Sektorforskningsloven

Det foreslås, at det præciseres, at sektorforskningsinstitutioner skal have forskning som hovedformål. Dette er som i den gældende lov i § 1 en kvalitativ vurdering. Ved vurderingen lægges vægt på, at institutionens forskning skal have en afgørende eller grundlæggende betydning for institutionens virksomhed.

Lovforslaget omfatter ligesom den nuværende lov ikke videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, arkiver, biblioteker, museer og lignende under Kulturministeriet. Ligeledes er universiteterne som hidtil ikke omfattet af loven.

Forslaget omfatter ligesom den nuværende lov statsinstitutioner, og det gør ingen forskel, om de er klassiske statsinstitutioner, eller om de bevillingsmæssigt er statsvirksomheder. Ressortministeren har det overordnede ansvar for den enkelte institution. Sektorforskningsinstitutioner skal derfor blandt andet overholde Finansministeriets udbuds- og indkøbscirkulærer. Bestyrelsen og dens formand samt direktøren er ansvarlig for overholdelsen af disse regler.

Selvejende institutioner foreslås som hidtil ikke omfattet, men i § 11 foreslås der mulighed for, at selvejende forskningsinstitutioner, som overvejende finansieres med offentlige midler, også vil kunne benytte betegnelsen sektorforskningsinstitution efter godkendelse af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. En forudsætning herfor er, at institutionen forpligter sig til at følge lovforslagets krav til kvalitetssikring.

Forslaget i stk. 2 er en videreførsel af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2. Ressortministeren foretager en vurdering af de institutioner, der hører under ministeriets område, og aftaler med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, hvilke institutioner der skal omfattes af lov om sektorforskningsinstitutioner.

Forslagets stk. 3 er en ny bestemmelse, hvori det foreslås, at ressortministeren, forinden der oprettes eller nedlægges en institution, skal høre Det Strategiske Forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v. En sammenlægning af sektorforskningsinstitutioner falder ikke ind under bestemmelsens høringspligt.

Formålet med høringen er at sikre, at forskning udføres, hvor det er bedst og billigst, og bestemmelsen sigter også på at tage højde for, at den enkelte institution har et volumen, som gør det muligt at drive forskning af høj kvalitet uafhængigt af ministeren. Forskningsaktiviteter ved en ny institution må således ikke komme under en vis minimumsstørrelse (ofte benævnt ”kritisk masse”) afhængig af de videnskabelige discipliner. Det Strategiske Forskningsråd kan i sin vurdering belyse, om det er sandsynligt, at andre forskningsinstitutioner eller universiteter kan udføre den ønskede opgave mere hensigtsmæssigt.

Forslaget er en videreførsel af den hidtidige praksis, hvorefter ministeren for videnskab, teknologi og udvikling skulle høres. Det er imidlertid fundet mindre bureaukratisk, at spørgsmålet afklares i en direkte dialog mellem ressortministeren og Det Strategiske Forskningsråd frem for, at dialogen finder sted gennem Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Forslaget skal ses som en obligatorisk høring, medens det normalt vil være naturligt at høre en række interessenter, inden en ny institution oprettes. Det skønnes dog, at den enkelte minister bedst selv vurderer, hvilke andre interessenter der skal høres i forbindelse med en oprettelse af en ny institution, idet kredsen af interessenter kan variere meget fra område til område.

Sektorforskningsinstitutioners formål

Sektorforskningsinstitutionens formål foreslås beskrevet, idet den gældende lov ikke indeholder en egentlig formålsbeskrivelse for sektorforskningsinstitutioner som samlet type af institutioner.

Forslaget om en egentlig formålsparagraf for sektorforskningsinstitutioner vil tydeliggøre arbejdsdelingen mellem de forskellige typer af offentlige forskningsinstitutioner, idet sektorforskningsområdet defineres i forhold til universiteterne og det private.

