Den foreslåede bestemmelse angiver lovens formål, der er at sikre
– et beredskab over for forsyningsafbrydelser eller risiko herfor på olieområdet, herunder at der holdes beredskabslagre af råolie og olieprodukter, samt - som en del af dette beredskab - et mere generelt beredskab over for andre hændelser, der kan medføre afbrydelser af samfundets olieforsyning,
– opfyldelse af internationale forpligtelser om dette beredskab, samt
– indsamling af relevante, præcise og rettidige data om olieforhold i Danmark.
Det danske olieberedskab er rettet mod situationer, hvor der indtræffer en mangel på olie som følge af forsyningsafbrydelser eller opstår risiko herfor. Olieberedskabet er baseret på to internationale regelsæt fastsat af dels IEA og dels EU. Der henvises herom til afsnit 2.1-2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
De ovenfor nævnte forsyningsafbrydelser er af international karakter og vil ramme det internationale oliemarked. Dette beredskab er derfor forankret i et internationalt samarbejde gennem IEA og EU. Derudover er der behov for et mere generelt beredskab rettet mod andre former for hændelser af mere national karakter, som potentielt kan medføre afbrydelser af den danske olieforsyning.
Den foreslåede bestemmelse angiver lovens anvendelsesområde. Det foretages ved en angivelse af de omfattede virksomheder.
Det foreslås, at loven finder anvendelse på virksomheder med lagringspligt for råolie eller olieprodukter efter forslagets § 6, stk. 1. Lovforslaget omfatter især disse virksomheder.
Endvidere foreslås, at loven finder anvendelse på den organisation, der af klima-, energi- og bygningsministeren udpeges som central lagerenhed efter forslagets § 5, stk. 1. Denne centrale lagerenhed vil være et vigtigt element i olieberedskabet. Lovforslaget er baseret på, at Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) udpeges som central lagerenhed, således at FDO fortsat kan foretage lagerdækning for de lagringspligtige virksomheder. Udpegning af FDO som central lagerenhed er den eneste realistiske mulighed for at kunne etablere en sådan organisation i Danmark, jf. afsnit 5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Desuden foreslås, at loven finder anvendelse på virksomheder, som udlejer lagerkapacitet for råolie eller olieprodukter efter forslagets § 15, stk. 2. Det foreslås, at disse virksomheder på ad hoc basis og efter anmodning skal meddele oplysninger af relevans for olieberedskabet, jf. forslagets § 14, stk. 2.
Det foreslås også, at loven finder anvendelse på virksomheder, som har kommercielle lagre, dvs. olielagre som ikke er beredskabslagre. Der er ganske få virksomheder af denne karakter.
Endelig vil virksomheder i øvrigt med betydning for den danske forsyning af råolie eller olieprodukter være omfattet af lovens anvendelsesområde, hvis de på en væsentlig måde indgår i forsyningskæden fra producent eller importør til slutbrugere af olieprodukter. Det foreslås, at sådanne virksomheder skal meddele oplysninger af relevans for olieberedskabet, jf. forslagets § 14, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 5 b i den gældende lov. Bemyndigelsen blev i 2011 anvendt til at udstede en bekendtgørelse - bekendtgørelse nr. 11 af 7. januar 2011 om identifikation og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur på energiområdet og vurdering af behovet for bedre beskyttelse (EPCIP-direktivet).
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at klima-, energi- og bygningsministeren har hjemmel til at fastsætte regler om dels at gennemføre eller anvende EU-retlige regler, herunder direktiver, forordninger og beslutninger, om forhold omfattet af denne lov, dels at opfylde internationale konventioner om forhold omfattet af loven. Bemyndigelsen tænkes anvendt ved mindre ændringer eller justeringer af direktivet eller gennemførelse af andre retsakter, der overvejende er af teknisk karakter eller hvis det viser sig, at der er behov for yderligere regler for at gennemføre eksisterende retsakter.
Bestemmelsen svarer til bestemmelser i en række andre love på energiområdet, hvor klima-, energi- og bygningsministeren har en tilsvarende hjemmel til at gennemføre eller anvende internationale regler om forhold, der er omfattet af den pågældende lov.
De foreslåede bestemmelser i § 4 indeholder definitioner af centrale begreber, der anvendes i loven. Definitionerne er baseret på definitioner i det nye oliedirektiv. Nogle definitioner er omskrevet for at tydeliggøre de ret tekniske begreber.
Nr. 1, der definerer »råolie«, er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik, som der generelt henvises til i det nye oliedirektiv.
Nr. 2, der definerer »olieprodukter«, er baseret på det nye oliedirektiv (bilag II). Definitionen omfatter NGL, raffinaderiråmaterialer, andre kulbrinter, raffinaderigas (ikke flydendegjort), ethan, LPG, naphtha, motorbenzin, flybenzin, jetbrændstof (af naphtha- eller JP-4-typen), jetbrændstof (af petroleumstypen), anden petroleum, gas- og dieselolie (destilleret brændselsolie), fuel olie (med lavt og højt svovlindhold), mineralsk terpentin og ekstraktionsbenzin, smøremidler, bitumen, paraffin-vokser og jordoliekoks. Denne definition er meget bred og omfatter bl.a. en del olieprodukter, for hvilke der ikke er fastsat lagringspligt. Definitionen omfatter også additiver eller biobrændstoffer, der tilsættes eller iblandes disse olieprodukter og således udgør en del af disse.
Nr. 3, der definerer »olielagre«, er baseret på det nye oliedirektiv (artikel 2, litra i). Olielagre kan generelt opdeles i beredskabslagre, herunder specifikke lagre, og kommercielle lagre.
Nr. 4, der definerer »beredskabslagre«, er baseret på det nye oliedirektiv (artikel 2, litra j). Beredskabslagre kan opdeles på specifikke lagre og ikkespecifikke lagre, jf. definitionen i nr. 5.
Nr. 5, der definerer »specifikke lagre«, er baseret på det nye oliedirektiv (artikel 2, litra l). Disse lagre defineres bl.a. som lagerbeholdninger af olieprodukter, der svarer til et konkret antal dages forbrug af nærmere fastsatte produktkategorier, som tilsammen udgør mindst 75 pct. af en EU- medlemsstats årlige forbrug af olieprodukter, og som ejes af en EU-medlemsstat eller dennes centrale lagerenhed. Definitionen omfatter både specifikke lagre, der holdes som en del af det danske olieberedskab, og specifikke lagre, der holdes af en anden EU-medlemsstat eller dennes centrale lagerenhed, f.eks. i Danmark.
Nr. 6, der definerer »kommercielle lagre«, er baseret på det nye oliedirektiv (artikel 2, litra k). Kommercielle lagre er olielagre, som ikke er beredskabslagre. Kommercielle lagre er således olielagre, der ikke anvendes til at dække lagringspligt for Danmark eller for en anden medlemsstat. Hvis kommercielle lagre anvendes til dækning af lagringspligt, f.eks. ved brug til lagerdækningsaftaler, bliver de derved til beredskabslagre.
Nr. 7, der definerer »fysisk tilgængelighed af beredskabslagre«, er baseret på det nye oliedirektiv (artikel 2, litra m). Definitionen skal ses i sammenhæng med forslagets § 13, stk. 1.
De foreslåede bestemmelser i § 5, stk. 1-4, har til hensigt at gennemføre det nye oliedirektivs artikel 7, stk. 1 og 2, der handler om muligheden for, at en medlemsstat kan oprette en central lagerenhed. Der kan i en EU-medlemsstat kun oprettes en central lagerenhed.
Det foreslås i stk. 1, at klima-, energi- og bygningsministeren på nærmere angivne vilkår kan udpege en organisation som den centrale lagerenhed.
Som anført i afsnit 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger indebærer direktivet ikke pligt til at oprette en central lagerenhed, men direktivet indeholder en tilskyndelse hertil. Sådanne olielager-organisationer er over tid etableret i en del lande i IEA og EU. Sådanne olielagerorganisationer vurderes generelt af både IEA og EU som værende en betydelig styrke for olieberedskabet, da deres lagre anses for at være til rådighed i en krisesituation i højere grad end de lagringspligtige virksomheders beredskabslagre, som i vidt omfang består af arbejdslagre. Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) er allerede en sådan olielagerorganisation, jf. afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. FDO holder således ca. 70 pct. af de danske beredskabslagre for olie og er en central del af det danske olieberedskab. FDO vil ikke have status som den centrale lagerenhed, medmindre FDO udpeges hertil i henhold til forslagets § 5, stk. 1.
Det forudsættes, at ministeren kun udpeger Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO), hvis FDO er indforstået med at påtage sig opgaven som central lagerenhed.
Der er for tiden ikke realistisk mulighed for at udpege andre organisationer end FDO som central lagerenhed, idet ingen andre parter i Danmark har olielagre, lagerfaciliteter, rørledninger, organisation m.m. til at kunne varetage denne opgave. En eventuel etablering af en ny organisation som central lagerenhed vil indebære et stort finansieringsbehov, jf. afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Udpegning af FDO som central lagerenhed er en forudsætning for, at FDO’s virksomhed kan fortsætte nogenlunde som hidtil. Udpegning af en central lagerenhed er også en forudsætning for, at Danmark kan have specifikke lagre. En sådan udpegning vurderes endvidere at give bedst mulighed for at kunne foretage en hensigtsmæssig gennemførelse af direktivet i forhold til den danske olieforsyning. Energistyrelsen har derfor ført drøftelser med FDO om udpegning af FDO som central lagerenhed, og FDO har erklæret sig villig til at påtage sig opgaven som en sådan central lagerenhed.
Det foreslås i stk. 2, at den centrale lagerenhed skal være en organisation, der ikke har fortjeneste som målsætning, og som handler i almenhedens interesse. Denne overordnede målsætning svarer til FDO’s hidtidige målsætning og er en del af baggrunden for, at FDO gennem en årrække har været fritaget for skattepligt. Bestemmelsen gælder for FDO som sådan og den er ikke til hinder for, at FDO f.eks. i konkrete samarbejdsaftaler med andre parter om beredskabslagre samt køb og salg af logistiske ydelser baserer sådanne dispositioner på markedsvilkår, når blot FDO’s samlede virksomhed ikke har til formål at opnå fortjeneste.
Det er vurderingen, at en udpegning af FDO som den centrale lagerenhed ikke er til hinder for, at FDO’s virksomhed i væsentligt omfang kan fortsætte som hidtil med de justeringer, som følger af denne lov, regler fastsat i medfør af loven og vilkår for udpegningen. Det er således bl.a. hensigten, at FDO som hidtil skal drives og finansieres ved, at de lagringspligtige virksomheder afholder omkostningerne ved lagerdækningen.
Det er hensigten, at klima-, energi- og bygningsministeren snarest efter lovforslagets vedtagelse vil udpege FDO som den centrale lagerenhed. Der vil ved udpegningen bl.a. kunne stilles vilkår, som har til formål
– at præcisere, hvad lovens mere overordnede krav til den centrale lagerenhed indebærer, herunder den ovennævnte bestemmelse om, at den centrale lagerenhed ikke må have fortjeneste som målsætning og skal handle i almenhedens interesse,
– nærmere at fastlægge opgaverne for den centrale lagerenhed,
– at styre organisationens overgang til den nye status som den centrale lagerenhed,
– at understøtte organisationens varetagelse af opgaverne som den centrale lagerenhed,
– at opstille retningslinjer for forholdet mellem den centrale lagerenhed og Energistyrelsen, og
– at opstille retningslinjer for organisationens eventuelle ophør som central lagerenhed.
Ud over disse vilkår vil den centrale lagerenheds virksomhed, herunder udbud af lagerdæknings-ydelser, blive reguleret ved regler fastsat i medfør af bl.a. forslagets § 12, stk. 5.
Forslaget i stk. 3 angiver, at den centrale lagerenhed kan erhverve, holde og sælge beredskabslagre og skal have de nødvendige lager- og transportanlæg hertil eller have rådighed herover. Bestemmelsen vil blive udmøntet i forbindelse med vilkårene for udpegning af den centrale lagerenhed. Den centrale lagerenhed skal som hidtil kunne købe sig til de nødvendige logistiske ydelser, ligesom den centrale lagerenhed i tilfælde af overskydende kapacitet skal kunne sælge ydelser, som ikke er omfattet af loven. FDO har således bl.a. i dag et samarbejde med Forsvaret om gensidig brug af olierørledninger og samarbejder også med de to raffinaderivirksomheder i Danmark om oplagring af beredskabslagre og logistik i forbindelse hermed. FDO har også sådanne samarbejder med andre lagringspligtige virksomheder i Danmark. Alle FDO’s forretningsområder har i dag tilknytning til den kommende opgave som den centrale lagerenhed. Der vil også fremover være grænser for FDO’s mulighed for at åbne nye forretningsområder, som ikke har tilknytning til opgaven som den centrale lagerenhed.
Det foreslås i stk. 4, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om den centrale lagerenheds opgaver og om tavshedspligt for bestyrelse, direktion og medarbejdere. Den centrale lagerenhed og dens medarbejdere kan således få indsigt i fortrolige oplysninger og der er derfor behov for regler om tavshedspligt for de medarbejdere i den centrale lagerenhed, der har adgang til sådanne oplysninger.
Det foreslås i stk. 5, at klima-, energi- og bygningsministeren godkender den centrale lagerenheds vedtægter og ændringer af disse. Et sådant krav gælder allerede i dag for FDO, jf. § 12, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 318 af 12. maj 2005 om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter. Bestemmelsen er baseret på tilsvarende bestemmelser i FDO’s vedtægter, som bl.a. angiver, at ændringer i FDO's vedtægter skal godkendes af klima-, energi- og bygningsministeren. Det er, bl.a. som følge af de samfundsmæssigt betydningsfulde opgaver, som den centrale lagerenhed skal varetage, fundet nødvendigt at videreføre disse regler i lovforslaget.
Den foreslåede bestemmelse i § 6 har til hensigt at fastsætte den generelle bestemmelse om lagringspligt i Danmark. Det overordnede formål hermed er at sikre, at Danmark opfylder sin lagringspligt over for både EU og IEA.
Forslaget i stk. 1 svarer til § 3, stk. 1, i den gældende lov om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter og § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 318 af 12. maj 2005 om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter. Bestemmelsen angiver, at lagringspligten påhviler følgende virksomheder:
– Virksomheder, der importerer råolie eller olieprodukter til Danmark. Enhver indførsel til Danmark anses som import uanset den toldmæssige behandling. En indførsel til toldoplag anses således som en sådan import.
– Virksomheder, som i Danmark producerer råolie eller olieprodukter. Sådan produktion af olieprodukter foregår primært på de to raffinaderier i Danmark.
– Virksomheder, som lader råolie eller olieprodukter producere hos en anden virksomhed i Danmark (lejeraffinering). Det gælder en situation, hvor en sådan produktion foretages af en raffinaderivirksomhed i Danmark på vegne af en anden virksomhed og er således en variant af situationen, hvor en virksomhed selv producerer olieprodukter ved raffinering.
Bestemmelsen har til formål at afgrænse de virksomheder, som pålægges lagringspligt. Nogle af disse virksomheder vil i perioder have en lagringspligt på 0 og skal i så fald ikke holde beredskabs-lagre, men de skal dog opfylde den oplysningspligt, der følger med lagringspligten, jf. forslagets § 14, stk. 1.
Forslaget i stk. 2 svarer til de gældende regler i § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 318 af 12. maj 2005 om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter. Bestemmelsen har til formål at videreføre denne afgrænsning.
Forslaget i stk. 3 svarer til de gældende regler i § 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 318 af 12. maj 2005 om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter. Bestemmelsen har til formål at videreføre denne afgrænsning.
Forslaget i stk. 4 svarer til den hidtidige praksis og har til formål at videreføre denne. Det er nødvendigt, at gruppen af lagringspligtige virksomheder er stabil, da der gælder særlige regler for handel af olieprodukter mellem de lagringspligtige virksomheder, således at lagringspligten overgår fra sælger til køber i sådanne situationer. Virksomhederne har derfor brug for sikker viden om, hvorvidt de virksomheder, som de handler med, har status som lagringspligtig virksomhed eller ej, da deres prisfastsættelse afhænger heraf. Virksomheder kan derfor være interesseret i at videreføre deres status som lagringspligtig virksomhed i perioder, hvor betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt. Bestemmelsen giver mulighed herfor.
