Planteloven § 13

Den foreslåede bestemmelse medfører, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling i stk. 1, 1. pkt., bemyndiges til at fastsætte regler om betaling for omkostninger ved kontrolopgaver, der udføres efter loven eller regler fastsat i medfør af loven eller af Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af loven.

Det foreslås endvidere i stk. 1, 2. pkt., at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om betaling for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder autorisationer, certificeringer, godkendelser, registreringer, tilladelser, undersøgelser, attestationer og dispensationer, der ydes i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven eller i henhold til Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af loven.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, videreføres ministerens bemyndigelse i frølovens § 1, stk. 3, nr. 9, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om opkrævning af gebyrer til dækning af udgifterne ved afprøvning, godkendelse, kontrol og administration. For så vidt angår ministerens bemyndigelse i frølovens § 1, stk. 3, nr. 9, til at fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostningerne for erindringsskrivelser, foreslås denne bemyndigelse erstattet af den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2. For så vidt angår denne bestemmelse henvises til afsnit 2.6.1.2 i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 14 nedenfor.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 videreføres endvidere planteskadegørerlovens § 11, stk. 1, hvorefter ministeren kan fastsætte gebyrer til dækning af udgifterne ved kontrollen med indførsel og udførsel af planter, planteprodukter, jord og andre vækstmedier.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at det bliver muligt at videreføre den gældende danske praksis for brugerbetaling af plantekontrollen med de ændringer, som følger af det nye forordningsgrundlag på plantesundhedsområdet, som f.eks. kontrolforordningens artikel 79, stk. 2, litra c, om obligatorisk gebyropkrævning for så vidt angår opfølgende kontrol.

Det er som udgangspunkt hensigten i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 1 at videreføre de eksisterende gebyrtyper på baggrund af den gældende gebyrstruktur.

Det er hensigten i forbindelse med fastsættelse af gebyrer i medfør af den foreslåede stk. 1 fortsat at anvende det overordnede princip, at myndighedsopgaver af generel karakter – f.eks. internationalt arbejde, beredskab, overvågning, ministerbetjening m.v. – bevillingsfinansieres, mens opgaver, som kan henføres til registrering, kontrol og certificering af virksomheders overholdelse af EU-krav omfattet af plantesundheds- og kontrolforordningerne og af markedsdirektiverne, samt faglig og administrativ understøttelse heraf, inkl. laboratorieanalyseomkostninger og ressourcer anvendt til kontrolinstruktion, samt faglig og teknisk opdatering af personale – gebyrfinansieres.

Ved fastsættelse af gebyrer i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, finder Finansministeriets Budgetvejledning 2016 og vejledning om prisfastsættelse fra 2006 anvendelse. I overensstemmelse med Budgetvejledningens afsnit 2.3.1.2 skal taksterne for de enkelte gebyrtyper, som fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse fastsættes således, at der opnås fuld dækning for de enkelte omkostninger, der er forbundet med det pågældende gebyrbetalte område, og således at det tilstræbes balance over en løbende 4-årig periode. Dette indebærer, at Landbrugsstyrelsen mindst en gang årligt skal vurdere, om der er balance på de enkelte gebyrer eller om omkostninger eller takster bør justeres.

Landbrugsstyrelsen har ved en række særlige bevillingsbestemmelser på 24.21.01 til § 24 på finansloven adgang til bl.a. at fravige kravet om fuld omkostningsdækning for visse af styrelsens gebyrer, og fravige prisstigningsloftet for plantekontrolområderne. Herudover fremgår det, at Landbrugsstyrelsen i takstfastsættelsen for lovpligtige ydelser ikke skal indregne kalkulatorisk momsandel.

Kontrolforordningens principper om risikobasering af kontrollen forventes at få indflydelse på videreudviklingen af den offentlige kontrol på plantesundhedsområdet i de kommende år. I medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 1 er det muligt at foretage de nødvendige justeringer i gebyrstrukturen som følge af udviklingen på området.

Det foreslås i stk. 2, der svarer til frølovens § 1, stk. 6, at bestillinger på plantesundhedscertifikater for frø og konsumvarer, der udføres til stater, der ikke er medlemmer af den Europæiske Union, mod betaling af et tillæg til certifikatgebyret kan behandles forud for tidligere modtagne bestillinger. I hastende tilfælde betales et tillæg på 50 pct. af certifikatgebyret, som fastsat efter stk. 1. I meget hastende tilfælde betales tillige et tillæg på 400 kr.

Den foreslåede bestemmelse danner grundlag for imødekommelse af bestillinger på plantesundhedscertifikater i hastende tilfælde og mod tillægsbetaling forud for tidligere modtagne bestillinger i tilfælde, hvor det er nødvendigt for virksomhedernes ekspedition af hastende eksportordre på frø og konsumvarer, herunder fødevarehjælp, katastrofehjælp og lignende, til stater, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, og som kræver et plantesundhedscertifikat som betingelse for at tillade indførsel af det pågældende parti.

Det foreslås i stk. 3, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling som noget nyt bemyndiges til at fastsætte regler om betaling af omkostninger for opgaver ved opfølgende kontrol og genkontrol efter konstatering af manglende overholdelse af pligt til bekæmpelse af uønskede hjemmehørende plantearter efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 12.

Ved opfølgende kontrol efter denne bestemmelse forstås en kontrol, der har vist sig nødvendig som opfølgning på et kontrolbesøg, hvorved der er konstateret manglende overholdelse af pligten til bekæmpelse af uønskede hjemmehørende plantearter efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 12.

Ved genkontrol efter denne bestemmelse forstås en kontrol, der gennemføres i året efter konstatering af manglende overholdelse af pligten til bekæmpelse af uønskede hjemmehørende plantearter efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 12, der har ført til en opfølgende kontrol i konstateringsåret.

Som det fremgår ovenfor af afsnit 1.2.3 har flyvehavre en stor spredningsevne og medfører udbyttetab på inficerede arealer.

