Er betingelserne for anvendelse af varetægtsfængsling til stede, men kan varetægtsfængslingens øjemed opnås ved mindre indgribende foranstaltninger, kan retten træffe afgørelse herom, jf. retsplejelovens § 765, stk. 1. Det kræver dog, at sigtede samtykker heri.
Bestemmelsens stk. 2 indeholder en ikke udtømmende opregning af fængslingssurrogater. I praksis anvendes fængslingssurrogater ofte for unge under 18 år, psykisk syge eller udviklingshæmmende, jf. herved bl.a. U 2022.2963H om varetægtsfængsling i surrogat på psykiatrisk afdeling. Surrogat kan dog være relevant i alle sager.
Det fremgår af betænkning nr. 728/1974 om anholdelse og varetægt (afsnit II om udvalgets overvejelser, side 34), at der er grund til at anspore retterne, politiet og forsvarerne til at søge varetægtssurrogater anvendt i tilfælde, hvor disse vil være tilstrækkelige foranstaltninger, hvilket først og fremmest skyldes hensynet til sigtede og hans familie, der vil blive påført langt mindre ulemper ved surrogatfængsling. Det fremgår herudover, at også samfundshensyn kan tale for anvendelse af surrogatfængsling, der som regel vil være billigere end varetægtsfængsling. Det anføres videre, at fængslingssurrogater i tilfælde, hvor varetægtsfængslingen bliver langvarig – navnlig under anke – vil kunne erstatte varetægt med anbringelse i mere hensigtsmæssige institutioner.
Hvis betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt, og anklagemyndigheden i samarbejde med politiet vurderer, at varetægtsfængsling vil kunne opnås ved anvendelse af varetægtssurrogater, skal der nedlægges påstand herom. Det er dog en forudsætning, at det i samarbejde med politiet forud herfor er undersøgt, om varetægtssurrogatet rent praktisk kan etableres, og at surrogatet effektivt kan varetage hensynene bag varetægtsfængslingen.