Forslaget i stk. 5 giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om virksomhedernes lagringspligt. Bestemmelsen svarer til § 3, stk. 2, i den gældende lov. Det er hensigten at anvende hjemlen til at fastsætte regler om bl.a. følgende forhold:
– Lagringspligtens størrelse. Det er hensigten at fastsætte lagringspligtens størrelse og beregning efter samme principper som i dag. Efter de gældende regler beregnes lagringspligten som en andel på 22,2 pct. af den lagringspligtige omsætning i referenceåret, dvs. kalenderåret. Denne lagringspligtige omsætning beregnes efter nærmere angivne regler, som ikke påregnes ændret, herunder at den lagringspligtige omsætning - ved handel mellem to lagringspligtige virksomheder - placeres hos den virksomhed, som køber olieprodukter m.m. fra en anden lagringspligtig virksomhed. Den konkrete andel på 22,2 pct. påregnes øget lidt, da Danmarks lagringspligt over for EU er øget lidt, jf. afsnit 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Som beskrevet heri er det hensigten at videreføre den hidtidige fastsættelse af den danske lagringspligt som EU-lagringspligten med tillæg af en overdækning på 20 pct., hvilket giver en marginal forøgelse af de 22,2 pct.
– Anmeldelsespligt for lagringspligt. Efter de gældende regler skal en virksomhed give Energistyrelsen besked om forhold, der ændrer dens status vedrørende lagringspligt senest ved statusændringens begyndelse. Det er hensigten at videreføre en sådan bestemmelse og at tydeliggøre de situationer, hvor Energistyrelsen skal underrettes. Ved fastsættelse af straf for overtrædelse af anmeldelsespligten vil beføjelsens udøvelse skulle foretages inden for rammerne af lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.
– Lagringspligtens specificering på produktkategorier. Det er hensigten fortsat at specificere lagringspligten på en række produktkategorier. Efter de gældende regler anvendes der tre produktkategorier, men dette antal vil blive øget, da det nye oliedirektiv anvender flere kategorier. Efter direktivets bilag II anvendes således følgende produktkategorier ved beregning af lagringspligt: motorbenzin, flybenzin, jetbrændstof (af naphtha- eller JP-4-typen), jetbrændstof (af petroleumstypen), anden petroleum, gas- og dieselolie (destilleret brændselsolie) samt fuel olie (med lavt og højt svovlindhold). Det er hensigten at foretage forenklinger ved at udelade eller sammenlægge produktkategorier, som har ingen eller mindre relevans i forhold til det danske olieforbrug.
– Lagringspligtens periodisering. Efter de gældende regler fastsættes lagringspligten for lageråret fra 1. juli til 30. juni. Det er hensigten at ændre lageråret, således at det fremover varer fra 1. april til 31. marts, idet denne periodisering følger af det nye oliedirektiv.
– Lageranlæggets indretning. Efter de gældende regler skal en del af lagringspligten opfyldes i form af B-lagre og resten som A-lagre. Efter den gældende lov er A-lagre beredskabslagre, der opbevares i konventionelle tankanlæg, hvilket alle lagringspligtige virksomheder har eller har rådighed over. Modstykket er B-lagre, som er beredskabslagre, der opbevares i særligt beskyttede tankanlæg, som kun FDO ejer. Det er hensigten at fastsætte kravene til B-lagrenes indretning på samme måde som i dag.
– Lagringspligtens fordeling på A-lagre og B-lagre. Det er hensigten at fastsætte omfanget af B-lagre på nogenlunde samme niveau som i dag for de samme produktkategorier som hidtil. De øvrige beredskabslagre holdes fortsat som A-lagre.
– Lagringspligtens ophør. Der skal fortsat fastsættes regler, som sikrer, at hvis en lagringspligtig virksomhed ophører med at have lagringspligt, så opfyldes denne lagringspligt, uanset de periodiseringsproblemer, som det kan indebære.
– Muligheder for dispensation fra lagringspligten. Det er hensigten at fastsætte regler, hvorefter Energistyrelsen som hidtil efter ansøgning kan dispensere fra bestemmelser om lagringspligt, hvor sådanne dispensationer har mindre betydning for den samlede mængde og tilgængelighed af lagrene eller når særlige forhold taler derfor. Desuden skal der kunne gives dispensation til at foretage friskninger - dvs. udskiftning til nyere produkter eller til nyere produktspecifikationer - såfremt friskninger ikke kan foretages uden en kortvarig og midlertidig nedsættelse af lagringspligten. Normalt kan friskning foretages uden behov for dispensationer, men i enkelte tilfælde kan det undtagelsesvist være nødvendigt.
Den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 1-3, har til hensigt at gennemføre det nye oliedirektivs artikel 9, stk. 1-3, og artikel 10, stk. 3.
Som anført i afsnit 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger angiver det nye oliedirektiv, at EU-medlemsstater kan forpligte sig til at holde såkaldte specifikke lagre. Disse lagre er en del-mængde af beredskabslagrene. De specifikke lagre er i direktivet defineret som lagre af olieprodukter sammensat af produktkategorier, der tilsammen dækker mindst 75 pct. af den pågældende medlemsstats indenlandske olieforbrug og som ejes af medlemsstaten eller dennes centrale lagerenhed. Det er i princippet frivilligt, om medlemsstaten vil holde sådanne specifikke lagre, men hvis en medlemsstat beslutter ikke at holde specifikke lagre, skal medlemsstaten i stedet holde andre produktlagre. Hensigten er at sikre, at beredskabslagrene indeholder et minimumsniveau af relevante olieprodukter, som nogenlunde afspejler medlemsstatens forbrugsmønster, således at lagrene i tilfælde af forsyningsafbrydelser kan anvendes til at dække samfundets behov for olieprodukter.
Begrebet specifikke lagre er et nyt begreb, som ikke findes i IEA-reglerne. Reelt omfatter de specifikke lagre dog blot produktlagre, som der også i dag er krav om efter EU-reglerne. Der er således ikke tale om et væsentligt ændret krav. Danmark har derfor allerede i dag sådanne produktlagre og vil uden meromkostninger kunne opfylde direktivets krav om specifikke lagre. Hovedparten af disse produktlagre holdes i dag af FDO og da specifikke lagre kun kan ejes af medlemsstaten selv eller dennes centrale lagerenhed, kan Danmark kun holde specifikke lagre, hvis FDO udpeges som den centrale lagerenhed. Direktivets bestemmelse om specifikke lagre kan derfor umiddelbart opfyldes ved udpegning af FDO som den centrale lagerenhed.
Dette er baggrunden for forslaget i stk. 1, hvorefter en del af beredskabslagrene kan holdes som specifikke lagre, og stk. 2, hvorefter sådanne specifikke lagre skal ejes af den centrale lagerenhed og holdes her i landet. Bestemmelserne må ses i sammenhæng med definitionen i forslagets § 4, stk. 1, nr. 5.
Forslaget i stk. 3 indebærer, at specifikke lagre, som holdes eller transporteres her i landet, har ubetinget immunitet over for tvangsfuldbyrdelse. Dette gælder også specifikke lagre, som holdes for en anden medlemsstat eller dennes centrale lagerenhed. Bestemmelsen, der gennemfører det nye oliedirektivs artikel 10, stk. 3, afskærer enhver form for tvangsfuldbyrdelse i de specifikke lagre, herunder bl.a. udlæg og arrest.
Forslaget påregnes ikke at få væsentlig praktisk betydning i forhold til de danske specifikke lagre, idet FDO’s lagre - som vil udgøre de danske specifikke lagre - ikke i dag er belånt. Klima-, energi- og bygningsministeren fører i forbindelse med udpegningen af FDO som den centrale lagerenhed efter forslagets § 5 et vist tilsyn med foreningens økonomiske forvaltning, og ministeren vil - gennem vilkår for udpegningen - sikre, at de specifikke lagre fortsat ikke belånes.
Forslaget i stk. 4 giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om specifikke lagre. Det er hensigten at anvende hjemlen til at fastsætte regler om bl.a. følgende forhold:
– Specifikke lagre. Det er hensigten at fastsætte, at Danmark skal holde specifikke lagre, forudsat at FDO udpeges som den centrale lagerenhed efter forslagets § 5, stk. 1.
– De specifikke lagres størrelse. Det er hensigten at fastsætte størrelsen af de specifikke lagre til direktivets minimumsniveau svarende til 30 dages dansk forbrug af de pågældende produktkategorier. Udover de specifikke lagre vil der i de danske beredskabslagre være en del produktlagre, men der vil ikke være fordele ved at fastsætte et højere niveau for de specifikke lagre end direktivets minimumsniveau (artikel 9, stk. 5, nr. 1). Der skal fastsættes det samme antal dage for alle de produktkategorier, som indgår i de specifikke lagre, og der kan således ikke foretages differentieringer af antallet af dages forbrug.
– De specifikke lagres sammensætning. Det er hensigten at sammensætte de specifikke lagre, så de består af følgende produktkategorier: motorbenzin, gas- og dieselolie samt fuel olie. Disse produktkategorier udgør tilsammen mere end 75 pct. af det nuværende indenlandske olieforbrug i Danmark. De specifikke lagre dækker således ikke hele det danske olieforbrug og der vil derfor være produktkategorier, som ikke er dækket på denne måde. Det gælder især jetbrændstof (af petroleumstypen), som p.t. udgør ca. 12,5 pct. af det danske olieforbrug. I de senere år har der imidlertid været store mængder af andre lagre af denne form for jetbrændstof og så længe den situation foreligger, vurderes det derfor ikke at være nødvendigt at medtage dette olieprodukt i sammensætningen af de specifikke lagre. Det er hensigten at foretage en regelmæssig revurdering af størrelse og sammensætning af de specifikke lagre under hensyntagen til udviklingen i det danske olieforbrug og dettes sammensætning. Der sker således løbende ændringer af forbrugsmønstret og dette bør afspejles i de specifikke lagre.
– Midlertidig nedsættelse af de specifikke lagres størrelse. Efter det nye oliedirektiv kan medlemsstaten midlertidigt nedsætte størrelsen af de specifikke lagre i forbindelse med udskiftning (dvs. friskning) af de enkelte lagerbeholdninger (artikel 9, stk. 4, nr. 2). Sådanne friskninger kan skyldes behov for udskiftning til nyere produkter eller til nyere produktspecifikationer. Det er hensigten at fastsætte regler om Energistyrelsens godkendelse af varigheden af sådanne midlertidige nedsættelser.
– Transport af specifikke lagre. Efter det nye oliedirektiv skal medlemsstaten - for specifikke lagre der er integreret med andre olielagre - sikre, at den del af de integrerede lagre, der er specifikke lagre, ikke kan flyttes uden forudgående skriftlig godkendelse fra ejeren af de specifikke lagre og fra myndighederne eller den centrale lagerenhed i den medlemsstat, på hvis område lagrene er placeret (artikel 10, stk. 2). Sådanne flytninger omfatter også den situation, hvor en anden medlemsstat eller dennes centrale lagerenhed holder specifikke lagre i Danmark. Det er hensigten at bemyndige den centrale lagerenhed til at godkende sådanne flytninger på dansk område.
Disse regler vil blive udarbejdet i samarbejde med den centrale lagerenhed, udpeget efter forslagets § 5, stk. 1, som vil være ejer af de danske specifikke lagre. Klima-, energi- og bygningsministeren vil underrette Kommissionen om de specifikke lagre, som holdes for at dække Danmarks lagringspligt over for EU, med henblik på offentliggørelse i EU-Tidende, jf. det nye oliedirektivs artikel 9, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 4 i den gældende lov.
Forslaget i stk. 1 svarer til den gældende lovs forpligtelse for klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte størrelsen af de samlede beredskabslagre, efter at et udvalg nedsat af Folketinget har fået sagen forelagt til orientering. I denne forelæggelse vil også indgå størrelsen af de specifikke lagre og disses sammensætning samt beredskabslagrenes sammensætning på A-lagre og B-lagre.
Forslaget i stk. 2 fastsætter i lighed med den gældende lov, at når særlige forhold taler herfor, kan ministeren for en begrænset periode ændre omfanget af den samlede lagringspligt uden forudgående forelæggelse for det af Folketinget nedsatte udvalg. Denne bestemmelse påregnes for eksempel anvendt i tilfælde af en forsyningsafbrydelse for olie, hvor der med kort varsel skal frigives beredskabslagre som følge af beslutninger truffet af IEA eller EU. I så fald kan det være nødvendigt at nedsætte virksomhedernes lagringspligt tilsvarende for en konkret periode. Det af Folketinget nedsatte udvalg vil i sådanne tilfælde blive orienteret snarest muligt derefter.
Den foreslåede bestemmelse i § 9 har til hensigt at gennemføre det nye oliedirektivs artikel 8, stk. 1-3.
Som anført i afsnit 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger angiver det nye oliedirektiv, at det skal sikres, at de lagringspligtige virksomheder kan delegere deres lagringspligt, helt eller delvist, til en række nærmere angivne parter.
Forslaget i stk. 1 angiver, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte, at en konkret andel af virksomhedernes lagringspligt skal opfyldes ved delegation til den centrale lagerenhed. Dette vil blive foretaget ved bekendtgørelse. Den centrale lagerenhed skal i så fald dække en del af virksomhedernes lagringspligt og skal kunne opkræve vederlag herfor. Der henvises herom til afsnit 2.3-2.4, 3.6 og 5.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det forudsættes, at klima-, energi- og bygningsministeren forud for, at det fastsættes, at en konkret andel af virksomhedernes lagringspligt skal opfyldes ved delegation til den centrale lagerenhed, og ved ændring af størrelsen af denne andel, drøfter spørgsmålet med den centrale lagerenhed og kun fastsætter andelen til en størrelse, som den centrale lagerenhed på forhånd er indforstået med.
Det er hensigten at anvende bestemmelsen til at fastsætte, at den centrale lagerenhed indtil videre fortsat skal dække en andel af virksomhedernes lagringspligt på ca. 70 pct. Andelen kan variere fra år til år, men påregnes dog inden for de nærmeste år at være ret stabil. Denne dækning indebærer, at den lagringspligtige virksomhed skal opfylde de vilkår, som gælder for den centrale lagerenheds dækning efter denne bestemmelse. Dækningen kan ikke fravælges af de lagringspligtige virksomheder. Det forudsættes dog i bekendtgørelsen fastsat, at klima-, energi- og bygningsministeren kan dispensere fra reglerne om virksomhedernes tvungne delegation af lagringspligt til den centrale lagerenhed, hvis helt særlige omstændigheder gør sig gældende, herunder navnlig hvis et krav herom vil ramme den pågældende virksomhed atypisk hårdt. En sådan dispensation vil normalt indebære, at den tvungne delegation helt bortfalder.
En delegation efter stk. 1 har til formål at videreføre den hidtidige situation, idet FDO i en årrække har dækket ca. 70 pct. af de lagringspligtige virksomheders lagringspligt. Det har således været muligt for FDO at fastholde en stabil, ikke-svingende lagerdækning. Som nævnt i afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger har omkostningsmæssige sammenligninger, som er foretaget af olielagerorganisationer fra en række lande (herunder FDO), vist, at FDO’s omkostninger ligger i den lave ende. Der lægges derfor vægt på at kunne videreføre denne situation gennem anvendelse af bestemmelsen i stk. 1.
Efter det nye oliedirektiv kan en medlemsstat fastsætte begrænsninger i den lagringspligtige virksomheds ret til at delegere sin lagringspligt til andre parter. Direktivet angiver dog, at denne ret til at delegere ikke kan begrænses til mindre end 10 pct. og at denne andel i øvrigt øges til 30 pct. fra udgangen af 2017. Med den planlagte tvungne delegering på ca. 70 pct. efter forslagets § 9, stk. 1, vil disse krav om minimumsdelegering være opfyldt.
Forslaget i stk. 2 angiver, at en virksomhed kan opfylde den resterende del af sin lagringspligt på følgende måder:
– Ved brug af virksomhedens egne lagre af mineralolie eller olieprodukter, opgjort efter nærmere angivne regler.
– Ved at blive dækket af en national lagerdækningsaftale med den centrale lagerenhed efter forslagets § 10, stk. 4.
– Ved at blive dækket af en international lagerdækningsaftale med en udenlandsk virksomhed eller udenlandsk central lagerenhed, jf. § 10, stk. 1.