De danske regler for bekæmpelse af flyvehavre er grundlag for, at Danmark har fået en undtagelse fra de normale handelsregler for såsæd i EU, som indebærer, at Danmark kan pålægge såsæd indført fra andre lande i EU strengere krav. Dette sikrer mod spredning af flyvehavre fra udenlandsk til dansk produceret såsæd, hvilket giver en økonomisk gevinst for erhvervet. Erhvervet har tidligere vurderet, at en svækkelse af den danske status på området vil skade den danske eksport af såsæd betydeligt. Det skal bemærkes, at det økonomiske tab ved flyvehavreforekomst ikke er isoleret til de bedrifter, der undlader bekæmpelse. En effektiv udryddelseskampagne forudsætter derfor statslig regulering og kontrol.

Formålet med fastsættelse af gebyr for opfølgende kontrol og genkontrol i medfør af den foreslåede bestemmelse er at øge incitament til at foretage den pligtige bekæmpelse af flyvehavre. Ved at indføre gebyrfinansiering af omkostningerne til gennemførelse af opfølgende kontroller, bliver det samtidig muligt for Landbrugsstyrelsen at øge den opfølgende kontrolindsats i tilfælde af øget forekomst af flyvehavre. Gebyret vil skulle finansiere de øgede udgifter ved den styrkede indsats.

Den fremtidige kontrolmodel bygger på den forståelse, at forekomst af flyvehavre kan ramme enhver med hurtig spredning fra omkringliggende arealer. På den baggrund er der indarbejdet en slags bagatelgrænse for, hvornår en forekomst af flyvehavre kan og bør udløse et behov for opfølgende kontrol og genkontrol.

Hvis der i forbindelse med et kontrolbesøg konstateres ganske få eller enkeltstående, spredte planter, men ingen samlet forekomst af flyvehavre, vil der ikke blive foretaget gebyrbelagt opfølgende kontrol, og der vil dermed heller ikke være grundlag for at foretage gebyrbelagt genkontrol.

Hvis der derimod konstateres en mere udbredt forekomst af flyvehavre, vil der blive foretaget gebyrbelagt opfølgende kontrol i konstateringsåret og eventuelt en gebyrbelagt genkontrol.

Det bemærkes, at myndigheden i tilfælde af forekomst af flyvehavre har mulighed for at påbyde bekæmpelse heraf efter den foreslåede bestemmelse i lovens § 16, stk. 1. Manglende efterkommelse af påbud og forbud meddelt efter den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 1, er strafbelagt, jf. den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 1, nr. 1. Ligeledes fremgår det af den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 2, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, hvis et påbud ikke efterkommes inden for en nærmere fastsat frist, kan lade arbejdet udføre for den ansvarliges regning. Endelig foreslås ministeren i lovforslagets § 23, stk. 2, bemyndiget til i forbindelse med fastsættelse af regler i medfør af loven at fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne. Det er hensigten i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 2, at videreføre de hidtil gældende straffebestemmelser i flyvehavrebekendtgørelsen.

Der henvises til afsnit 2.5, 2.7.3.2 og 2.12.3.2.12 og bemærkningerne til §§ 12, 16 og 24.

Det bemærkes endvidere, at en gebyrbelagt genkontrol kan føre til en gebyrbelagt opfølgende kontrol i samme dyrkningsår med gebyrbelagt genkontrol i det efterfølgende dyrkningsår. Landmænd, som råder over arealer med svær forekomst af flyvehavre risikerer derfor at skulle betale gebyr for kontrolbesøg indtil flere gange i en årrække, medmindre der sættes ind med tilstrækkelig indsats for at bekæmpe flyvehavren.

Gebyret indføres for at finansiere den øgede kontrolindsats på området med opfølgende kontrol og genkontroller. Af samme årsag foreslås der ikke indført gebyr på første kontrolbesøg, hvor eventuel forekomst af flyvehavre ikke er kendt på forhånd. Den enkelte vil derfor kun blive pålagt gebyr for omkostninger til Landbrugsstyrelsens merarbejde, som følger af konstatering af flyvehavre med en relativt stor udbredelse, hvilket er udtryk for manglende pligtig bekæmpelse.

For så vidt angår udmøntningen af de ovenfornævnte gebyrordninger, forventes det, at de otte eksisterende gebyrordninger videreføres på følgende vis og suppleres med en ny gebyrordning for opfølgende kontrol og genkontrol efter konstatering af manglende overholdelse af pligt til bekæmpelse af uønskede hjemmehørende plantearter:

Importkontrol af planter og planteprodukter

Efter kontrolforordningens artikel 49 skal de kompetente myndigheder som hovedregel gennemføre offentlig importkontrol af bl.a. sendinger af planter, planteprodukter og andre objekter, omfattet af kontrolforordningens artikel 47, stk. 1, for at verificere overholdelsen af plantesundhedsforordningens krav. Denne importkontrol omfatter som hidtil dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol. Efter kontrolforordningens artikel 79, stk. 1 og 2, skal der opkræves gebyrer herfor, der fastsættes på grundlag af de omkostninger, der er opregnet i kontrolforordningens artikel 81 og beregnet i overensstemmelse med principperne i artikel 82.

Plantesundhedsforordningen og kontrolforordningen indeholder en række skærpelser af plantesundhedslovgivningen og krav til myndighederne om en mere risikobaseret kontrol af virksomheder, der indebærer, at kontrollen i højere grad skal målrettes virksomheder og områder, hvor der vurderes størst risiko for plantesundhedsproblemer. Der bliver blandt andet skærpelser i form af risikobaserede minimumskrav til, hvad Landbrugsstyrelsen skal udføre under importkontrollen. Dette vil blive fastsat i en gennemførelsesretsakt. Det vurderes, at de samlede meromkostninger ved den mere risikobaserede kontrol af virksomhederne vil udgøre ca. 1,1 mio. kr. årligt.