Sektorforskningsinstitutionens generelle formål er at drive forskning, hvorved typisk forstås relevant anvendelsesorienteret forskning og forskning med et strategisk sigte indtil højeste internationale kvalitetsniveau. Sektorforskningsinstitutionernes brugere kan både være Folketinget, regeringen, erhvervslivet og samfundet i bred betydning, og forskningen skal være relevant for sektoren.

Sektorforskningsinstitutionens formidlingsvirksomhed dækker også deltagelse i uddannelsesaktiviteter, jf. nedenfor, samt ligesom for universiteterne en aktiv udveksling af egen viden, kompetencer og teknologi til relevante interessenter i både den offentlige og den private sektor.

Sektorforskningsinstitutionerne kan inden for deres kerneområder varetage videncenterfunktion i forhold til brugerne. Institutionerne kan herunder stå for vedligeholdelse og udvikling af nationale databanker m.v.

Ved rådgivning inden for institutionens kerneområder tænkes på den direkte politikrelaterede rådgivning i forhold til ressortministeren og andre offentlige myndigheder. Opgaven kan omfatte rådgivning i forbindelse med myndighedsudøvelse, lovarbejde, udformning af redegørelser og handlingsplaner m.v.

I stk. 2 fastslås, at sektorforskningsinstitutioner udfører deres forskning uafhængigt af ressortministeren.

Det betyder, at sektorforskningsinstitutionen har frihed til at vælge forskningsmetode og fremgangsmåde inden for institutionens kerneområder som fastlagt i vedtægt og resultatkontrakt. I resultatkontrakt og vedtægt kan der således fastlægges overordnede rammer og emnekredse for institutionens forskning, mens den konkrete udmøntning af, hvorledes forskningen tilrettelægges og gennemføres, sker uafhængigt af ressortministeren.

Ressortministeren har således ingen instruktionsbeføjelser i forhold til forskningens resultater, og ministeren kan ikke påbyde den enkelte institution at optage eller undlade en bestemt forskning. Institutionen har også frihed til at publicere og offentliggøre forskningens resultater, jf. dog bemærkning til § 9.

Sektorforskningsinstitutionens uafhængighed er afgørende for kvaliteten af institutionernes forskning og de forskningsmæssige resultater samt for, at institutionen kan bidrage til universiteternes uddannelse, jf. bemærkninger til §8 med den krævede kvalitet i den forskningsbaserede undervisning.

Sektorforskningsinstitutioners varetagelse af andre opgaver end forskning, herunder myndighedsopgaver, udføres under ministerens ansvar og som konsekvens heraf under ministerens instruktionsbeføjelse.

Den foreslåede pligt til at værne om videnskabsetik svarer til den tilsvarende bestemmelse i lov om universiteter. Ved videnskabsetik tænkes både på forskningens redelighed og de spørgsmål, der varetages af de videnskabsetiske komitéer, Etisk Råd og Dyreetisk Råd. En række sektorforskningsinstitutioner arbejder inden for emnekredse som fx gen- og bioteknologi, hvor det er særligt vigtigt at holde sig videnskabsetikken for øje. En høj videnskabsetik er med til at underbygge sektorforskningsinstitutionernes troværdighed.

Endvidere kan nævnes lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner (forskerpatentloven), hvorefter en institution, hvor særlige etiske forhold gør sig gældende, kan acceptere, at en opfindelse ikke skal gøres til genstand for erhvervsmæssig udnyttelse. Endelig findes i patentloven og brugsmodelloven regler om etiske hensyn for, hvornår patenter kan meddeles, og brugsmodeller registreres.

Styrelsesbestemmelser

I stk. 1 foreslås det som hidtil, at der udarbejdes en vedtægt for den enkelte sektorforskningsinstitution. Det præciseres, at institutionens formålsparagraf skal rumme en beskrivelse af institutionens kerneområder med henblik på at synliggøre for omgivelserne, hvilken rolle den pågældende institution spiller.