– Ved at blive dækket af en national lagerdækningsaftale med en anden lagringspligtig virksomhed, jf. § 10, stk. 3.
Forslaget i stk. 3 angiver, at den centrale lagerenhed kan dække den lagringspligt, som den overtager ved delegation efter stk. 1 og ved lagerdækningsaftaler efter stk. 2, nr. 2, på følgende måder:
– Ved brug af den centrale lagerenheds egne lagre, hvilket vil udgøre hovedparten af dækningen, jf. afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger hvoraf fremgår, at FDO i dag har store beredskabslagre i Danmark.
– Ved brug af internationale lagerdækningsaftaler med udenlandske virksomheder eller udenlandske centrale lagerenheder.
– Ved brug af nationale lagerdækningsaftaler med lagringspligtige virksomheder.
Forslaget i stk. 4 giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om den tvungne delegation af lagringspligt efter stk. 1, virksomhedernes opfyldelse af den resterende lagringspligt efter stk. 2 og den centrale lagerenheds opfyldelse af lagringspligt efter stk. 3. Det er hensigten at anvende hjemlen til at fastsætte regler om bl.a. følgende forhold:
– Medregning af lagerbeholdninger til dækning af lagringspligt. Det er hensigten at fastsætte regler om, hvilke lagerbeholdninger der kan medregnes til dækning af lagringspligt, efter samme principper som i dag, idet denne del af de gældende regler ikke er ændret af det nye oliedirektiv. Det vil dog blive vurderet, om det er hensigtsmæssigt at foretage en ændring, således at koncernforbundne virksomheder kan dække deres lagringspligt ved brug af virksomhedernes samlede lagerbeholdninger og i givet fald hvordan det mest hensigtsmæssigt kan foretages.
– Medregning af beholdninger af additiver og biobrændstoffer. Det er hensigten at fastsætte, at lagerbeholdninger af additiver og biobrændstoffer kan medregnes, når de er iblandet de pågældende olieprodukter. Det svarer til den gældende situation. Det er endvidere hensigten at fastsætte, at lagerbeholdninger af additiver og biobrændstoffer kan medregnes, når de ikke er iblandet olieprodukter, forudsat at disse lagerbeholdninger skal blandes med olieprodukter, der indgår i beredskabslagre, og forudsat at de færdige olieprodukter skal bruges til transportformål. Dette svarer i hovedsagen til den nuværende situation. I øvrigt henvises til afsnit 3.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
– Beregning af lagerbeholdningernes størrelse til dækning af lagringspligt. Efter det nye oliedirektiv er der indført et fradrag på 10 pct. i lagerbeholdningerne, dvs. at de opgjorte lagerbeholdninger skal reduceres med 10 pct. for at beregne, hvilken del af lagrene der kan anvendes til dækning af lagringspligt. Det er hensigten at fastsætte bestemmelser om dette fradrag. I øvrigt henvises til afsnit 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
– Medregning af gæld og tilgodehavender mellem de lagringspligtige virksomheder samt den centrale lagerenhed. Inden for rammerne af de gældende regler er der løbende en del gæld og tilgodehavender indbyrdes mellem de lagringspligtige virksomheder og FDO. Det skyldes, at der er et betydeligt logistisk samarbejde mellem virksomhederne, som samlet set indebærer virksomheds- og samfundsøkonomiske fordele. FDO indgår i dette logistiske samarbejde og har derfor ligeledes gæld og tilgodehavender i forhold til de lagringspligtige virksomheder. Det er hensigten at fastsætte nærmere regler om sådan gæld og tilgodehavende, herunder om at disse poster skal være identificerbare og bogførte og til enhver tid skal kunne kontrolleres, således at virksomhedernes egenbeholdninger af olieprodukter eller råolie kan opgøres korrekt.
– Den centrale lagerenheds dækning af lagringspligt for de lagringspligtige virksomheder efter forslagets § 9, stk. 1. Det er hensigten at fastsætte regler om denne dækning, og om vilkårene for de lagringspligtige virksomheders modtagelse af denne lagerdækning. Reglerne vil blive afstemt med den centrale lagerenhed.
– Den centrale lagerenheds opfyldelse af den lagringspligt, som den overtager ved delegationer og ved lagerdækningsaftaler. Det er hensigten at fastsætte regler om denne dækning efter forslagets § 9, stk. 3. For internationale lagerdækningsaftaler påregnes det, at den centrale lagerenhed skal følge samme regler som de lagringspligtige virksomheder. For de nationale lagerdækningsaftaler fastsætter det nye oliedirektiv enklere regler for centrale lagerenheder end for de lagringspligtige virksomheder og det påregnes derfor, at sådanne forenklinger tilsvarende skal gælde for den centrale lagerenhed.
Den foreslåede bestemmelse i § 10 har til hensigt at gennemføre det nye oliedirektivs artikel 8, stk. 1, litra c og d, der handler om lagerdækningsaftaler. Sådanne internationale og nationale lager-dækningsaftaler er en mulighed for de lagringspligtige virksomheder (og for den centrale lagerenhed) for at dække deres lagringspligt. Der er nærmere redegjort herfor i afsnit 5.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Forslaget i stk. 1 angiver, at der kan indgås internationale lagerdækningsaftaler, hvorefter overskydende lagre hos den ene part kan medregnes til opfyldelse af lagringspligt hos den anden part.
For at en lagringspligtig virksomhed kan yde dækning ved en sådan lagerdækningsaftale, skal virksomhedens egne olielagre have dækket dens lagringspligt.
En sådan aftale kan også anvendes, når en virksomhed vil bruge egne lagerbeholdninger i en EU-medlemsstat til at dække egen lagringspligt i en anden EU-medlemsstat. Nogle lagringspligtige virksomheder har således egne olielagre i flere lande, som skal kunne anvendes til dækning af virksomhedens egen lagringspligt.
En international lagerdækningsaftale skal være godkendt af de to medlemsstaters myndigheder. Uden denne godkendelse har aftalen samt ændringer eller forlængelser heraf ikke virkning.
For disse internationale lagerdækningsaftaler gælder, at der efter de gældende regler kan indgås såkaldte bilaterale aftaler mellem medlemsstater om oplagring af olie i den ene medlemsstat på vegne af den anden medlemsstat. Inden for denne ramme kan to virksomheder eller centrale lager-enheder indgå konkrete lagerdækningsaftaler, forudsat at de godkendes af de to medlemsstaters myndigheder.
Forslaget i stk. 2 giver derfor klima-, energi- og bygningsministeren bemyndigelse til at indgå aftaler med myndigheder i andre medlemsstater om procedurer m.v. for godkendelse og administration af sådanne internationale lagerdækningsaftaler.
Forslaget i stk. 3 angiver, at der kan indgås nationale lagerdækningsaftaler mellem de lagrings-pligtige virksomheder, således at en virksomhed, hvis egne olielagre har dækket dens lagringspligt, kan dække lagringspligt for en anden lagringspligtig virksomhed.
En sådan lagerdækningsaftale skal ikke være godkendt af myndigheden, men skal være fremsendt til myndigheden til orientering forud for den periode, som aftalen omfatter. Uden denne underretning har aftalen ikke virkning.
Forslaget i stk. 4 angiver tilsvarende, at der kan indgås nationale lagerdækningsaftaler mellem den centrale lagerenhed og en lagringspligtig virksomhed.
Forslaget i stk. 5 giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om procedurer for behandling af og vilkår for internationale og nationale lagerdækningsaftaler samt begrænsning af hvor megen lagringspligt, der kan dækkes gennem internationale lagerdækningsaftaler. Det er hensigten at anvende hjemlen til at fastsætte regler om bl.a. følgende forhold:
– Internationale lagerdækningsaftaler. Det er hensigten at fastsætte nærmere regler for disse lagerdækningsaftaler efter forslagets § 10, stk. 1, herunder procedurer om ansøgning og godkendelse af sådanne aftaler. I disse regler vil bl.a. indgå, at de lagringspligtige virksomheder ikke kan videredelegere sådanne lagerdækningsaftaler, at lagerdækningen skal være til stede i hele dækningsperioden og at godkendelsen af en lagerdækningsaftale kan tilbagekaldes i tilfælde af ikke-overholdelse.
– Begrænsning af omfanget af internationale lagerdækningsaftaler. Efter det nye oliedirektiv kan en medlemsstat fastsætte begrænsninger eller yderligere betingelser for, at dens beredskabslagre, herunder specifikke lagre, holdes i andre lande. Det er i dag praksis i Danmark, at en virksomhed højst kan dække 10 pct. af sin lagringspligt ved brug af beredskabslagre i andre EU-medlemsstater. Denne begrænsning har ikke givet anledning til problemer og påregnes opretholdt i de nye regler. Begrænsningen påregnes beregnet separat dels for den centrale lagerenhed (for den del af lagringspligten, som denne dækker) og dels for den lagringspligtige virksomhed (for den resterende del af lagringspligten, som den selv dækker).
– Nationale lagerdækningsaftaler. Det er hensigten at fastsætte nærmere regler for disse lagerdækningsaftaler efter forslagets § 10, stk. 3, herunder procedurer om forudgående underretning om sådanne aftaler. I disse regler vil bl.a. indgå, at de lagringspligtige virksomheder ikke kan videredelegere sådanne lagerdækningsaftaler, at lagerdækningen skal være til stede i hele dækningsperioden og at en lagerdækningsaftale ikke har virkning i tilfælde af, at vilkårene herfor ikke er overholdt.
Den foreslåede bestemmelse i § 11 har til hensigt at gennemføre det nye oliedirektivs artikel 7, stk. 3, der handler om en central lagerenheds mulighed for at delegere opgaver i forbindelse med forvaltning af beredskabslagre, jf. afsnit 5.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Forslaget i stk. 1 angiver således, at den centrale lagerenhed kan delegere opgaver om forvaltning af beredskabslagre til en anden EU-medlemsstat, på hvis område sådanne beredskabslagre er beliggende, eller til den centrale lagerenhed, som denne medlemsstat har etableret, eller til en virksomhed med lagringspligt i Danmark. De forvaltningsopgaver om beredskabslagre, som på denne måde kan delegeres, omfatter især driftsopgaver som f.eks. drift af konkrete lagersteder, rørledninger, udskibningsfaciliteter m.v. Bestemmelsen omfatter ikke administrative opgaver som nævnt i forslagets § 20, stk. 2.
Forslaget i stk. 2 angiver, at en delegation efter stk. 1 ikke kan omfatte erhvervelse og salg af specifikke lagre.
Forslaget i stk. 3 angiver, at en delegation efter stk. 1 ikke kan videredelegeres af de parter, som har modtaget delegationerne.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 påregnes ikke at medføre begrænsninger for den centrale lagerenhed i forhold til den måde, hvorpå FDO hidtil har drevet sine lagre.
Den foreslåede bestemmelse i § 12 har til hensigt at gennemføre det nye oliedirektivs artikel 7, stk. 4, der handler om den centrale lagerenheds offentliggørelse af fuldstændige oplysninger om potentielle delegationer eller lagerdækningsaftaler, som den kan påtage sig, og om dens accept af sådanne delegationer eller lagerdækningsaftaler samt betingelser herfor, jf. afsnit 5.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Forslaget i stk. 1 angiver, at den centrale lagerenhed løbende skal offentliggøre oplysninger, fordelt på produktkategori, om de lagerbeholdninger, som den centrale lagerenhed ved delegation eller lagerdækningsaftale kan påtage sig at holde for lagringspligtige virksomheder samt udenlandske virksomheder og udenlandske centrale lagerenheder. Bestemmelsen omfatter også bytning af lagerdækning for forskellige produktkategorier.
Den centrale lagerenhed er ikke forpligtet til at acceptere anmodninger om lagerdækningsaftaler udover den tvungne delegation efter lovforslagets § 9, stk. 1. Men hvis det er muligt for den centrale lagerenhed at give yderligere lagerdækning, skal den centrale lagerenhed løbende offentliggøre oplysninger herom. Dette foretages formentlig mest hensigtsmæssigt på den centrale lagerenheds webside og da oplysningerne i nogle situationer kan ændres med kort varsel, vil det være nødvendigt med hyppige opdateringer af disse oplysninger.
Forslaget i stk. 2 angiver, at den centrale lagerenhed mindst 7 måneder før lagringspligtens indtræden skal offentliggøre, på hvilke betingelser den ved delegation eller lagerdækningsaftale kan yde lagerdækning for lagringspligtige virksomheder. Disse vilkår kan gøres betinget af konkrete forhold på det tidspunkt, hvor lagerdækningen ydes.
Mens stk. 1 handler om at få oplyst, om den centrale lagerenhed har mulighed for at yde en sådan lagerdækning - hvilke mængder, hvilke produktkategorier, hvilke perioder - så handler stk. 2 om i givet fald at få oplyst vilkårene for en sådan lagerdækning.
Disse vilkår må påregnes at være helt forskellige efter, om der er tale om den tvungne delegation efter lovforslagets § 9, stk. 1, eller om en lagerdækningsaftale efter § 10, stk. 1 og 4.
Forslaget i stk. 3 angiver, at den centrale lagerenhed skal behandle anmodninger om delegationer eller lagerdækningsaftaler som anført i stk. 1 på et objektivt, gennemsigtigt og ikkediskriminerende grundlag. Alle relevante parter skal således behandles ens ved behandlingen af deres anmodninger om lagerdækning.
Forslaget i stk. 4 angiver, at de vederlag, som de lagringspligtige virksomheder skal betale til den centrale lagerenhed for sådan lagerdækning, ikke må overstige de fulde omkostninger ved lager-dækningen og ikke må opkræves, før de pågældende lagerbeholdninger er etableret. Bestemmelsen gælder både den tvungne delegation til den centrale lagerenhed efter § 9, stk. 1, og delegation til den centrale lagerenhed ved lagerdækningsaftaler efter § 10, stk. 1 og 4. Forslaget angiver endvidere, at den centrale lagerenhed kan gøre sin accept af en delegation eller lagerdækningsaftale betinget af, at den lagringspligtige virksomhed stiller garanti eller anden form for sikkerhed for betalingen.
Den centrale lagerenhed påregner at videreføre de senere års praksis om ikke at opkræve vederlag for den tvungne delegation efter § 9, stk. 1 (i dag ca. 70 pct.). Derimod vil der blive opkrævet et vederlag mellem virksomhederne og den centrale lagerenhed ved lagerdækningsaftaler efter forslagets § 10, stk. 1 og 4, hvor den centrale lagerenhed yder lagerdækning til andre parter. Et sådant vederlag må ikke overstige de fulde omkostninger ved lagerdækningen, men kan inden for denne ramme fastsættes på f.eks. markedsvilkår. Ligeledes påregner den centrale lagerenhed ikke at etablere nye lagerbeholdninger til dækning af en konkret virksomheds lagringspligt.
Forslaget i stk. 5 giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til, efter drøftelse med den centrale lagerenhed, at fastsætte regler om de forhold, der er anført i stk. 1-4. Det er hensigten at anvende hjemlen til at fastsætte regler om bl.a. følgende forhold:
– Den centrale lagerenheds offentliggørelse af oplysninger. Det er hensigten at fastsætte regler for, hvordan disse oplysninger skal offentliggøres, og hvor ofte de skal opdateres, således at det sikres, at de relevante parter har adgang til oplysningerne. I den forbindelse vil det blive overvejet, om det kan være hensigtsmæssigt, at den centrale lagerenhed etablerer en ordning, hvorefter relevante parter kan tilmelde sig til at modtage opdaterede oplysninger pr. e-mail, således at oplysningerne målrettes de relevante brugere.
– Den centrale lagerenheds offentliggørelse af dens vilkår. Det er hensigten at fastsætte regler for at sikre, at den centrale lagerenhed offentliggør sine vilkår for delegationer eller lagerdækningsaftaler på en måde, som giver et rimeligt grundlag for de lagringspligtige virksomheder eller udenlandske virksomheder og udenlandske centrale lagerenheder for at tage stilling til, om man vil anvende den centrale lagerenheds muligheder for at påtage sig lagerdækning. Det skal samtidig sikres, at betingelserne løbende er tidssvarende, også hvis markedet for lagerdækningsaftaler på kort tid ændres væsentligt. Det er derfor en mulighed, at betingelserne kan gøres afhængige af konkrete forhold på det tidspunkt, hvor lagerdækningen ydes.