Den øgede risikobasering indebærer en udvidelse af opgaverne, der varetages af Landbrugsstyrelsen som kontrolmyndighed i forhold til styring af kontrollen, herunder tilvejebringelse af styrket datagrundlag og dataforarbejdning samt løbende dataanalyse til brug for kontroludvælgelse. Dette understøttes blandt andet af EU´s IT-system TRACES NT, hvorved der vil være øgede omkostninger til driften og den obligatoriske anvendelse af dette. Det bliver obligatorisk for alle medlemsstater at anvende TRACES NT eller levere data til dette. Kravet om brug af TRACES NT er fastsat i kontrolforordningen og der vil blive fastsat detaljerede bestemmelser om anvendelsen af systemet i en række gennemførelsesbestemmelser. Det vurderes, at de samlede meromkostninger til den øgede risikobasering samt drift og anvendelse af TRACES i alt vil udgøre ca. 1,1 mio. kr. årligt.

De årlige meromkostninger i Landbrugsstyrelsen til udvidelsen af opgaverne som kontrolmyndighed skønnes at udgøre ca. 0,3 mio. kr. Det vil vedrøre ændret tilrettelæggelse af importkontrol for at efterleve særlige krav til grænsekontrol og forskudt kontrol. Da der er er tale om generel understøtning af kontrollen, er det hensigten at finansieringen af meromkostninger tilvejebringes ved en forhøjelse af det årlige registreringsgebyr, som alle de registrerede importvirksomheder betaler. Med meromkostningen fordelt på de ca. 150 tilmeldte virksomheder forventes det at medføre en gebyrstigning på ca. 2.000 kr. pr. virksomhed i forhold til det gældende gebyr fastsat i bilag 3, nr. 1, i betalingsbekendtgørelse om plantesundhedskontrol.

Herudover indebærer den øgede risikobasering et øget fokus på risikoprodukter i forhold til de skadegørere, der er omfattet af kontrollen, hvilket vil forøge omkostningerne i form af forøgede opgaver i forhold til tilrettelæggelsen af de enkelte kontroller som følge af nye skærpede krav, herunder anvendelse af modtagne importinformationer via EU TRACES NT IT-systemet. Der vil endvidere blive fastsat bestemmelser om kontrolhyppighed for bestemte produkttyper i en gennemførelsesretsakt til kontrolforordningen.

Endvidere indføres der 1 pct.-kontrol af forsendelser af certifikatpligtige produkter, jf. artikel 5 i Kommissionens gennemførelsesforordning 2019/66/EU af 16. januar 2019 om regler for ensartede praktiske ordninger for gennemførelse af offentlig kontrol af planter, planteprodukter og andre objekter for at verificere overholdelsen af de EU-regler om beskyttelsesforanstaltninger over for planteskadegørere, som finder anvendelse på disse varer, hvor importen ikke skal forudanmeldes, jf. artikel 2 og bilag II i Kommissionens gennemførelsesforordning 2018/2019/EU af 18. december 2018 om oprettelse af en midlertidig liste over højrisikoplanter, -planteprodukter eller andre -objekter, jf. artikel 42 i forordning (EU) 2016/2031, og en liste over planter, for hvilke der ikke kræves plantesundhedscertifikater ved indførelse på Unionens område, jf. artikel 73 i nævnte forordning. Dette understøttes af særligt modul (e-phyto) i TRACES NT-systemet.

De årlige meromkostninger i Landbrugsstyrelsen skønnes at udgøre ca. 0,1 mio. kr. Da der er tale om en stikprøvebaseret kontrol, som rammer tilfældigt, er det hensigten, at finansieringen af meromkostningerne tilvejebringes ved en forøgelse af registreringsgebyret, som betales af alle operatører.

Yderligere skønnes de årlige meromkostninger i Landbrugsstyrelsen ved meropgaver knyttet til risikobaseringen af den enkelte kontrol, systembrug samt supervision at udgøre ca. 0,4 mio. kr. Da der er tale om meropgaver knyttet til forberedelsen og gennemførelsen af de enkelte kontroller, er det hensigten, at finansieringen af meromkostningerne tilvejebringes ved en forøgelse af det basisgebyr, der betales pr. forsendelse for den fysiske plantesundhedskontrol. I 2018 blev der gennemført ca. 1.900 kontroller, men det er forventningen, at de skærpede EU-regler vil medføre en stigning til ca. 2.000 kontroller. Med meromkostningen fordelt på ca. 2.000 forventede årlige kontroller vil det medføre en gebyrstigning pr. kontrol på ca. 200 kr. i forhold til det gældende gebyr fastsat i bilag 3, nr. 4. a, i betalingsbekendtgørelse om plantesundhedskontrol, hvis kontrolbesøget foretages inden for Landbrugsstyrelsens sædvanlige åbningstid. Hvis kontrollen ønskes udført uden for styrelsens sædvanlige åbningstid, hvor styrelsen har øgede personaleomkostninger, vil meromkostningen i forhold til det gældende gebyr fastsat i bilag 3, nr. 4. a, i betalingsbekendtgørelse om plantesundhedskontrol dog udgøre ca. 400 kr.

Det er hensigten at videreføre gebyropkrævning for registrering af importører i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 1. Som det fremgår ovenfor, så indebærer den øgede risikobasering af kontrollen forøgede omkostninger for så vidt angår den generelle understøtning af kontrollen, og omkostningerne til den stikprøvevise kontrol. Disse meromkostninger forventes finansieret ved en forhøjelse af registreringsgebyret, og det er forventningen, at gebyret for 2020 vil udgøre ca. 8.000 kr. om året. Det er dermed hensigten, at registreringsgebyret fortsat fastsættes således, at gebyret finansierer den andel af styrelsens centrale omkostninger, der er faste og nødvendige som grundlag for at drive ordningen, og som ikke reduceres i samme takt som efterspørgslen efter kontrol, som eksempelvis understøttende opgaver i Landbrugsstyrelsens centrale planteenhed, fagspecifik IT-understøttelse, udarbejdelse af kontrolinstruktion- og -kurser, kontrolkoordinering, vedligeholdelse af registreringsbase, samt samarbejdsaktiviteter med Toldstyrelsen som knytter sig til importkontrollen. Idet alle operatører som hidtil har lige stor nytte af basisapparatet, så er det forventningen, at gebyret også fremover vil blive opkrævet som et ens årligt registreringsgebyr.

