Skovloven § 13

Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 25 med den ændring, at den kun gælder for fredskovspligtige arealer.

Bestemmelsen har som hidtil til formål at undgå overdreven hugst i forbindelse med ejerskifte, hvor risikoen herfor er størst. Såfremt der konstateres en udvikling i retning af »skovslagtning«, kan den »hugstattestordning«, som gjaldt efter tidligere skovlovgivning, sættes i kraft igen, evt. alene for visse områder eller enkelte ejendomme. Der er som hidtil hjemmel til i givet fald at forlange, at de kultur- og bevoksningsarbejder og begrænsninger i hugsten mm., som god skovdrift kræver, udføres både på de arealer, hvor hugsten skal foregå, og i skoven i øvrigt. Hugstattester vil i givet fald kunne opdeles i årlige etaper fordelt på udspecificerede bevoksninger.

Ved erhvervsmæssig hugst forstås hugst til salg eller til industriel udnyttelse.

Bestemmelsen gælder ved ejerskifte i form af både køb, mageskifte, arv og gave.

Ændring af et selskabs ejerforhold er ikke retligt set et ejerskifte i forhold til selskabets aktiver, fx en skov. Stk. 2 er derfor nødvendig for også at tage højde for risikoen for overdreven hugst, hvis skoven ejes af et selskab.

Afgørelser efter denne bestemmelse kan som noget nyt påklages til Naturklagenævnet.

Til kapitel 4

Beskyttelse af skovnaturtyper og levesteder for arter mv.

Det fremgår af § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (nr. 477 af 7. juni 2003), at den overordnede målsætning for de internationale naturbeskyttelsesområder er at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for.

De internationale naturbeskyttelsesområder er optaget i amternes regionplaner, og anden kommunal planlægning må efter planlovens § 11, stk. 2, og § 13, stk. 1, ikke stride mod regionplanen.

Bekendtgørelsen indebærer, at myndighederne ved administrationen af en række bestemmelser i bl.a. planloven, vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven og skovloven har pligt til at sikre, at der ved de nævnte tilladelser ikke sker forringelse af områdets naturtyper og levesteder for arter eller tillades aktiviteter, der kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for.

Med henblik på at beskytte arter og naturtyper i de internationale naturbeskyttelsesområder er der til supplering af bekendtgørelsen løbende på amtsligt og statsligt plan gennemført naturforvaltningsprojekter, ligesom der er anvendt EU-LIFE midler og landbrugstilskud, herunder navnlig tilskud via de miljøvenlige landbrugsforanstaltninger, til pleje og genopretning i habitatområder.

Derudover er der i en række love fastsat nærmere bestemmelser om hensynet til internationale naturbeskyttelsesområder.

På de statsejede skovarealer, der administreres af Skov- og Naturstyrelsen, er der gennemført en registrering og kortlægning af skovnaturtyper (de direktivbeskyttede bevoksninger i habitatområderne). Registreringen er foretaget på baggrund af et sikkerhedsprincip, der i praksis betyder, at også bevoksninger, hvor man har været i tvivl om, hvorvidt de bør omfattes af registreringen, er medtaget. Registreringen, som blev gennemført i 1999, viste et samlet areal af skovnaturtyper i habitatområder på Skov- og Naturstyrelsens arealer på ca. 5.000 ha. I forbindelse med registreringen udarbejdede styrelsen driftsforskrifter for disse 5.000 ha, der betyder, at arealerne ikke sprøjtes og gødskes, og de må alene forynges ved selvforyngelse.

I 1994 gennemførte styrelsen en naturskovsstrategi (’Strategi for de danske naturskove og andre bevaringsværdige skovtyper’) bl.a. på arealer, der administreres af styrelsen. Det betød, at der blev udpeget arealer til urørt skov og andre særlige driftsformer, der i højere grad tager hensyn til biodiversiteten. Der er et væsentligt sammenfald i formål mellem habitatdirektivet og naturskovsstrategien, hvilket betyder, at biodiversiteten på en række af ovenstående 5.000 ha i forvejen er godt beskyttet gennem opfølgningen på naturskovsstrategien.

Endelig indebærer skovlovens krav om hugstmodenhed i den gældende lovs § 17, som videreføres i forslagets § 8, en vis beskyttelse af de skovnaturtyper, som er omfattet af direktivet, da de efter den gældende lov ikke må renafdrives før tidspunktet for hugstmodenhed.

Disse tiltag er dog ikke, jf. nedenfor, tilstrækkelige til at opfylde direktivet.

Der har været rejst tvivl om, hvorvidt direktivet har været fuldt ud implementeret i dansk lovgivning ved bekendtgørelsen og de øvrige nævnte tiltag. Hidtil har det været antaget, at indgreb overfor igangværende aktiviteter, der forringer eller forstyrrer naturtypen eller levestedet, om nødvendigt har kunnet ske ved løbende at indgå aftaler med ejerne om driften eller gennemføre fredninger eller lignende.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger har miljøministeren på baggrund af bl.a. en redegørelse fra Kammeradvokaten derfor besluttet at fastsætte regler om beskyttelse af de internationale naturbeskyttelsesområder, som også skaber grundlag for at iværksætte de nødvendige bevaringsforanstaltninger.