Skovloven § 14

Beskyttelsen af de skovnaturtyper og arter i internationale naturbeskyttelsesområder, som er omfattet af habitatdirektivets bilag I og II og fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, gennemføres efter forslaget ved, at miljøministeren udarbejder en Natura 2000-skovplan. Planen skal dække alle skovbevoksede, fredskovspligtige arealer i de internationale naturbeskyttelsesområder. De berørte lodsejere vil blive inddraget i udarbejdelsen af planen.

Amterne skal tilsvarende gennemføre en Natura 2000-planlægning for de naturtyper og arter, som er omfattet af direktiverne. Amternes planlægning skal omfatte de naturtyper, som ikke er skovnaturtyper, men som ligger i fredskov og i øvrigt er omfattet af naturbeskyttelsesloven § 3. Amternes planlægning skal desuden omfatte skovnaturtyper, som ikke er fredskov.

Arealer med de naturtyper, som er for små til at være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og som er beskyttet efter forslaget § 28, vil blive omfattet af planen og kortlægningen i det omfang, de indeholder naturtyper eller levesteder for arter, der er omfattet af direktivet.

De skovnaturtyper og levesteder i skov, der i henhold til direktivet skal omfattes af reglerne, findes i dag ikke kortlagt som enkelte lokaliteter. Det første led i udarbejdelsen af planen vil derfor være at kortlægge, hvor naturtyper og levesteder, der er omfattet af direktiverne, findes, og danne sig et indtryk af deres status.

Habitatdirektivets 10 danske skovnaturtyper omfatter mere eller mindre naturlig skov, hvor hjemmehørende træarter udgør den største del af bestanden, f.eks. flere slags egeskove, elle-askeskove og bøgeskove. Arealer, som har plantagekarakter, er ikke omfattet. Plantagekarakter kan eksempelvis være begrundet i anvendelse af ikke hjemmehørende træarter, eller i at skovens struktur er unaturlig med ensaldrende træer i rækker. De fleste levesteder for arter vil være i løvskov, men visse af de relevante fuglearter er tilknyttet nåleskov, og kan omfatte mere intensivt drevne skovarealer. For at sikre en hensigtsmæssig forvaltning af lokaliteterne er det derfor nødvendigt at gennemgå samtlige internationale naturbeskyttelsesområder med henblik på en kortlægning og afgrænsning af de enkelte lokaliteter. Arbejdet hermed forventes påbegyndt i 2004, da det under alle omstændigheder er nødvendigt for myndighederne at kende den mere præcise beliggenhed af disse lokaliteter for at opfylde direktivforpligtelserne.

Indtil loven træder i kraft, kan myndighederne alene få adgang til de enkelte ejendomme med henblik på at foretage kortlægning, hvor den enkelte grundejer giver sin tilladelse. Det forudsættes, at de enkelte skovejere, allerede før en ny lov kan træde i kraft, i et vist omfang vil være villige til at lade myndighederne få adgang til deres ejendom med henblik på kortlægningen.

Som led i kortlægningen noteres samtidig oplysninger om levestedet og om skovnaturtypens bevaringsstatus, f.eks. om lokaliteten har karakter af gammel og artsrig skov eller forefindes i en mindre veludviklet form.

Når gennemgangen i et område er afsluttet, udarbejdes der på baggrund af bl.a. den viden om området og de enkelte lokaliteter, som kortlægningen har givet, en samlet beskrivelse af naturtilstanden og bevaringsstatus for hver skovnaturtype og hvert levested for de omfattede arter i området. Vurderingen af bevaringsstatus vil bl.a. ske efter en kvalitetsskala, svarende til vandrammedirektivets kvalitetsklasser.

Det næste led i planen er at fastsætte de målsætninger for de enkelte naturtyper og levesteder, der er nødvendige for at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus, samt de foranstaltninger (indsatsprogram), der er nødvendige for at opfylde målsætningerne. Fastsættelse af bevaringsmål og foranstaltninger på de enkelte lokaliteter vil ske med udgangspunkt i de oplysninger, som gennemgangen af områderne i forbindelse med kortlægningen giver. Planen kommer således til at indeholde en beskrivelse af bevaringsmålsætningerne og de foranstaltninger, der er nødvendige eller ønskelige for at sikre eller forbedre bevaringsstatus for de enkelte naturtyper og levesteder i overensstemmelse med målsætningerne.

Natura 2000-skovplanerne skal danne ramme for de aftaler og afgørelser om driften, der efterfølgende indgås efter § 18 eller træffes efter § 19.

Planerne foreslås i øvrigt indholdsmæssigt og proceduremæssigt udarbejdet efter de principper, der foreskrives gennemført for amternes Natura 2000-planlægning på land i lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven). Den præcise fremgangsmåde søges forenklet og tilpasset formålet med planerne, dvs. driften af de enkelte naturtyper i overensstemmelse med beskyttelsesformålet. Proceduren i forbindelse med planlægning, herunder om lodsejernes og offentlighedens inddragelse, fastlægges nærmere i en bekendtgørelse, jf. § 16.

Ligesom Natura 2000-planerne foreslås det, at Natura 2000-skovplanerne skal kunne påklages til Naturklagenævnet for så vidt angår fastsættelse af målsætninger og indsats, jf. § 60, stk. 1. Det forudsættes desuden, at ministeren fastsætter regler efter § 16, stk. 1, om, at spørgsmål vedrørende planernes tilvejebringelse kan påklages.

Planerne vil ikke være direkte bindende for ejerne, men de vil udgøre den administrative ramme for det opfølgende arbejde med aftaleindgåelse og afgørelser og vil på længere sigt kunne danne grundlag for eventuel genforhandling af aftaler med ejere vedrørende enkelte lokaliteter, hvor der er behov for eller ønske om ændringer.

Planerne vil være bindende for myndighederne og vil danne grundlag for disses administration af beføjelser med betydning for arealer omfattet af Natura 2000-skovplanen.

Det foreslås, at miljøministeren får beføjelse til at ændre en plan, hvis det bliver nødvendigt, f.eks. fordi bevaringsstatus ikke udvikler sig som forudsat, eller forudsætningerne har ændret sig væsentligt. Bestemmelsen fremgår af § 16, stk. 3.