Vedtægten regulerer i øvrigt institutionens funktion og ledelse. Det skal bemærkes, at sektorforskningsinstitutioner kan have opgaver ud over forskningen som fx myndighedsopgaver og andre driftsopgaver. Disse opgaver kan være reguleret i anden lovgivning. De forskellige typer af myndighedsopgaver, som institutionen udfører, skal fremgå af institutionens vedtægt.

I stk. 2 foreslås i lighed med i lov om universiteter, at bestyrelsen udarbejder forslag til de tidligere nævnte vedtægter for institutionen, som efter forudgående drøftelse skal godkendes af ressortministeren. Det foreslås, at ressortministeren skal sende vedtægterne i høring i Det Strategiske Forskningsråd, som vurderer, om kerneopgaverne, for så vidt angår det forskningsfaglige indhold, er hensigtsmæssigt placeret.

I stk. 3 foreslås det, at ressortministeren bemyndiges til at bekendtgøre vedtægten, når det skønnes hensigtsmæssigt.

Som noget nyt foreslås:

a) at mulighederne for at undtage en institution fra bestemmelserne om bestyrelser begrænses til de to enkelte institutioner, hvor der gælder helt særlige forhold, jf. § 14, stk. 3, mens der i den hidtil gældende lov har været en bestemmelse, som helt har undtaget et antal institutioner fra bestemmelserne om bestyrelser,

b) at hele bestyrelsen skal være uafhængig af pågældende minister, og de udpeges i deres personlige egenskab, mens der hidtil har været mulighed for, at op mod halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne kunne være under direkte instruktionsbeføjelse fra den pågældende ressortminister.

Den foreslåede uafhængighed sikrer alene den forskningsmæssige uafhængighed af ressortministeren, mens institutionen som statsinstitution fortsat er forpligtet til at følge de generelle bevillingsforudsætninger og dispositionsbegrænsninger, fx reglerne i Finansministeriets Budgetvejledning, Vejledning om effektiv opgavevaretagelse i staten og de af finansministeren fastsatte eller aftalte regler om løn- og ansættelsesvilkår, herunder pensionsvilkår. Sektorforskningsinstitutionerne er således fortsat omfattet af ministeriernes strategier for arbejdet med kvalitet og effektivitet.

I stk. 2 foreslås, at bestyrelsen godkender budget og regnskab for institutionen. Bestyrelsen skal i forbindelse med den overordnede strategiske ledelse af institutionen også fastlægge fordelingen af institutionens ressourcer og principperne for deres anvendelse, herunder også tilse at de opgaver, som institutionen varetager, sker på et ikke-konkurrenceforvridende grundlag. Bestemmelsen svarer til en tilsvarende bestemmelse i lov om universiteter.

I stk. 3 foreslås det, at bestyrelsen er ansvarlig for det faglige niveau af den forskning, som udføres på institutionen.

Da mindst en fjerdedel af bestyrelsen er anerkendte forskere, har bestyrelsen den faglige baggrund for at sikre det forskningsfaglige niveau. Forskningsniveauet sikres via blandt andet vedtægt, generelle retningslinjer for institutionens langsigtede virksomhed og udvikling samt budget. Endvidere får bestyrelsen via de foretagne obligatoriske evalueringer en vurdering af kvaliteten af den udførte forskning, som kan danne baggrund for bestyrelsens fremtidige planer for institutionen.

Forslagets stk. 4 bestemmer, at bestyrelsen skal indgå en resultatkontrakt med vedkommende minister. Der er karakteristisk for resultatkontrakter i staten:

· At der ikke er tale om kontrakter i juridisk forstand

· At kontrakternes vilkår kan fraviges ensidigt af ministeren inden for de rammer, der gælder for ministerens instruktionsbeføjelser og tilsynsmyndighed i forhold til institutionen

· At de økonomiske forudsætninger for kontrakten kan ændres på de årlige finanslove.