– Den centrale lagerenheds behandling af anmodninger om lagerdækning fra virksomheder og centrale lagerenheder. Det er hensigten at fastsætte regler for at sikre, at de anmodninger om lagerdækning, som fremkommer fra lagringspligtige virksomheder eller udenlandske virksomheder eller centrale lagerenheder, behandles på et objektivt, gennemsigtigt og ikkediskriminerende grundlag.
– Den centrale lagerenheds vederlag for lagerdækning. Det er hensigten at fastsætte regler, der har til formål at sikre, at den centrale lagerenheds vederlag for lagerdækning - herunder lagerdækning efter forslagets § 9, stk. 1 - ikke overstiger de fulde omkostninger herved, dog under hensyntagen til at vederlag for lagerdækning i størst muligt omfang som hidtil inden for denne ramme kan fastsættes af den centrale lagerenhed på markedsvilkår. Det er herved bl.a. hensigten at kunne fastsætte regler om opgørelse af de fulde omkostninger, tilsyn med den centrale lagerenheds vederlag, udarbejdelse af produktregnskaber og lagringspligtige virksomheders adgang til at klage over vederlaget.
Den foreslåede bestemmelse i § 13 har til hensigt at gennemføre det nye oliedirektivs artikel 5, stk. 1 og 2. Som anført i afsnit 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger indeholder det nye oliedirektiv således en række bestemmelser, som alle har til formål at sikre, at beredskabslagre, herunder specifikke lagre, til enhver tid er til rådighed og fysisk tilgængelige med henblik på at kunne frigives i tilfælde af en krisesituation.
Forslaget i stk. 1 indebærer, at den lagringspligtige virksomhed eller den, der efter delegation eller lagerdækningsaftale holder beredskabslagre, skal sikre, at disse lagre til enhver tid er til rådighed og fysisk tilgængelige med henblik på at kunne frigives i tilfælde af en større forsyningsafbrydelse. Den ansvarlige vil være den lagringspligtige virksomhed, jf. forslagets § 6, stk. 1, eller virksomheder, der holder beredskabslagre som led i en delegation eller lagerdækningsaftale, jf. forslagets §§ 9 og 10.
Forslaget angiver endvidere, at beredskabslagre skal være identificerbare og bogførte og til enhver tid skal kunne kontrolleres, og at disse krav også gælder beredskabslagre, der er integreret med kommercielle lagre. Det er hensigten, at der fastsættes nærmere regler om pligten til at kunne frigive og til at identificere og bogføre beredskabslagre.
Den lagringspligtige virksomhed eller den, der efter delegation eller lagerdækningsaftale holder beredskabslagre, kan straffes med bøde efter forslagets § 23, stk. 1, nr. 1 og 2, hvis beredskabslagre ikke holdes i overensstemmelse med den fastsatte lagringspligt, jf. § 6, og hvis beredskabslagrene ikke til enhver tid er til rådighed og fysisk tilgængelige, jf. § 13, stk. 1. Der henvises herom til de specielle bemærkninger til § 23.
Forslaget i stk. 2 indebærer, at beredskabslagre til enhver tid skal kunne frigives i overensstemmelse med klima-, energi- og bygningsministerens beslutning efter forslagets § 19, stk. 2, uden hensyn til eventuelt modsatrettede aftaler indgået af den lagringspligtige virksomhed eller af den, der efter delegation eller lagerdækningsaftale holder beredskabslagre på vegne af en sådan, og uden hensyn til eventuel modsatrettet retsforfølgning iværksat overfor de pågældende. Bestemmelsen gennemfører det nye oliedirektivs artikel 5, stk. 1, 2. led. , der - som nævnt i afsnit 5.5. i de almindelige bemærkninger - i vidt omfang svarer til de hidtidige regler.
Ved frigivelse forstås, at beredskabslagrene efter indholdet af klima-, energi- og bygningsministerens beslutning efter forslagets § 19, stk. 2, skal stilles til rådighed for - dvs. kunne sælges til - slutbrugere og markeder. I forbindelse med beslutningen om frigivelse, vil der således blive taget stilling til, hvordan denne konkret skal gennemføres i den pågældende situation. Der henvises herom til afsnit 5.5. i de almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen indebærer for det første, at beredskabslagrene skal frigives til potentielt salg. Dette gælder uanset aftaler om f.eks. pant eller om salg af olieprodukter, som den lagringspligtige virksomhed eller den, der efter delegation eller lagerdækningsaftale holder beredskabslagre på vegne en sådan, har indgået. Pligten til at frigive beredskabslagrene i overensstemmelse med frigivelsesbeslutningen gælder for de udpegede beredskabslagre på tidspunktet for beslutningen, uanset hvornår udpegningen af beredskabslagrene er sket, og uanset om der forinden ved aftale er stiftet rettigheder over lagrene.
Den foreslåede bestemmelse har ikke til hensigt i øvrigt at regulere de kontraktsforhold, der indgået af den lagringspligtige virksomhed eller af den, der efter delegation eller lagerdækningsaftale holder beredskabslagre. En kontraktspart til en lagringspligtig virksomhed eller den, der efter delegation eller lagerdækningsaftale holder beredskabslagre, bevarer derfor bl.a. retten til efter omstændighederne at gøre de almindelige misligholdelsesbeføjelser gældende, hvis en frigivelsesbeslutning fører til, at adressaten derved ikke kan opfylde sine aftaler. Bestemmelsen regulerer heller ikke fordelingen af det salgsprovenu, der indbringes, såfremt frigivelsen anvendes til et salg af de pågældende oliebeholdninger.
Bestemmelsen i § 13, stk. 2, gælder desuden kun for oliebeholdninger, når de er beredskabslagre, og den har ikke betydning for olie, der er solgt, hvor ejendomsretten til beholdningerne allerede er overgået til køberen. Tidspunktet for, hvornår ejendomsretten til oliebeholdninger kan betragtes som overgået til køberen, fastlægges efter dansk rets almindelige købe- og ejendomsretlige regler. Der vil efter forslagets § 6, stk. 5, blive fastsat nærmere regler om, at sådanne solgte oliebeholdninger skal udgå af de identificerede og bogførte beredskabslagre.
Bestemmelsen i § 13, stk. 2, indebærer for det andet, at enhver retsforfølgning, herunder bestemmelse om udlæg, arrest eller konkursbehandling, i fornødent omfang skal vige for klima-, energi- og bygningsministerens beslutning efter forslagets § 19, stk. 2, om frigivelse af beredskabslagre. Beredskabslagre, der ikke er specifikke lagre, er således ikke afskåret fra at være genstand for tvangsfuldbyrdelse, men i tilfælde af, at der træffes beslutning om frigivelse af beredskabslagre, må f.eks. indehaveren af et udlæg eller et konkursbo tåle, at oliebeholdningerne i de pågældende beredskabslagre kan sælges på markedet i overensstemmelse med frigivelsesbeslutningen.
Bestemmelsen gælder kun så længe, der er tale om beredskabslagre, og i takt med, at f.eks. en konkursbehandling gennemføres, bliver den konkursomfattede virksomheds pligt til at opretholde beredskabslagre på egne eller andres vegne bragt til ophør, hvorefter olielagrene overgår til at være kommercielle lagre. Der vil blive fastsat nærmere regler om lagringspligtens ophør, jf. forslagets § 6, stk. 5, samt bemærkningerne hertil.
Beredskabslagre skal som nævnt ovenfor løbende identificeres og bogføres, jf. stk. 1. Som nævnt i afsnit 5.6 i de almindelige bemærkninger skal beredskabslagre løbende stedligt identificeres over for klima-, energi- og bygningsministeren i form af oplysninger om lagersted, størrelse, ejer og art. Der henvises til forslagets §§ 14 og 15 og bemærkningerne hertil.
Forslaget i stk. 3 giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, at beredskabslagre skal være til rådighed og fysisk tilgængelige og identificerbare og bogførte. Det er hensigten at anvende hjemlen til at fastsætte regler om bl.a. følgende forhold:
– Beredskabslagre skal være til rådighed og fysisk tilgængelige. Dette krav fremgår af forslagets § 13, stk. 1 og 2. Det er hensigten at tydeliggøre dette i de kommende regler. Det er således ikke nødvendigt, at alle beredskabslagre skal være til rådighed når som helst, da man ikke vil anvende alle beredskabslagre inden for en kortere periode, men omvendt er det nødvendigt, dels at en rimelig del af beredskabslagrene kan være til rådighed umiddelbart og dels at Energistyrelsen har viden om, hvilke beredskabslagre der ikke umiddelbart er til rådighed og de nærmere forhold, der gælder herfor.
– Beredskabslagre skal være identificerbare og bogførte. Dette krav fremgår af forslagets § 13, stk. 1, og vil blive indarbejdet i reglerne. Identificerbarheden af beredskabslagrene vil blive sikret ved, at de lagringspligtige virksomheder en gang om måneden oplyser, hvilke af deres olielagre, der dækker lagringspligt og derfor af virksomheden er udpeget som beredskabslagre, jf. forslagets §§ 14 og 15. Bogføringskravet vil blive specificeret i reglerne.
I sammenhæng med forslagets § 13 bemærkes, at det nye oliedirektivs artikel 5, stk. 2, angiver, at hvis der iværksættes foranstaltninger som led i krisehåndtering (jf. forslagets § 19), må der ikke foretages foranstaltninger, der forhindrer overførsel, anvendelse eller frigivelse af beredskabslagre, herunder specifikke lagre der holdes på vegne af en anden EU eller IEA medlemsstat, forudsat at oplagringen er godkendt i henhold til en aftale efter forslagets § 10, stk. 2. Denne pligt gælder for staten og det er derfor ikke nødvendigt at fastsætte regler herom.
Til kapitel 6
Oplysningspligt og fortegnelser over beredskabslagre og specifikke lagre
Den foreslåede bestemmelse i § 14 har til hensigt at fremskaffe de data og oplysninger i øvrigt, som er nødvendige af hensyn til dels administration af olieberedskabet og dels national og international olie- og energistatistik. Bestemmelsen omfatter dels beredskabslagre (herunder specifikke lagre) og dels kommercielle lagre.
Forslaget i stk. 1 angiver, at de lagringspligtige virksomheder og den centrale lagerenhed som hidtil til klima-, energi- og bygningsministeren skal udarbejde og fremsende alle oplysninger, som er nødvendige for dels ministerens varetagelse af opgaver efter denne lov og regler udstedt efter loven og dels den løbende udarbejdelse af olie- og energistatistik og fremsendelse af data til andre myndigheder og internationale organisationer, herunder IEA og EU. Tilsvarende gælder virksomheder med kommercielle lagre, der ligeledes skal fremsende sådanne oplysninger, idet rapporteringen til IEA og EU også skal omfatte de kommercielle olielagre. Langt hovedparten af de kommercielle olielagre i Danmark holdes dog af de lagringspligtige virksomheder og datafremsendelsen om de kommercielle lagre vil derfor for disse virksomheder være integreret med den øvrige datafremsendelse.
Disse oplysninger fremsendes normalt månedligt og omfatter varebevægelser og beholdninger specificeret på olieprodukter og råolie. I krisesituationer kan oplysningerne indhentes hurtigere, oftere og med større detaljeringsgrad.
Der er tale om omfattende og detaljerede oplysninger, som er fastsat af IEA og EU. Virksomhedernes datafremsendelse skal kunne foretages elektronisk og det er hensigten, at der i størst muligt omfang skal kunne foretages web-baseret indsendelse, således at virksomhedernes arbejde forenkles.
Forslaget i stk. 2 angiver, at det skal være muligt for klima-, energi- og bygningsministeren at indhente oplysninger på ad hoc basis fra virksomheder, som udlejer lagerkapacitet for råolie eller olieprodukter. Baggrunden herfor er, at der i Danmark i betydeligt omfang importeres og oplagres olie i Danmark, hvorefter olien efter en periode videresælges, typisk til eksport. Disse virksomheder opererer ikke på det danske marked for slutbrugere og det kan derfor i nogle tilfælde være nødvendigt at gøre virksomhederne opmærksom på, at denne aktivitet indebærer lagringspligt.
Energistyrelsen har derfor behov for at kunne indhente oplysninger om sådanne forhold fra virksomheder, som udlejer lagerkapacitet, hvorefter Energistyrelsen vil tage direkte kontakt til de pågældende olievirksomheder. Der er tale om oplysninger på ad hoc basis og ikke regelmæssig fremsendelse af data og formålet hermed er dels at vurdere, om der oplagres råolie eller olieprodukter i Danmark, som er omfattet af lagringspligt, og dels at kunne supplere den løbende kontrol af beredskabslagrene.
Forslaget i stk. 3 angiver, at det skal være muligt for klima-, energi- og bygningsministeren at indhente oplysninger fra andre virksomheder med betydning for den danske forsyning af råolie og olieprodukter. Disse oplysninger vil blive indhentet efter anmodning. Baggrunden herfor er, at selskabskonstruktioner i nogle tilfælde indebærer behov for datafremsendelse fra ikke-lagringspligtige virksomheder på olieområdet, der ikke er omfattet af de øvrige bestemmelser. Der er således tale om en bestemmelse, der kun påregnes anvendt i få tilfælde.
Efter forslaget i stk. 4 kan klima-, energi- og bygningsministeren - eller den som ministeren bemyndiger dertil - til kontrolformål indhente oplysninger hos andre offentlige myndigheder. Der kan herunder foretages registersamkøring og sammenstilling af data til kontrolformål. Hensigten hermed er at opnå mulighed for en mere effektiv kontrol med de oplysninger, der modtages efter forslagets § 14, stk. 1 og 3. Disse oplysninger anvendes dels til kontrol af overholdelse af fastsat lagringspligt og indgåede lagerdækningsaftaler og dels til myndighedernes fastsættelse af virksomhedernes lagringspligt for den næste lagerperiode. Oplysningerne anvendes endvidere til international og national energistatistik. Oplysningerne er således centrale for olieberedskabet og for overholdelsen af internationale aftaler på området.
De virksomheder, som fremsender oplysninger efter § 14, stk. 1 og 3, vil normalt ikke være personligt ejede virksomheder (enkeltmandsejede virksomheder), herunder interessentskaber, men det kan principielt ikke udelukkes, at sådanne virksomheder vil kunne forekomme som indberetningspligtige virksomheder.
For sådanne personligt ejede virksomheder vil administrationen blive tilrettelagt således, at de virksomheder, der omfattes af kontrolopgaver, i almindelighed gøres opmærksom på adgangen til at foretage samkøring til kontrolformål, inden kontrollen foretages.
Til brug for kontroludøvelsen kan der i henhold til denne bestemmelse hos told- og skatteforvaltningen (SKAT) indhentes register- og stamoplysninger om virksomheder, der foretager import eller eksport af råolie eller olieprodukter til og fra Danmark og de oplysninger, der afgives i forbindelse hermed, herunder også oplysninger om toldoplag. Det er hensigten at sammenholde disse oplysninger med de oplysninger om varebevægelser og oliebeholdninger, specificeret på olieprodukter og produktkategorier, som modtages efter § 14, stk. 1 og 3. Da SKAT har nogenlunde samme oplysninger, kan det gøre kontrollen med kvaliteten af de data, som modtages efter forslagets § 14, stk. 1 og 3, mere effektiv, hvis de sammenholdes med de tilsvarende data, som er indberettet til SKAT. Dertil kommer, at Energistyrelsen ønsker at kunne få oplysning om virksomheder, som foretager import eller eksport af råolie eller olieprodukter til og fra Danmark for at sikre, at Energistyrelsen har kontakt til alle virksomheder, som er omfattet af § 14, stk. 1 og 3.
Forslaget i stk. 5 giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om oplysningspligten efter stk. 1-3, herunder om månedlig fremsendelse af oplysninger om lagerbeholdninger og varebevægelser, fremsendelse af oplysninger i krisesituationer, frister for fremsendelse af oplysninger samt virksomhedernes egenkontrol forud for fremsendelse af oplysninger. Det er hensigten at anvende hjemlen til at fastsætte regler om bl.a. følgende forhold:
– Månedlig fremsendelse af oplysninger om lagerbeholdninger og varebevægelser. Det er hensigten at fastsætte regler om denne datafremsendelse - fra de lagringspligtige virksomheder, den centrale lagerenhed og virksomheder med kommercielle lagre - som dels viderefører den hidtidige praksis herfor og dels i muligt omfang tilpasser denne med henblik på størst mulig udnyttelse af mulighederne for forenklinger. De fremsendte data skal opfylde kravene fra IEA og EU, hvilket lægger betydelige begrænsninger på mulighederne for at reducere omfang og detaljeringsgrad af de fremsendte data. Således skal der efter det nye oliedirektiv fremover indføres geografisk lagersted i den løbende datafremsendelse, jf. § 14, hvilket ventes at indebære øget arbejde med udarbejdelse og fremsendelse af de månedlige data.
