CIS nr 9330 af 27/03/2025
Forsvarsministeriet
Overenskomst mellem Personelkommandoen og CO10 og Dansk Sygeplejeråd for sygeplejersker og radiografer med almindelig rådighedspligt og med rådighedspligt med henblik på tjeneste ved Forsvarets reaktionsstyrkeenheder
§ 13. Forhandlingsregler
Stk. 1. Repræsentanter for Personelkommandoen og Dansk Sygeplejeråd skal holde møde i tilfælde af uenighed om forståelsen eller anvendelsen af overenskomsten med tilhørende bilag, med henblik på afklaring af sagens faktiske forhold og muligheder for løsning af uenigheden. Såfremt der ikke opnås enighed, holdes mæglingsmøde, jf. Hovedaftalens § 7, stk. 1.
Stk. 2. Mødet skal holdes inden for en frist af 2 uger. Personelkommandoen og Dansk Sygeplejeråd kan aftale at forlænge fristen. Hvis en part ikke overholder fristen, kan den anden part forlange sagen behandlet direkte på mæglingsmøde.
Stk. 3. Der udarbejdes skriftlige mødereferater.