I stk. 5 foreslås, hvorledes bestyrelsen og dennes formand udpeges af ressortministeren. I den gældende lov om sektorforskningsinstitutioner er det bestemt, at formanden og bestyrelsens flertal skal være uafhængige af ressortministeren. Det foreslås nu, at hele bestyrelsen skal være uafhængig af ressortministeren, således at denne ikke har instruktionsbeføjelse i forhold til bestyrelsens medlemmer og dens formand. Det foreslås, at de bestyrelsesmedlemmer, som kommer udefra, udpeges i deres personlige egenskab. Ved bestyrelsens sammensætning skal de generelle bestemmelser om habilitet iagttages.

Medlemmer af bestyrelsen, som repræsenterer institutionens medarbejdere, er ikke underlagt ministerens instruktion, da normalt kun direktøren har instruktionsbeføjelser i forhold til medarbejderne, jf. § 5.

Det foreslås i stk. 6 , at formanden skal have ledelseserfaring for hermed at øge bestyrelsens professionalisering. Der skal desuden lægges vægt på, at formanden har indsigt i forskning.

Forslaget i stk. 7 bestemmer uændret, at der i bestyrelsen skal indgå bestyrelsesmedlemmer, som har videnskabelige kvalifikationer som anerkendte forskere. Ved anerkendt forsker forstås en person, der i en årrække på videnskabeligt plan aktivt har beskæftiget sig med forskning, og som er på mindst lektor- eller seniorforskerniveau, jf. § 2, nr.1, i lov om forskningsrådgivning m.v.

Endvidere foreslås, at Det Strategiske Forskningsråd fremover indstiller de udefrakommende bestyrelsesmedlemmer med videnskabelige kvalifikationer. Forslaget er en videreførsel af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 3, hvoraf det fremgår, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling indstiller disse bestyrelsesmedlemmer. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling har ifølge hidtidig praksis anmodet forskningsrådene om en faglig udtalelse, før medlemmerne blev indstillet. Det er fundet mere enkelt og ubureaukratisk, at den pågældende minister får indstillingen direkte fra Det Strategiske Forskningsråd.

I stk. 8 videreføres den gældende bestemmelse i § 3, stk. 4, om, at medarbejderne skal vælge bestyrelsesmedlemmer af deres midte. Det nøjagtige antal medarbejderrepræsentanter fastlægges i institutionens vedtægt og bør afpasses efter institutionens størrelse. I vedtægterne fastlægges tillige regler for valg af medarbejdernes bestyrelsesrepræsentanter.

Forslaget i stk. 9 er nyt, og det foreslås, at bestyrelsens medlemmer – ligesom på universiteterne – tilsammen skal kunne bidrage til at sikre institutionens strategiske virke inden for dens kerneområder med deres erfaring og indsigt i forskning, sektorrelevant videnudvikling, formidling, rådgivning, myndighedsopgaver samt driftsopgaver i forbindelse med de nævnte opgaver.

Ved udpegning af bestyrelsesmedlemmer skal bestemmelserne i lov om ligestilling af kvinder og mænd følges.

I stk. 10 foreslås, at repræsentanter fra vedkommende ministerium kan deltage i bestyrelsens møder med henblik på at sikre dialog og erfaringsudveksling mellem sektorforskningsinstitutionens bestyrelsesmedlemmer og vedkommende ministerium.

Forslaget i stk. 1 er en videreførsel af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, og fastslår, at institutionens ledelse består af en direktør som øverste dagligt ansvarlige. Hvis institutionen ønsker en vicedirektør eller en direktion bestående af flere medlemmer, ansættes disse af bestyrelsen efter indstilling fra direktøren. Ansættelse af institutionens videnskabelige personale og teknisk-administrative medarbejdere foretages af direktøren, hvilket understreger institutionens uafhængighed af ministeren i faglige spørgsmål.

Ministeren har således alene personalebeføjelser over for direktøren og eventuelle tjenestemandsansatte medarbejdere.

I stk. 2 er bestemmelsen i den gældende lovs § 4, stk. 2, videreført.

