stk. 1.

Til stk. 1

    I medfør af stk. 1 kan undervisningsministeren bestemme, at opgaver, der efter forslaget varetages af styrelsen, i stedet varetages af uddannelsesinstitutionerne, henholdsvis pædagogikumadministrationen. Denne mulighed tænkes bl.a. anvendt på opgaver i forbindelse med kontrol af studieaktivitet, jf. § 10.

Til stk. 2

    Styrelsen kan efter klage eller på egen foranledning ændre afgørelser, der træffes af institutionen, herunder afgørelser, der træffes som led i udmøntningen af styrelsens afgørelser i henhold til § 12, stk. 4. Styrelsens afgørelse kan indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, jf. § 17.

Til stk. 3

    Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3, der svarer til § 12, stk. 4, 2. pkt., hvorefter forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder, når afgørelser efter loven træffes af uddannelsesinstitutioner, som ikke i forvejen er omfattet af disse love, sikres det, at de retsgarantier, der ligger i de to love, bevares uanset en decentralisering.

Til stk. 4

    Efter forslaget kan undervisningsministeren fastsætte regler om institutionernes, henholdsvis pædagogikumadministrationens, varetagelse af opgaver, der udlægges fra styrelsen, og om, at der kan pålægges institutionerne udvidede registreringsopgaver og pligt til at overføre de oplysninger på individniveau til styrelsen, som viser sig nødvendige, for at styrelsen kan varetage sine overvågnings- og kontrolfunktioner.

Der er efter forslaget adgang til at klage til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten over afgørelser, der træffes af styrelsen. Ankenævnet tiltrædes af 1 særligt sagkyndigt medlem udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer. Afgørelser, der træffes af uddannelsesinstitutionerne, kan indbringes for styrelsen.

Til stk. 1

    I aftalen om Finansloven for 2000, jf. de almindelige bemærkninger til forslaget, er det aftalt, at Undervisningsministeriet fra den 1. august 2000 skal overtage ansvaret for tildeling af specialpædagogiske støtte.

    Det vil imidlertid ikke være administrativt muligt at yde støtte før fra den 1. januar 2001. Der skal forinden opbygges en administration i styrelsen og på institutionerne og ivu*Centrene, fastsættes regler om ydelse af støtten og udarbejdes informationsmateriale m.v. Herudover skal styrelsen behandle ansøgninger og træffe afgørelser, således at støtte kan ydes fra den

1. januar 2001.

    I overensstemmelse hermed foreslås det, at loven træder i kraft den 1. august 2000, men således at loven først får virkning for ydelse af støtte fra den 1. januar 2001.

    Bestemmelsen indebærer, at samtlige udgifter til støtte omfattet af loven påhviler Undervisningsministeriet fra den 1. januar 2001.

Til stk. 2

    Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at de studerende mærker mindst muligt til den ændrede administration, idet de udover den 1. januar 2001 fortsat vil kunne modtage den specialpædagogiske støtte, som de har fået tilsagn om før den 1. januar 2001. Fortsat støtte kan kun ydes i den periode, der er givet tilsagn om. Derefter vil den studerende skulle ansøge styrelsen om støtte.

Til stk. 3

    Regler i henhold til den foreslåede bemyndigelse vil sikre, at støtte i henhold til stk. 2 kun omfatter støtte, der er omfattet af denne lov, dvs. f.eks. ikke støtte til befordring og opholdsudgifter.

    Reglerne vil herudover præcisere, at administrationen af den fortsatte støtte ikke varetages af kommunerne, og at § 63 i lov om aktiv socialpolitik ikke er gældende for den fortsatte støtte.

Til stk. 4

    Den foreslåede bestemmelse sikrer den bedste udnyttelse af ressourcerne, idet styrelsen overtager de hjælpemidler m.v., som ejes af kommunerne, således at disse fortsat kan stilles til rådighed for de pågældende studerende, jf. stk. 2.