– Fremsendelse af oplysninger i krisesituationer. Det er hensigten at fastsætte regler, som muliggør, at der i krisesituationer kan foretages en hurtigere og udbygget fremsendelse af data fra de lagringspligtige virksomheder, den centrale lagerenhed og virksomheder med kommercielle lagre. Bestemmelsen vil nødvendigvis skulle være fleksibel, da det ikke er muligt at forudse de konkrete behov i en fremtidig krisesituation.
– Frister for fremsendelse af oplysninger. Det er hensigten at fastsætte regler, som viderefører de hidtidige frister, dels med tilpasninger som følge af lagerårets ændring til fremover at vare fra 1. april til 31. marts og dels med tilpasning til IEA’s og EU’s regelsæt.
– Egenkontrol forud for fremsendelse af oplysninger. Det er hensigten at fastsætte regler, som tydeliggør, at de virksomheder, som fremsender data, skal foretage en rimelig grad af egenkontrol for at sikre, at de fremsendte data er korrekte, fyldestgørende og endelige. Virksomhederne skal således have indbyrdes kontakt, således at de sikrer, at deres indbyrdes aftaler om varebevægelser og beholdninger indgår på samme måde i virksomhedernes fremsendelse af data. Eksempelvis, hvis virksomhed A har et tilgodehavende på 50.000 m3 gas- og dieselolie hos virksomhed B, skal de to virksomheder behandle dette tilgodehavende/gæld på samme måde i datafremsendelsen, idet der ellers vil opstå problemer i den efterfølgende krydsvalidering af de fremsendte data.
– Håndtering af fremsendelse af urigtige eller ikkerettidige oplysninger. Det er hensigten at fastsætte regler, som sikrer, at virksomhedernes fremsendelse af urigtige og ikkerettidige data fremover reduceres i forhold til i dag, hvor der for nogle virksomheder er sådanne problemer. Det er således hensigten at registrere virksomhedernes fremsendelse af data i højere grad end i dag for at kunne følge op på urigtig og ikkerettidig datafremsendelse.
– Fremsendelse af oplysninger på ad hoc basis. Det er hensigten at fastsætte regler herom, bl.a. om en rimelig svarfrist. Derudover er det hensigten at søge etableret en god dialog med disse virksomheder.
De ovennævnte regler vil blive udarbejdet i samarbejde med den centrale lagerenhed.
Udøvelsen af beføjelsen om oplysningspligt efter § 14 skal foretages inden for rammerne af lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.
Den foreslåede bestemmelse i § 15 har til hensigt at gennemføre det nye oliedirektivs artikel 6, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, der handler om de nye fortegnelser over beredskabslagre og specifikke lagre, der skal føres af medlemsstaterne.
Som anført i afsnit 3.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger skal en medlemsstat således fremover føre en løbende opdateret og detaljeret fortegnelse over alle beredskabslagre, som ikke er specifikke lagre, og en anden fortegnelse over alle specifikke lagre.
Efter forslagets stk. 1 skal klima-, energi- og bygningsministeren føre en fortegnelse over alle beredskabslagre, som anvendes til dækning af Danmarks lagringspligt, uanset om de holdes i Danmark eller i udlandet. Fortegnelsen skal være løbende opdateret og detaljeret. Opdatering af fortegnelsen påregnes foretaget ved brug af de oplysninger, som fremsendes månedligt om beredskabslagre, og de supplerende oplysninger, som modtages, jf. bemærkningerne til forslagets § 14, stk. 5. Endvidere vil det være nødvendigt at indarbejde data om de beredskabslagre i udlandet, som anvendes til dækning af dansk lagringspligt. Fortegnelsen skal bl.a. indeholde de oplysninger, som er nødvendige for, at man for den enkelte lagerbeholdning kan identificere lagersted, størrelse, ejer og art.
Forslaget i stk. 2 vedrører fortegnelsen over de specifikke lagre, som holdes i Danmark, uanset om disse specifikke lagre anvendes til dækning af lagringspligt for Danmark eller for en anden medlemsstat. Fortegnelsen skal være løbende opdateret og detaljeret. Denne fortegnelse skal omfatte dels specifikke lagre, som ejes af den centrale lagerenhed, og dels specifikke lagre, som ejes af udenlandske medlemsstater eller deres centrale lagerenheder.
De to fortegnelser har således forskellig dækning og selvom der er en betydelig overlapning mellem fortegnelsernes indhold, vil datastrømmene til de to fortegnelser være forskellige. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at samordne de to fortegnelser til én fælles fortegnelse.
For begge fortegnelser gælder, at klima-, energi- og bygningsministeren årligt skal fremsende en sammenfattende kopi af fortegnelserne til Kommissionen, som desuden når som helst kan anmode om en kopi af fortegnelserne for en hvilken som helst periode, dog højst 5 år tilbage i tiden.
Forslaget i stk. 3 giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om de to fortegnelser efter stk. 1 og 2 om deres detaljering, løbende opdatering og opbevaring. Det er hensigten at anvende hjemlen til at fastsætte regler om bl.a. følgende forhold:
– Løbende opdatering af fortegnelserne. Det er hensigten at fastsætte regler om fortegnelsernes opdatering, som især forudsættes foretaget ved brug af den månedlige fremsendelse af data og de supplerende oplysninger, der modtages fra virksomheder og centrale lagerenheder.
– Fortegnelsernes opbevaring. Det er hensigten at fastsætte regler om fortegnelsernes opbevaring, herunder sikring af dataene, samt den periode, hvori fortegnelserne skal opbevares.
Den foreslåede bestemmelse i § 16 har til hensigt at sikre et mere generelt beredskab over for andre hændelser end internationale forsyningsafbrydelser, som kan medføre afbrydelser af olieforsyningen til det danske samfund. Bestemmelsen svarer til § 5 a i den gældende lov, jf. afsnit 4.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
De lagringspligtige virksomheder skal således i dag foretage den nødvendige planlægning og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre forsyningen af mineralolie og mineralolieprodukter i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer. FDO varetager de overordnede, koordinerende planlægningsmæssige og operative opgaver vedrørende dette beredskab. Dette beredskab påregnes videreført som hidtil.
Efter stk. 1 skal de lagringspligtige virksomheder således, som efter de gældende regler, foretage den nødvendige planlægning og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre forsyningen af råolie og olieprodukter i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer. Herved forstås krisesituationer i freds- og krigstid forårsaget af naturskabte, menneskeskabte og teknologiske trusler, som indebærer eller kan indebære forsyningsvanskeligheder for olie for samfundet. Dette beredskab er således rettet mod de samme parter og de samme olieprodukter som det olieberedskab, der er rettet mod internationale forsyningsafbrydelser.
Forslaget i stk. 2 angiver, at den centrale lagerenhed som hidtil skal varetage de overordnede, koordinerende planlægningsmæssige og operative opgaver vedrørende denne del af olieberedskabet.
Forslaget i stk. 3 giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om virksomhedernes beredskabsplanlægning efter stk. 1 og den centrale lagerenheds overordnede, koordinerende planlægningsmæssige og operative beredskabsopgaver efter stk. 2. Der er ikke hidtil fastsat regler herom, da det har været muligt at håndtere dette beredskabsarbejde på ad hoc basis, men i takt med at beredskabet udbygges, kan det blive nødvendigt at fastsætte sådanne regler. I givet fald er det hensigten, at hjemlen anvendes til at fastsætte regler om bl.a. følgende forhold:
– Virksomhedernes beredskabsplanlægning. Det er hensigten at fastsætte regler om den beredskabsplanlægning, som skal foretages af de lagringspligtige virksomheder. Denne beredskabsplanlægning vil især omfatte udarbejdelse af risiko- og sårbarhedsvurderinger, udarbejdelse af beredskabsplaner, afholdelse af øvelser vedrørende de væsentligste dele af beredskabsplanerne, evaluering af hændelser af betydning for beredskabet og medvirken i beredskabsarbejdet på energiområdet.
– Den centrale lagerenheds overordnede, koordinerende planlægningsmæssige og operative beredskabsopgaver. Det er hensigten at fastsætte regler om disse opgaver, herunder om de beføjelser, som den centrale lagerenhed skal have i forhold til de lagringspligtige virksomheder for at kunne foretage en hurtig, koordineret og prioriteret krisehåndtering om samfundets olieforsyning. De enkelte virksomheders beredskabsplaner skal kunne fungere, således at beredskabsarbejdet i nødvendigt omfang er koordineret og således at virksomhederne i en krisesituation samarbejder om at opretholde samfundets olieforsyning.
Den foreslåede bestemmelse i § 17 har til hensigt at sikre et hensigtsmæssigt tilsyn med, at loven og regler udstedt i henhold til loven overholdes. Dette tilsyn omfatter også bestemmelserne om den centrale lagerenhed efter forslagets § 5 og dens varetagelse af administrative opgaver efter forslagets § 20, stk. 2.
Som anført i afsnit 3.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger angiver det nye oliedirektiv, at Kommissionen i samråd med medlemsstaterne kan foretage gennemgange af (tilsyn med) deres olieberedskab for at kontrollere dette og de dertil hørende lagre. I så fald skal medlemsstaten inden for en uge efter meddelelsen om et planlagt tilsyn stille oplysninger til rådighed for Kommissionen, medmindre disse oplysninger allerede er fremsendt til Kommissionen. I en dansk sammenhæng skal det sikres,
– at Energistyrelsen, den centrale lagerenhed samt de lagringspligtige virksomheder indvilliger i tilsynet og bistår Kommissionens tilsynsførende, og
– at Kommissionens tilsynsførende får ret til at se alle dokumenter og fortegnelser om beredskabslagre, herunder specifikke lagre, og får adgang til de lagersteder, hvor lagrene holdes, samt til alle dokumenter herom.
Det foreslås i stk. 1, at klima-, energi- og bygningsministeren fører tilsyn med overholdelse af denne lov og regler udstedt i henhold til denne lov. Bestemmelsen svarer til § 5, stk. 1, i den gældende lov.
Efter stk. 2 skal virksomheder omfattet af loven efter anmodning give klima-, energi- og bygningsministeren alle oplysninger, som er nødvendige for ministerens varetagelse af opgaver efter loven, herunder i forbindelse med behandlingen af en klage.
Efter stk. 3 skal lagringspligtige virksomheder og den centrale lagerenhed medvirke i tilsyn med beredskabslagre, som foretages af Kommissionen. Bestemmelsen har til hensigt at gennemføre det nye oliedirektivs artikel 18, stk. 1-3.
Forslaget i stk. 4 giver klima-, energi- og bygningsministeren mulighed for at bestemme, at virksomhederne skal fremsende en revisorerklæring om rigtigheden af de fremsendte oplysninger efter forslagets § 14, stk. 1. Dette svarer til de i dag gældende regler, hvorefter de lagringspligtige virksomheder og FDO én gang årligt fremsender en revisorerklæring, hvorved rigtigheden af de månedligt fremsendte data bekræftes. Det er hensigten at videreføre denne fremgangsmåde, som er et væsentligt led i virksomhedernes egenkontrol. Bestemmelsen vil fremover også gælde virksomheder med kommercielle lagre.
Forslaget i stk. 5 giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om fremsendelse af oplysninger til brug for tilsynet efter stk. 2, om virksomheders medvirken i tilsyn og om virksomhedernes fremsendelse af revisorerklæring efter stk. 5. Det er hensigten at anvende hjemlen til at fastsætte regler om bl.a. følgende forhold:
– Fremsendelse af oplysninger til brug for tilsynet. Det er hensigten at fastsætte regler herom, herunder også om virksomhedernes pligt til at kunne dokumentere forhold vedrørende tidligere år.
– Virksomhedernes medvirken i tilsyn. Det er hensigten at fastsætte regler herom, herunder om sikring af at de relevante oplysninger skal være tilgængelige hos virksomhederne på en adresse i Danmark.
– Virksomhedernes fremsendelse af revisorerklæring. Det er hensigten at fastsætte regler herom svarende til de gældende regler i bekendtgørelse nr. 1237 af 15. december 2011 om revisors erklæringsafgivelse på årsopgørelse om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter.
Forslaget giver tilsynsmyndigheden mulighed for at påbyde, at forhold skal bringes i overensstemmelse med reglerne inden for en nærmere angivet frist, hvis forholdene strider mod denne lov, regler udstedt i henhold til denne lov eller afgørelser truffet efter denne lov. Forvaltningslovens § 19 om partshøringspligt finder anvendelse ved udstedelse af et sådant påbud. Bestemmelsen svarer til tilsvarende bestemmelser i andre love på energiområdet, f.eks. § 64, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven.
Den foreslåede bestemmelse i § 19 har til hensigt at gennemføre det nye oliedirektivs artikel 20, der handler om krisehåndtering.
Som anført i afsnit 3.13 i lovforslagets almindelige bemærkninger skal en medlemsstat når som helst have beredskabsplaner klar til brug, hvis der opstår en større forsyningsafbrydelse, og medlemsstaten skal sørge for at fastsætte de organisatoriske foranstaltninger for at sikre sådanne planers gennemførelse.
Efter det nye oliedirektiv er en større forsyningsafbrydelse defineret som et stort og pludseligt fald i forsyningen af råolie eller olieprodukter til Fællesskabet eller til en EU-medlemsstat. IEA-reglerne indeholder ikke en tilsvarende definition. Realiteten er, at en større forsyningsafbrydelse er et relativt begreb, som vil skulle anvendes situationsbestemt under hensyntagen til de konkrete forhold på det pågældende tidspunkt og forventningerne til situationens udvikling.
Medlemsstaten skal have fastsat procedurer og skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre,
– at den i tilfælde af en større forsyningsafbrydelse hurtigt, effektivt og gennemsigtigt kan frigive dele af eller alle dens beredskabslagre, herunder specifikke lagre; og
– at den kan fastsætte generelle eller specifikke begrænsninger af olieforbruget i forhold til den anslåede forsyningsmangel, bl.a. ved at give visse brugergrupper prioritet ved tildeling af olieprodukter.
Med stk. 1 foreslås det derfor, at klima-, energi- og bygningsministeren skal sikre, at der foreligger beredskabsplaner, som kan tages i brug, hvis der opstår en større forsyningsafbrydelse, og fastsætter de nødvendige organisatoriske foranstaltninger for at gennemføre sådanne planer. Som eksempel på sådanne organisatoriske foranstaltninger kan nævnes, at da der i 1970’erne blev indført bilfri søndage, blev der samtidig etableret mulighed for at give dispensationer herfra. Disse dispensationer blev givet af kommunerne, som havde den fornødne lokalkendskab til at kunne administrere en sådan ordning.
Det centrale værktøj i situationens håndtering er at kunne frigive beredskabslagre, hvilket vil kunne dække langt de fleste krisesituationer. Kun i tilfælde af større, langvarige oliekriser kan det blive nødvendigt at overveje indførelse af forbrugsbegrænsende foranstaltninger.
Frigivelse af beredskabslagre er en forholdsvis enkel foranstaltning, som kan gennemføres i løbet af kort tid af Energistyrelsen i tæt samarbejde med FDO og om nødvendigt også de lagringspligtige virksomheder. Frigivelse af beredskabslagre indebærer, at krisesituationen ikke forplanter sig til samfundet som en mangelsituation og reelt ikke opleves af forbrugerne som en mangelsituation. Formålet med frigivelse er at tilføre yderligere olie til markederne, som i en forsyningsafbrydelse ikke får tilført tilstrækkelige mængder olie, således at disse fortsat kan fungere, altså at opretholde markedernes oliemæssige likviditet.
Forslaget i stk. 2 handler alene om muligheden for frigivelse af beredskabslagre. Bestemmelsen angiver, at klima-, energi- og bygningsministeren i tilfælde af en større forsyningsafbrydelse kan fastsætte, at beredskabslagre skal frigives, hvilke mængder og produktkategorier det kan omfatte, hvilke dele af beredskabslagrene der skal anvendes hertil samt eventuelt nærmere forhold herom. Endvidere vil der skulle foretages en tilsvarende midlertidig nedsættelse af de lagringspligtige virksomheders lagringspligt og det skal angives for hvilken periode, nedsættelsen gælder, og dermed også inden for hvilken periode beredskabslagrene skal genetableres.