Forslaget i stk. 3 er en videreførsel af en bemyndigelse i § 4, stk. 3, i den gældende lov. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling har udstedt en bekendtgørelse herom. De fastsatte regler forventes ændret med henblik på at sikre, at ledelsen også vil kunne lægge vægt på undervisnings- og formidlingskvalifikationer, når der rekrutteres videnskabelige medarbejdere, jf. bemærkningerne til § 8.

Opgaver

Det foreslås, som det allerede kendes fra flere institutioner, at bestyrelsen og ressortministeren skal indgå en resultatkontrakt.

Resultatkontraktens indhold fastlægges i åben drøftelse mellem bestyrelsen og ministeren og godkendes af begge parter, jf. også § 4, stk. 4.

Resultatkontrakten er et styringsredskab for ressortministeren til at opstille mål og resultatkrav for institutionens virke. Resultatkontrakten gør det muligt løbende at tilpasse institutionens opgaver til de samfundsmæssige behov. Resultatkontrakten skal regulere, hvilke ydelser institutionen skal levere til ressortministeren og institutionens omgivelser.

Vedkommende minister har via resultatkontrakten mulighed for, at sektorforskningsinstitutionens hovedformål følges op ved fastlæggelse af mission, vision, mål og resultatkrav og derved at sikre, at institutionens kerneområder er centrum for institutionens arbejde.

I det omfang kontraktparterne skønner det hensigtsmæssigt, bør anbefalingerne i Finansministeriets seneste vejledning om mål og resultatstyring ligge til grund for udformningen af resultatkontrakten.

Bestemmelsen viderefører principperne i § 8 i den gældende lov, således at det fortsat er muligt for institutionen at deltage i forskningsprogrammer, der udbydes nationalt såvel som internationalt, herunder EU-programmer.

I stk. 1 tænkes primært på tilskud til forskningsvirksomhed finansieret af andre ministerier, mens der i stk. 2 er hjemmel til at modtage gaver inden for Budgetvejledningens regler herom.

I stk. 3 tænkes fx på tilskudsfinansieret forskning som indtægtsdækket virksomhed uden statstilskud og rekvirerede opgaver i øvrigt. Sektorforskningsinstitutioner skal overholde Finansministeriets udbuds- og indkøbscirkulærer samt regler for ikke-konkurrenceforvridende virksomhed.

Forslaget i stk. 1 er en videreførsel af § 7 i den gældende lov.

I stk. 2 foreslås det som noget nyt, at der indføres en pligt for sektorforskningsinstitutionerne til at medvirke i uddannelsesaktiviteter på de universitetsuddannelser, hvor institutionen besidder en særlig viden, som er relevant for uddannelsen. Begrebet ”særlig viden” sigter til, at pligten til at deltage i uddannelsen er begrænset til de områder, hvor institutionen har en unik viden, som bør nyttiggøres i en universitetsuddannelse. Institutionerne skal således ikke undervise i standardfag, men alene undervise på områder, hvor de har en viden, som man ikke har andre steder.

Det foreslås i stk. 3 , at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling gives en bemyndigelse til at regulere rammerne for sektorforskningsinstitutionernes deltagelse i universitetsuddannelserne nærmere i en bekendtgørelse.

Bestemmelsen er en videreførsel af den gældende bestemmelse i § 9.

Samfundsmæssige hensyn omfatter både etiske hensyn samt hensyn til mulighederne for at udnytte forskningsresultaterne kommercielt, jf. lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner.

Offentliggørelse kan også undlades af andre hensyn, fx offentlige økonomiske interesser eller rigets stilling i mellemfolkelige anliggender.

Begrænsningen i pligten og friheden til at offentliggøre forskningsresultater, som er opnået ved forskning for rekvirenter, skyldes, at rekvirenten ejer forskningsresultatet.

