Skovloven § 29

Ad stk. 1

Bestemmelsen erstatter den gældende lovs § 19, stk. 1.

I forslaget videreføres muligheden for at yde tilskud til de formål, der er beskrevet i den gældende lovs § 19, stk. 1. Ordningerne er udmøntet i bekendtgørelse om tilskud til fremme af god og flersidig skovdrift (nr. 195 af 26. marts 1998), bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning (nr. 80 af 30. januar 1997), bekendtgørelse om tilskud til udvikling af nye produkter fra skovbruget og træindustrien (nr. 193 af 25. marts 1998) og bekendtgørelse om tilskud til konsulentvirksomhed i skovbruget (nr. 169 af 20. marts 1999). Disse bekendtgørelser vil fortsat gælde, når de nye regler træder i kraft, og indtil der vedtages nye bekendtgørelser, jf. overgangsbestemmelsen i § 69. Det forudsættes i øvrigt, at tilskudsordningerne løbende vil blive tilpasset de aktuelle behov for at fremme lovens formål.

Tilskud ydes fortsat som hovedregel til private ejere, herunder private selskaber, fonde, foreninger el. lign. Modtagere af tilskud må dog ikke have indgået driftsoverenskomst med eller modtage driftstilskud fra det offentlige til det areal, der søges om tilskud til.

Tilskud vil fortsat ikke kunne ydes til stat, kommuner og folkekirke eller selskabskonstruktioner, hvor disse har en betydelig indflydelse. Dette gælder både danske og udenlandske offentlige myndigheder. Offentlige forsøgs- og forskningsinstitutioner mv. vil dog som hidtil kunne få tilskud til oplysnings-, vejlednings- og undersøgelsesvirksomhed efter § 29, stk. 1, nr. 5, og offentlige forsøgs- og forskningsinstitutioner mv. vil kunne få tilskud til produktudvikling efter § 29, stk. 1, nr. 3.

Som noget nyt skal der dog kunne ydes tilskud til kommuner og amtskommuner i forbindelse med indgåelse af driftsaftaler, der skal opretholde eller genoprette gunstig bevaringsstatus for skovnaturtyper og levesteder for arter i de internationale naturbeskyttelsesområder efter kapitel 4. Regler herom vil blive indarbejdet i de bekendtgørelser, der udstedes, efter at den nye lov er trådt i kraft.

Nye eller ændrede tilskudsordninger skal godkendes i EU. Det betyder, at de bekendtgørelser, der udarbejdes efter de nye regler, skal godkendes i EU, inden de kan træde i kraft. Godkendelse skal ske enten som ændringer til landdistriktsprogrammet eller som statsstøtte notificeret i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3.

Ad nr. 1)

Bestemmelsen erstatter den gældende lovs § 19, stk. 1, nr. 1 og 2. Som i den gældende lov retter den sig kun mod eksisterende skov.

Efter den gældende lovs § 19, stk. 1, nr. 1, kan der ydes tilskud til at fremme god og flersidig skovdrift. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at tilskud til at fremme god og flersidig skovdrift omfatter tilskud til

– at etablere løvtræbevoksninger, herunder indre løvtræbælter og løvskovbryn

– at etablere stabile skovtyper til erstatning af ensartede granbevoksninger

– pleje af bevoksninger

– pleje af naturarealer, der er tilknyttet skove

– pleje af skovarealer under særlig drift

– foranstaltninger, der tilgodeser friluftslivet, og

– driftsplanlægning.

I praksis er tilskud til fremme af god og flersidig skovdrift i høj grad blevet udbetalt til projekter på enkeltarealer (bevoksninger). Der blev dog indført en forsøgsordning, »Løvplan«, hvorefter ejeren i en periode forpligtede sig til at sikre og øge løvtræarealet i hele skoven. Til gengæld modtog ejeren forhøjet tilskud til bestemte foryngelsestyper og blev stillet bedre ved eventuel prioritering af begrænsede tilskudsmidler.

