Search for a command to run...
Bestemmelsen er ny, og er en konsekvens af strukturaftalen. Det fremgår af aftalen, at der skal oprettes en national videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO). Formålet med en sådan organisation er at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret vidensindsamling og – udvikling. Formålet er endvidere at sikre rådgivning og vejledning af borgere og kommuner og et landsdækkende overblik over den samlede specialrådgivning.
Kommunerne får ansvaret for at tilbyde såvel den almindelige som den mere specialiserede rådgivning til brugere og pårørende, som de efter loven har krav på. Kommunerne kan søge støtte til deres rådgivningsopgaver dels i andre kommuner og hos private dels i de tilbud, som regionerne driver. Som supplement hertil skal VISO tilbyde kommuner og borgere vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager samt vejledende udredning i de få mest sjældent forekommende specielle og komplicerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommune eller i regionens tilbud.
I samme omfang som i dag skal specialrådgivningsfunktionen være en gratis ydelse i forhold til kommuner og borgere.
Borgere vil kunne henvende sig direkte til VISO om specialrådgivning, men i langt de fleste tilfælde er det mest hensigtsmæssigt for borgeren, at henvendelsen går via kommunen for at sikre en dialog mellem borger, den ansvarlige myndighed (kommunen) og den rådgivende instans (VISO).
Henvendelser om udredning skal i alle tilfælde ske via kommunen. Et kommunalt afslag på udredning i VISO vil kunne indbringes for det sociale nævn.
VISO afgør om en konkret sag og problemstilling falder inden for VISO’s område og skal således kunne afvise henvendelser. Afgørelsen kan ikke påklages, hverken til socialministeren eller de sociale klagemyndigheder.
VISO samarbejder med og indgår kontrakter med kommuner, regioner m.fl. om levering af specialiseret rådgivning og vejledning fra de lokale tilbud.
VISO er en netværksorganisation med en mindre central enhed, men hvor hovedparten af specialisterne er placeret decentralt, idet de er ansat i kommuner, regioner eller i private tilbud. Netværket fastholdes således samlet som en del af det kommunale/regionale tilbud, dvs. forbliver lokalt i de tilbud, hvor de i øvrigt arbejder.
I det omfang, det er relevant for VISO’s virksomhed, kan VISO også samarbejde med funktioner under andre sektorer, fx sundhed og arbejdsmarked.
VISO består af en vidensfunktion, en specialrådgivningsfunktion og en udredningsfunktion. VISO er primært praksisorienteret, og skal opbygge viden om, hvordan man håndterer personer med specifikke problemer (metodeudvikling inden for behandlingsformer). VISO kan også pege på indsatsområder for forskning og omsætte forskningsresultater til anvendelig viden.
Formålet med VISO er:
VISO skal dække de mest specialiserede, komplicerede problemstillinger inden for følgende områder:
Følgende samles under VISO:
Derudover indgår Hjælpemiddelinstituttet.
Ligeledes samles følgende statslige videns- og formidlingscentre under VISO.
Derudover skal der sikres vidensfunktioner vedr. børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer samt udsatte grupper.
Den effekt, der ligger i at samle de forskellige vidensfunktioner i én organisation, skal udnyttes til dels at sikre en mere hensigtsmæssig ressourceanvendelse og dels til at rette fokus på områder, der i dag er udækkede rent vidensmæssigt.
VISO skal dække de mest specialiserede rådgivnings- og udredningsopgaver i forhold til de mest komplicerede enkeltsager. Karakteristisk for de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager vil være, at de for den enkelte kommune vil forekomme sjældent, ligesom indsatsen i mange tilfælde vil involvere flere faglige specialister samt ofte være særdeles udgiftskrævende. VISO vil i mange tilfælde være nødt til at trække på ekspertise i andre sektorer.
Udredningsfunktionen vil være snævrere end specialrådgivningsfunktionen, idet den vil være afgrænset til få mest sjældent forekommende specielle og komplicerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommune eller i regionens tilbud.
Både specialrådgivningsfunktionen og udredningsfunktionen har vejledende karakter i forhold til borger og kommune, idet det alene er den enkelte kommune, som har ansvaret for at træffe beslutninger i forhold til borgeren.
På specialundervisningsområdet kan VISO tilbyde bistand til kommunens udredning.
Specialrådgivning i de mest specielle og komplicerede enkeltsager fx vedr.:
_ - Børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer, herunder:_
_ - Børn og unge med handicap, herunder:_
_ - Specialundervisning af børn, unge og voksne._
_ - Hjerneskade, herunder:_
_ - Udviklingshæmmede, herunder kriminelle udviklingshæmmede, fx:_
_ - Udsatte grupper, herunder:_
Hjemløse.
Gravide stofmisbrugere.
Svære blandingsmisbrug.
Andre meget specialiserede og komplicerede personlige eller sociale problemer.
Sindslidende.
