Planteloven § 1

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er ny og fastslår, at loven finder anvendelse på produktion af og handel med planter og ved bekæmpelse af uønskede hjemmehørende plantearter.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at loven kan danne grundlag for den fortsatte implementering af markedsdirektiverne om produktion af og handel med planter, som hidtil har været reguleret i frøloven. Bestemmelsen svarer til gældende ret.

Samtidig indebærer den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at loven skal omfatte bekæmpelse af planter, som kan forvolde tab for planteavlen. Dermed overføres reguleringen af uønskede hjemmehørende plantearter fra driftsloven.

Ved hjemmehørende plantearter forstås almindeligvis naturligt forekommende plantearter, der ikke er indført af mennesker. Det bemærkes, at flyvehavre, der er en ukrudtsplante af græsfamilien, er en hjemmehørende planteart. Ved flyvehavre forstås planter af Avena fatua L, Avena sterilis L, Avena ludoviciana Dur. og andre vildtvoksende etårige havrearter, der har løsningslag ved grunden af en eller flere kerner i småakset.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i de almindelige bemærkninger.

Videre foreslås det i stk. 2, 1. pkt., at med henblik på sikring af plantesundheden finder loven også anvendelse på enhver art, stamme eller biotype af patogener, dyr og parasitplanter, der er skadelige for planter eller planteprodukter (skadegørere).

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 1. pkt., er ny og stemmer overens med plantesundhedsforordningens artikel 1, stk. 1 og 2, hvoraf det fremgår, at forordningen fastsætter regler vedrørende plantesundhedsmæssige risici, som udgøres af enhver art, stamme eller biotype af patogener, dyr eller parasitplanter, der er skadelige for planter eller planteprodukter (”skadegørere”), og foranstaltninger til at begrænse disse risici til et acceptabelt niveau.

Efter plantesundhedsforordningens artikel 1, stk. 2, kan andre ikke-parasitære planter, der ikke er reguleret i henhold til artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2014/1143/EU af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter, betragtes som skadegørere i henhold til plantesundhedsforordningen, når der er dokumentation for, at disse ikke-parasitære planter udgør plantesundhedsrisici med alvorlige økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser for Unionens område.

Det bemærkes, at visse organismer, de såkaldte vektorer, kan optræde som smittespredere ved at overføre andre skadegørere fra planter til andre planter, mens vektoren ikke nødvendigvis selv forvolder stor skade på planter. En række vektorer vil derfor blive anset som skadegørere og opføres på Kommissionens liste over EU-karantæneskadegørere, jf. plantesundhedsforordningens artikel 5, stk. 2, og er allerede i dag reguleret af plantesundhedsdirektivet, jf. direktivets bilag 1 og 2. Som et eksempel på en vektor kan nævnes træbukke i slægten Monochamus, som er en vektor for skadegøreren fyrrevednematoden og spreder denne fra træ til træ, når træbukken gnaver i unge skud af nåletræer. Fyrrevednematoden er en mikroskopisk rundorm, der kan blokere træers saftstrømme og dermed forårsage visnedød i nåletræer.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt., der er ny, at loven også finder anvendelse på andre objekter, med hvilke der kan indslæbes eller spredes skadegørere, herunder jord og vækstmedier. Sådanne andre objekter kan f.eks. være transportmidler, maskiner og emballage.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 medfører, at loven generelt angår bekæmpelse af og forebyggelse af indslæbning og udbredelse af skadegørere, uanset om disse forefindes i forbindelse med planter, planteprodukter eller andre objekter, og uanset om disse skadegørere findes i planteproduktionen, skove, naturområder eller beplantede områder m.v.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Definitioner