Det foreslås, at evalueringer bliver obligatoriske. Institutionernes forskning og formidling skal evalueres løbende og uafhængigt ud fra ensartede og anerkendte principper. Evalueringer skal være jævnligt tilbagevendende, og det foreslås derfor, at evalueringerne normalt gennemføres hvert fjerde år. Hvis der er sket større ændringer i en institutions vedtægter, resultatkontrakt eller i direktionen i institutionen, kan det være hensigtsmæssigt at udskyde en evaluering eller holde den på et tidligere tidspunkt. Der er således åbnet mulighed for evt. midtvejsevaluering.

Evalueringerne kan også opdeles således, at kun bestemte opgaveområder på sektorforskningsinstitutionen evalueres på et givet tidspunkt. Vedkommende minister kan også vælge at lade andre af institutionens opgaver evaluere.

I stk. 2 er der et forslag om, at evalueringerne skal sendes til Det Strategiske Forskningsråd til udtalelse, således at der bliver lejlighed til at kommentere evalueringen og placere institutionens forskningsaktiviteter i en større kontekst.

I stk. 3 foreslås indført en forpligtelse for vedkommende minister til at følge op på evalueringen med henblik på fortsat at sikre forskningens kvalitet og sammenhæng med institutionens kerneområder. Da evalueringen i sin form ikke er eksakt, herunder kan indeholde anbefalinger, der delvis peger i forskellig retning, forudsættes det, at ressortministeren forholder sig til kritikken og følger op herpå i en dialog med bestyrelsen.

I stk. 4 foreslås det, at den nuværende bemyndigelse til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til at fastsætte generelle regler for evalueringer opretholdes. Reglerne vil regulere, hvorledes evalueringerne skal gennemføres, og hvilke metoder der skal benyttes, for så vidt angår evalueringen af institutionens forsknings- og formidlingsvirksomhed. De detaljerede bestemmelser om gennemførelse af konkrete evalueringer skal fremgå af resultatkontrakten.

Forskellige bestemmelser

Som anført i lovforslaget vil loven som hidtil kun gælde for statsinstitutioner. Imidlertid har nogle selvejende forskningsinstitutioner, overvejende finansieret med offentlige midler, under den nuværende lov udtrykt interesse for at kunne benytte betegnelsen sektorforskningsinstitution og være omfattet af den kvalitetssikring, der ligger heri. Tilsvarende omfatter det nuværende samarbejdsorgan for sektorforskningsinstitutioner – Sektorforskningens Direktørkollegium – også sådanne selvejende institutioner.

Det foreslås derfor, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndiges til at godkende, at sådanne selvejende institutioner kan anvende betegnelsen sektorforskningsinstitution. Institutionen får ikke hermed kompetence til at udøve myndighedsopgaver. Godkendelsen vil være betinget af, at den pågældende institutions bestyrelse forpligter sig til at følge lovens kvalitative bestemmelser, og at bestyrelsen etablerer et gennemsigtigt kvalitetssikringssystem, sådan at der er offentlig indseende med, at institutionen også overholder de kvalitative bestemmelser i loven. Den konkrete godkendelse gives af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling efter høring af Det Strategiske Forskningsråd.

Godkendelsesordningen vil kun kunne finde anvendelse på selvejende institutioner, hvis det offentlige tilskud forventes vedvarende at dække halvdelen eller mere af institutionens ordinære drift. Institutionens skal have forskning som sit hovedformål, jf. dette forslags § 1, stk.1.

Forslaget giver mulighed for at dispensere fra forslagets bestemmelser om institutionens ledelse, hvis det er nødvendigt for, at sektorforskningsinstitutioner kan deltage i organisatoriske samarbejder i form at særlige forskningscentre eller konsortier med andre sektorforskningsinstitutioner, universiteter eller uddannelses- og forskningsinstitutioner. I lov om universiteter er der etableret en tilsvarende mulighed for, at universiteter kan undtages fra visse bestemmelser i universitetsloven i forbindelse med tilsvarende samarbejder og ved sammenlægning af institutioner.