Frigivelse af beredskabslagre foretages meget sjældent og der er derfor kun lidt praksis herfor. Danmark har haft beredskabslagre for olie i mere end 40 år og har kun frigivet olie i forbindelse med den første Kuwait-krig i 1991 og i 2005 i forbindelse med Katrina-orkanen i USA i områder omkring Den Mexicanske Golf - i begge tilfælde kortvarige krisesituationer, som ikke udviklede sig til noget længerevarende. I begge tilfælde blev der alene frigivet beredskabslagre, som blev holdt af FDO.
I forbindelse med Libyen-situationen i 2011 blev der gennemført en koordineret IEA aktion for at tilføre øgede oliemængder til oliemarkedet. Danmark tilsluttede sig aktionen, men var ikke blandt de lande, som frigav olie fra deres beredskabslagre, idet IEA aktionen var afgrænset til de lande, som havde større mængder af beredskabslagre.
De forsyningsafbrydelser, som kan føre til, at myndighederne beslutter at iværksætte en frigivelse af beredskabslagre, indtræffer således meget sjældent og deres karakter kan ikke fastlægges på forhånd. Der kan dog oplyses følgende om sådanne situationer:
– Beslutning om frigivelse af beredskabslagre foretages som led i en beslutning om at tilslutte sig et forslag fra IEA eller EU om at deltage i en fælles koordineret aktion over for en konkret krisesituation.
– Beslutningen om dansk tilslutning til en sådan aktion træffes af klima-, energi- og bygningsministeren.
– Beslutningen skal træffes inden for 1-2 døgn fra det tidspunkt, hvor IEA eller EU udsender et forslag om at iværksætte en sådan fælles koordineret aktion.
– I tilfælde af dansk tilslutning vil den danske respons typisk være frigivelse af dele af de danske beredskabslagre.
– I så fald er det typisk den centrale lagerenheds beredskabslagre, der vil blive frigivet, da en sådan frigivelse typisk kan have en umiddelbar og dermed større virkning på oliemarkedet end en frigivelse af beredskabslagre hos de lagringspligtige virksomheder.
– En frigivelse af beredskabslagre hos de lagringspligtige virksomheder kan enklest foretages ved at nedsætte deres lagringspligt midlertidigt, hvorved en del af virksomhedens beredskabslagre overgår til at være kommercielle lagre og derved vil blive til rådighed for oliemarkedet umiddelbart. Denne beslutning indebærer ikke nødvendigvis, at de omfattede oliemængder skal sælges umiddelbart, men de er ikke længere omfattet af lagringspligt og kan derfor sælges.
Bestemmelsen i stk. 2 må ses i sammenhæng med direktivets bestemmelse om, at der i tilfælde af, at der foreligger en international beslutning om frigivelse af beredskabslagre - defineret som en IEA-beslutning herom - skal være mulighed for,
– at de berørte medlemsstater kan bruge deres beredskabslagre og specifikke lagre til at opfylde de deraf følgende internationale forpligtelser, og i så fald underrettes Kommissionen, der kan indkalde koordinationsgruppen - eller på anden måde høre gruppen - især for at vurdere virkningerne af frigivelsen; og
– at Kommissionen anbefaler medlemsstaterne at frigive deres beredskabslagre og specifikke lagre eller at træffe andre hensigtsmæssige foranstaltninger med tilsvarende virkning, dog således at Kommissionen inden da skal høre koordinationsgruppen.
I tilfælde af at der ikke foreligger en sådan IEA-beslutning om frigivelse af beredskabslagre, men derimod er opstået forsyningsvanskeligheder for olie til EU eller en enkelt EU-medlemsstat, underretter Kommissionen IEA, hvor relevant, og samordner med IEA, hvor hensigtsmæssigt, og fastsætter - efter drøftelse med medlemsstaterne - om der er indtruffet en større forsyningsafbrydelse og i givet fald, om der skal foretages frigivelse af beredskabslagre, jf. afsnit 3.13 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Forslaget i stk. 3 handler alene om muligheden for at indføre forbrugsbegrænsende foranstaltninger. Bestemmelsen angiver, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte generelle eller specifikke begrænsninger af olieforbruget i forhold til den anslåede forsyningsmangel, bl.a. ved at give visse brugergrupper prioritet ved tildeling af olieprodukter, og skal sikre, at der foreligger hensigtsmæssige planer herfor.
Indførelse af forbrugsbegrænsende foranstaltninger indebærer, at en mangelsituation ikke kan undgås, men at det kan forsøges at koncentrere formindskelsen af olieforbruget i muligt omfang på områder, hvor den samfundsmæssige skade er mindre. Da krisesituationer kan være meget forskellige og da de situationer, hvor de kan indtræffe, kan være meget forskellige, er det næppe hensigtsmæssigt at udarbejde egentlige planer for indførelse af forbrugsbegrænsende foranstaltninger, som umiddelbart kan iværksættes. Der vil således primært være behov for en situationsbestemt krisehåndtering, hvor der foreligger et antal værktøjer, hvis eventuelle anvendelse myndighederne i situationen kan tage konkret stilling til. Disse værktøjer - rettet mod at reducere det danske olieforbrug - kan være
– bløde værktøjer som henstillinger samt brede eller smallere informationskampagner,
– etablering af incitamenter til adfærd, som reducerer olieforbruget, f.eks. foranstaltninger som reducerer vejtransportens olieforbrug, eller afgiftsforhøjelser, samt
– hårde værktøjer som forbud og rationeringer.
Beslutning om indførelse af forbrugsbegrænsende foranstaltninger vil blive truffet af klima-, energi- og bygningsministeren sammen med relevante sektormyndigheder og med inddragelse af olieindustrien. I nødvendigt omfang vil der blive gennemført lovgivning om sådanne foranstaltninger.
Som anført i afsnit 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger indeholder lov nr. 165 af 7. maj 1975 om oplysnings- og salgspligt vedrørende kulbrinter og lov om forsyningsmæssige foranstaltninger, jf. bekendtgørelse nr. 88 af 26. februar 1986, også regler af betydning for håndteringen af oliekriser. Håndtering af oliekriser vil primært skulle ske efter reglerne i lovforslaget, men reglerne i de to love vil supplerende kunne anvendes, hvis der indtræffer behov herfor. I planlægningen af forbrugsbegrænsende foranstaltninger vil således kunne indgå anvendelse af reglerne i de to nævnte love.
Forslaget i stk. 4 giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om de forhold, som er anført i stk. 1-3. Det er hensigten til at anvende hjemlen til at fastsætte dels generelle regler og procedurer om de ovennævnte forhold og dels situationsbestemte regler og procedurer i nødvendigt omfang.
Forslaget i stk. 1 angiver, at klima-, energi- og bygningsministeren på nærmere angivne vilkår kan bemyndige den centrale lagerenhed til at varetage de administrative opgaver, som er angivet i bestemmelsen. Opgaverne omfatter følgende:
– Anmodning om samt modtagelse og behandling af oplysninger efter forslagets § 14, stk. 1-3,
– Forberedende kontrol af lagringspligt m.m. baseret på disse oplysninger,
– Førelse af fortegnelser over beredskabslagre og specifikke lagre efter forslagets § 15, og
– Administration af lagerdækningsaftaler efter forslagets § 10, stk. 1 og 3.
En sådan fastsættelse vil blive foretaget, hvis den centrale lagerenhed er indforstået hermed.
Som beskrevet i afsnit 5.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger er der ved drøftelser mellem Energistyrelsen og FDO - i sammenhæng med spørgsmålet om udpegning af FDO som den centrale lagerenhed - principiel enighed om at arbejde mod, at konkrete administrative opgaver varetages af den centrale lagerenhed på ministerens vegne. Udgifterne ved opgavernes varetagelse afholdes af den centrale lagerenhed. Energistyrelsen og FDO lægger i den forbindelse vægt på, at virksomhederne i højere grad, end det er tilfældet i dag, foretager korrekt og rettidig indberetning af oplysninger. Med henblik på at sikre, at virksomhederne i højere grad overholder reglerne om oplysningspligt i § 14, fastsættes der med lovforslagets § 23 bødestraf for overtrædelse af reglerne, og det foreslås med § 24, at sager om overtrædelse af reglerne skal kunne afgøres ved bødeforelæg.
Opgaverne varetages af den centrale lagerenhed på vegne af klima-, energi- og bygningsministeren og i tæt kontakt med Energistyrelsen, som skal anvende de endelige data og resultaterne af disse.
Forslaget i stk. 2 giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om den centrale lagerenheds opgavevaretagelse efter stk. 1. Det er hensigten at anvende hjemlen til at fastsætte regler om bl.a. følgende forhold:
– Den centrale lagerenheds anmodning om samt modtagelse af oplysninger. Der er tale om data og andre oplysninger, som modtages efter bestemmelserne i forslagets § 14, stk. 1-3. Der er således tale om dels månedlige data fra lagringspligtige virksomheder, den centrale lagerenhed og virksomheder med kommercielle lagre, dels oplysninger på ad hoc basis som modtages efter anmodning. Disse data og oplysninger skal modtages korrekt. Deres modtagelse skal registreres og alle ændringer af de fremsendte data skal ligeledes registreres.
– Den centrale lagerenheds behandling af den månedlige datarapportering. Denne behandling har til formål at sikre, at den månedlige datarapportering er korrekt og rettidig. En korrekt datarapportering indebærer også, at de data, som fremsendes af forskellige virksomheder, er indbyrdes konsistente. Det omfatter især angivelse af mængder og produkttype for transaktioner mellem virksomhederne samt periodisering af sådanne transaktioner. Det omfatter endvidere gæld og tilgodehavender mellem virksomhederne. Behandlingen omfatter derfor en krydsvalidering af de modtagne data som led i en kvalitetskontrol af dataene.
– Den centrale lagerenheds indhentning og behandling af oplysninger, der modtages på ad hoc basis. Der er tale om oplysninger dels fra virksomheder, som udlejer lagerkapacitet for olie, dels fra virksomheder med betydning for den danske olieforsyning, som ikke er omfattet af den månedlige rapportering. Den centrale lagerenhed skal på Energistyrelsens vegne kunne anmode om sådanne oplysninger efter forslagets § 14, stk. 2 og 3, som supplement til den månedlige rapportering. Oplysningernes behandling vil især omfatte check af, om oplysningerne er konsistente med de øvrige modtagne data, og om de giver anledning til at kontakte konkrete virksomheder om deres forhold.
– Den centrale lagerenheds forberedende kontrol af lagringspligt m.m. baseret på de modtagne oplysninger. Der er tale om en forberedende kontrol af virksomhedernes lagringspligt og af den yderligere lagringspligt, de kan have påtaget sig gennem indgåelse af lagerdækningsaftaler. Denne forberedende kontrol rapporteres af den centrale lagerenhed til Energistyrelsen, som skal foretage den endelige kontrol. Energistyrelsen skal endvidere - i tilfælde af manglende overholdelse af lagringspligt og lagerdækningsaftaler - foretage opfølgning heraf og herunder tage stilling til eventuel anvendelse af sanktioner efter forslagets § 23.
– Den centrale lagerenheds etablering og føring af løbende opdaterede og detaljerede fortegnelser over beredskabslagre og specifikke lagre efter § 15. Den centrale lagerenhed vil varetage denne opgave på Energistyrelsens vegne og vil skulle sikre, at kravene herom i det nye oliedirektiv opfyldes. For fortegnelsen over beredskabslagre efter forslagets § 15, stk. 1, vil den løbende opdatering blive foretaget gennem den månedlige rapportering. For fortegnelsen over specifikke lagre efter forslagets § 15, stk. 2, som alene holdes af centrale lagerenheder, kan den løbende opdatering foretages enklere. Oplysningerne i de to fortegnelser vil normalt ikke være af fortrolig karakter af hensyn til de lagringspligtige virksomheders drifts- eller forretningsforhold eller lignende.
– Den centrale lagerenheds administration af lagerdækningsaftaler. Den centrale lagerenhed vil modtage og behandle ansøgninger om lagerdækningsaftaler, herunder også aftaler med udenlandske centrale lagerenheder, og vil godkende disse i henhold til de fastsatte regler. Ansøgninger om godkendelse af internationale lagerdækningsaftaler, hvor den centrale lagerenhed indgår som den ene part, vil skulle godkendes af Energistyrelsen. Den centrale lagerenhed vil endvidere foretage kontrol af, om disse lagerdækningsaftaler og vilkårene for deres godkendelse er opfyldt. Behandlingen af disse ansøgninger og vilkårene for deres godkendelse er standardiseret og vil blive tilpasset til, at denne opgave varetages af den centrale lagerenhed.
– Den centrale lagerenheds tavshedspligt om modtagne oplysninger. Der vil blive fastsat regler om tavshedspligt for den centrale lagerenhed med hensyn til data og andre oplysninger, der modtages eller fremsendes ved varetagelsen af opgaver, som henlægges efter forslagets § 20, stk. 1. Den centrale lagerenhed vil ikke kunne bruge disse oplysninger til andre formål uden aftale herom med Energistyrelsen. Som i dag vil oplysninger om enkeltvirksomheder ikke være til rådighed for den centrale lagerenheds bestyrelse.
Det er hensigten, at klima-, energi- og bygningsministeren i medfør af forvaltningslovens § 1, stk. 2, og offentlighedslovens § 1, stk. 3 - efter forhandling med justitsministeren - vil fastsætte, at forvaltningsloven og offentlighedsloven, i det omfang der træffes afgørelse, finder anvendelse ved den centrale lagerenheds varetagelse af administrative opgaver, som klima-, energi- og bygningsministeren i medfør af § 20, stk. 1, har bemyndiget den centrale lagerenhed til at varetage. Den centrale lagerenhed vil f.eks. træffe afgørelser i forbindelse med administrationen af lagerdækningsaftaler.
Endvidere er det hensigten, at klima-, energi- og bygningsministeren i medfør af § 1, stk. 4 i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter - efter forhandling med justitsministeren - vil fastsætte, at retssikkerhedsloven finder anvendelse ved den centrale lagerenheds varetagelse af administrative opgaver i henhold til § 20, stk. 1, i det omfang den centrale lagerenhed i forbindelse med denne opgavevaretagelse har beføjelse til at anvende oplysningspligter efter forslagets § 14.
I konsekvens af at de nævnte administrative opgaver varetages af den centrale lagerenhed på vegne af klima-, energi- og bygningsministeren, skal ministeren føre tilsyn med, at den centrale lagerenhed varetager disse opgaver i overensstemmelse med det fastsatte grundlag for opgavevaretagelsen, jf. bemærkningerne til forslagets § 17, stk. 1.
I medfør af § 6, stk. 2, i den gældende lov kan klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte regler om, at afgørelser truffet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Med lovforslaget er det hensigten, at klager over Energistyrelsens afgørelser om olieberedskabet skal kunne indbringes for Energiklagenævnet. Energiklagenævnet er således klagemyndighed efter de fleste love på energiområdet, f.eks. lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og offshoresikkerhedsloven. Det er derfor naturligt, at Energiklagenævnet også bliver klageinstans for myndighedsafgørelser efter den foreslåede lov eller regler udstedt i henhold hertil.
Det foreslås i stk. 1, at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser, herunder i anledning af klage efter stk. 2, truffet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til denne lov af klima-, energi- og bygningsministeren eller af en myndighed under ministeriet, som ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til. Bestemmelsen omfatter således også afgørelser truffet af Energistyrelsen (hvortil klima-, energi- og bygningsministeren har til hensigt at henlægge sine beføjelser efter loven) i anledning af klager over afgørelser truffet af den centrale lagerenhed, jf. forslagets § 21, stk. 3, hvilket indebærer, at disse afgørelser kan indbringes for Energiklagenævnet som 2. instans.
Forslaget i stk. 2 angiver, at afgørelser truffet af den centrale lagerenhed, jf. forslagets § 20, stk. 1 og 2, kan indbringes for klima-, energi- og bygningsministeren eller af en myndighed under ministeriet, hvortil ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven. Der kan f.eks. være tale om klage over afgørelser truffet af den centrale lagerenhed i forbindelse med administrationen af lagerdækningsaftaler, jf. forslagets § 20, stk. 1, nr. 3. Afgørelser truffet af den centrale lagerenhed vil efter stk. 2 kunne indbringes for Energistyrelsen som 1. instans.