I forarbejderne til den gældende lov var det forudsat, at effekten af de udbetalte tilskud til god og flersidig skovdrift skulle evalueres senest 10 år efter ordningens ikrafttræden. Ordningen er fra 1998, og evalueringen af den er derfor endnu ikke gennemført. De hidtidige erfaringer viser dog, at ydelse af tilskud til bevoksninger ikke nødvendigvis sikrer den ønskede udvikling, hverken i den enkelte skov eller på hele ejendomme.

Fremover er det hensigten, at der skal være mulighed for at yde tilskud til de elementer i den bæredygtige skovdrift, som ikke umiddelbart er økonomisk fordelagtige for skovejeren. Det gælder især aktiviteter, der tilgodeser den biologiske mangfoldighed. Det er samtidig hensigten, at tilskud i højere grad end under den gældende lov skal understøtte omstilling til en mere bæredygtig drift af hele skove eller skovejendomme fremfor enkelte bevoksninger. Der skal derfor kunne ydes tilskud til planer for bæredygtig drift. Sådanne planer skal sikre, at beskyttelse af naturværdier og kulturmiljø og foranstaltninger for friluftslivet indarbejdes i driftsplanen for en hel skov eller skovejendom. Der skal dog fortsat også være hjemmel til at udbetale tilskud til enkeltarealer, f.eks. for at understøtte en bæredygtig driftsplan eller beskytte naturmæssigt særligt værdifulde skovområder, jf. nedenfor.

Bestemmelsen erstatter også den gældende lovs § 19, stk. 1, nr. 2, jf. § 18 a. Efter disse bestemmelser kan der ydes tilskud til varigt at undlade skovdrift på et areal (urørt skov). Den gældende bestemmelse var en opfølgning på miljøministerens naturskovsstrategi fra 1992. Naturskovsstrategiens langsigtede mål var udlæg af 40.000 ha naturskov, urørt skov og skov med gamle driftsformer i år 2040. Det var endvidere fastsat i strategien, at der i år 2000 skulle være udlagt mindst 5000 ha urørt skov. Dette mål blev mere end nået, da der på det tidspunkt var udlagt 6500 ha med urørt skov.

Naturskovsstrategiens langsigtede mål er fastholdt og udbygget i det nationale skovprogram, således at 10 pct. af det samlede skovareal inden 2040 skal have natur og biologisk mangfoldighed som det primære driftsformål.

Det er derfor hensigten, at der skal kunne ydes tilskud til alle former for driftsaftaler, der skal fremme bæredygtig skovdrift i eksisterende skove, herunder aftaler om urørt skov. Aftaler kan indgås både i og udenfor internationale naturbeskyttelsesområder, jf. § 18 og § 25. Der kan desuden indgås aftaler om at bevare egekrat, jf § 26. I de internationale naturbeskyttelsesområder skal aftalerne sikre, at der opretholdes eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for skovnaturtyper og levesteder for arter. Herudover er det hensigten, at miljøministeren vil søge at indgå aftaler for arealer både i og udenfor de internationale naturbeskyttelsesområder om at undlade brug af pesticider, jordbearbejdning, gødskning, afvanding mv. efter skovlovens § 25, jf. § 29, ud fra bredere hensyn til biodiversiteten og opfyldelsen af det nationale skovprogram.

Tilskud til disse foranstaltninger kan ydes efter den gældende bekendtgørelse om god og flersidig skovdrift.

Det forudsættes, at aftaler - især aftaler af varig karakter - efter § 18 og §§ 25 og 26 tinglyses servitutstiftende forud for al pantegæld, jf. § 40, stk. 2 og 3, og at udgifterne til tinglysning afholdes af tilskudsmidlerne. På den måde sikres det, at en aftale ikke ekstingveres på en eventuel tvangsauktion.

Som hidtil vil der kunne ydes tilskud til arealer, der ikke er fredskov. Tilskud til arealer, der er fredskov, eller som bliver det samtidig med tilsagnet om tilskud, prioriteres dog fortsat højest.

Som noget nyt vil der også kunne ydes tilskud til kommuner, som indgår aftale efter kapitel 4 om at beskytte kommunalt ejede skovnaturtyper og levesteder for arter i internationale naturbeskyttelsesområder. Det synes rimeligt, at også kommuner kan få tilskud, når det er krav i international lovgivning, der gør, at også kommuner enten må indgå en aftale om eller blive pålagt at beskytte naturtyper mv.

