Reglerne om referatforbud er beskrevet i retsplejelovens §§ 30-30 a.
De hensyn, der kan begrunde et referatforbud, er gengivet i retsplejelovens § 30, stk. 1, nr. 1-4, og svarer i vidt omfang til de hensyn, der kan begrunde, at dørene lukkes, eller at der nedlægges navneforbud, jf. retsplejelovens § 29 og § 31.
Et referatforbud indebærer overordnet, at der ikke må ske offentlige gengivelse af, hvad der sker under retsmødet. Forbuddet omfatter som udgangspunkt både de materielle og processuelle forhandlinger og drøftelser under retsmødet, men der er ikke noget til hinder for, at et referatforbud afgrænses til alene at gælde en del af forhandlingen.
Kendelse om referatforbud kan ske efter anmodning, eller retten kan tage stilling hertil af egen drift, jf. retsplejelovens § 30 a, stk. 1.
Inden retten træffer kendelse om, hvorvidt der skal nedlægges et referatforbud, har anklager, forsvarer og repræsentanter for medierne adgang til at udtale sig herom, jf. retsplejelovens § 30 b, stk. 1, 1. pkt.
Fra retspraksis om referatforbud kan bl.a. henvises til følgende afgørelser:
TfK 2021.525V: I en sædelighedssag mod en 17-årig blev byrettens kendelse om et afgrænset referatforbud for så vidt angik offentlig gengivelse af den del af hovedforhandlingen, der vedrørte billed- og videomateriale optaget uden T’s samtykke, ophævet. Landsretten lagde vægt på bl.a., at pressen måtte anses for at have en legitim og beskyttelsesværdig interesse i at kunne omtale, at der som grundlag for sagen havde foreligget en videooptagelse, som var blevet til uden T’s samtykke.
TfK 2023.202V: Under en sag om en speciallæges misbrug af sin stilling, der havde fremsat udtalelser over for og foretaget berøringer af seksuel karakter i forhold en patient F, afsagde landsretten kendelse om referatforbud i stedet for dørlukning, da hensynet til ikke at udsætte F for en unødvendig krænkelse, kunne varetages ved et referatforbud for så vidt angik tiltaltes forklaring. Der var enighed om referatforbud under F’s forklaring.
U 2024.2034V: Byretten burde i et grundlovsforhør mod S, der var sigtet for manddrab, subsidiært grov vold med døden til følge, uanset ordlyden af retsplejelovens § 30 b, stk. 1, om, at referatforbud kan nedlægges ved retsmødets begyndelse, ikke have nedlagt referatforbud forud for sigtedes stillingtagen til sigtelsen. Landsretten lagde vægt på bl.a., at det under hensyn til sigtelsens karakter og grovhed havde særlig betydning, at offentligheden, der gennem nyhedsmedierne måtte forventes at blive gjort bekendt med sigtelsen, også kunne gøres bekendt med sigtedes stilling hertil. Hensynet til, at S var under 18 år, og hans interesse i at undgå en unødig krænkelse, var varetaget ved, at der også var nedlagt navneforbud i sagen.
