Når anklageren møder i et grundlovsforhør, skal anklageren i relevant omfang overveje og sikre sig følgende:
At betingelserne for fremstilling i grundlovsforhør er opfyldt
At den sigtede fremstilles inden for 24-timers fristen
Om der er behov for ændring af sigtelsen forud for eller under grundlovsforhøret
Om der skal nedlægges påstand om dørlukning, referat- og/eller navneforbud
Hvilken frist, der skal anmodes om, og hvilke yderligere efterforskningsskridt der skal foretages i en varetægtsperiode (medmindre der afsiges straksdom)
Om der gør sig særlige hensyn gældende i forhold til sigtede (f.eks. om sigtede er under 18, psykisk afvigende mv.)
Om der under varetægtsfængsling vil være behov for brev- og besøgskontrol
Om der er mulighed for en straksdom og i så fald, om der i sagen indgår en opdateret straffeattest
Om en fristforlængelse af varetægtsfængslingen skal ske personligt i retten eller via videolink
Træffer retten beslutning om varetægtsfængsling, skal anklageren løbende foretage en vurdering af følgende:
Om betingelserne for fortsat varetægtsfængsling er opfyldt, herunder om der fortsat er et fængslingsgrundlag, om fortsat varetægtsfængsling er proportional mv. og i lyset heraf, om der i stedet skal ske løsladelse
Om der er den fornødne fremdrift i efterforskningen
Om eventuel brev- og besøgskontrol fortsat er nødvendigt af hensyn til efterforskningen