Ad nr. 2)

Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 19, stk. 1, nr. 3. Den bestemmer, at der kan ydes tilskud til at tilplante landbrugsarealer med skov, til at pleje disse nykulturer og til at kompensere for tabt indkomst som følge af, at der i en længere årrække ikke vil være nogen indtjening fra arealet.

Regeringens mål er som hidtil at fordoble det danske skovareal inden for en trægeneration, jf. det nationale skovprogram. Dette mål betyder, at der i gennemsnit skal rejses 4000 - 5000 ha ny skov om året. Overordnet har det været målet, at halvdelen af de nye skove skal rejses af private og den anden halvdel af det offentlige. Af skovtællingen pr. 1. januar 2000 fremgår, at der i perioden 1990-1999 er rejst 28.000 ha ny skov, hvoraf 40 pct. dog er tilplantet med nordmannsgran til juletræ- og pyntegrøntproduktion. Det svarer til en målopfyldelse på 35 pct., hvis der ses bort fra det areal, der er tilplantet med juletræer og pyntegrønt. Den relativt ringe målopfyldelse skal ses i lyset af de store omkostninger, der er knyttet til såvel privat som offentlig skovrejsning. Endvidere kan der være begrænsninger for skovrejsning i andre love, der regulerer anvendelsen af det åbne land, f.eks. landbrugsloven. Der vil derfor være behov for at vurdere, dels hvordan omkostningerne kan reduceres, dels om der kan findes andre selvstændige eller supplerende finansieringskilder end tilskud fra staten, EU og privat egenfinansiering. Denne vurdering vil bl.a. omfatte CO2-binding i skove og beskyttelse af grundvand.

Den offentlige skovrejsning er hidtil primært udført af Skov- og Naturstyrelsen som en del af den statslige naturforvaltning. Skov- og Naturstyrelsens skovrejsning er karakteriseret ved, at de enkelte skove efterhånden når op på størrelser på 100-200 ha, at skovene ligger bynært, og at der i skovene tages vidtgående hensyn til friluftslivet. I de senere år er der desuden således gennemført flere skovrejsningsprojekter i samarbejde mellem kommunerne, Skov- og Naturstyrelsen og vandværkerne.

I år 2000 blev den private og offentlige skovrejsningsindsats i perioden 1989-1998 evalueret af både Skov- og Naturstyrelsen og Verdensnaturfonden (WWF). I begge evalueringer slås det fast, at kvaliteten af skovrejsningen er god, men at der skal lægges mere vægt på den biologiske mangfoldighed i de nye skove. Med udgangspunkt i bl.a. disse evalueringer er der i det nationale skovprogram fastlagt retningslinier for, hvordan tilskudsordningen for skovrejsning skal justeres. På baggrund heraf blev tilskudsordningen for skovrejsning på nogle punkter revideret i 2003. Ændringen blev godkendt af Kommissionen den 9. januar 2003 som en ændring til det danske landdistriktsprogram. Opfølgning på de retningslinier, der vedrører naturlig tilgroning og mere ekstensivt anlæg af ny skov, vil først blive gennemført, efter at den nye lov er trådt i kraft.

Det forudsættes, at tilskud til skovrejsning i områder, der i regionplanen er udlagt som områder, hvor skovrejsning er ønsket, skal prioriteres forud for andre skovrejsningsprojekter. Også projekter, som bidrager til at beskytte grundvandsressourcerne, bør prioriteres højt.

Vedrørende dobbeltbinding i 8 år

Efter den gældende bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning er det et vilkår for tilskud til skovrejsning, at landbrugspligten opretholdes i 8 år efter pålæggelse af fredskovspligt (dobbeltbinding). Hvis landbrugspligten ophæves i 8 års perioden, skal tilskud og kompensation for tabt indkomst betales tilbage med renter. Bestemmelsen har kun haft relevans for skovarealer på over 35 ha. Det skyldes, at landbrugspligten efter landbrugsloven kun kan ophæves på arealer på 35 ha eller derover, og kun hvis de er fredskovspligtige eller bliver fredskovspligtige samtidig med ophævelsen af landbrugspligten.