Forslaget i stk. 3 angiver, at afgørelser truffet af klima-, energi- og bygningsministeren eller af en myndighed under ministeriet, hvortil ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Samtidig vil det blive fastsat, at der ikke er mulighed for at indbringe afgørelser for domstolene, før den endelige administrative afgørelse - dvs. Energiklagenævnets afgørelse - foreligger. Energistyrelsens afgørelser, f.eks. i forbindelse med en klage over afgørelser truffet af den centrale lagerenhed i forbindelse med administrationen af lagerdækningsaftaler, jf. § 20, stk. 1, nr. 3, vil kunne indbringes for Energiklagenævnet som 2. instans.
Forslaget i stk. 4 angiver, at en klage efter stk. 1 eller 2 skal være indgivet skriftligt inden 4 uger fra tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende, hvilket vil sige fra det tidspunkt, hvor meddelelsen er kommet frem til den klageberettigede. Klager til Energiklagenævnet vil blive behandlet i henhold til nævnets forretningsorden.
Forslaget i stk. 5 giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at afgørelser truffet efter loven eller regler udstedt i henhold til loven af klima-, energi- og bygningsministeren eller af en myndighed under ministeriet, som ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke kan indbringes for Energiklagenævnet, samt at afgørelser truffet af en myndighed under ministeriet, som ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke kan indbringes for klima-, energi- og bygningsministeren. Hjemlen til at bestemme, at afgørelser ikke kan indbringes for Energiklagenævnet, vil kunne blive anvendt for så vidt angår klager over afgørelser af mindre væsentlig betydning, f.eks. sager der har en mindre økonomisk betydning. Hjemlen vil også kunne blive anvendt i sager, hvor der kan være fortrolighedshensyn eller hvor der er behov for en hurtig afgørelse. Hjemlen til at bestemme, at afgørelser ikke kan indbringes for klima-, energi- og bygningsministeren vil kunne blive anvendt i situationer, hvor Energistyrelsen eksempelvis træffer afgørelse i klagesager om den centrale lagerenheds fastsættelse af vederlag for delegationer som nævnt i forslagets § 12, stk. 1 og § 9, stk. 1.
Forslaget i stk. 6 fastsætter Energiklagenævnets sammensætning. Energiklagenævnet er oprindelig nedsat i henhold til § 5, stk. 2, i energiaftaleloven, hvor sammensætningen af nævnets medlemmer er fastsat på grundlag af de sagstyper, som nævnet skal behandle efter denne lov. Der er behov for en anden sammensætning af nævnet ved behandling af klager efter dette lovforslag. Det foreslås derfor i stk. 6, at nævnet ved behandling af klager i henhold til den foreslåede lov sammensættes således, at repræsentanter i nævnet udpeget efter indstilling af Dansk Industri og Landbrugsraadet erstattes af to sagkyndige medlemmer, der udpeges af klima-, energi- og bygningsministeren efter indstilling fra Energi- og olieforum. Disse medlemmer udpeges for fire år ad gangen. Det vil være muligt at foretage genudpegning.
Den foreslåede bestemmelse i § 22 svarer til tilsvarende bestemmelser i andre love på energiområdet, f.eks. offshoresikkerhedslovens § 68. Bestemmelsen angiver, at søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter § 21 skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Efter det nye oliedirektivs artikel 21 skal medlemsstaterne fastsætte sanktioner for overtrædelse af de nationale gennemførelsesbestemmelser for direktivet, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.
I stk. 1 foretages en angivelse af de bestemmelser i loven, som ved en overtrædelse vil kunne medføre bødestraf. Bestemmelsen skal medvirke til at sikre lovens overholdelse. Bestemmelserne bygger på samme principper for strafbestemmelser som andre love på energiområdet.
Efter stk. 1, nr. 1, kan virksomheder, der undlader at opfylde deres lagringspligt i henhold til § 6, stk. 1 eller undlader at opfylde forpligtelser modtaget ved delegation eller lagerdækningsaftale efter §§ 9 og 10, straffes med bøde. Da lagringspligten er af væsentlig betydning for olieberedskabet, vurderes det nødvendigt, at en virksomhed, der ikke opfylder sin lagringspligt, kan straffes med bøde.
Efter stk. 1, nr. 2, kan virksomheder, der undlader at opfylde forpligtelser i henhold § 13, stk. 1, straffes med bøde. Såfremt virksomhedernes beredskabslagre reelt ikke er til rådighed eller fysisk tilgængelige i tilfælde af en større forsyningsafbrydelse, vil beredskabet ikke kunne opretholdes i tilstrækkeligt omfang, hvorfor det vurderes nødvendigt, at en virksomhed i sådanne tilfælde kan straffes med bøde.
For så vidt angår stk. 1, nr. 1 og 2, bemærkes, at i de tilfælde, hvor der er foretaget delegation eller indgået en lagerdækningsaftale, vil straf efter bestemmelserne alene komme på tale over for den virksomhed, der ved delegation eller lagerdækningsaftale skal holde beredskabslagre for en anden virksomhed eller central lagerenhed. Den lagringspligtige virksomhed, der ved delegation eller lagerdækningsaftale får en anden virksomhed eller central lagerenhed til at holde beredskabslagre på sine vegne, vil alene kunne straffes efter dansk rets regler om medvirken.
Særligt for så vidt angår de foreslåede bestemmelser i stk. 1, nr. 3 og 4, bemærkes, at det tilsigtes, at bøden for at afgive urigtige eller ikkerettidige oplysninger eller at undlade at fremsende sådanne oplysninger efter § 14, stk. 1-3, fremover som udgangspunkt bliver på 5.000 kr. i førstegangstilfælde. Uanset denne retningslinje for bødens fastsættelse vil straffen fortsat i sidste ende bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af sagens omstændigheder, og det angivne bødeniveau vil således kunne fraviges i både op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag er omstændigheder, der taler herfor. Endvidere tilsigtes det, at straffen for overtrædelse af reglerne om oplysningspligt i gentagelsestilfælde er markant større end 5.000 kr.
Med stk. 2 fastsættes det, at der i regler, som udstedes i henhold til loven, kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne eller vilkår fastsat i henhold til reglerne og for manglende overholdelse af påbud meddelt i henhold til reglerne.
Med stk. 3 sikres det, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det foreslås i stk. 1, at klima-, energi- og bygningsministeren i sager omfattet af § 23, stk. 1, nr. 3 og 4, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Hvis bøden vedtages, vil videre forfølgning bortfalde, jf. det foreslåede stk. 3.
Klima-, energi- og bygningsministeren vil alene anvende adgangen til at udstede bødeforelæg i sager, der er ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlspørgsmål, og hvor der ikke kan rejses tvivl om bødens størrelse. Hvis bestemmelsen således ikke kan anvendes, vil ministeren overgive sagen til politi og anklagemyndigheden til videre foranstaltning.
Det foreslås i stk. 2, at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, skal finde tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter det foreslåede stk. 1.
Der henvises til afsnit 5.12 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 31. maj 2012. Fristen for gennemførelse for det nye oliedirektiv er den 31. december 2012, hvor den nye lagringspligt efter direktivet indtræder. Direktivet forudsætter, at de berørte virksomheder senest 7 måneder før gøres bekendt med deres lagringspligt og deres muligheder for at dække denne gennem delegation eller lagerdækningsaftale til den centrale lagerenhed. Direktivet forudsætter endvidere, at virksomhederne udøver deres ret til at delegere lagringspligt til centrale lagerenheder senest 170 dage før lagringspligtens indtræden.
I stk. 2 foreslås, at §§ 6-11, 13-16 og 20 samt § 23, stk. 1, nr. 1-4, og § 24 skal finde anvendelse fra den 31. december 2012. Det betyder bl.a., at reglerne om virksomhedernes lagringspligt og oplysningspligt først vil finde anvendelse fra den 31. december 2012, dvs. fra tidspunktet for direktivets gennemførelsesfrist. Indtil den 31. december 2012 vil de gældende regler i lov om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter finde anvendelse for virksomhederne, der således vil skulle holde beredskabslagre i overensstemmelse med denne lovs bestemmelser - herunder som hidtil gennem delegation til FDO.
Klima-, energi- og bygningsministeren vil føre de fortegnelser, der er nævnt i forslagets § 15, fra den 31. december 2012, hvor lagringspligten efter loven får virkning, således at fortegnelserne indeholder de lagerbeholdninger, som findes ultimo december 2012, hvilket svarer til lagerbeholdningerne primo januar 2013.
Derimod vil forslagets §§ 1-5, 12, 17-19, 21 og 22 samt § 23, stk. 1, nr. 5, og § 23, stk. 2 og 3, finde anvendelse fra lovens ikrafttræden, dvs. fra den 31. maj 2012. Det betyder, at klima-, energi- og bygningsministeren fra dette tidspunkt vil have hjemmel til efter § 5 at udpege den centrale lagerenhed. Efter udpegningen vil § 12 finde anvendelse for den centrale lagerenhed, der således efter reglerne i bestemmelsen vil skulle offentliggøre oplysninger om de lagerbeholdninger, som den ved delegation eller lagerdækningsaftale kan påtage sig at holde fra den 31. december 2012. De lagringspligtige virksomheder vil fra udpegningen kunne delegere den lagringspligt, der indtræder fra den 31. december 2012, til den centrale lagerenhed. Den centrale lagerenhed vil ved behandlingen af anmodninger om delegation eller lagerdækningsaftale skulle overholde reglerne i § 12 om bl.a. vederlagets størrelse og ikkediskrimination. Regler fastsat efter § 12, stk. 5, vil også kunne have virkning fra den 31. maj 2012.
Som følge af at forslagets §§ 17 og 18 vil have virkning fra den 31. maj 2012, vil Energistyrelsen efter udpegningen af den centrale lagerenhed skulle føre tilsyn med og kunne meddele påbud til denne organisation. Undladelse af at efterkomme sådanne påbud vil være strafbart efter forslagets § 23, stk. 1, nr. 5, der også vil have virkning fra den 31. maj 2012. Der vil selvsagt først blive ført tilsyn med lagringspligtige virksomheders og andre virksomheders overholdelse af §§ 6-11 og 13-16 fra den 31. december 2012, hvor disse bestemmelser får virkning.
Da forslagets §§ 21 og 22 vil have virkning fra den 31. maj 2012, vil det være muligt at klage over Energistyrelsens afgørelser efter loven allerede fra dette tidspunkt. Det gælder også afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af forslagets § 12, stk. 5, om f.eks. virksomheders adgang til at klage over den centrale lagerenheds vederlag.
I stk. 3 foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren uanset stk. 2 - dvs. uanset at forslagets § 10 først har virkning fra den 31. december 2012 - fra den 31. maj 2012 skal kunne træffe afgørelse efter § 10, stk. 1, om godkendelse af internationale lagerdækningsaftaler, der omfatter perioden efter den 31. december 2012. Ministeren vil således allerede fra den 31. maj 2012 kunne behandle ansøgninger om godkendelse af sådanne aftaler, således at aftalerne er godkendt, når den nye lagringspligt efter loven indtræder fra den 31. december 2012.
Det foreslås i stk. 1, at lov nr. 1275 af 20. december 2000 om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter ophæves den 31. december 2012.
Det foreslås samtidig i stk. 2, at de gældende regler udstedt i medfør af den gældende lov om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter opretholdes, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i henhold til den foreslåede lov. Bestemmelsen vil bl.a. omfatte bekendtgørelse nr. 11 af 7. januar 2011 om identifikation og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur på energiområdet og vurdering af behovet for bedre beskyttelse (EPCIP-direktivet).
Den foreslåede bestemmelse i § 25 angiver, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Danmarks internationale lagringspligt er over for EU og IEA. Lagringspligten over for EU omfatter ikke Færøerne og Grønland, som ikke er medlem af EU. Lagringspligten over for IEA omfatter principielt også Færøerne og Grønland. Danmark har dog i mange år haft en lagringspligt på 0 over for IEA, fordi denne lagringspligt beregnes på grundlag af landets nettoimport af olie, og fordi Danmark er nettoeksportør af olie. Dertil kommer, at energiforhold, herunder olieberedskab, er selvstyreanliggender. Det er derfor ikke relevant at lade loven omfatte Færøerne og Grønland.
Olieberedskabsloven
Gældende
LOV nr 354 af 24/04/2012
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Ændringer:
4
Olieberedskabsloven
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Lovens formål er at sikre et beredskab i tilfælde af forsyningsafbrydelser eller risiko herfor på olieområdet, herunder hold af beredskabslagre af råolie og olieprodukter, og indsamling af data om olieforhold i Danmark.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger.
Råolie: Mineralolie af naturlig oprindelse, der består af kulbrinter og forskellige urenheder såsom svovl. Råolie forekommer i flydende form ved normal temperatur og normalt tryk og har varierende fysiske egenskaber. Råolie omfatter også kondensat, der udvindes af associeret og ikkeassocieret gas i tilknytning til indvindingen og blandes med råolie, og halvfabrikata, der har gennemgået en raffineringsproces og skal gennemgå yderligere processer, inden de bliver til endelige olieprodukter.
Olieprodukter: Produkter, der er fremstillet ved raffinering af råolie, og additiver eller biobrændstoffer, der tilsættes eller iblandes disse produkter.
Olielagre: Lagerbeholdninger af råolie eller olieprodukter.
Beredskabslagre: Olielagre, der holdes som led i beredskabet i tilfælde af større forsyningsafbrydelser for råolie eller nærmere angivne olieprodukter.
Specifikke lagre: Beredskabslagre i form af olieprodukter, der svarer til et konkret antal dages forbrug af nærmere fastsatte produktkategorier, som tilsammen udgør mindst 75 pct. af en EU-medlemsstats årlige forbrug af olieprodukter, og som ejes af en EU-medlemsstat eller dennes centrale lagerenhed.
Kommercielle lagre: Olielagre, som ikke er beredskabslagre.
Fysisk tilgængelighed af beredskabslagre: Mekanismer til lokalisering og transport af beredskabslagre for at sikre deres frigivelse eller faktiske levering til slutbrugere og markeder inden for tidsrammer og på vilkår, der medvirker til at afhjælpe forsyningsafbrydelser og forsyningsvanskeligheder i øvrigt.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan på nærmere angivne vilkår udpege den centrale lagerenhed.
Stk. 2. Den centrale lagerenhed er en organisation, der ikke har fortjeneste som målsætning, og som handler i almenhedens interesse.
Stk. 3. Den centrale lagerenhed kan erhverve, holde og sælge beredskabslagre. Den centrale lagerenhed skal have de nødvendige lager- og transportanlæg hertil eller have rådighed herover.
Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om den centrale lagerenheds opgaver og om tavshedspligt for bestyrelse, direktion og medarbejdere.
Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren godkender den centrale lagerenheds vedtægter og ændringer af disse.
Virksomheder skal holde beredskabslagre af råolie eller olieprodukter, hvis de
importerer råolie eller olieprodukter her til landet,
producerer råolie eller olieprodukter her i landet eller
lader råolie eller olieprodukter producere hos en anden virksomhed her i landet.
Stk. 2. Virksomheder, som i et kalenderår importerer eller producerer mindre end svarende til 1.000 t råolieækvivalent, har ikke lagringspligt efter stk. 1.
Stk. 3. Virksomheder, som alene producerer olieprodukter ved oparbejdning af spildolie til genbrug, har ikke lagringspligt efter stk. 1.
Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter ansøgning give tilladelse til, at en virksomhed, der har haft lagringspligt efter stk. 1, og som i en periode ikke opfylder bestemmelserne om at få en sådan lagringspligt efter stk. 1, fortsætter med at være en lagringspligtig virksomhed.
Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om virksomhedernes lagringspligt efter stk. 1-4, herunder om beregning af lagringspligtens størrelse, anmeldelsespligt for virksomheder, som omfattes af reglerne i stk. 1, lagringspligtens specificering på produktkategorier, lagringspligtens periodisering, lageranlæggets indretning, lagringspligtens fordeling på A-lagre og B-lagre, ophør af lagringspligt og mulighed for dispensationer fra lagringspligten.
En del af beredskabslagrene efter § 6, stk. 1, kan holdes som specifikke lagre.