Øvrige meget komplekse sager, herunder:
komplicerede sager eller meget små komplekse handicapgrupper/sammensatte problemstillinger, fx personer med Huntingtons Chorea eller personer med Spielmeyer-Vogt’s sygdom.
Personer med tilsvarende sjældne handicaps, hvor funktionsnedsættelsen kræver kompleks og specialiseret indsats.
Personer med komplicerede bevægehandicap.
Læbe/ganespalte, sjældne handicap, handicappede med flere diagnoser og andre områder, hvor der kræves en kompleks og specialiseret indsats.
Specialiseret rådgivning om epilepsi fra Kolonien Filadelfia.
Blinde, herunder:
Specialrådgivningsfunktioner ved Instituttet for Blinde og Svagsynede.
Specialrådgivningsfunktioner ved Refsnæsskolen.
Specialrådgivningsfunktioner ved Kennedy Instituttet-Statens øjenklinik.
Anden specialrådgivning vedr. blinde.
_ - Døve og døvblinde, herunder:_
Netværk
Under VISO indgår også sekretariatsfunktionerne vedr. en række netværk oprettet af amterne
VISO er en netværksorganisation med en mindre central enhed, hvor hovedparten af specialisterne er placeret decentralt, idet de er ansat i kommuner, regioner eller i private tilbud.
Den centrale enhed skal varetage følgende opgaver:
Der nedsættes en faglig bestyrelse for VISO bestående af repræsentanter fra staten, KL og regionerne i forening samt brugerorganisationer. Bestyrelsen skal:
Arbejdsgangene i VISO vil blive tilrettelagt, så de er i overensstemmelse med persondatalovens regler.
Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om VISO.
LBK nr 1129 af 22/09/2025
Social- og Boligministeriet
For at sikre det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud, som er tilpasset udviklingen i målgruppernes behov, på det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde kan Social- og Boligstyrelsen undtagelsesvis pålægge en kommunalbestyrelse eller et regionsråd at etablere eller fortsat at drive et tilbud eller tilbyde en indsats omfattet af denne lov. Social- og Boligstyrelsen kan endvidere undtagelsesvis pålægge en kommune eller en region at videreføre eller forny en driftsaftale med et eksisterende privat tilbud og at indgå en ny driftsaftale, hvis en eksisterende driftsaftale er opsagt.
Stk. 2. På samme betingelser som i stk. 1 kan Social- og Boligstyrelsen undtagelsesvis meddele et pålæg om samling af små tilbud rettet mod samme målgruppe til ét tilbud, hvis Social- og Boligstyrelsen vurderer, at tilbuddene ikke hver for sig er fagligt og økonomisk bæredygtige. Kommunerne og regionerne aftaler, hvilken kommune eller region der skal drive det samlede tilbud og herunder overtage et eller flere tilbud efter § 186 a, stk. 1 eller 2. Hvis kommunerne og regionerne ikke inden 4 måneder efter pålægget har indgået aftale om, hvem der skal drive tilbuddet, træffer Social- og Boligstyrelsen afgørelse herom. Andre kommuner og regioner kan i den periode, pålægget gælder, ikke oprette nye tilbud i forhold til denne målgruppe uden Social- og Boligstyrelsens godkendelse.
Stk. 3. Social- og Boligstyrelsen skal i forbindelse med et pålæg efter stk. 1 og 2 pålægge kommunerne i den pågældende region eller landsdel at indgå aftale om finansiering af driften af det tilbud, som pålægget vedrører. Hvis kommunerne ikke inden 4 måneder efter pålægget har indgået aftale om en finansieringsmodel, træffer Social- og Boligstyrelsen afgørelse herom.
Stk. 4. Social- og Boligstyrelsen kan i forbindelse med et pålæg efter stk. 1 og 2 meddele eller forlænge et midlertidigt pålæg efter § 13 b, stk. 4, indtil aftale eller afgørelse om finansieringsmodel, jf. stk. 3, foreligger.
Stk. 5. Social- og Boligstyrelsen fastsætter i forbindelse med en afgørelse om pålæg efter stk. 1 og 2 en frist for, hvor længe pålægget skal gælde. Et pålæg kan højst gælde i 2 år. Social- og Boligstyrelsen kan inden fristens udløb træffe afgørelse om at forny pålægget.
Stk. 6. Afgørelse om driftspålæg, herunder eventuel afgørelse om en finansieringsmodel, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 7. Social- og Boligstyrelsens afgørelser på området for den mest specialiserede specialundervisning efter denne bestemmelse træffes efter forhandling med Børne- og Undervisningsministeriet.
Stk. 8. Hvis et pålæg efter stk. 1 eller 2 vedrører et eksisterende tilbud eller etablering af et tilbud omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn, er det en betingelse, at det kompetente socialtilsyn, jf. den nævnte lovs § 2 henholdsvis § 5, har godkendt eller efterfølgende godkender det eller de pågældende tilbud.