Skoverhvervet har peget på, at dobbeltbindingen er en barriere for skovrejsningen og dermed en barriere for opfyldelse af skovrejsningsmålsætningen. Der er dog hidtil kun i ét tilfælde blevet stillet krav om tilbagebetaling af tilskud til skovrejsning, fordi landbrugspligten blev ophævet på et areal i 8 års perioden.

Det forudsættes derfor, at dobbeltbindingen, som er beskrevet i bemærkningerne til ændringen af skovloven i 1996, ikke skal gælde fremover. Landbrugspligten kan herefter ophæves efter landbrugslovens bestemmelser på et hvilket som helst tidspunkt efter, at der er givet tilsagn om tilskud og arealet er pålagt fredskovspligt, uden at tilskud eller indkomstkompensation skal betales tilbage.

Vedrørende fortrydelsesret

Efter den gældende bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning kan tilskudsmodtager indenfor en frist på 8 år (svarende til dobbeltbindingsperioden) vælge at få fredskovspligten ophævet mod at betale tilskuddet tilbage med renter. Fredskovspligten ophæves, selv om arealet er blevet tilplantet. Bestemmelsen har størst interesse for en ny ejer, som overtager arealet inden for 8 års fristen, og som har andre planer med det end skovdrift. Erfaringen viser dog, at bestemmelsen kun har været benyttet i meget få tilfælde.

I forslaget forudsættes det derfor, at denne 8 års fortrydelsesret fjernes. Fredskovspligten vil herefter være bindende fra afgørelsen om fredskovspligt, som træffes samtidig med tilsagnet om tilskud til skovrejsning.

Hvis en tilskudsmodtager ikke ønsker at gennemføre dele af et skovrejsningsprojekt, hvortil der er meddelt tilsagn om tilskud, forudsættes det fremover, at dette meddeles miljøministeren senest 1 måned efter, at fristen for indberetning af påbegyndt skovrejsning er udløbet. Ministeren vil herefter i hvert enkelt tilfælde vurdere, om fredskovspligten kan bortfalde på det areal, som ønskes holdt uden for projektet. Fredskovspligten vil således kunne bortfalde, hvis vilkåret om tilplantning ikke er opfyldt. Der vil desuden skulle tages stilling til, om udbetalt tilskud skal betales tilbage.

Ad nr. 3)

Bestemmelsen er en uændret videreførelse af den gældende lovs § 19, stk. 1, nr. 4, om tilskud til udvikling af produkter fra skovbruget eller træindustrien. Desuden kan der ydes tilskud til fælles markedsføringsaktiviteter.

Efter den gældende lovs § 42 b har miljøministeren nedsat »Bevillingsudvalget for Produktudviklingsordningen«, som dels har en rådgivende funktion, dels træffer afgørelser i visse typer af sager. I forslaget er bestemmelserne om, at ministeren nedsætter udvalget, ikke gentaget. Ministeren forventes imidlertid at nedsætte et lignende udvalg, men kun med en rådgivende funktion.

Produktudviklingsordningen er udmøntet i bekendtgørelsen om tilskud til udvikling af nye produkter fra skovbruget og træindustrien, og er godkendt af Kommissionen som en statsstøttesag.

Produktudviklingsordningen er evalueret eksternt i 1999. I evalueringen konkluderes det, at der er en høj grad af målopfyldelse og udbytte af de gennemførte projekter. Der er igangsat projekter indenfor næsten alle de indsatsområder, der blev opstillet ved ordningens start i 1994. På baggrund af den positive evaluering, og da der fortsat er behov for produktudvikling i skovbruget og træindustrien, er ordningen videreført.

