Skovloven § 47

Bestemmelsen afløser den gældende lovs §§ 41 og 42, hvorefter miljøministeren nedsætter et rådgivende udvalg. De gældende bestemmelser har detaljerede regler om, hvem der skal være medlemmer, hvor længe deres udnævnelse varer og om rådets opgaver.

Efter forslaget er det som i den gældende lov et krav, at ministeren nedsætter et råd. Som noget nyt vil ministeren udpege en ekstern formand. Hensigten er desuden, at rådet får medlemmer fra alle relevante myndigheder, foreninger og organisationer, og at det får lignende opgaver, som det nuværende Skovråd har haft.

I forslaget er reglerne om rådet væsentligt forenklede i forhold til de gældende bestemmelser. Det er således kun angivet i hovedtræk, hvem der skal være medlemmer, og hvilke opgaver rådet skal have. Det giver en større fleksibilitet for ministeren til at tage højde for ønsker om ændringer i rådets sammensætning og opgaver.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at ministeren kan nedsætte andre råd eller udvalg med lignende opgaver eller sammensætning.

Ad stk. 1

I denne bestemmelse fastlægges Skovrådets opgaver. Nr. 1 og 2 dækker i store træk de opgaver, som rådet har haft hidtil. Dog er bestemmelsen om, at rådet efter anmodning afgiver udtalelser til Naturklagenævnet til brug for afgørelser i sager, der efter loven er påklaget til nævnet, udgået. Naturklagenævnet har således ikke, så længe bestemmelsen har eksisteret, anmodet rådet om den form for udtalelser.

Nr. 3 er ny. Da lovforslaget lægger op til store lempelser i kravene til driften, synes det at være en oplagt opgave for rådet at følge udviklingen i skovene og lovens administration. Rådet kan på den måde være med til at rådgive miljøministeren, hvis de lempede regler mod forventning skulle påvirke skovene i uheldig retning.

Ad stk. 2

Det har flere gange være drøftet i rådet, om medlemskredsen skulle udvides med andre interesseorganisationer. Da der ikke foreskrives en bestemt medlemskreds i loven, kan sammensætningen af medlemmer bedre tilpasses de behov, der viser sig. Det forventes dog, at de myndigheder, organisationer og foreninger, der i dag er med i rådet, også vil være det fremover.

Til Kapitel 8

Tilsyn, besigtigelse og påbud mv.

Bestemmelserne i dette kapitel svarer i indhold til bestemmelserne i den gældende lovs kapitel 6. Der er dog sket en sproglig modernisering, som gør, at alle bestemmelserne har fået ny ordlyd. Der er ikke hermed tilsigtet en realitetsændring i forhold til gældende ret.

De gældende bestemmelser om det almindelige tilsyn udspringer for de flestes vedkommende af de principper, der lå til grund for lov nr. 250 af 23. maj 1984 om ændring af forskellige miljø- og planlægningslove (håndhævelsesloven). Denne lov havde til hensigt at sikre, at miljø- og planlægningslovgivningen, herunder skovloven, blev overholdt. Den skulle desuden beskrive og forbedre myndighedernes retshåndhævelsesmidler. De tilsynsbestemmelser, som ikke udspringer af håndhævelsesloven, stammer fra den hidtidige skovlovgivning.

De gældende bestemmelser om tilsyn og kontrol med tilskud (§§ 34 - 34 b) er i overensstemmelse med anbefalingerne i Finansministeriets rapport fra maj 1996 om Forvaltning af tilskud. Bestemmelserne i den gældende lovs §§ 34 - 34 b (forslagets §§ 56 - 59) svarer i øvrigt til lignende bestemmelser om håndhævelse af tilskud i anden af ministeriets tilskudslovgivning.

I forslaget er de særlige regler om tilsyn med tilskud (§§ 56 - 59) i højere grad end efter den gældende lov formuleret som et supplement til de almindelige regler om tilsyn. Når der gælder strengere regler for tilsynet, og miljøministeren har mere vidtgående kompetence, bl.a. adgang til ejendommens lokaler, når det drejer sig om tilskud, skyldes det dels, at det står ejeren frit for, om han vil søge om tilskud, dels at det er store summer, staten udbetaler i tilskud til enkelte skovejere. Endelig skyldes det, at EU også har en række normer for tilsyn, når tilskud medfinansieres af EU. Der bør derfor være et effektivt tilsyn med udbetalte tilskud.

Skovlovens bestemmelser om tilsyn med tilskud suppleres af følgende forordninger, som bl.a. indeholder regler om udelukkelse fra tilskud:

– EU's forordning om landdistriktsprogammet: Kommissionens forordning (EF) nr. 445/2002 af 26. februar 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL).

– EU's kontrolforordning: Kommissionens forordning (EF) nr. 2419/2001 af 11. december 2001 om gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger, der indførtes ved Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92.