Skovloven § 63a

Bestemmelsen erstatter den gældende lovs § 40, der indeholder de nærmere regler for hvilke forhold, der skal iagttages, når der er klaget over en afgørelse.

I stk. 1 fastsættes klagefristen som hidtil til 4 uger.

Stk. 2 er en ny bestemmelse, som slår fast, at klage skal indgives skriftligt til den myndighed, som har truffet afgørelsen, og som derefter sender klagen videre til Naturklagenævnet med sine bemærkninger til klagen. Dette er den almindelige procedure for indsendelse af klage til Naturklagenævnet også efter anden lovgivning. Kravet om skriftlighed udelukker ikke, at klage kan indsendes digitalt.

Efter stk. 3 må en afgørelse ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.

Efter stk. 4 har en klage over en tilladelse opsættende virkning, dvs. at den ikke må udnyttes, før klagemyndigheden har truffet afgørelse eller bestemmer andet. For afgørelser om, at et areal bliver fredskovspligtigt efter § 4, indebærer bestemmelserne i forslagets stk. 3, at fredskovspligten ikke vil blive noteret i matriklen, før klagefristen er udløbet. Hvis der klages, indebærer stk. 4, at fredskovspligten ikke vil blive noteret, før Naturklagenævnet har truffet afgørelse eller bestemt andet. Selve tilplantningen kræver imidlertid ikke tilladelse, idet skov efter landbrugsloven er en landbrugsafgrøde. Arealet kan derfor tilplantes med skov, uanset om der er klaget over afgørelsen om fredskovspligt, jf. bemærkningerne til § 4.

Stk. 5 og 7 omfatter efter forslaget både afgørelser efter §§ 19 - 21 og påbud efter § 51, stk. 2. Der skelnes mellem afgørelser/påbud om at iværksætte foranstaltninger og afgørelser/påbud om at ophøre med eller undlade foranstaltninger. Bestemmelserne om, at klage har henholdsvis opsættende virkning og ikke opsættende virkning, indebærer, at ejeren ikke sættes i unødig udgift som følge af påbuddet, før udfaldet af klagesagen er kendt.

Stk. 6 er ny. Den bestemmer, at klage over en afgørelse efter §§ 19 - 21 i visse tilfælde ikke har opsættende virkning, dvs. at ejeren skal foretage det påbudte, selv om han har klaget. Det skal han, hvis der er fare for ødelæggelse eller væsentlig forringelse af en beskyttet naturtype eller for forstyrrelser, der indebærer betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Bestemmelsen er nødvendig for at kunne varetage de hensyn, som skal varetages med afgørelser efter §§ 19 - 21.