Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 56 af 15/01/2026

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Overgangsloven § 58

Regionsrådet for Region Østdanmark varetager beføjelserne som forberedende regionsråd for Region Østdanmark fra den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2026.

Detaljer

Forarbejder til Overgangsloven § 58

Bestemmelsen omhandler spørgsmålet om funktionsperioden for det forberedende regionråd for Region Østdanmark. Der er ingen regulering i gældende ret af dette spørgsmål.

Det foreslås med § 58, at regionsrådet for Region Østdanmark varetager beføjelserne som forberedende regionsråd for Region Østdanmark fra den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2026.

Bestemmelsen fastlægger funktionstiden for regionsrådet som forberende regionsråd og skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 57, stk. 2, hvorefter regionsrådet for Region Østdanmarks første funktionsperiode regnes fra den 1. januar 2027 til og med den 31. december 2029.

Det første år af det nye regionsråds valgperiode, jf. lovforslagets § 57, stk. 1, skal regionsrådet således fungere som forberende regionsråd, der vil have til opgave at forberede etableringen af Region Østdanmark.

Det forberedende regionsråd for Region Østdamark vil være et særskilt offentligretligt organ og vil være omfattet af de almindelige regler, som gælder for offentlige myndigheder, herunder bl.a. forvaltningsloven, offentlighedsloven og almindelige offentligretlige grundsætninger. Det forberedende regionsråds opgaver vil være begrænset til at træffe beslutninger, som er nødvendige med henblik på at forberede etableringen af regionerne, jf. den nærmere bestemmelse om det forberedende regionsråds opgaver i lovforslagets § 66. Der henvises endvidere til lovforslagets § 10, stk. 4.