I overensstemmelse med kontrolforordningens artikel 79, stk. 1 og 2, er det hensigten at videreføre gebyropkrævning for dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk plantesundhedskontrol i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 1.

Det er forventningen, at dokumentkontrolgebyrets størrelse i 2020 vil udgøre 351 kr. pr. forsendelse. Dog forventes gebyret for kontrol udført uden for Landbrugsstyrelsens sædvanlige åbningstid (forhøjet takst) i 2020 at udgøre 702 kr. pr. forsendelse. Det er forventningen, at gebyrerne fortsat fastsættes ud fra et anslået tidsforbrug på ½ time, der medgår til kontrol af, om det medfølgende plantesundhedscertifikat foreligger i original og er udfyldt korrekt m.v.

For så vidt angår gebyret for identitetskontrol, er det forventningen, at identitetskontrolgebyret i 2020 vil udgøre 351 kr. pr. forsendelse. Dog forventes gebyret for kontrol udført uden for Landbrugsstyrelsens sædvanlige åbningstid (forhøjet takst) i 2020 at udgøre 702 kr. pr. forsendelse. Det er forventningen, at gebyrerne fortsat fastsættes ud fra et anslået tidsforbrug på ½ time, der medgår til kontrol af, om plantesundhedscertifikatets angivelse af mængde og planteart m.v. stemmer overens med forsendelsens faktiske indhold.

For så vidt angår gebyret for fysisk plantesundhedskontrol, så fremgår det ovenfor, at den øgede risikobasering af kontrollen indebærer meromkostninger som følge af forøgede opgaver i forhold til tilrettelæggelsen af de enkelte kontroller, som forventes finansieret ved en forøgelse af basisgebyret pr. forsendelse. Det er forventningen, at gebyret for 2020 vil udgøre 1.300 kr. pr. forsendelse. Dog forventes gebyret for kontrol udført uden for Landbrugsstyrelsens sædvanlige åbningstid (forhøjet takst) i 2020 forhøjes til 2.600 kr. pr. forsendelse. Det er hensigten, at basisgebyret fortsat udløses pr. inspiceret forsendelse, der fremover omfatter op til 1 kontroltime i virksomhed eller på indgangssted samt bidrag til følgeomkostninger, beregnet som 1/2 time til kørsel og 1 time til administrative omkostninger, laboratorieundersøgelser, kontrolforberedelse og -afrapportering, i alt svarende til pris for 2,5 timer, som medgår til kontrol af en importforsendelse for forekomst af karantæneskadegørere, og udtagning og laboratorieanalyser, hvis der under kontrollen er mistanke om forekomst af sådanne skadegørere. Laboratorieundersøgelsen vil som hidtil blive dækket af basisgebyret, da den enkelte operatør ikke kan påvirke omkostningen. Omkostningerne til kørsel er inkluderet som en fællessats for sikre ligebehandling af kunderne, uanset kontrolsted. For de administrative omkostninger, laboratorieundersøgelser, kontrolforberedelse og afrapportering er det vurderet, at det vil være administrativt kompliceret at henføre det direkte tidsforbrug på den enkelte kunde, hvorfor der opkræves en enhedspris herfor.

Tillægsgebyret for fysisk plantesundhedskontrol, der opkræves, når tidsforbruget til den fysiske plantesundhedskontrol overstiger 1 time, videreføres. Det er forventningen, at gebyret oftere vil blive opkrævet på grund af risikobasering af kontrollen. Gebyret forventes i 2020 at udgøre 806 kr. pr. påbegyndt time. Dog forventes gebyret for fysisk plantesundhedskontrol udført uden for Landbrugsstyrelsens sædvanlige åbningstid (forhøjet takst) i 2020 at udgøre 1.613 kr. pr. påbegyndt time.

Avls- og omsætningskontrol af planter inkl. herkomstkontrol af skovplanter i produktion

Den nye plantesundhedsforordning indebærer dels en udvidelse af den gruppe af virksomheder, der er omfattet af plantesundhedsreglerne, dels en skærpelse af visse materielle bestemmelser. Der vil således være nye krav til operatørernes plantesundhedskompetencer som forudsætning for deres udstedelse af plantepas, krav til operatørernes sporingssystemer og egne planteskadegørerobservationer i den daglige drift, jf. artikel 69, 87, 89 og 90 i plantesundhedsforordningen. Den nye kontrolforordning indebærer på sigt en mere risikobaseret kontroltilrettelæggelse, hvor kontrollen i stigende omfang tilpasses situationen og historikken hos den enkelte operatør, jf. artikel 9 i kontrolforordningen. Samtidig vil kontrollen mere udtalt end i dag kunne antage karakter af et løbende tilsyn med operatørernes aktiviteter og procedurer, supplerende til plantesundhedskontrollen af planterne i produktion og omsætning under kontrolbesøget.

Landbrugsstyrelsen vil fremover skulle registrere flere engrosleverandører samt de virksomheder, der udbyder planter til private over internettet, i overensstemmelse med artikel 65 i plantesundhedsforordningen. I dag gælder registreringskravet kun de virksomheder, som skal udstede plantepas for de partier, virksomheden leverer. I fremtiden vil registreringskravet også gælde for dem, som køber og sælger partier, der allerede er udstyret med plantepas fra anden side, herunder også planter, der købes og sælges via fjernsalg som f.eks. salg over internettet.

Registreringskravet indføres for at sikre, at myndigheden har kendskab til alle operatører og disses aktiviteter jf. plantesundhedsforordningens artikel 65 og 66. Dette har de hidtidige regler ikke sikret i tilstrækkeligt omfang.