Ordningen har til formål at fremme afsætningen og øge konkurrenceevnen for dansk skovbrug og træindustri ved at styrke erhvervets indtjeningsevne og afhjælpe konjunkturfølsomheden på lang sigt. De væsentligste indsatsområder for produktudvikling forventes med udgangspunkt i evalueringen at være:

– samordning af forskning, undervisning og formidling vedrørende træ som materiale

– udvikling af byggeri med træ

– produktion af kvalitetstræ i mere naturnært skovbrug

– effektivisering af trækæden fra skovplante til træprodukt

Produktudvikling i skovbruget

Tilskud kan ydes til ejere eller forpagtere af skovbrugsejendomme, leverandør- og servicevirksomheder for skovbruget og til institutioner, hvis resultatet af deres udviklingsarbejde umiddelbart kan anvendes i skovbruget. Der ydes ikke tilskud til stat, kommuner og folkekirke – dog undtaget forsknings- og forsøgsinstitutioner. Der kan ydes tilskud på følgende områder:

– Videreudvikling af eksisterende produkter og produktionsprocesser.

– Udvikling af nye, herunder mere miljøvenlige eller mere økonomiske, produktionsmetoder for kendte skovbrugsprodukter.

– Udvikling af nye produktioner, der naturligt kan indgå i den skovbrugsmæssige udnyttelse af en skovejendom.

– Erhvervsmæssig udnyttelse af resultaterne af udviklingsarbejde, som er støttet af tilskudsordningen.

Produktudvikling i træindustri

Tilskud kan ydes til private erhvervsvirksomheder. Der ydes - bortset fra forsknings- og forsøgsinstitutioner - ikke tilskud til stat, kommuner og folkekirke. Der ydes tilskud til produktudvikling i forarbejdning af træprodukter samt udvikling af mere miljøvenlige eller økonomiske produktionsmetoder. I lighed med den hidtidige afgrænsning af tilskudsordningen kan der ikke ydes tilskud til produktudvikling vedr. møbler.

Fælles markedsføringsaktiviteter

Tilskud kan ydes til grupper og sammenslutninger af virksomheder, som ønsker at gøre en fælles indsats for at markedsføre større eller mindre produktgrupper fra skovbruget og/eller træindustrien. Der lægges vægt på, at projektet sandsynliggør en øget samlet afsætning fra skovbruget/træindustrien eller nedbringer sektorens transaktionsomkostninger.

Undersøgelser mv.

Foruden ansøgte projekter kan Skov- og Naturstyrelsen som hidtil afholde udgifter til oplysnings-, vejlednings-, demonstrations- eller undersøgelsesvirksomhed, som kan fremme produktudvikling indenfor skovbruget og træindustrien.

Ad nr. 4)

Bestemmelsen erstatter den gældende lovs § 19, stk. 1, nr. 5, om, at der kan ydes tilskud til konsulentvirksomhed i skovbruget.

Ved ændringen af skovloven i 1996 blev bestemmelser om tilskud til skovbrugets konsulentvirksomhed flyttet fra konsulentloven til skovloven og blev efterfølgende nærmere udmøntet i bekendtgørelse nr. 169 af 20. marts 1999. Formålet med ordningen var at fremme kvalificeret rådgivning om god og flersidig skovdrift til private ejere af mindre skove. Af bemærkningerne til skovloven fremgår, at effekten af tilskud til konsulentvirksomhed skal evalueres senest i år 2000. Der blev dog ikke gennemført en evaluering i 2000, da bekendtgørelsen først blev udarbejdet i 1999, og ordningen derfor i år 2000 kun havde eksisteret i 1 år. Effekten af de udbetalte tilskud vil blive evalueret i år 2004.

Med forslaget videreføres muligheden for at kunne yde tilskud til skovbrugets konsulentvirksomhed. Private sammenslutninger og institutioner skal således også fremover kunne opnå et aktivitetsafhængigt tilskud til konsulentvirksomhed på mindre ejendomme. Organisationerne skal dog være godkendt af miljøministeren. Ordningen betyder, at ejere af små skove, som der er mange af i dansk skovbrug, og som ikke har et grundlag for at ansætte eget skovpersonale, også får mulighed for at få skovbrugskyndig vejledning. Den gældende bekendtgørelse for ordningen videreføres med forslaget uændret, indtil der udarbejdes en ny tilsvarende bekendtgørelse, jf. forslagets § 69.

Ad nr. 5)

Bestemmelsen erstatter den gældende lovs § 19, stk. 1, nr. 6, om, at der kan ydes tilskud til oplysnings-, vejlednings- og undersøgelsesvirksomhed vedrørende § 19, stk. 1, nr. 1-5.