Stk. 2. Specifikke lagre efter stk. 1 skal ejes af den centrale lagerenhed og holdes her i landet.
Stk. 3. Specifikke lagre, som holdes eller transporteres her i landet, kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning. Dette gælder også specifikke lagre, som holdes af en anden medlemsstat eller dennes centrale lagerenhed.
Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om specifikke lagre, herunder om deres størrelse, sammensætning og transport.
Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter størrelsen af de samlede beredskabslagre, herunder de specifikke lagre, efter forudgående forelæggelse for et udvalg nedsat af Folketinget.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan dog for en begrænset periode, og når særlige forhold taler herfor, ændre størrelsen af den samlede lagringspligt, der er fastsat efter stk. 1.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte, at en konkret andel af virksomhedernes lagringspligt efter § 6, stk. 1, skal opfyldes ved delegation til den centrale lagerenhed, og at den centrale lagerenhed skal modtage sådanne delegationer mod vederlag. Lagringspligtige virksomheder skal opfylde de vilkår, som fastsættes efter stk. 4.
Stk. 2. Virksomheder kan opfylde deres resterende lagringspligt efter § 6, stk. 1, ved
brug af virksomhedens egne lagre her i landet,
indgåelse af lagerdækningsaftaler med den centrale lagerenhed, jf. § 10, stk. 4,
indgåelse af internationale lagerdækningsaftaler med udenlandske virksomheder eller udenlandske centrale lagerenheder, jf. § 10, stk. 1, eller
indgåelse af nationale lagerdækningsaftaler med andre lagringspligtige virksomheder, jf. § 10, stk. 3.
Stk. 3. Den centrale lagerenhed kan opfylde den lagringspligt, som den overtager ved delegationer efter stk. 1 og ved lagerdækningsaftaler efter stk. 2, nr. 2, ved brug af dels egne lagre og dels lagerdækningsaftaler efter § 10, stk. 1 og 4.
Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om delegation af lagringspligt efter stk. 1, virksomhedernes opfyldelse af deres resterende lagringspligt efter stk. 2 og den centrale lagerenheds opfyldelse af lagringspligt efter stk. 3. Ministeren kan herunder fastsætte regler om medregning af lagerbeholdninger til dækning af lagringspligt, medregning af lagre af biobrændstoffer og additiver til dækning af lagringspligt, den konkrete beregning af beredskabslagres størrelse, medregning af gæld og tilgodehavender mellem de lagringspligtige virksomheder samt den centrale lagerenheds vilkår for dækning af lagringspligt, som den har modtaget ved delegation efter stk. 1.
En international lagerdækningsaftale kan indgås mellem en lagringspligtig virksomhed eller den centrale lagerenhed og en udenlandsk virksomhed eller en udenlandsk central lagerenhed. Efter en sådan aftale kan overskydende lagre hos den ene part medregnes til opfyldelse af lagringspligt hos den anden part. En sådan aftale kan også indgås, når en virksomhed vil bruge egne lagerbeholdninger i en EU-medlemsstat til at dække egen lagringspligt i en anden EU-medlemsstat. Aftalen skal være godkendt af de to medlemsstaters myndigheder. Aftalen og ændringer eller forlængelser heraf har ikke virkning uden denne godkendelse.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan indgå aftaler med myndigheder i udlandet om procedurer m.v. for godkendelse og administration i øvrigt af internationale lagerdækningsaftaler, jf. stk. 1.
Stk. 3. En national lagerdækningsaftale kan indgås mellem to lagringspligtige virksomheder. Efter en sådan aftale kan en virksomhed, hvis egne olielagre overstiger dens lagringspligt, dække lagringspligt for en anden lagringspligtig virksomhed, jf. § 9, stk. 2, nr. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren skal inden aftaleperiodens begyndelse underrettes om en sådan aftale. Aftalen har ikke virkning uden denne underretning.
Stk. 4. En national lagerdækningsaftale kan ligeledes indgås mellem den centrale lagerenhed og en lagringspligtig virksomhed, således at overskydende olielagre hos den ene part kan anvendes til dækning af lagringspligt hos den anden part.
Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om procedurer for behandling af og vilkår for internationale og nationale lagerdækningsaftaler samt begrænsning af, hvor megen lagringspligt der kan dækkes gennem internationale lagerdækningsaftaler.
Den centrale lagerenhed skal løbende offentliggøre oplysninger fordelt på produktkategori om de lagerbeholdninger, som den ved delegation efter § 9, stk. 1, eller lagerdækningsaftaler efter § 10, stk. 1 og 4, kan påtage sig at holde for lagringspligtige virksomheder samt udenlandske virksomheder eller centrale lagerenheder.
Stk. 2. Den centrale lagerenhed skal mindst 7 måneder før lagringspligtens indtræden offentliggøre, på hvilke vilkår den ved delegationer eller lagerdækningsaftaler, jf. stk. 1, kan yde lagerdækning for lagringspligtige virksomheder. Disse vilkår kan gøres afhængige af konkrete forhold på det tidspunkt, hvor lagerdækningen ydes.
Stk. 3. Den centrale lagerenhed behandler anmodninger om delegationer eller lagerdækningsaftaler, jf. stk. 1, på et objektivt, gennemsigtigt og ikkediskriminerende grundlag.
Stk. 4. Den centrale lagerenhed må kun opkræve vederlag for delegationer eller lagerdækningsaftaler, jf. stk. 1, som højst svarer til de fulde omkostninger ved lagerdækningen. Vederlaget må ikke opkræves, før de pågældende lagerbeholdninger er etableret. Den centrale lagerenhed kan gøre sin accept af en delegation eller lagerdækningsaftale, jf. stk. 1, betinget af, at den lagringspligtige virksomhed stiller garanti eller anden form for sikkerhed for betalingen.
Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om den centrale lagerenheds offentliggørelse af oplysninger efter stk. 1 og af vilkår efter stk. 2, den centrale lagerenheds behandling af anmodninger om lagerdækning, den centrale lagerenheds vederlag for lagerdækning, opgørelse af omkostninger ved den centrale lagerenheds lagerdækning og lagringspligtige virksomheders adgang til at klage over vederlaget.
En lagringspligtig virksomhed eller den, der efter delegation eller lagerdækningsaftale holder beredskabslagre for en lagringspligtig virksomhed, skal sikre, at virksomhedens beredskabslagre til enhver tid er til rådighed og fysisk tilgængelige med henblik på at kunne frigives til slutbrugere og markeder i tilfælde af en større forsyningsafbrydelse. Beredskabslagre skal være identificerbare og bogførte og skal til enhver tid kunne kontrolleres. 1. og 2. pkt. gælder også for beredskabslagre, der er integreret med kommercielle lagre.
Stk. 2. Behæftelse eller andre aftaledispositioner eller retsforfølgning vedrørende beredskabslagre, der ikke er specifikke lagre, skal respektere, at disse lagre skal være til rådighed og fysisk tilgængelige og skal kunne frigives i tilfælde af en større forsyningsafbrydelse.
Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter nærmere regler om, at beredskabslagre skal være til rådighed og fysisk tilgængelige samt identificerbare og bogførte.
Kapitel 6
Oplysningspligt og fortegnelser over beredskabslagre og specifikke lagre
Lagringspligtige virksomheder, den centrale lagerenhed og virksomheder med kommercielle lagre skal til klima-, energi- og bygningsministeren udarbejde og fremsende oplysninger, som er nødvendige for ministerens varetagelse af opgaver efter denne lov eller regler udstedt i henhold til denne lov. Tilsvarende gælder oplysninger til brug for den løbende udarbejdelse af olie- og energistatistik og for fremsendelse til andre myndigheder og internationale organisationer.
Stk. 2. Virksomheder, som udlejer lagerkapacitet for råolie eller olieprodukter, skal efter anmodning give klima-, energi- og bygningsministeren alle oplysninger af relevans dels for at vurdere, om der oplagres råolie eller olieprodukter i Danmark, som er omfattet af lagringspligt, dels for at understøtte den løbende kontrol af rapporteringen om beredskabslagrene.
Stk. 3. Øvrige virksomheder med betydning for den danske olieforsyning skal efter anmodning fremsende oplysninger til klima-, energi- og bygningsministeren.
Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelse af loven og regler, der er udstedt i medfør af loven, bl.a. med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger til kontrolformål.
Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om virksomhedernes oplysningspligt efter stk. 1-3, herunder om månedlig fremsendelse af oplysninger om lagerbeholdninger og varebevægelser, fremsendelse af oplysninger i krisesituationer, frister for fremsendelse af oplysninger, virksomhedernes egenkontrol forud for fremsendelse af oplysninger, håndtering af fremsendelse af urigtige eller ikkerettidige oplysninger samt fremsendelse af oplysninger på ad hoc-basis.
Klima-, energi- og bygningsministeren fører en fortegnelse over alle beredskabslagre, som holdes for at dække lagringspligt efter § 6, stk. 1, og som ikke er specifikke lagre. Fortegnelsen skal for den enkelte lagerbeholdning på opgørelsestidspunktet bl.a. indeholde oplysninger om lagerbe-holdningens
geografiske placering i form af lagersted,
størrelse,
art i form af produktkategorier og
ejer.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren fører en fortegnelse over alle specifikke lagre, som holdes her i landet. Fortegnelsen skal for den enkelte lagerbeholdning på opgørelsestidspunktet bl.a. indeholde de oplysninger, som er angivet i stk. 1, nr. 1-4.
Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om de to fortegnelser efter stk. 1 og 2 vedrørende detaljering, løbende opdatering og opbevaring.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan udveksle oplysninger om internationale lagerdækningsaftaler med andre EU-medlemsstater og Europa-Kommissionen.
Lagringspligtige virksomheder skal foretage den nødvendige planlægning og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre forsyningen af råolie og olieprodukter i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer.
Stk. 2. Den centrale lagerenhed skal varetage de overordnede, koordinerende planlægningsmæssige og operative opgaver vedrørende det beredskab, der er anført i stk. 1.
Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om virksomhedernes beredskabsplanlægning efter stk. 1 og den centrale lagerenheds overordnede, koordinerende planlægningsmæssige og operative beredskabsopgaver efter stk. 2.
Klima-, energi- og bygningsministeren fører tilsyn med, at denne lov og regler udstedt i henhold til denne lov overholdes.
Stk. 2. Enhver, der efter denne lov er pålagt forpligtelser, skal efter anmodning give klima-, energi- og bygningsministeren de oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af ministerens opgaver, herunder opgaver i forbindelse med udøvelsen af tilsynet efter stk. 1.
Stk. 3. En lagringspligtig virksomhed og den centrale lagerenhed skal medvirke i gennemførelse af tilsyn af beredskabslagre, som foretages af Kommissionen, og skal ved sådanne tilsyn give adgang til alle dokumenter og fortegnelser vedrørende disse lagre og til de steder, hvor lagrene holdes, og til alle dokumenter herom.
Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan bestemme, at virksomhederne skal fremsende en revisorerklæring om rigtigheden af de fremsendte oplysninger efter § 14, stk. 1.
Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremsendelse af oplysninger til brug for tilsynet efter stk. 2, om virksomheders medvirken i tilsyn efter stk. 3 og om virksomhedernes fremsendelse af revisorerklæring efter stk. 4.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod denne lov, regler udstedt i henhold til denne lov eller afgørelser truffet efter denne lov skal bringes i overensstemmelse med reglerne inden for en nærmere angivet frist.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer til dækning af omkostninger for varetagelse af opgaver i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, herunder regler om opkrævning, renter m.v.
Klima-, energi- og bygningsministeren sikrer, at der foreligger beredskabsplaner til brug for en større forsyningsafbrydelse. Ministeren fastsætter de nødvendige organisatoriske foranstaltninger for at gennemføre sådanne planer.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren træffer de nødvendige foranstaltninger for i tilfælde af en større forsyningsafbrydelse at kunne frigive beredskabslagre og sikrer, at der er fastsat procedurer herfor. Ministeren kan herved træffe beslutning om, at beredskabslagre skal frigives til slutbrugere og markeder, hvilke produktkategorier frigivelsen skal omfatte, tidsrammer for lagrenes genetablering og administrative forhold i forbindelse med frigivelsen.
Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte forbrugsbegrænsende foranstaltninger for olie i forhold til den anslåede forsyningsmangel, bl.a. ved at give visse brugergrupper prioritet ved tildeling af olieprodukter. Ministeren skal sikre, at der foreligger hensigtsmæssige planer herfor.
Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om håndtering af de forhold, der er nævnt i stk. 1-3.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan på nærmere angivne vilkår bemyndige den centrale lagerenhed til at varetage administrative opgaver vedrørende
anmodning om og modtagelse og behandling af oplysninger efter § 14, stk. 1-3, samt forberedende kontrol af lagringspligt m.m. baseret herpå,
føring af fortegnelser over beredskabslagre og specifikke lagre efter § 15 og
administration af lagerdækningsaftaler efter § 10, stk. 1 og 3.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om den centrale lagerenheds anmodning om og modtagelse og behandling af oplysninger efter stk. 1, nr. 1, forberedende kontrol af lagringspligt m.m. efter stk. 1, nr. 1, etablering og føring af fortegnelser efter stk. 1, nr. 2, administration af lagerdækningsaftaler efter stk. 1, nr. 3, og tavshedspligt om modtagne oplysninger.
Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser, herunder afgørelser i anledning af klager efter stk. 2, truffet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til denne lov af klima-, energi- og bygningsministeren eller en myndighed under ministeriet, som ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til.
Stk. 2. Afgørelser truffet af den centrale lagerenhed, jf. § 20, stk. 1 og 2, kan indbringes for klima-, energi- og bygningsministeren eller en myndighed under ministeriet, som ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til.
Stk. 3. Afgørelser truffet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til denne lov af klima-, energi- og bygningsministeren eller en myndighed under ministeriet, som ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelser kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.
Stk. 4. En klage efter stk. 1 eller 2 skal være indgivet skriftligt inden 4 uger fra tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en myndighed under ministeriet, som ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke kan indbringes for Energiklagenævnet, og at afgørelser truffet af en myndighed under ministeriet, som ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke kan indbringes for klima-, energi- og bygningsministeren.
Stk. 6. Ved Energiklagenævnets behandling af sager efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling af Dansk Industri og Landbrugsraadet, af 2 sagkyndige medlemmer, der udpeges af klima-, energi- og bygningsministeren efter indstilling fra Energi- og olieforum for 4 år ad gangen. Genudpegning kan finde sted.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter § 21 skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis afgørelsen er offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsens tidspunkt.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
undlader at opfylde lagringspligt efter § 6, stk. 1, eller at opfylde forpligtelser modtaget ved delegation eller lagerdækningsaftale efter §§ 9 og 10,
undlader at opfylde forpligtelserne efter § 13, stk. 1,
afgiver urigtige oplysninger eller undlader at fremsende oplysninger efter § 14, stk. 1-3,
afgiver ikkerettidige oplysninger efter regler om frister, der udstedes i henhold til § 14, stk. 5, eller
undlader at efterkomme påbud meddelt efter § 18.
Stk. 2. I regler, som udstedes i henhold til denne lov, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne eller vilkår fastsat i henhold til reglerne og for manglende overholdelse af påbud meddelt i henhold til reglerne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Klima-, energi- og bygningsministeren kan i sager omfattet af § 23, stk. 1, nr. 3 og 4, i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.
Stk. 2. Reglerne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.
Stk. 3. Vedtages bødeforelægget, bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen har samme virkning som en dom.
Stk. 2. §§ 6-11, 13-16 og 20, § 23, stk. 1, nr. 1-4, og § 24 finder anvendelse fra den 31. december 2012.
Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan uanset stk. 2 fra den 1. maj 2012 træffe afgørelse efter § 10, stk. 1, om godkendelse af internationale lagerdækningsaftaler, der omfatter perioden efter den 31. december 2012.
Lov nr. 1275 af 20. december 2000 om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter ophæves den 31. december 2012.
Stk. 2. Regler, der er fastsat i henhold til lov nr. 1275 af 20. december 2000 om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i henhold til denne lov.
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/119/EF af 14. september 2009 om forpligtelse for medlemsstaterne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olieprodukter, EU-Tidende 2009, nr. L 265, side 9.
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/119/EF af 14. september 2009 om forpligtelse for medlemsstaterne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olieprodukter, EU-Tidende 2009, nr. L 265, side 9.