Der vil skulle føres løbende kontrol med den delmængde af de nytilkomne operatører, der godkendes til at udstede plantepas. Registreringen og kontrollen hos disse nytilkomne operatører vil blive finansieret efter den samme gebyrmodel som hidtil.

Samlet set forventes Landbrugsstyrelsen at skulle afholde merudgifter som følge af plantesundhedsforordningen og kontrolforordningen ved varetagelse af kontrol- og registreringsopgaverne på i alt ca. 0,9 mio. kr.

De årlige meromkostninger til at drive Landbrugsstyrelsens basisapparat i forbindelse med avls- og omsætningskontrollen, inkl. registrering af operatører og administrative opgaver, skønnes at udgøre ca. 0,7 – 0,8 mio. kr. Da der er tale om en generel understøtning af registreringen, administrationen og kontrollen, forudsættes gebyrfinansieringen at skulle tilvejebringes ved det årlige registreringsgebyr.

Selvom registreringen udvides til at omfatte nye operatørtyper, forventes registreringsgebyret ikke at skulle reguleres eller differentieres. De nye operatørgrupper udgøres dels af nogle engrosleverandører, som sælger planter omfattet af plantepaskrav og dermed er et led i handelskæden med planter blandt professionelle operatører, dels af nogle detailleverandører, som via internettet sælger planter omfattet af plantepaskrav til private. Nogle af operatørerne i de to nye grupper vil få behov for at kunne udstede plantepas og opnå godkendelse til dette. Disse vil blive underlagt samme løbende kontrol som hidtil registrerede operatører og vil derfor naturligt skulle være med til at dække det samme omfang af basisapparatet, inklusive i kontrolafdelingerne, som andre operatører underlagt den løbende plantesundhedskontrol. Hvad angår de øvrige nye operatører, som skal registreres, men ikke underlægges samme løbende kontrol som operatører, der udsteder plantepas, forventes det, at der vil være behov for at tilrettelægge lejlighedsvise kontroller baseret på bestemmelserne i kontrolforordningens artikel 10, som f.eks. kan basere sig på oplysninger fra søgninger om den internetbaserede plantehandel og fra underretninger til myndigheden om plantesundhedsrelaterede problemer i omsatte plantepartier. Disse nye administrative opgaver forudsættes finansieret via det årlige registreringsgebyr, og opgaverne vurderes omfangsmæssigt at være af en størrelse, som kan begrunde opkrævning af samme størrelse registreringsgebyr hos disse sidstnævnte operatører som hos andre operatører i gruppen. Landbrugsstyrelsen vil følge omkostningsudviklingen på området i forhold til operatørtyperne og derudfra vurdere eventuelle behov for tilpasninger af gebyrtaksterne.

De årlige meromkostninger til at drive Landbrugsstyrelsens konkrete kontrolrelaterede opgaver forventes at udgøre mellem 0,1 og 0,2 mio. kr., idet kun en mindre del af de nye registreringspligtige virksomheder vil skulle underlægges den løbende kontrol. Da der for kontrollens vedkommende er tale om meropgaver af samme karakter som kontrollen hos de øvrige, hidtil registrerede operatører, vurderes gebyrfinansieringen at skulle tilvejebringes ved det basisgebyr, der betales pr. kontrol. Dette basisgebyr forventes ikke at skulle reguleres som følge af plantesundhedsforordningens krav om registrering af operatører, jf. artikel 65.

Samlet set vil der være en øget gebyrindtægt på avls- og omsætningskontrolområdet på 0,9 mio. kr. I 2018 udgjorde gebyrindtægten ca. 3,7 mio. kr. fra gebyrbetaling fra de ca. 500 registrerede virksomheder. For de virksomheder, der hidtil har været tilknyttet ordningen, forventes der ikke øgede omkostninger. For de virksomheder, der vil skulle tilknyttes ordningen som følge af de ændrede krav efter den nye plantesundhedsforordning, anslået ca. 315 virksomheder, forventes en årlig omkostning pr. virksomhed på 2.354 kr. for dem, som alene skal registreres, og på 4.618 kr. for de virksomheder, som foruden registreringen også skal godkendes til at kunne udstede plantepas. De 4.618 kr. inkluderer det årlige registreringsgebyr samt et basisgebyr på 2.264 kr. for et kontrolbesøg. Hvis der gennemføres kontrol hos en operatør, der ikke udsteder plantepas men alene er registreret, forventes det, at der vil blive opkrævet basisgebyret på 2.354 kr. pr. kontrolbesøg.

Det er fortsat hensigten, at basisgebyret for herkomstkontrolmæssig henholdsvis kombineret plantesundhedsmæssig og herkomstkontrolmæssig avls- eller omsætningskontrol skal finansiere Landbrugsstyrelsens forberedelse og op til 2 timers besøg på virksomheden, inklusive afrapportering af kontrolresultat og eventuel prøvetagning, der foretages inden for dette tidsrum. Gebyret forventes fastsat til 2.712 kr. i 2020.

Samtidig forventes tillægsgebyret for tidsforbrug ud over 1 henholdsvis 2 timer, som inkluderet i basisgebyrerne, jf. ovenfor, at blive fastsat til 510 kr. pr. påbegyndt time på samme måde som hidtil.

Kontrolforordningen indeholder som noget nyt på plantesundhedsområdet krav om, at der skal gennemføres opfølgende kontrol efter konstaterede fejl ved tidligere kontroller, som udløser påbud eller forbud. Det fremgår af kontrolforordningens artikel 79, stk. 2, litra c, at der skal opkræves gebyr for offentlig kontrol, der ikke oprindeligt var planlagt, og som har vist sig nødvendig efter konstatering af et tilfælde af manglende overholdelse fra samme operatørs side i forbindelse med gennemførelse af offentlig kontrol i henhold til forordningen, og gennemføres for at vurdere omfanget og virkningen af den manglende overholdelse eller for at verificere, om der er blevet rettet op på den manglende overholdelse.