Med hjemmel i bl.a. denne bestemmelse blev der i 1999 indført en tilskudsordning vedrørende praksisnære forsøg, som skal fremme den gode og flersidige skovdrift og udbygge den praksisrelaterede viden knyttet til skovrejsning og urørt skov.

Efter forslaget videreføres muligheden for at yde tilskud til oplysnings-, vejlednings- og undersøgelsesvirksomhed. Disse anses for at være en integreret del af de aktiviteter, der i øvrigt kan gives tilskud til efter nr. 1 - 4, jf. ovenfor. Dette tilskud vil også kunne ydes til offentlige forskningsinstitutioner.

Som noget nyt er det indarbejdet i bestemmelsen, at der kan ydes tilskud til at rådgive private skovejere i forbindelse med kortlægning og beskyttelse af naturtyper og levesteder for arter, jf. forslagets §§ 14 - 25. Der er desuden i stk. 2 indarbejdet en hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at tilskud til denne form for rådgivning i en periode kan ydes til en brancheorganisation. Gennemgang af ejendomme i de internationale naturbeskyttelsesområder med henblik på kortlægning, indgåelse af aftaler, erstatning for tab ved afgørelser om driften mv. kræver aktiv deltagelse fra ejerne af de berørte skovarealer. Formålet med tilskuddet er at fremme denne proces mest muligt ved at sikre, at ejerne kan få en kvalificeret rådgivning. Information og rådgivning vil kunne gives af de allerede godkendte konsulentorganisationer, jf. forslagets § 29, stk. 1, nr. 4. For at imødekomme det særlige rådgivningsbehov, der er i den overgangsperiode, hvor naturtyper og levesteder for arter udpeges og aftaler indgås, skal skovbrugets brancheorganisation, Dansk Skovforening, dog kunne inddrages i rådgivningen. Der vil kunne ydes et tilskud hertil svarende til højst et halvt årsværk årligt i 6 år. Denne rådgivning skal være til rådighed for alle berørte private ejere, uanset om de er medlemmer af skovforeningen eller de godkendte konsulentorganisationer. Nærmere regler herom vil blive fastsat i en bekendtgørelse efter stk. 2, hvorefter ministeren har hjemmel til at fastsætte regler om, at tilskud til denne form for rådgivning i en periode kan ydes til en brancheorganisation.

Tilskuddet skal, hvis det indeholder støtteforanstaltninger omfattet af EF-traktatens artikel 87, stk. 1, notificeres for EU-Kommissionen i medfør af EF-traktatens artikel 88, stk. 3. Kommissionens godkendelse skal foreligge, før bestemmelser, der forudsætter notifikation, kan træde i kraft.

Ad stk. 2

Bestemmelsen giver som den gældende lovs § 19, stk. 2, miljøministeren hjemmel til at fastsætte regler om tilskudsordningernes indhold og administration. I forslaget er der dog en mere udførlig opremsning af, hvad ministeren kan fastsætte regler om, end i den gældende lov. Bestemmelsen bringes hermed i overensstemmelse med anden tilskudslovgivning indenfor ministeriets område.

Af den gældende bestemmelse fremgår, at ministeren kan beslutte, at tilskud fortrinsvis ydes til fredskovspligtige arealer. Denne bestemmelse videreføres i forslaget.

Der er desuden tilføjet en hjemmel for ministeren til at fastsætte regler om, at tilskud til rådgivning efter stk. 1, nr. 5, i en periode kan ydes til en brancheorganisation, jf. bemærkningerne ovenfor.

Ad stk. 3

Bestemmelserne om, at miljøministeren kan give tilsagn ud over finansåret, og om, at tilskud kan udbetales forskudsvis eller a conto, er nye. Forslaget bringes hermed i overensstemmelse med anden tilskudslovgivning indenfor ministeriets område. Udbetaling af tilskud forskudsvis eller a conto forudsættes kun at ske undtagelsesvis.

Derudover viderefører bestemmelsen den gældende lovs § 19, stk. 3, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, at udbetaling af tilskud skal ske til en konto i et pengeinstitut. Der er fastsat regler herom i de gældende bekendtgørelser om tilskud.