Vedkommende minister gives en bemyndigelse til at udnytte denne bestemmelse nærmere efter drøftelse med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

Den foreslåede bestemmelsen giver ressortministeren bemyndigelse til at beslutte, at institutionens afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren. Dette følger den almindelige administrative udvikling, hvor adgang til at indbringe enkeltsager for ministeren begrænses i den relevante lovgivning. Udnyttelse af hjemlen skal ske med den fornødne respekt for borgeres og virksomheders retssikkerhed.

Ikrafttræden m.v.

Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

Lovens ikrafttrædelsestidspunkt er fastlagt således, at der er den nødvendige tid til at nedsætte en bestyrelse.

Hvor der allerede er nedsat en bestyrelse, er det naturligt, at denne kommer med et udspil til vedtægter, men hvis der ikke er nedsat en bestyrelse, kan institutionens ledelse udarbejde et forslag til vedtægter, der godkendes af ressortministeren.

Bestyrelsesmedlemmer er ikke ansat, og de almindelige regler om varsling finder derfor ikke anvendelse. Der vil heller ikke efter almindelige retsgrundsætninger skulle bruges varsel i forbindelse med hvervets ophør, da hvervet ikke har lagt beslag på bestyrelsesmedlemmets arbejdskraft i betydeligt omfang.

I stk. 3 foreslås det, at Statens Serum Institut og Forsvarets Forskningstjeneste undtages fra visse bestemmelser.

Statens Serum Institut, der er organiseret som statsvirksomhed, er efter lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. (lovbekendtgørelse nr. 790 af 10. september 2002, som ændret ved lov nr. 428 af 10. juni 2003) landets centrallaboratorium, for så vidt angår human bakteriologi, virologi og serologi. Instituttet udfører undersøgelser for bl.a. sygehuse og praktiserende læger samt fremstiller og fremskaffer vacciner, sera og plasmaprodukter m.v. Desuden skal instituttet drive forskning samt rådgive og udføre kontrol- og referencefunktioner på områder, der vedrører instituttets opgaver.

Statens Serum Institut er i dag en sektorforskningsinstitution, men er efter gældende regler undtaget visse bestemmelser i lov om sektorforskningsinstitutioner.

Statens Serum Instituts opgaveportefølje indebærer, at instituttet på en række grundlæggende punkter adskiller sig fra øvrige sektorforskningsinstitutioner. Hovedparten af instituttets omsætning hidrører således fra egentlige forretningsmæssige aktiviteter. Midlerne til sektorforskningsopgaverne på Statens Serum Institut udgjorde i 2002 alene ca. 3 % af instituttets samlede omsætning.

Statens Serum Instituts særlige stilling og opgaveportefølje indebærer, at der fortsat er behov for en særlig ramme for reguleringen af Statens Serum Institut som sektorforskningsinstitution. Denne ramme skal både sikre, at Statens Serum Instituts sektorforskningsvirksomhed lever op til de overordnede målsætninger for sektorforskningen i Danmark og samtidig tage hensyn til instituttets samlede virksomhed, herunder behovet for en ledelse med indsigt i instituttets produktionsaktiviteter og smitteberedskabet generelt.

Forsvarets Forskningstjeneste (FOFT) har et arbejdsfelt med tætte internationale samarbejder om sager, der kan indeholde følsomt materiale med relation til national og international sikkerhed. Dette bevirker, at FOFT efter gældende regler er undtaget fra visse bestemmelser i lov om sektorforskningsinstitutioner. Det foreslås, at disse undtagelser videreføres af sikkerhedsmæssige grunde samt af hensyn til de særlige, tillidsbaserede samarbejdsrelationer i national og international forsvarsrelateret forskning. FOFTs forskningsmæssige kvalitet tilsikres via de øvrige bestemmelser i lovforslaget og via Forsvarets Forskningsudvalg, som er sammensat af såvel militært personel som civile forskere.

Forslaget skal ikke gælde for Færøerne og Grønland, da der ikke er statslige sektorforskningsinstitutioner, som har hjemsted i disse dele af riget.