Opfølgende kontroller, der viser sig nødvendige på grund af manglende overholdelse af reglerne, er generelt set fuldt sammenlignelige med sædvanlige kontroller indenfor de enkelte kontrolordninger. Det er derfor hensigten, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 1 fastsættes regler om, at gebyret for opfølgende kontrol beløbsmæssigt vil være identisk med det basisgebyr, som er fastsat for de øvrige kontroller på det pågældende kontrolområde. Basisgebyret forventes at blive fastsat til 2.264 kr. for opfølgende kontrol både under avls- og omsætningskontrolordningen og under læggekartoffel-kontrolordningen, mens basisgebyret forventes fastsat til 2.240 kr. for opfølgende kontrol under certificeringsordningen for virksomheder som producerer og varmebehandler træemballage. Basisgebyret dækker kontrol i et vist tidsrum i virksomheden, og hvis sådanne opfølgende kontroller rækker ud over dette basistidsrum, er det hensigten at fastsætte regler om, at der opkræves et tillægsgebyr pr. påbegyndt time.

Gebyret for opfølgende kontrol, som fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, med henblik på opfyldelse af kravet i kontrolforordningens artikel 79, stk. 2, litra c, vil omfatte kontrol af virksomheder, som producerer og varmebehandler træemballage samt avls- og omsætningskontrol af planter og kartofler, herunder også af berørte operatører på kartoffelområdet. Som det fremgår af afsnit 2.6.1.1.3, er plantesundhedskontrollen på kartoffelområdet i dag i vid udstrækning bevillingsfinansieret.

Opfølgende kontrol i forbindelse med manglende overholdelse er ikke relevant i forbindelse med importkontrol og eksportkontrol, idet forsendelser af planter og planteprodukter, som ikke overholder import- eller eksportbestemmelserne, altid vil blive afvist ved import- eller eksportkontrollen. En operatør skal således altid rekvirere fornyet kontrol, hvis en afvist import- eller eksportforsendelse skal fremstilles til kontrol på ny.

Prøvetagning og analyse af jordprøver fra læggekartoffelarealer

Det er hensigten at videreføre gebyropkrævningen for jordprøvetagning i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 1. Det er forventningen, at gebyret fastsættes efter de eksisterende principper, som beskrevet ovenfor i afsnit 2.6.1.1.3 og vil som hidtil omfatte dele af Landbrugsstyrelsens forberedelse, prøvetagning, prøveadministration, laboratorieanalyse, IT-understøttelse og afrapportering af kontrolresultater m.v. Resten af omkostningerne på området forventes fortsat finansieret via Miljø- og Fødevareministeriets bevilling.

Det er forventningen, at gebyret for 2020 vil udgøre 380 kr. pr. 500 ml. jordprøve.

Øvrig herkomstkontrol af skovfrø- og planter

Hverken plantesundhedsforordningen eller kontrolforordningen indebærer ændringer i forhold til herkomstkontrollen, hvorfor det foreslås at videreføre den hidtidige gebyrfinansiering af området uændret.

Det er derfor hensigten, at registreringsgebyret fortsat vil blive fastsat til 5.912 kr. årligt. Registreringsgebyret finansierer på samme måde som hidtil den andel af styrelsens centrale omkostninger, der er faste og nødvendige som grundlag for at drive ordningen, og som ikke reduceres i samme takt som efterspørgslen efter kontrol.

Det forventes, at gebyret for optagelse af godkendte frøavlsbevoksninger eller frøavlsplantager i kåringsfortegnelsen fortsat vil udgøre 416 kr. pr. enhed pr. år.

For udstedelse af stamcertifikater er det forventningen, at der på samme måde som hidtil vil blive opkrævet et gebyr på 2.513 kr. pr. certifikat, mens der for udstedelse af oprindelsesbevis som hidtil vil blive opkrævet et gebyr på 248 kr. pr. bevis.

Gebyret for besigtigelse af frøavlsbevoksninger og frøavlsplantager forventes fortsat at udgøre 5.149 kr. pr. år pr. anmeldt enhed. Gebyret vil på samme måde som hidtil finansiere Landbrugsstyrelsens administrative arbejde i forbindelse med udstedelsen af kåringsdeklarationer.

Endelig er det hensigten fortsat at opkræve et gebyr på 1.398 kr. for ændring af kåringsdeklarationen pr. anmodning. Gebyret vil som hidtil dække Landbrugsstyrelsens administration i forbindelse med behandling af ønsker om deklarationsændringer samt eventuel udstedelse af en ændringsdeklaration.

Eksportkontrol af planter og planteprodukter

Frem mod 2022 sker indfasning af elektroniske plantesundhedscertifikater, hvor der hidtil er anvendt manuelle certifikater. Dette skal understøttes af et særligt modul (e-phyto) i EU-TRACES NT-systemet. Det estimeres på nuværende tidspunkt, at Landbrugsstyrelsen derfor vil skulle afholde omkostninger til udvikling og drift af IT-systemet på 0,3 mio. kr. i 2020-2021 og 0,8 mio. kr. fra 2022 og frem. Da der er tale om en overgangsfase til elektronisk understøtning, forventes det, at styrelsen først vil kunne realisere besparelser på bortfald af manuel håndtering af certifikater fra 2025 og frem.

Da der er tale om meropgaver knyttet til de enkelte kontroller, er det hensigten at tilvejebringe finansieringen heraf ved en forøgelse af det basisgebyr, der betales pr. certifikat eller kontrol. Dette udgør alt efter, om der skal udføres administrativ kontrol eller fysisk partikontrol mellem 400 og 900 kr. pr. kontrol. Med meromkostningen fordelt på i alt 14.000 årlige kontroller eller certifikater, forventes det, at det i gennemsnit vil medføre en gebyrstigning pr. kontrol eller certifikat på ca. 21 kr. i 2020-2021 og på ca. 57 kr. fra 2022 og frem.

