Skovloven § 35

Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende lovs § 38a. Denne bestemmelse kom ind i loven ved ændringen i 1996. Hensigten var at imødekomme behovet for at indsamle systematisk viden om skovenes tilstand og udvikling, bl.a. for at kunne vurdere, om Danmark lever op til de internationale forpligtelser vedrørende sikring af bæredygtig skovdrift og biologisk mangfoldighed.

Danmarks internationale forpligtelser til at overvåge skovene udspringer i dag af bl.a.

– Skoverklæringen fra Rio-konferencen 1992,

– Den paneuropæiske ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa (MCPFE),

– Natura 2000,

– forordningen om skovenes beskyttelse mod luftforurening og skovbrande og

– De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UN-ECE's) konvention om grænseoverskridende luftforurening.

Der har været ført statistik over de danske skove i ca. 100 år, ved at skovejerne har besvaret spørgeskemaer om statistiske oplysninger (»Den nationale skovstatistik«). Skovstatistikken er i princippet gennemført hvert 10. år og senest i 2000. Den gennemføres i samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Statistik og Forskningscenteret for Skov & Landskab (FSL).

Også skovenes sundhed overvåges. Denne overvågning er baseret på observation af nåle- eller bladtab og på observation af indikatorer for sundhed på en række faste prøveflader. Sundhedsovervågningen startede i midten af 80'erne, bl.a. på baggrund af den internationale bekymring for den skovdød, der var iagttaget flere steder i Europa.

En moderne overvågning af skovene, som lever op til Danmarks internationale forpligtelser, bør ske ved at koordinere flere programmer for overvågning. Den bør så vidt muligt være baseret på stedfæstede prøveflader i marken.

Den nationale skovstatistik vil derfor fremover være baseret på en systematisk indhentning af data fra prøveflader overalt i Danmark. Derved sikres en repræsentativ og kontinuert overvågning af ressourcer, tilstand og udvikling i de danske skove og andre træbevoksede arealer. Der udarbejdes landsdækkende skovstatistikker mindst hvert 10. år. Skovsundhedsprogrammet indebærer, at der årligt gennemføres overvågning af de dominerende træarters sundhed, som relateres til den intensive overvågning af effekter af klima og miljø på udvalgte skovøkosystemer. Der udarbejdes sammenfattende rapporter minimum hvert 3. år. De to programmer integreres, hvor det er muligt, og bidrager til beskrivelsen af de danske skove, deres drift, tilstand og udvikling. Denne overvågning supplerer det danske nationale overvågningsprogram for vand og natur (NOVANA).

Der er gennem disse programmer mulighed for løbende at få viden om de danske skove, deres drift, tilstand og udvikling mv. Andre typer information om skovbruget, såsom administrative og økonomiske forhold, kan ikke indsamles ved feltmålinger. De må indsamles særskilt i samarbejde med relevante institutioner, fx Danmarks Statistik.

Forslagets bestemmelse om overvågning er udformet, så den svarer til den form for overvågning, der faktisk foretages i dag. Bestemmelsen indeholder som hidtil en bemyndigelse for miljøministeren til at fastsætte regler for, hvorledes overvågning og indsamling af data skal foregå.

Endelig giver bestemmelsen miljøministeren bemyndigelse til at deltage i nationalt og internationalt samarbejde om overvågning. De informationer, der indsamles gennem overvågningen, anvendes således bl.a. af Danmarks Statistik, EUROSTAT, OECD, WWF og FAO/ECE.

Offentliggørelse af data fra overvågningen vil i videst muligt omfang ske i anonymiseret form.