Endvidere medfører den ændrede gebyrstruktur vedrørende udstedelse af administrative plantesundhedscertifikater som følge af den ændrede administration af muligheden for at få hastebehandling mod betaling af il-gebyret, at prisen for administrativt udstedte plantesundhedscertifikater samt certifikater udstedt i samme ekspedition vil stige med 51 kr.

I 2018 udgjorde gebyrindtægten på den samlede eksportkontrol ca. 7,9 mio. kr. med en gennemsnitlige gebyromkostning pr. virksomhed ca. 23.200 kr. Fordelt på ca. 340 virksomheder tilknyttet ordningen vil en årligt øget gebyrindtægt på 0,3-0,8 mio. kr. i gennemsnit medføre en meromkostning pr. virksomhed på ca. 900-2.400 kr.

Det er hensigten i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 1 at videreføre gebyropkrævningen vedrørende eksportkontrolordningen efter de eksisterende principper, men med justerede takster.

Det er forventningen, at registreringsgebyret i 2020 vil udgøre 3.812 kr. årligt og det fastsættes som hidtil således, at gebyret finansierer den andel af styrelsens centrale omkostninger, der er faste og nødvendige som grundlag for at drive ordningen, og som ikke reduceres i samme takt som efterspørgslen efter kontrol.

For så vidt angår partikontrol ved udførsel af planter og visse planteprodukter, er det forventningen, at basisgebyret pr. kontrolbesøg i 2020 vil udgøre 893 kr. Dog forventes basisgebyret for partikontrol ved udførsel af planter og visse planteprodukter, der ønskes udført uden for Landbrugsstyrelsens sædvanlige åbningstid (forhøjet takst) i 2020 at udgøre 1.563 kr. Det er forventningen, at gebyret fortsat fastsættes således, at gebyret inkluderer op til 1 times kontrol i de tilfælde, hvor der samtidigt med udstedelsen af certifikatet skal udføres fysisk kontrol af forsendelsen. Der inkluderes følgeomkostninger i basisgebyret, herunder 1/2 time til kørsel og 1/4 time til administrative omkostninger, diagnosebidrag, kontrolforberedelse og -afrapportering, dvs. i alt opkræves en omkostning svarende til 1 1/4 timer. Omkostningerne til kørsel er inkluderet som en fællessats for sikre ligebehandling af kunderne, desuagtet operatørens bopæl.

Tillægsgebyret for partikontrol ved udførsel af planter og visse planteprodukter, hvor tidsforbruget til eksportkontrollen overstiger 1 time, forventes i 2020 at udgøre 684 kr. pr. påbegyndt time. Dog forventes tillægsgebyret for partikontrol ved udførsel af planter og visse planteprodukter, der ønskes udført uden for Landbrugsstyrelsen sædvanlige åbningstid (forhøjet takst) i 2020 at udgøre 1.401 kr.

Gebyret for yderligere dokumenter, certifikater eller attester i samme ekspedition forventes i 2020 at udgøre 348 kr. pr. dokument, certifikat eller attest. Dog forventes gebyret for yderligere dokumenter, certifikater, attester i samme ekspedition i 2020 at udgøre 609 kr. pr. dokument, certifikat eller attest, hvis den fysiske partikontrollen ved udførsel af planter og visse planteprodukter ønskes udført uden for Landbrugsstyrelsen sædvanlige åbningstid (forhøjet takst).

Gebyret for administrativ udstedelse af certifikater ved eksport af frø og vegetabilske konsumvarer m.m., forventes i 2020 at udgøre 482 kr. og forventes fastsat således, at gebyret inkluderer op til ½ times tidsforbrug til sagsbehandling.

For så vidt angår bestillinger på plantesundhedscertifikater for frø og konsumvarer, der udføres til stater, der ikke er medlemmer af den Europæiske Union, mod betaling af et tillæg til certifikatgebyret kan behandles forud for tidligere modtagne bestillinger. I hastende tilfælde betales et tillæg på 50 pct. af certifikatgebyret, som fastsat efter stk. 1. I meget hastende tilfælde betales tillige et tillæg på 400 kr.

Tillægsgebyret, der opkræves, hvis tidsforbruget til den administrative udstedelse af certifikater af gebyret i overstiger ½ time, forventes i 2020 at udgøre 684 kr. pr. påbegyndt time.

Gebyr for udstedelse af yderligere certifikater eller yderligere EU-informationsdokumenter i forbindelse med administrativ udstedelse af certifikater ved eksportkontrol af frø og vegetabilske konsumvarer m.m. forventes i 2020 at udgøre 273 kr., og dækker omkostningerne til administrativ udstedelse af et plantesundhedscertifikat, et re-eksportcertifikat eller et EU-informationsdokument, såfremt der er tale om yderligere certifikater/dokumenter, der udstedes i samme ekspedition.

Det er ligeledes hensigten, at der vil blive fastsat en ny gebyrtype under ordningen i form af et tilstedeværelsesgebyr, som opkræves for, at Landbrugsstyrelsen foretager den administrative udstedelse af certifikater hos den enkelte virksomhed. Besøget på virksomheden vil alene angå udstedelse af certifikater, og der vil derfor ikke være fysisk kontrol forbundet med besøget. Certifikatet forventes at blive fastsat til 480 kr. Gebyret dækker Landbrugsstyrelsens omkostninger til transport mv. i forbindelse med tilstedeværelsen på virksomheden.

Certificering af virksomheder, som producerer og varmebehandler træemballage

Reglerne om certificering af virksomheder, der fremstiller, reparerer og behandler og mærker træemballage i ISPM-15 bekendtgørelsen, bliver pr. 14. december 2019 erstattet af bestemmelserne i plantesundhedsforordningens artikel 96-98.

Det er hensigten at videreføre gebyropkrævningen vedr. certificering af virksomheder, der fremstiller, reparerer, behandler og mærker træemballage i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 1.

For så vidt angår det årlige grundgebyr, så er det forventningen, at det årlige gebyr for 2020 fortsat vil udgøre 2.990 kr. årligt. Det er dermed hensigten, at grundgebyret fortsat fastsættes således, at det finansierer den andel af styrelsens centrale omkostninger, der er faste og nødvendige som grundlag for at drive ordningen, og som ikke reduceres i samme takt som efterspørgslen efter kontrol.

Det er endvidere forventningen, at det basisgebyr, der opkræves i forbindelse med ansøgning om certificering i 2020, vil udgøre 6.721 kr. pr. kontrolbesøg. Det er dermed hensigten, at basisgebyret fortsat fastsættes således, at det dækker Landbrugsstyrelsens behandling af en ansøgning, herunder styrelsens administrative forberedelse forud for auditeringsbesøget og op til 4 kontroltimer i virksomheden samt evt. tildeling af certificeringsnummer og udstedelse af certifikat.

Det er ligeledes hensigten at videreføre tillægsgebyret, der opkræves pr. påbegyndt time, hvis tidsforbruget til auditeringen overstiger 4 timer. Det er forventningen, at tillægsgebyret i 2020 vil udgøre 510 kr. pr. påbegyndt time.

Det er forventningen, at gebyret for opfølgende besøg i forbindelse med ansøgning om certificering i 2020 vil udgøre 2.240 kr., pr. besøg, og det er hensigten, at gebyret som hidtil vil dække op til 2 kontroltimer i virksomheden og forberedelse af det opfølgende besøg og kørsel udgør ca. 2 timer.

Det er ligeledes hensigten at videreføre tillægsgebyret for opfølgende besøg i forbindelse med ansøgning om certificering, der opkræves pr. påbegyndt time, hvis tidsforbruget til den opfølgende auditering overstiger 2 timer. Det er forventningen, at tillægsgebyret i 2020 vil udgøre 510 kr. pr. påbegyndt time.

For så vidt angår forlængelser af certificering, så er det forventningen, at det basisgebyr, der opkræves pr. besøg på virksomheden, i 2020 vil udgøre 5.042 kr. Det er hensigten, at basisgebyret også fremover fastsættes således, at det dækker op til 3 kontroltimer i virksomheden.

Det er ligeledes hensigten at videreføre tillægsgebyret, der opkræves i forbindelse med auditeringsbesøg med henblik på forlængelse af certificering pr. påbegyndt time, hvis tidsforbruget til auditeringen overstiger 3 timer. Det er forventningen, at tillægsgebyret i 2020 fastsættes til 510 kr. pr. påbegyndt time.

Herudover er det hensigten at videreføre gebyret for opfølgende besøg i forbindelse med forlængelse af certificering, som i 2020 forventes at udgøre 2.240 kr. pr. besøg. Det er hensigten, at gebyret også fremover fastsættes således, at det dækker op til 2 timers yderligere besøg på virksomheden i forbindelse med certificeringen og derudover inkluderer finansiering af administrationen forbundet med behovet for at følge op på et indledende certificeringsbesøg eller forlængelse af en certificering.

Endelig er det hensigten at videreføre gebyret for sagsbehandling pr. time af konstaterede afvigelser i forbindelse med audit med henblik på forlængelse af certificering af virksomheder, som i 2020 forventes at udgøre 685 kr. pr. påbegyndt time. Det er hensigten, at gebyret også fremover fastsættes således, at det dækker Landbrugsstyrelsens tidsforbrug ved behandling af konstaterede afvigelser i forbindelse med audit med henblik på forlængelse af certificering af virksomheder.

Sortslisteoptagelse af planteformeringsmateriale

Det er hensigten at videreføre gebyret for sortslisteoptagelse uændret.

Gebyret forventes fastsat til ca. 700 kr. pr. sort til dækning af TystofteFondens udgifter til administration og godkendelse m.m.

Certificering af planteformeringsmateriale

Det er hensigten at videreføre gebyret for certificering af frø uændret.

Gebyret forventes fastsat til ca.1.232 kr. for de første otte producerede partier inden for et kalenderår og et yderligere gebyr på ca. 154 kr. pr. parti produceret ud over de første otte partier som betaling til dækning af TystofteFondens udgifter til godkendelsen m.m.

Gebyr for opfølgende kontrol og genkontrol ved konstatering af forekomst af flyvehavre

Der foreslås i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 3, indført et gebyr, der vil bestå af et fast grundgebyr samt et variabel gebyr beregnet på baggrund af en timetakst for den tid, som kan henføres til den enkelte sag i forbindelse med den fysiske kontrol og relateret administrativt arbejde.

I beregningen af grundgebyret indgår omkostninger, som ikke direkte kan henføres til den enkelte sag, men som dels fungerer understøttende for at ordningen, herunder IT-understøttelse, kontroltilrettelæggelse, revision, klagesagsbehandling mm. samt dels omkostninger, hvor den enkelte lodsejer ikke skal belastes uforholdsmæssigt af omkostningerne til eksempelvis kørselstid. Tidstaksten beregnes efter totaltidsprincippet, dvs. ud fra princippet om, at lodsejeren selv har mulighed for at påvirke den pris, som denne faktureres.

Timetaksten regnes på alle timer, som kan henføres direkte til den almindelige sagsbehandling af den enkelte sag, f.eks. forberedelse af kontrol, fysisk kontrol på stedet og efterfølgende sagsbehandling. Dette forventes at tilskynde lodsejeren til at have foretaget og færdiggjort sin bekæmpelse inden et opfølgende kontrolbesøg eller ved genkontrol.

Ovenstående model resulterer i en variabel gebyromkostning for lodsejeren, hvor en simpel gennemført kontrol forventes koste omkring 5.000 kr. og en kompliceret gennemført kontrol forventes at koste ca. 20.000 kr. Gennemsnitligt forventes det at koste ca. 11.000 kr. pr. kontrolbesøg, for både en genkontrol og en opfølgende kontrol.

Erindringsskrivelser og renteskrivning ved for sen eller udeblivende betaling m.v.